Del I —

Del II —

Afsnit III —

Afsnit IV —

Afsnit V —

Afsnit VI —

Afsnit VII —

Afsnit VIII —

—

store virksomheder

—

SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) med omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU og

—

modervirksomheder i store koncerner.

—

store virksomheder (21) eller

—

SMV'er (22), undtagen mikrovirksomheder (23), med omsættelige værdipapirer (24) optaget til handel på et reguleret marked i EU

skal rapportere bæredygtighedsoplysninger på individuelt plan (individuel bæredygtighedsredegørelse) om virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål og om, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.

i)

den skal indgå i et særligt afsnit i virksomhedens ledelsesberetning

ii)

den skal udarbejdes i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), der er vedtaget ved Kommissionens delegerede retsakter (25). SMV’er (undtagen mikrovirksomheder) med omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, kan alternativt udarbejde deres individuelle bæredygtighedsredegørelse i overensstemmelse med et særligt sæt forholdsmæssige ESRS (26) vedtaget i henhold til delegerede retsakter fra Kommissionen (LSME ESRS) (27)

iii)

den skal opmærkes i overensstemmelse med en digital taksonomi (28) vedtaget ved en ændring af Kommissionens delegerede forordning om det europæiske fælles elektroniske format (ESEF) (29), og ledelsesberetningen, der indeholder bæredygtighedsredegørelsen, skal udarbejdes i XHTML-format (30)

iv)

der skal foreligge en udtalelse (31) udarbejdet af en revisor eller uafhængige udbydere af erklæringsydelser (»IASP’er«), hvis en medlemsstat tillader det, på grundlag af standarder for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed (32)

v)

ledelsesberetningen, der indeholder bæredygtighedsredegørelsen, offentliggøres i overensstemmelse med de gældende regler for offentliggørelse af ledelsesberetningen (33) sammen med udtalelsen om bæredygtighedsredegørelsen (34).

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere (med første offentliggørelse i 2025): store virksomheder af interesse for offentligheden (36) der på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere (med første offentliggørelse i 2026): andre store virksomheder (dvs. store virksomheder, som ikke er » virksomheder af interesse for offentligheden, der på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret «)

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere (med første offentliggørelse i 2027):

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere (med første offentliggørelse i 2025): virksomheder af interesse for offentligheden, som er modervirksomheder i en stor koncern, der på balancetidspunktet på konsolideret grundlag overskrider et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret,

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere (med første offentliggørelse i 2026): andre modervirksomheder i en stor koncern (dvs. modervirksomheder i en stor koncern, som ikke er » virksomheder af interesse for offentligheden, og/eller hvis koncern på balancetidspunktet ikke på konsolideret niveau overskrider et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret «).

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere (med første offentliggørelse i 2025): udstedere, som er store virksomheder, der på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, samt udstedere, som er modervirksomheder i en stor koncern, der på balancetidspunktet på et konsolideret grundlag overskrider et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere (med første offentliggørelse i 2026): andre udstedere, der er store virksomheder, samt andre udstedere, der er modervirksomheder i en stor koncern

—

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere (med første offentliggørelse i 2027):

—

den skal udarbejdes i overensstemmelse med ESRS for visse tredjelandsvirksomheder vedtaget ved Kommissionens delegerede retsakter (53)

—

der skal udarbejdes en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen (54)

—

den skal offentliggøres af de relevante dattervirksomheder eller filialer, der er etableret eller beliggende i Unionen, sammen med udtalelsen om bæredygtighedsrapporten (55).

—

kravene vedrørende bæredygtighedsrapportering i regnskabsdirektivet (herunder bæredygtighedsrapporteringens overensstemmelse med de ESRS, der er vedtaget i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29b/29c, den proces, som virksomheden har gennemført for at identificere de oplysninger, der rapporteres i henhold til disse ESRS, og overholdelsen af kravet om opmærkning af bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 29d) og

—

rapporteringskravene i artikel 8 i klassificeringsforordningen.

—

den revisor, der reviderer den pågældende virksomheds regnskaber (62)

—

en anden revisor end den, der reviderer regnskaberne (hvis en medlemsstat tillader det) (63),

—

en uafhængig udbyder af erklæringsydelser (»IASP«) (hvis en medlemsstat tillader det) (64).

—

Den pågældende IASP er akkrediteret til at levere udtalelse om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008 (71)  (72) og

—

Den pågældende IASP opfylder krav svarende til dem, der er fastsat i revisionsdirektivet, for at revisorer i Unionen kan afgive udtalelser om bæredygtighedsrapportering (73). Disse krav vedrører navnlig: a) uddannelse og eksamination b) efteruddannelse c) kvalitetssikringssystemer d) faglig etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt e) udnævnelse og afskedigelse f) undersøgelser og sanktioner g) tilrettelæggelsen af arbejdet hos den uafhængige udbyder af erklæringsydelser, navnlig hvad angår tilstrækkelige ressourcer og personale og ajourføring af kundestamkort og sagsarkiver og h) indberetning af uregelmæssigheder.

1)

Reglerne for bestemmelse af en virksomheds størrelse med henblik på bæredygtighedsrapportering er baseret på de eksisterende regler for regnskabsaflæggelse, der finder anvendelse på virksomheden på grundlag af den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted (76). Disse regler er fastsat i de nationale foranstaltninger til gennemførelse af det eksisterende regnskabsdirektiv.

2)

Reglerne for fastlæggelse af en virksomheds størrelseskategori med henblik på bæredygtighedsrapportering, når den pågældende virksomhed udvikler sig i løbet af et givet regnskabsår, er baseret på de eksisterende regler for regnskabsaflæggelse (se også OSS 1). Disse regler er fastsat i de nationale foranstaltninger til gennemførelse af det eksisterende regnskabsdirektiv.

