Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En plan for en europæisk grad

(COM(2024) 144 final)

Forslag til Rådets henstilling om attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelse

(COM(2024) 145 final – 2024/0078 (NLE))

Forslag til Rådets henstilling om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for videregående uddannelse

(COM(2024) 147 final – 2024/0079 (NLE))

(C/2024/6883)

Ordfører:

Tatjana BABRAUSKIENĖ

Lovgivningsprocedure	-
Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 29.5.2024
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kommissionens dokumenter	COM(2024) 144 final COM(2024) 145 final COM(2024) 147 final
Relevante verdensmål for bæredygtig udvikling	Verdensmål 4 – Kvalitetsuddannelse

Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	4.9.2024
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2024
Plenarforsamling nr.	590
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	158/0/3

1. ANBEFALINGER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU):

1.1.

understreger, at uddannelse er en grundlæggende rettighed og et offentligt gode, der har til formål at forberede de studerende på livet, arbejdsverdenen og aktiv deltagelse i demokratiske samfund. Udvalget opfordrer medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre kvaliteten, retfærdigheden, ligheden og den sociale inklusion inden for de videregående uddannelser og sikre, at politikkerne er tilpasset de specifikke behov og den særlige kontekst i deres samfund;

1.2.

opfordrer indtrængende EU til at sikre akademisk frihed og institutionel autonomi ved at indføre gennemsigtige mekanismer til at overvåge og effektivt gennemføre aftalerne fra Bolognaprocessen, navnlig ministerkommunikéet fra Tirana og det europæiske område for videregående uddannelses erklæring om grundlæggende værdier;

1.3.

efterlyser en bedre overvågning af lige adgang for underrepræsenterede og socioøkonomisk dårligt stillede grupper inden for videregående uddannelse, navnlig når det drejer sig om undervisnings- og forskerstillinger som fastansat og ledelsesposter, med henblik på at fastsætte målbare mål og tidsplaner under anvendelse af de principper og retningslinjer, som det europæiske område for videregående uddannelse har fastlagt (1);

1.4.

støtter fremme af fælles programmer mellem videregående uddannelsesinstitutioner som led i, men også uden for, projekter, der finder sted inden for en alliance mellem europæiske universiteter, ved at tilpasse dem til de standarder, der er fastlagt inden for det europæiske område for videregående uddannelse, idet man sørger for kvalitetssikring og inddragelse af alle relevante interessenter i projekternes gennemførelse, samtidig med at tværfaglige og interkulturelle læringsmuligheder fremmes;

1.5.

slår til lyd for en europæisk karriereramme, der garanterer jobsikkerhed, anstændige arbejdsvilkår og lige adgang til akademiske stillinger, og som med respekt for den sociale og civile dialog udvikles i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, videregående uddannelsesinstitutioner, akademiske fagforeninger og arbejdsmarkedets parter. Denne ramme bør omfatte klare retningslinjer om karriereudvikling og støtte til mangfoldighed og inklusion;

1.6.

efterlyser en styrkelse af synergien mellem den europæiske karriereramme for videregående uddannelse og den tilsvarende ramme for forskere med sigte på at forbedre undervisnings- og forskningskvaliteten, og opfordrer indtrængende til at tage bedømmelsessystemer og faglig udvikling op til fornyet vurdering med henblik på at finde en balance, hvor man både sikrer kvalitetsundervisning og førsteklasses forskning;

1.7.

understreger behovet for tilstrækkelige ressourcer, herunder bæredygtige offentlige investeringer og strømlinede EU-midler, for at kunne føre disse initiativer ud i livet med fokus på gennemsigtighed, ansvarlighed og effektiv anvendelse af midlerne;

1.8.

anbefaler opbakning til evalueringen af automatisk anerkendelse gennem kvalitetssikringsprocesser, hvor uddannelsessektoren, arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer inddrages for at sikre tilpasning til arbejdsmarkedets behov og tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne for at skabe et mere integreret system for anerkendelse;

1.9.

fremhæver vigtigheden af at digitalisere videregående uddannelser og tjenester for studerende, med respekt for ophavsretten og under ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens og med passende digital infrastruktur, støtte og uddannelse for ansatte og studerende;

1.10.

understreger betydningen af flersprogethed i programmer inden for videregående uddannelse for at styrke europæisk integration og mobilitet, tilbyde sprogundervisning med henblik på praktiske læringserfaringer og praktikophold og fremme sproglig diversitet som et centralt element i en velfunderet uddannelse.

2. FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

2.1.