3)

EU-lovgivningen omfatter ikke bestemmelser om beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere med henblik på fastlæggelse af virksomhedskategori i henhold til regnskabsdirektivet. Medlemsstaterne kan dog have vedtaget nationale regler eller udsendt vejledning om dette spørgsmål. I mangel af nationale regler eller retningslinjer kan virksomhederne anvende artikel 5 i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (77) som vejledning vedrørende fastlæggelse af antal beskæftigede som en indikator for et gennemsnitligt antal medarbejdere: »[…]Antal beskæftigede er lig antallet af årsværk, dvs. det antal personer, der på fuld tid har arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele det pågældende år. Arbejde præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, personer som har arbejdet på deltid, uanset arbejdsforholdets varighed, og sæsonarbejdende indgår som brøkdele af årsværk. Til beskæftigede medregnes: a) ansatte b) personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestilles med lønmodtagere i national ret c) ejere/ledere d) partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fra virksomhedens side. Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.«

4)

SMV'er uden værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, er ikke forpligtede til at rapportere bæredygtighedsoplysninger på individuelt niveau i henhold til artikel regnskabsdirektivets 19a (individuel bæredygtighedsredegørelse). De skal imidlertid rapportere bæredygtighedsoplysninger på konsolideret niveau i henhold til artikel 29a af regnskabsdirektivet (konsolideret bæredygtighedsredegørelse), hvis de er modervirksomheder i en stor koncern (78). Regnskabsdirektivets artikel 29a finder anvendelse uanset modervirksomhedens størrelse.

5)

Ja. I henhold til regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 3, er kreditinstitutter (79) og forsikringsselskaber (80), herunder kooperativer og gensidige selskaber, omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 19a (individuel bæredygtighedsredegørelse), uanset deres retlige form, hvis de er store virksomheder eller SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU. De er også omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 29a (konsolideret bæredygtighedsredegørelse), uanset deres retlige form, hvis de er modervirksomhed i en stor koncern.

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 3, litra b), andet punktum, kan medlemsstaterne vælge helt eller delvist at undlade at anvende kravene om bæredygtighedsrapportering på specifikke kreditinstitutter (81).

6)

Ja. Finansielle institutioner — bortset fra forsikringsselskaber og kreditinstitutter — er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, hvis de opfylder begge følgende krav:

7)

Ja. På grundlag af artikel 5, stk. 2, i CSRD skal et lille og ikkekomplekst institut, der er en stor virksomhed eller en SMV (undtagen mikrovirksomheder) med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, indberette bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med ESRS (eller alternativt med LSME ESRS) fra regnskabsåret 2026. Derfor er et lille og ikkekomplekst institut, der i øjeblikket skal indberette ikkefinansielle oplysninger i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a som indført ved direktiv 2014/95/EU (NFRD) (83) (dvs. fordi det ud over at være et kreditinstitut også er en stor virksomhed, der på sine balancedatoer overskrider kriteriet om et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret), vil skulle fortsætte med at indberette i henhold til ordningen i NFRD, indtil ordningen i CSRD finder anvendelse på små og ikkekomplekse institutter (dvs. fra regnskabsåret 2026).

8)

Hvis en virksomhed (uanset størrelse eller specifik type, f.eks. herunder SNCI'er) er en modervirksomhed i en stor koncern, skal den offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29a, der er udarbejdet i overensstemmelse med ESRS. Muligheden for at anvende LSME ESRS i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 6, finder kun anvendelse på SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, og på små og ikkekomplekse institutter, captive-forsikringsselskaber eller captive-genforsikringsselskaber (forudsat at de enten er store virksomheder eller SMV'er — med undtagelse af mikrovirksomheder — med værdipapirer, der er noteret på et reguleret marked i EU) med henblik på udarbejdelsen af deres individuelle bæredygtighedsredegørelse. Se også OSS nr. 10).

9)

Hvis et SNCI er en modervirksomhed i en stor koncern, skal det offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsrapportering ved hjælp af ESRS enten fra regnskabsåret 2024 (hvis SNCI'et er en virksomhed af offentlig interesse, der på balancetidspunktet på konsolideret grundlag overstiger et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret) eller fra regnskabsåret 2025 (i alle andre tilfælde).

10)

Nej. Regnskabsdirektivets artikel 29a finder anvendelse på modervirksomheder i store koncerner. Hvis en modervirksomhed i en stor koncern er fritaget for at udarbejde og offentliggøre konsoliderede regnskaber på grundlag af regnskabsdirektivets artikel 23, stk. 10 (dvs. fordi den kun har dattervirksomheder, der er uden væsentlig betydning, både enkeltvis og samlet, eller fordi alle dens dattervirksomheder kan udelukkes fra konsolidering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 23, stk. 9), er den pågældende modervirksomhed imidlertid ikke forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse. I det omfang en sådan modervirksomhed selv er en stor virksomhed som defineret i regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 4, og derfor er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 19a, skal denne virksomhed imidlertid udarbejde og offentliggøre en individuel bæredygtighedsredegørelse i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 19a. Denne individuelle bæredygtighedsredegørelse skal tage hensyn til dattervirksomhederne ved rapportering om værdikæden i overensstemmelse med ESRS.

11)

Nej. På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 4, er investeringsinstitutter og AIF'er fritaget for at indberette bæredygtighedsoplysninger i henhold til regnskabsdirektivet, selv om de pågældende finansielle produkter er omfattet af regnskabsdirektivets anvendelsesområde (84).

12)

Regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 4, har til formål at undtage investeringsinstitutter og AIF'er fra kravene om bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a.

Virksomheder, der forvalter investeringsinstitutter og AIF'er, vil imidlertid være omfattet af forpligtelserne til bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, hvis de opfylder betingelserne for retlig form i regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 1, og hvis de opfylder kriterierne for virksomhedsstørrelse i regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a.

13)

Da disse finansielle produkter er etableret som kollektive investeringer i værdipapirer (investeringsinstitutter) eller alternative investeringsfonde (AIF'er), gælder den samme undtagelse som for investeringsinstitutter og AIF'er (se OSS nr. 11). For så vidt angår opførte REIT'er, i det omfang de opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU (85) til at kvalificere sig som AIF'er, gælder den samme undtagelse, som gælder for AIF'er (se FAQ nr. 11).

14)

Hvis en pensionskasse er registreret som en virksomhedstype, der er opført i bilag I eller II til regnskabsdirektivet (86) og falder ind under anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, skal den i sin ledelsesberetning medtage en bæredygtighedsredegørelse. I modsætning til kollektive investeringer i overdragelige værdipapirer (UCITS) eller alternative investeringsfonde (AIF'er) er pensionsfonde ikke omfattet af undtagelsen fra kravene om bæredygtighedsrapportering i regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 4.

15)

Ja. I gennemsigtighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra k), defineres regulerede oplysninger bl.a. som » alle oplysninger, som udstederen eller enhver anden person, der har ansøgt om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked uden udstederens samtykke, skal offentliggøre i henhold til dette direktiv [dvs. gennemsigtighedsdirektivet] [...]«. I henhold til gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 5, skal udstedere offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse, som derfor skal betragtes som »regulerede oplysninger«.

16)

På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 7, kan SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, beslutte ikke at indberette bæredygtighedsoplysninger i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2028 (f.eks. for regnskabsårene 2026 og 2027). I sådanne tilfælde skal virksomhederne ikke desto mindre i ledelsesberetningen kort angive, hvorfor bæredygtighedsrapporteringen ikke er medtaget.

Denne undtagelse gælder også for små og ikkekomplekse institutter samt captive-forsikrings- og genforsikringsselskaber, forudsat at de er SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) med omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU.

17)

Nej. Regnskabsdirektivets artikel 19, stk. 1, tredje afsnit (87), som regulerer den individuelle ledelsesberetning, kræver offentliggørelse af oplysninger om centrale resultatindikatorer i den enkelte ledelsesberetning. Regnskabsdirektivets artikel 29, stk. 1 (88), som regulerer den konsoliderede ledelsesberetning, kræver, at den konsoliderede ledelsesberetning som minimum indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19 og 20. Da virksomheder i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29a, stk. 7 (89) er fritaget fra at offentliggøre oplysninger om centrale resultatindikatorer, som vedrører den individuelle ledelsesberetning (som krævet i regnskabsdirektivets artikel 19, stk. 1, tredje afsnit), hvis de har overholdt artikel 29a, stk. 1-5, og eftersom indholdet af den konsoliderede ledelsesberetning i henhold til artikel 29, stk. 1, også skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 19, stk. 1, finder undtagelsen også anvendelse på virksomhedens konsoliderede ledelsesberetning i henhold til artikel 29a.

18)

Ja. En SMV med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, og som frivilligt offentliggør den konsoliderede bæredygtighedsredegørelse, der er omhandlet i regnskabsdirektivets artikel 29a, er fritaget for at udarbejde og offentliggøre den individuelle bæredygtighedsredegørelse, der er omhandlet i regnskabsdirektivets artikel 19a, forudsat at den konsoliderede bæredygtighedsredegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med ESRS.

19)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, og artikel 29a, stk. 8, er en virksomhed, der er en dattervirksomhed, fritaget for forpligtelserne i regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 1-4 (eller regnskabsdirektivets artikel 29a, stk. 1-5, hvis dattervirksomheden selv er en mellemliggende modervirksomhed i en stor koncern), hvis en sådan virksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning for en modervirksomhed, der er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 29 og 29a (eller i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering for en modervirksomhed i et tredjeland, der udføres i overensstemmelse med ESRS eller på en måde, der svarer til ESRS).

Denne undtagelse er underlagt alle betingelserne i regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, andet afsnit, (eller regnskabsdirektivets artikel 29a, stk. 8, andet afsnit, hvis dattervirksomheden selv er en mellemliggende modervirksomhed i en stor koncern). Den undtagne virksomheds ledelsesberetning skal navnlig indeholde: navn og hjemsted for den modervirksomhed, der indberetter oplysningerne på koncernniveau weblink(s) til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning eller konsoliderede bæredygtighedsrapportering og oplysninger om, at virksomheden er fritaget for forpligtelsen til at offentliggøre den individuelle bæredygtighedsredegørelse (eller den konsoliderede bæredygtighedsredegørelse, hvis dattervirksomheden selv er en mellemliggende modervirksomhed i en stor koncern). Hvis modervirksomheden er etableret i et tredjeland, skal dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og udtalelsen herom offentliggøres i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, som dattervirksomheden er underlagt, og de oplysninger, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 8 (omfattende de aktiviteter, der udføres af dattervirksomheden), skal enten indgå i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, der foretages af modervirksomheden i tredjelandet.

Hvis en medlemsstat kræver, at der leveres en oversættelse af modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning eller konsoliderede bæredygtighedsrapportering, bør en sådan oversættelse enten certificeres (f.eks. af oversætteren eller af den myndighed, som har ansvar for at certificere oversættelser i den relevante medlemsstat), eller indeholde en erklæring om, at den ikke er certificeret.

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 10, og artikel 29a, stk. 9, kan store virksomheder med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU — herunder små og ikkekomplekse institutter, captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, også tredjelandsselskaber — ikke gøre brug af denne undtagelse.