EØSU fremhæver sin udtalelse om pakken om videregående uddannelse (2), som støtter initiativets opfordring til medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner om at styrke det tværnationale samarbejde. Dette samarbejde vil forbedre de studerendes færdigheder og kompetencer i forbindelse med den dobbelte omstilling på arbejdsmarkedet og i økonomien samt værne om EU's værdier, identitet og demokrati.

2.2.

EØSU værdsætter, at både den nationale kompetence inden for videregående uddannelse og de videregående uddannelsesinstitutioners institutionelle autonomi anerkendes i pakken, og understreger betydningen af at forsvare og fremme akademisk frihed og institutionel autonomi som grundlæggende principper for velfungerende videregående uddannelsessystemer af høj kvalitet.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.1

2.3.

I meddelelsen understreges det, at initiativet er frivilligt og respekterer EU-medlemsstaternes nationale kompetencer inden for uddannelse samt institutionernes autonomi og akademiske frihed. Formålet er imidlertid at tilskynde regeringerne til at tilpasse deres nationale lovgivning om kvalifikationer og kvalitetssikringsprocesser. Initiativet vil også blive koblet sammen med andre EU-instrumenter og den næste flerårige finansielle ramme (2027) og vil understøtte rammen for det europæiske område for videregående uddannelse og gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling via en fleksibel tilgang, hvor der tages hensyn til de forskellige forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater og videregående uddannelsesinstitutioner.

2.4.

I initiativet betragtes videregående uddannelse primært som et middel til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder i EU, herunder ved at tiltrække talenter fra andre lande. Det omhandler imidlertid ikke beskæftigelsens kvalitet, strategier til forebyggelse af hjerneflugt globalt og inden for EU eller fremme af innovation inden for undervisning og læring med henblik på de lærendes overordnede udvikling.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.2

2.5.

EØSU glæder sig over, at der i initiativet lægges vægt på at beskytte den akademiske frihed – en central værdi i de videregående uddannelser. Europa-Parlamentets rapport om den akademiske frihed 2023 viser imidlertid en indskrænkning af den akademiske frihed i samtlige EU-lande. Det er derfor afgørende for EU-institutionerne og Bolognaprocessens opfølgningsgruppe at forbedre overvågningen af den akademiske frihed, da den hænger sammen med de videregående uddannelsers kvalitet og inklusivitet samt mobiliteten for studerende og personale inden for rammerne af Erasmusprogrammet.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.3

2.6.

EØSU glæder sig over initiativets mål om at gøre de videregående uddannelser mere inklusive, men insisterer på, at det er nødvendigt med virkningsfulde tiltag for at bevæge sig hurtigere fremad på dette område.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.4

2.7.

EØSU glæder sig over, at initiativet respekterer den nationale kompetence inden for videregående uddannelse og institutionel autonomi. Udvalget glæder sig endvidere over, at europæiske grader ikke har til formål at erstatte nationale grader, at de vil blive tildelt af nationale organer, og at det vil være frivilligt for videregående uddannelsesinstitutioner at udstede dem. EØSU understreger behovet for et bredt samarbejde mellem interessenterne med henblik på en effektiv gennemførelse af initiativerne, navnlig ved at fremhæve den grundlæggende værdi, som ifølge Bolognaprocessen ligger i, at de studerende og personalet deltager. Det er afgørende at overholde de standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse, som vedrører intern og ekstern kvalitetssikring samt kvalitetssikringsorganer.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.5

2.8.

EØSU støtter forslaget til Rådets henstilling om attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelse , som har til formål at sikre undervisning af høj kvalitet og tværnationalt samarbejde gennem et frit, sikkert og stabilt arbejdsmiljø. I overensstemmelse med de nationale arbejdsmarkedsordninger og princippet om arbejdsmarkedsparternes autonomi omfatter dette sikring af retten til at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger, en effektiv social dialog med uddannelsesfagforeninger, akademisk frihed, inklusivitet, ligestilling mellem kønnene, jobsikkerhed og anstændige arbejdsvilkår. Afhængigt af det pågældende nationale system kan dette omfatte betalt uddannelsesorlov og sabbatordninger til støtte for undervisning og forskning af høj kvalitet. EØSU understreger betydningen af at støtte den europæiske og nationale sociale dialog og kollektive overenskomster samt øge støtten til de europæiske sektordialogudvalg, navnlig dem, der især beskæftiger sig med uddannelse og akademiske karrierer. Udvalget anbefaler en ændring for at undgå overlapning med arbejdet i eksisterende udvalg for social dialog.

2.9.

På grund af den nationale kompetence til at tilrettelægge videregående uddannelse og forskning og reduktionen af eller ustabiliteten i de offentlige investeringer i mange EU-lande står de berørte medarbejdere over for øget jobusikkerhed gennem kortvarige ansættelseskontrakter i forbindelse med opgave- eller projektbaserede kontrakter.