20)

Nej. For at dattervirksomheden kan fritages for at offentliggøre sin egen bæredygtighedsredegørelse i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, eller artikel 29a, stk. 8, skal den ledelsesberetning, som dattervirksomheden offentliggør, indeholde et link til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning eller konsoliderede bæredygtighedsrapportering (90). Hvis den konsoliderede ledelsesberetning eller konsoliderede bæredygtighedsrapportering endnu ikke foreligger på tidspunktet for offentliggørelsen af dattervirksomhedens ledelsesberetning, kan den dattervirksomhed, der påberåber sig undtagelsen, i sin ledelsesberetning henvise til et generelt link, hvor de relevante dokumenter vil være tilgængelige i fremtiden. EU-dattervirksomheden kan f.eks. indhente en erklæring fra modervirksomheden om, at det garanterer de forpligtelser, som dattervirksomheden har påtaget sig, og offentliggøre denne erklæring sammen med sin ledelsesberetning inden for den frist, der er fastsat af EU-dattervirksomheden medlemsstat.

21)

Den medlemsstat, under hvis nationale ret den undtagne dattervirksomhed henhører, kan stille krav om, at modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning (eller i givet fald konsoliderede bæredygtighedsrapportering) offentliggøres på et sprog, som medlemsstaten godtager, og at der drages omsorg for eventuel fornøden oversættelse til et sådant sprog. I dette tilfælde skal disse krav være opfyldt, for at dattervirksomheden kan fritages for at offentliggøre sin egen bæredygtighedsredegørelse (91).

22)

På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, og artikel 29a, stk. 8, skal den undtagne dattervirksomhed i sin ledelsesberetning medtage oplysninger om, at den er fritaget for forpligtelsen til at offentliggøre en individuel bæredygtighedsredegørelse (eller en konsolideret bæredygtighedsredegørelse, hvis dattervirksomheden selv er en mellemliggende modervirksomhed i en stor koncern) (92).

23)

Hvis en dattervirksomhed gør brug af undtagelsen i regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, eller artikel 29a, stk. 8, finder de generelle regler om offentliggørelse af ledelsesberetningen anvendelse, herunder forpligtelsen til at indsende ledelsesberetningen til det nationale virksomhedsregister i henhold til regnskabsdirektivets artikel 30 sammenholdt med bestemmelserne i selskabsdirektivets afsnit I, kapitel III. De digitale krav til bæredygtighedsrapportering, der er fastsat i regnskabsdirektivets artikel 29d, finder ikke anvendelse. Hvis en dattervirksomhed, der gør brug af undtagelsen i regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, eller artikel 29a, stk. 8, har værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, skal det også opfylde de generelle krav i gennemsigtighedsdirektivets artikel 4 om offentliggørelse af ledelsesberetningen i årsrapporten (dvs. anvendelse af det europæiske fælles elektroniske format (ESEF), der er oprettet ved den delegerede ESEF-forordning, og offentliggørelse af årsrapporten senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning).

24)

Nej. I henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 10, og artikel 29a, stk. 9, kan store virksomheder med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU — herunder små og ikkekomplekse institutter, captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, og herunder når de er tredjelandsselskaber — ikke fritages for at indberette bæredygtighedsoplysninger. De skal der for indberette bæredygtighedsoplysninger i henhold til gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 5, og regnskabsdirektivets artikel 19a/29a.

25)

En virksomhed, der skal rapportere bæredygtighedsoplysninger, og som ikke er forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en individuel eller en konsolideret ledelsesberetning, kan offentliggøre den individuelle eller konsoliderede bæredygtighedsredegørelse i et særskilt dokument. Dette princip finder også anvendelse på en modervirksomhed i et tredjelands konsoliderede bæredygtighedsrapportering, for at dens dattervirksomheder kan undtages i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, og artikel 29a, stk. 8.

Det særskilte dokument — som omfatter den individuelle eller konsoliderede bæredygtighedsredegørelse — skal imidlertid opfylde format- og opmærkningskravene i regnskabsdirektivets artikel 29d (93).

26)

En virksomhed, der skal udarbejde og offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse uden at skulle udarbejde og offentliggøre de tilsvarende konsoliderede regnskaber, skal i den konsoliderede bæredygtighedsredegørelse medtage de finansielle oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål og forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation (94).

27)

Alle virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, anvender som standard ESRS-standarderne, der er vedtaget i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29b (ESRS). Det første sæt ESRS blev vedtaget af Europa-Kommissionen ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023.

Ved udarbejdelsen af den individuelle bæredygtighedsredegørelse i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a kan SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, samt små og ikkekomplekse institutter, captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber alternativt anvende de forholdsmæssige ESRS, der bliver vedtaget i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29c (LSME ESRS). Se også OSS 28.

28)

De virksomheder, der kan anvende LSME ESRS til at udarbejde deres individuelle bæredygtighedsredegørelse, er:

29)

Begrebet »rimelig indsats« anvendes til at afgøre, hvornår en virksomhed skal indberette skønnede værdikædeoplysninger i stedet for oplysninger indsamlet fra aktører i værdikæden.

I punkt 65 i ESRS 1 (Generelle krav) fastsættes formålet med at medtage værdikædeoplysninger i bæredygtighedsredegørelsen. Ordlyden er følgende: » Virksomheden skal medtage væsentlige værdikædeoplysninger, når dette er nødvendigt for at: a) gøre det muligt for brugere af bæredygtighedsredegørelser at forstå virksomhedens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og/eller b) udarbejde et sæt oplysninger, der opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard). «

Følgende fremgår af punkt 68 i ESRS 1 (Generelle krav): » Virksomhedens evne til at indhente de nødvendige oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden kan variere afhængigt af forskellige faktorer, som virksomhedens kontraktlige aftaler, omfanget af den kontrol, den udøver med de transaktioner, der ikke er omfattet af konsolideringen, og dens købekraft. Når virksomheden ikke har mulighed for at kontrollere aktiviteterne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og sine forretningsforbindelser, kan det være mere udfordrende at indhente værdikædeoplysninger. «

Følgende fremgår af afsnit 69 af ESRS 1 (Generelle krav): » Der er omstændigheder, hvor virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette. Under disse omstændigheder skal virksomheden anslå de oplysninger, der skal rapporteres om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, ved at anvende alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som f.eks. sektorgennemsnitsdata og andre proxies.«

I punkt 70 i ESRS 1 (Generelle krav) anerkendes det, at det kan være en udfordring at indhente værdikædeoplysninger, når den relevante aktør i værdikæden er en SMV eller en anden virksomhed, der ikke selv er omfattet af rapporteringskravene i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering.