2.10.

EØSU foreslår at revidere kriterierne for mærket for en fælles europæisk grad ved at inddrage flere medlemsstater og interessenter. For eksempel er personalets deltagelse i forvaltningen af de videregående uddannelser, som understreget i Romkommunikéet, en grundlæggende værdi i Bolognaprocessen. Social dialog og kollegial forvaltning er afgørende for, at der udformes politikker og programmer for videregående uddannelse, som sikrer anstændige arbejdsvilkår. Den foreslåede reviderede liste over kriterier for en europæisk grad inddrager dog i øjeblikket kun repræsentanter for de studerende, og ikke for personalet, i beslutningsprocessen. Under alle omstændigheder bør de relevante tiltag til opretholdelse, tilpasning eller forbedring af kvaliteten iværksættes under arbejdsgiverens ansvar og i overensstemmelse med vedtægterne for den pågældende videregående uddannelsesinstitution.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.6

2.11.

EØSU glæder sig over, at forslaget er rettet mod »personale, der arbejder på videregående uddannelsesinstitutioner, som både underviser og forsker, såvel som personale, der udelukkende eller overvejende underviser, uanset deres status.« I betragtning af mangfoldigheden blandt de videregående uddannelsessystemer og -institutioner i EU er det ofte vanskeligt at adskille undervisnings- og forskerroller. Derfor bør de to karriererammer fungere sideløbende, samtidig med at det sikres, at studenterassistenter og ph.d.-studerende beskyttes tilstrækkeligt.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.7

2.12.

EØSU fremhæver behovet for bæredygtige offentlige investeringer i videregående uddannelsesinstitutioner, da afhængighed af projektbaseret finansiering gør arbejdsvilkårene mere usikre for personalet og mindsker interessenternes engagement i projekter. En sammenkædning af europæiske grader og Rådets henstillinger med Erasmus+-programmet vil kræve tilsagn fra medlemsstaterne om at øge budgetterne i den næste flerårige finansielle ramme samt et tilsagn fra Kommissionen om at bistå medlemsstaterne bedre ved at integrere forskellige finansieringslinjer (såsom ESF+, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Erasmus+, TSI, EFRU osv.) og dermed sikre omfattende finansiel støtte til videregående uddannelsesinstitutioner.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.8

2.13.

EØSU understreger betydningen af at sikre fair mobilitet for arbejdstagere og for studerende og personale på videregående uddannelser i EU samt anerkende eksamensbeviser på arbejdsmarkedet ved klart at definere læringsresultater og overholde Lissabonkonventionen om anerkendelse. EØSU opfordrer til, at man inddrager de relevante arbejdsmarkedsaktører i fastlæggelsen af studieprogrammer med særlig relevans for arbejdsmarkedet. For at indføre automatisk anerkendelse i hele det europæiske område for videregående uddannelse skal medlemsstaterne følge op på deres forpligtelser og prioritere kvalitetssikring som hjørnestenen i denne indsats. Dette kræver, at der investeres ressourcer i tilpasning af lovgivningen samt støtte til anerkendelsesorganer.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.9

2.14.

EØSU fremhæver behovet for at håndtere udfordringerne og mulighederne i forbindelse med en digitalisering af de videregående uddannelser.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.10

2.15.

EØSU gentager betydningen af multikulturelle og flersprogede studieoplevelser for studerende på videregående uddannelser.

3. ANBEFALEDE ÆNDRINGER TIL KOMMISSIONENS LOVGIVNINGSFORSLAG

Anbefalet ændring 1

hænger sammen med anbefaling 1.2

COM(2024) 145 final

Stk. 2, litra a), nr. i)

Ændres som følger:

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

sikre, at deres politik for menneskelige ressourcer i sektoren for videregående uddannelse anerkender og belønner tilsvarende forskellige roller for akademisk personale såsom undervisning, forskning, iværksætteri og innovation, videnudnyttelse, tværnationalt samarbejde, inddragelse af erhvervslivet og lokalsamfundet, regional og lokal udvikling, mentorordninger, administration og ledelse og deltagelse i institutionel forvaltning

sikre, at deres politik for menneskelige ressourcer i sektoren for videregående uddannelse respekterer akademisk frihed og institutionel autonomi og samtidig anerkender og belønner tilsvarende forskellige roller for akademisk personale såsom undervisning, forskning, iværksætteri og innovation, videnudnyttelse, tværnationalt samarbejde, inddragelse af erhvervslivet og lokalsamfundet, regional og lokal udvikling, mentorordninger, administration og ledelse og deltagelse i institutionel forvaltning

Begrundelse

De videregående uddannelsesinstitutioner er meget forskellige, og deres personale har forskellige roller. At skulle behandle og belønne meget forskellige opgaver ens ville være upraktisk og underminere kvaliteten af forskning og uddannelse, som er af afgørende betydning for disse institutioner.