I punkt 71 i ESRS 1 (Generelle krav) skelnes der mellem rapportering om politikker, tiltag og mål og rapportering om parametre. Med hensyn til politikker, tiltag og mål hedder det, at virksomheden skal indberette værdikædeoplysninger » i det omfang disse politikker, tiltag og mål involverer aktører i værdikæden «. Med hensyn til parametre » kan virksomheden i mange tilfælde, navnlig for miljøspørgsmål, for hvilke der foreligger tilnærmede værdier, være i stand til at opfylde rapporteringskravene uden at indsamle data fra aktørerne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde, f.eks. ved beregningen af virksomhedens drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3.«

Punkt 72 har følgende ordlyd: » Indregning af skøn foretaget ved hjælp af sektorgennemsnitsdata eller andre proxyværdier må ikke resultere i oplysninger, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se kapitel 2 og afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet i denne standard). «

Virksomheden bør fastsætte en rimelig indsats som omhandlet i punkt 69 i ESRS 1 (Generelle krav) under hensyntagen til de specifikke forhold og omstændigheder samt forholdene i det eksterne miljø, som virksomheden opererer i. Definitionen af en rimelig indsats kan derfor variere fra virksomhed til virksomhed.

Det forventes, at virksomhederne oftere vil gøre brug af estimater i de første år af rapporteringskravenes anvendelse, og at brugen af estimater vil blive mindre almindelig, efterhånden som virksomhederne og aktørerne i deres værdikæde med tiden bliver bedre til at videregive bæredygtighedsoplysninger.

Under alle omstændigheder bør virksomheden overveje, om det er sandsynligt, at anvendelsen af estimater påvirker kvaliteten af de indberettede oplysninger. Anvendelsen af estimater kan under visse omstændigheder forbedre kvaliteten af de rapporterede oplysninger, f.eks. hvis det bidrager til at sikre, at oplysninger om indvirkninger, risici og muligheder er neutrale, eller hvis de indsamlede oplysninger ikke er tilstrækkeligt pålidelige. Under disse omstændigheder bidrager anvendelse af estimater til en mere troværdig gengivelse af den situation, som oplysningerne skal gengive, og den rapporterende virksomhed er derfor mere tilbøjelig til at anvende estimater. Under andre omstændigheder kan anvendelse af estimater forringe kvaliteten af de indberettede oplysninger, f.eks. hvis det resulterer i oplysninger, der er mindre nøjagtige og/eller mindre fuldstændige og derfor resulterer i en mindre troværdig gengivelse af den situation, som oplysningerne illustrerer.

Ved vurdering af virksomhedens særlige forhold og omstændigheder og forholdene i det eksterne miljø, hvor den opererer, kan følgende kriterier være en nyttig rettesnor ved fastlæggelse af en såkaldt rimelig indsats. Kriterierne kan anvendes enkeltvis til at fastslå, om der er gjort en rimelig indsats, eller de kan anvendes i kombination.

30)

I punkt 132 og 133 i ESRS 1 (Generelle krav) fastsættes overgangsbestemmelser, der begrænser de værdikædeoplysninger, som virksomheder, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, skal indberette og/eller indsamle fra værdikædeaktører i løbet af de første tre år (98). Omfanget af bæredygtighedsoplysninger, som SMV'er skal fremlægge som følge af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og ESRS, vil i de første tre år af gennemførelsen være afgørende for, om de virksomheder, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, gør brug af disse overgangsbestemmelser vedrørende rapportering om værdikæden.

Uanset ovennævnte overgangsbestemmelser bør SMV'er forvente, at virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for CSRD, gør en »rimelig indsats« for at indsamle de oplysninger fra aktører i deres værdikæder, som de har brug for med henblik på at overholde ESRS. I overensstemmelse med svaret på det foregående spørgsmål er størrelsen og de tilgængelige ressourcer, de tekniske forudsætninger og værdikædeaktørernes nærhed i værdikæden blandt de kriterier, der kan anvendes til at fastslå, hvad der udgør en »rimelig indsats«. Til mindre SMV'er, der aldrig frivilligt har indberettet bæredygtighedsoplysninger, som ikke er forbundet med alvorlige negative indvirkninger, og som ikke er direkte leverandører til eller kunder i virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, bør der derfor som minimum i de første år af rapporteringskravenes anvendelse være lave forventninger til, at de råder over og videregiver bæredygtighedsoplysninger. Til større SMV'er, der tidligere har rapporteret bæredygtighedsoplysninger (f.eks. fordi de anvender EMAS eller andre miljø- eller bæredygtighedscertificerings- eller rapporteringsordninger), og SMV'er, der er direkte leverandører til eller kunder i virksomheder, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, kan der stilles højere forventninger om, at de råder over og videregiver bæredygtighedsoplysninger.

EFRAG er i øjeblikket ved at udvikle to standarder for bæredygtighedsrapportering for SMV'er: en obligatorisk standard for børsnoterede SMV'er (LSME ESRS) og en frivillig for ikkebørsnoterede SMV'er (VSME). LSME ESRS fastsætter det maksimale niveau af bæredygtighedsoplysninger, som det i henhold til ESRS kan kræves, at en virksomhed, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, indhenter fra SMV'er i dens værdikæde. VSME bliver et referencepunkt for alle aktører på markedet for at sikre, at rapporteringsindsatsen fra virksomheder, som er omfattet eller ikke omfattet af CSRD, er forholdsmæssig.

31)

Kapitel 10.2 i ESRS 1 indeholder overgangsbestemmelser vedrørende kapitel 5 om værdikæder. Overgangsperioden for offentliggørelse af de krævede oplysninger fra værdikæden gælder for hver virksomhed for de første tre regnskabsår, hvor indberetningskravene finder anvendelse. Hvis en virksomhed f.eks. er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a fra regnskabsåret 2024, kan den benytte sig af overgangsperioden for indberetning af værdikædeoplysninger for regnskabsårene 2024, 2025 og 2026.

32)

Ja, virksomheder, der er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a, skal medtage oplysninger i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 i deres bæredygtighedsredegørelser.

33)

Nej. Artikel 8 i klassificeringsforordningen finder anvendelse på alle virksomheder, der skal udarbejde og offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a. Hvis en SMV (undtagen mikrovirksomheder) med omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, beslutter ikke at medtage bæredygtighedsredegørelsen i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 7, i sin ledelsesberetning — hvis det ville være nødvendigt at medtage oplysninger i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 — er den imidlertid ikke forpligtet til at offentliggøre oplysninger i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8.

34)

Ja, men kun hvis modervirksomheden er etableret i et tredjeland, og oplysningerne i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 ikke indgår i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering. Hvis virksomheden gør brug af undtagelsen fra forpligtelsen til at offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, eller artikel 29a, stk. 8, hvis modervirksomheden er etableret i et tredjeland, skal oplysninger i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8, der omfatter de aktiviteter, der udføres af den fritagne dattervirksomhed, der er etableret i Unionen, og dens dattervirksomheder, medtages i den fritagne dattervirksomheds ledelsesberetning eller i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, der udføres af modervirksomheden, der er etableret i et tredjeland (99).

35)

Virksomheder, der er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, bør offentliggøre ledelsesberetningen (herunder bæredygtighedsredegørelsen) sammen med den udtalelse og den erklæring, der er afgivet af revisoren eller revisionsfirmaet, jf. regnskabsdirektivets artikel 34, i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 30, stk. 1, som henviser til de love, der er fastsat af hver medlemsstat i overensstemmelse med selskabsretsdirektivets afsnit 1, kapitel III. Navnlig præciseres det i artikel 21 i direktivet om selskabsret, at » 1. Dokumenter og oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til artikel 14, skal være affattet og indgivet på et af de sprog, der er tilladt efter de gældende sprogregler i den medlemsstat, hvor den aktmappe, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, er oprettet. « Derfor skal det sprog, som virksomhederne skal anvende til at offentliggøre bæredygtighedsredegørelsen i ledelsesberetningen, være et sprog, der er fastsat i den relevante medlemsstats lovgivning, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 21 i direktivet om selskabsret.

Hvis en virksomhed, der er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, har værdipapirer, der er noteret på et reguleret marked i EU, skal den også overholde oplysningsforpligtelserne i gennemsigtighedsdirektivet vedrørende ledelsesberetningen. Sprogordningen for »regulerede oplysninger«, som omfatter ledelsesberetningen som en del af årsrapporten, fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med gennemsigtighedsdirektivets artikel 20.

36)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 29d skal virksomheder, der skal foretage bæredygtighedsrapportering, udarbejde deres ledelsesberetning (på konsolideret niveau, hvis det er relevant) i det elektroniske rapporteringsformat, der er angivet i artikel 3 i den delegerede ESEF-forordning (dvs. XHTML), og opmærke deres bæredygtighedsredegørelse i ledelsesberetningen i overensstemmelse med den digitale taksonomi, der skal præciseres ved en ændring af den delegerede ESEF-forordning.

37)

Ja. I henhold til regnskabsdirektivets artikel 29d skal virksomheder, der skal offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse i deres ledelsesberetning, opmærke deres bæredygtighedsredegørelse, herunder de oplysninger, der er omhandlet i klassificeringsforordningens artikel 8, i overensstemmelse med den digitale klassificering, der skal præciseres ved en ændring af den delegerede ESEF-forordning.

38)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 29d skal virksomheder, der skal offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse i deres ledelsesberetning, udarbejde deres ledelsesberetning i det elektroniske rapporteringsformat, der er angivet i artikel 3 i den delegerede ESEF-forordning (dvs. i XHTML), og opmærke bæredygtighedsrapporten i ledelsesberetningen i overensstemmelse med den specifikke digitale klassificering, der skal vedtages ved en ændring af den delegerede ESEF-forordning. Indtil vedtagelsen af dette digitale klassificeringssystem er virksomhederne ikke forpligtede til at opmærke deres bæredygtighedsrapporter. I betragtning af at bæredygtighedsrapporten først bliver maskinlæsbar, når den både er medtaget i et XHTML-dokument og opmærket med en digital taksonomi, og i afventning af vedtagelsen af den digitale taksonomi, er virksomhederne heller ikke underlagt krav om at udarbejde ledelsesrapporten i XHTML.

39)

Regnskabsdirektivets artikel 30 fastsætter reglerne for offentliggørelse af ledelsesberetningen (som omfatter den bæredygtighedsredegørelse, der er udarbejdet i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a/29a, hvis det er relevant), som skal offentliggøres sammen med udtalelsen/erklæringen og senest 12 måneder efter balancetidspunktet for det regnskabsår, som beretningen er udarbejdet for, som fastsat af den enkelte medlemsstat.

Virksomheder, der er udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, skal også offentliggøre deres årsrapport (som omfatter ledelsesberetningen og dermed bæredygtighedsrapporten) senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår i henhold til gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 5, som krydshenviser til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a.