Anbefalet ændring 2

hænger sammen med anbefaling 1.5

COM(2024) 145 final

Betragtning 15

Ændres som følger:

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

(15)

Kommissionen har også til hensigt at støtte tilrettelæggelsen af en særlig social dialog på EU-plan om karrierer for akademisk og fagligt personale, fremme peerlæring mellem medlemsstaterne om effektive mekanismer til anerkendelse af det akademiske og faglige personales deltagelse i tværnationalt samarbejde, fremme innovative undervisningsaktiviteter samt fremme evidensbaseret politik og overvåge fremskridtene med dette forslag ved gennem det europæiske observatorium for videregående uddannelse55 at kortlægge eksisterende data om karriere- og personalepolitik for videregående uddannelser på europæisk, nationalt og institutionelt plan samt udpege datamangler og behov.

(15)

Kommissionen har også til hensigt fortsat at støtte tilrettelæggelsen af en særlig social dialog på EU-plan om karrierer for akademisk og fagligt personale (navnlig inden for den europæiske sektorspecifikke sociale dialog på uddannelsesområdet) , fremme peerlæring mellem medlemsstaterne om effektive mekanismer til anerkendelse af det akademiske og faglige personales deltagelse i tværnationalt samarbejde, fremme innovative undervisningsaktiviteter samt fremme evidensbaseret politik og overvåge fremskridtene med dette forslag ved gennem det europæiske observatorium for videregående uddannelse55 at kortlægge eksisterende data om karriere- og personalepolitik for videregående uddannelser på europæisk, nationalt og institutionelt plan samt udpege datamangler og behov.

Begrundelse

Den europæiske sektorspecifikke sociale dialog på uddannelsesområdet, som omfatter sektoren for videregående uddannelse, har samarbejdet med Kommissionen om akademiske karrierer. EØSU sætter spørgsmålstegn ved behovet for at oprette et særskilt udvalg for social dialog, navnlig i betragtning af beskæringen af Kommissionens budget til den sociale dialog.

Anbefalet ændring 3

hænger sammen med anbefaling 1.5

COM(2024) 145 final

Stk. 1, litra e)

Ændres som følger:

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

e)	fremme muligheden for, at det akademiske og faglige personale kan deltage i livslang læring, herunder ved at tage orlov med henblik på at forbedre de færdigheder, der er nødvendige for tværnationale uddannelsesaktiviteter

fremme muligheden for, at det akademiske og faglige personale kan deltage i livslang læring, herunder , hvis det nationale system rummer mulighed herfor, ved at tage betalt uddannelsesorlov og anden orlov med henblik på at forbedre de færdigheder, der er nødvendige for tværnationale uddannelsesaktiviteter

Begrundelse

Grænseoverskridende uddannelsestiltag bidrager til en generel forbedring af samfundet. En sådan indsats er imidlertid ofte undervurderet, og enkeltpersoner forventes at udføre disse aktiviteter sideløbende med deres primære opgaver. Det bør integreres i den enkeltes primære opgaver, at de færdigheder, som kræves for akademikere, forbedres efter behov, under hensyntagen til de dermed forbundne omkostninger og byrder for det akademiske og faglige personale.

Anbefalet ændring 4

hænger sammen med anbefaling 1.6

COM(2024) 145 final

Betragtning 16

Ændres som følger:

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

(16)

Kommissionen fremmer synergier med henstillingen om oprettelse af en europæisk ramme for at tiltrække og fastholde forsknings-, innovations- og iværksættertalenter i Europa for at sikre forbedrede og konsistente karrierer for akademisk personale, der arbejder på videregående uddannelsesinstitutioner og er involveret i både undervisning og forskning.

(16)

Formålet med denne henstilling er at tilskynde det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum til at blive mere konkurrencedygtige og universiteterne til at bedrive forskningsaktiviteter af høj kvalitet. Kommissionen fremmer synergier med henstillingen om oprettelse af en europæisk ramme for at tiltrække og fastholde forsknings-, innovations- og iværksættertalenter i Europa for at sikre forbedrede og konsistente karrierer for akademisk personale, der arbejder på videregående uddannelsesinstitutioner og er involveret i både undervisning og forskning.