40)

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering indfører ingen ændringer af den allerede eksisterende EU-tilsynsordning, som kræver, at medlemsstaterne indfører sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning i tilfælde af virksomheder med begrænset ansvars manglende overholdelse (regnskabsdirektivets artikel 51), og opretter en national tilsynsmyndighed med beføjelser til at føre tilsyn med, at udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, overholder reglerne (gennemsigtighedsdirektivets artikel 28 ff.). Det betyder, at virksomheders overholdelse af kravene vedrørende bæredygtighedsrapportering vil være underlagt den nationale sanktionsordning, der er indført for ledelsesberetninger fra virksomheder med begrænset ansvar (i henhold til regnskabsdirektivet) og udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU (i henhold til gennemsigtighedsdirektivet). For så vidt angår udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, skal ESMA også udstede retningslinjer for de nationale kompetente myndigheders tilsyn med bæredygtighedsrapportering i henhold til gennemsigtighedsdirektivets artikel 28d.

Under alle omstændigheder skal den bæredygtighedsredegørelse, der skal indgå i ledelsesberetningen, altid være omfattet af en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen udarbejdet af en revisor eller en uafhængig udbyder af erklæringsydelser (IASP), hvis en medlemsstat tillader det, jf. regnskabsdirektivets artikel 34.

41)

Nej. Den endelige tredjelandsmodervirksomheds retlige form har ingen relevans for så vidt angår regnskabsdirektivets artikel 40a.

42)

Hvis en tredjelandsvirksomhed er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 40a, skal enten dens EU-dattervirksomhed eller EU-filial offentliggøre en bæredygtighedsrapport og gøre den tilgængelig på vegne af tredjelandsmodervirksomheden. Forpligtelsen til at udarbejde bæredygtighedsrapporten påhviler ikke udtrykkeligt EU-dattervirksomheden eller EU-filialen. Det betyder, at tredjelandsmodervirksomheden kan udarbejde rapporten, som derefter vil blive offentliggjort og gjort tilgængelig af dattervirksomheden eller filialen i EU, enten ved at indgive den i et EU-selskabsregister eller ved at offentliggøre den på et websted. Alternativt kan EU-dattervirksomhed eller -filialen udarbejde, offentliggøre og gøre rapporten tilgængelig på vegne af tredjelandsmodervirksomheden.

43)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 40a skal mindst én bæredygtighedsrapport offentliggøres af en dattervirksomhed eller en filial i hver medlemsstat ("En medlemsstat kræver, at en dattervirksomhed, der er etableret på dens område, [...]). For at undgå dobbeltrapportering fra dattervirksomheder og filialer af den samme tredjelandsvirksomhed kan medlemsstaterne tillade, at en dattervirksomhed eller en filial, der er etableret eller beliggende på deres område, opfylder forpligtelsen i regnskabsdirektivets artikel 40a ved at angive et link til den bæredygtighedsrapport, der er offentliggjort af et andet EU-datterselskab eller en anden EU-filial af tredjelandsvirksomheden.

44)

Den bæredygtighedsrapport, der er omhandlet i regnskabsdirektivets artikel 40a, skal udarbejdes i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der skal vedtages i henhold til regnskabsdirektivets artikel 40b.

Som en undtagelse giver regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 2, andet afsnit, mulighed for, at bæredygtighedsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er vedtaget i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29b (dvs. ESRS) eller på en måde, der svarer til de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er vedtaget i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29b, som fastsat ved en kommissionsafgørelse om ækvivalens. Denne bestemmelse bør læses således, at en modervirksomhed i et tredjeland, der er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikel 40a, kan vælge at offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29a (udarbejdet i overensstemmelse med de standarder, der er vedtaget i henhold til artikel 29b), i stedet for at lade sit EU-dattervirksomhed eller sin EU-filial offentliggøre en bæredygtighedsrapport på koncernniveau i henhold til regnskabsdirektivets artikel 40a. I så fald finder undtagelserne for EU-dattervirksomheden i regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, og artikel 29a, stk. 8, anvendelse.

45)

Hvis ikke alle de krævede oplysninger fremlægges, skal dattervirksomheden eller filialen udarbejde, offentliggøre og give adgang til bæredygtighedsrapporten, der indeholder alle de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet, og udstede en erklæring om, at tredjelandsvirksomheden ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed (regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 2, fjerde afsnit).

46)

Nej. Virksomheder, der rapporterer i henhold til regnskabsdirektivets artikel 40a, behøver ikke at medtage oplysninger i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 i bæredygtighedsrapporten.

47)

En modervirksomhed i et tredjeland, der er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 40a, og som vælger at offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse udarbejdet i overensstemmelse med ESRS i stedet for en bæredygtighedsrapport, er ikke forpligtet til at rapportere i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8.

For at det pågældende tredjelandsmodervirksomheds EU-dattervirksomheder kan undtages fra deres krav om bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a/29a (hvis disse EU-dattervirksomheder er underlagt krav om bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a/29a), skal oplysninger i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8, der dækker de aktiviteter, der udføres af disse EU-dattervirksomheder, imidlertid medtages i dattervirksomhedernes ledelsesberetning eller i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, der udføres af tredjelandsmodervirksomheden (100).

48)

Den bæredygtighedsredegørelse, der er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 19a/29a, og den bæredygtighedsrapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 40a, har forskelligt indhold og fungerer under særskilte ordninger.

At en EU-dattervirksomhed offentliggør en bæredygtighedsrapport på koncernniveau for sit tredjelandsvirksomhed i henhold til bestemmelserne i artikel 40a fritager derfor ikke EU-dattervirksomheden eller dets egne dattervirksomheder fra at opfylde rapporteringsforpligtelserne i artikel 19a og/eller 29a.