Begrundelse

Kvaliteten af undervisning og forskning skal forbedres. Henstillingen bør ikke berøre artikel 179 i TEUF og bør fremme de samme forskningsrelaterede mål om konkurrenceevne og høj kvalitet, som er beskrevet deri.

Anbefalet ændring 5

hænger sammen med anbefaling 1.6

COM(2024) 145 final

Stk. 2

Ændres som følger:

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

2.	Det henstilles, at medlemsstaterne fremmer, anerkender og værdsætter forskellige akademiske roller, herunder innovativ og effektiv undervisning, navnlig ved at:

2.	Det henstilles, at medlemsstaterne fremmer, anerkender og værdsætter forskellige akademiske roller, herunder inklusiv, innovativ og effektiv undervisning og forskning af høj kvalitet , navnlig ved at:

Begrundelse

Undervisningens og forskningens kvalitet og inklusivitet skal forbedres.

Anbefalet ændring 6

hænger sammen med anbefaling 1.9

COM(2024) 145 final

Betragtning 11

Ændres som følger:

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

(11)

Denne henstilling har til formål at fremme foranstaltninger, der styrker den løbende faglige udvikling, og yderligere anerkende de mange forskellige aktiviteter, der udføres af akademisk personale. Det vil give mulighed for at mobilisere personalet fuldtud med henblik på at udvikle innovativ undervisning og læring, stimulere opkvalificerings- og omskolingstankegangen og fremme tilegnelsen af færdigheder med henblik på den grønne og den digitale omstilling, herunder brugen af kunstig intelligens i undervisningen.

(11)

Denne henstilling har til formål at fremme foranstaltninger, der styrker den løbende faglige udvikling, og yderligere anerkende de mange forskellige aktiviteter, der udføres af akademisk personale. Det vil give mulighed for at mobilisere personalet fuldt ud med henblik på at udvikle innovativ undervisning og læring, stimulere opkvalificerings- og omskolingstankegangen og fremme tilegnelsen af færdigheder med henblik på den grønne og den digitale omstilling, herunder ansvarlig brug af kunstig intelligens i undervisningen.

Begrundelse

EØSU understreger betydningen af at håndtere de udfordringer og muligheder, der ligger i en digitalisering af de videregående uddannelser. I betragtningen fremhæves betydningen af tilegnelse af færdigheder, navnlig når det gælder kunstig intelligens, som de studerende er nødt til at lære at bruge. Kunstig intelligens skal indarbejdes i uddannelsespraksis, så man i et bredere omfang kan undervise i en ansvarlig brug heraf.

Anbefalet ændring 7

hænger sammen med anbefaling 1.5

COM(2024) 147 final

Bilag II

Ændres som følger:

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
Fælles ordninger for det fælles program	Fælles ordninger for det fælles program
Det fælles program har fælles politikker, procedurer og/eller ordninger, der definerer planlægning og gennemførelse af læseplaner samt alle organisatoriske og administrative spørgsmål.	Det fælles program har fælles politikker, procedurer og/eller ordninger, der definerer planlægning og gennemførelse af læseplaner samt alle organisatoriske og administrative spørgsmål.
De studerendes repræsentanter er en del af beslutningsprocessen med henblik på at fastlægge de fælles politikker og procedurer og/eller ordninger.	De studerendes og personalets repræsentanter er en del af beslutningsprocessen med henblik på at fastlægge de fælles politikker og procedurer og/eller ordninger.

Begrundelse

EØSU understreger betydningen af demokratisk beslutningstagning på institutionelt plan vedrørende fælles ordninger for det fælles program, da sådanne ordninger har indvirkning på personalets arbejdsbyrde og arbejdsvilkår.

Anbefalet ændring 8

hænger sammen med anbefaling 1.8

COM(2024) 147 final

Bilag II

Ændres som følger:

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
Arbejdsmarkedsrelevans	Arbejdsmarkedsrelevans
Det fælles program lever op til arbejdsmarkedets krav ved at indarbejde tværsektorielle komponenter eller aktiviteter samt udvikling af tværfaglige færdigheder.	Det fælles program lever op til arbejdsmarkedets krav – efter høring af relevante arbejdsmarkedsaktører, navnlig arbejdsmarkedets parter – ved at indarbejde tværsektorielle komponenter eller aktiviteter samt udvikling af tværfaglige færdigheder.

Begrundelse

EØSU understreger, at det er vigtigt at inddrage arbejdsmarkedsaktører i arbejdet med at fastlægge læringsresultaterne af fælles programmer.

Bruxelles, den 18. september 2024.

Oliver RÖPKE

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Romkommunikéet (2020).

(2) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for universiteter (COM(2022) 16 final) og forslag til Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser ( EUT C 290 af 29.7.2022, s. 109).