En modervirksomhed i et tredjeland, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 40a, kan imidlertid vælge at offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse i henhold til artikel 29a (udarbejdet i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er vedtaget i henhold til artikel 29b, eller på en måde, der svarer til disse standarder for bæredygtighedsrapportering), i stedet for at lade sit EU-dattervirksomhed eller sin EU-filial offentliggøre en bæredygtighedsrapport på koncernniveau i henhold til artikel 40a. I dette tilfælde er EU-dattervirksomheden fritaget for at offentliggøre bæredygtighedsrapporten i henhold til artikel 40a, forudsat at betingelserne i artikel 19a, stk. 9, og artikel 29a, stk. 8, er opfyldt.

49)

Sprogvalg for bæredygtighedsrapporten fastlægges af de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med artikel 21 i direktivet om selskabsret.

50)

Regnskabsdirektivet kræver ikke et specifikt format til offentliggørelse af bæredygtighedsrapporten. Artikel 33a — indført ved direktiv (EU) 2023/2864 med henblik på driften af det fælles europæiske adgangspunkt (omnibusdirektivet om ESPP) (101) — indeholder krav om, at dattervirksomheder og filialer, der er omfattet af artikel 40a, indsender bæredygtighedsrapporten til det indsamlingsorgan, der er udpeget af medlemsstaten, i et format, der muliggør dataudtræk, ledsaget af de tilhørende relevante metadata (102). Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til specifikation af yderligere metadata, der skal ledsage bæredygtighedsrapporten, samt at kræve et maskinlæsbart format.

51)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 40d, stk. 1, skal de dattervirksomheder og filialer, der er omhandlet i regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 1, offentliggøre bæredygtighedsrapporten — sammen med udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen og, hvor det er relevant, den erklæring, der er nævnt i regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 2, fjerde afsnit — senest 12 måneder efter balancetidspunktet for det regnskabsår, som rapporten er udarbejdet for.

52)

CSRD medfører ingen ændringer af den allerede eksisterende sanktionsordning i henhold til regnskabsdirektivet, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning i tilfælde af, at virksomheder, der er omfattet af kravene i regnskabsdirektivet, ikke overholder kravene (103). Virksomhedernes overholdelse af kravene vedrørende bæredygtighedsrapportering er derfor underlagt den samme nationale sanktionsordning som for ledelsesberetningen for virksomheder, der er omfattet af regnskabsdirektivet. Under alle omstændigheder skal bæredygtighedsrapporten altid være ledsaget af en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen udstedt af en udbyder af erklæringsydelser i henhold til regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 3 (104).

53)

I revisionsdirektivets artikel 3 — der regulerer godkendelse af revisorer og revisionsfirmaer — fastsættes det, at de kompetente myndigheder kun må godkende revisorer og revisionsfirmaer, hvis visse betingelser er opfyldt.

Betingelserne i revisionsdirektivets artikel 3, stk. 3, for godkendelse af revisorer krydshenviser til revisionsdirektivets artikel 4 og 6-10, mens betingelserne i revisionsdirektivets artikel 3, stk. 4, for godkendelse af revisionsfirmaer krydshenviser til revisionsdirektivets artikel 4 og 6-12.

Ordlyden i revisionsdirektivets artikel 4, der omhandler godt omdømme, er bred nok til også at finde anvendelse på erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, mens revisionsdirektivets artikel 6-12 er blevet ændret for udtrykkeligt at finde anvendelse på erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Hvis en revisor eller et revisionsfirma ønsker at blive godkendt til at afgive udtalelse om bæredygtighedsrapportering, skal vedkommende/firmaet opfylde alle de relevante krav i den nationale lovgivning til gennemførelse af revisionsdirektivet for så vidt angår udtalelse om bæredygtighedsrapportering, herunder dem, der er omhandlet i revisionsdirektivets artikel 3, stk. 4. Overholdelse af kravene vedrørende erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering er ikke obligatorisk ved godkendelse i henhold til revisionsdirektivets artikel 3 i revisionsdirektivet af en revisor eller et revisionsfirma, der ikke afgiver udtalelse om bæredygtighedsrapportering.

54)

For at revisorer kan afgive udtalelse om bæredygtighedsrapportering, skal de godkendes og derefter opfylde de yderligere krav vedrørende bæredygtighed.

På grundlag af revisionsdirektivets artikel 14a, tredje afsnit, behøver revisorer, der er godkendt før den 1. januar 2026 — som enten blev godkendt før den 1. januar 2024, eller som den 1. januar 2024 var under godkendelse — og som ønsker at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, mere specifikt ikke at overholde regnskabsdirektivets artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3, artikel 10, stk. 1, andet afsnit, og artikel 14, stk. 2, fjerde afsnit, men skal stadig tilegne sig den nødvendige viden gennem efter- og videreuddannelse.

55)

I henhold til revisionsdirektivets artikel 14a, tredje afsnit, skal revisorer, der er godkendt før den 1. januar 2026, og som ønsker at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, erhverve den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, herunder om de emner, der er anført i revisionsdirektivets artikel 8, stk. 3, via efteruddannelse som omhandlet i revisionsdirektivets artikel 13. Revisionsdirektivets artikel 14a indeholder ikke krav om yderligere eksaminationer eller erhvervelse af denne viden, inden godkendelsen opnås. Revisionsdirektivet fastsætter ikke tidsfrister for, at revisorer, der er godkendt før den 1. januar 2026, kan ansøge om at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med disse krav.

56)

For at en revisor eller en person under uddannelse også kan godkendes til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, skal den treårige praktiske uddannelse, der kræves i henhold til revisionsdirektivets artikel 10, stk. 1, første afsnit, omfatte otte måneders praktisk uddannelse i erklæringsopgaver om årlig og konsolideret bæredygtighedsrapportering eller i andre bæredygtighedsrelaterede tjenesteydelser.

Hvis en revisor eller en person under uddannelse allerede har gennemført den treårige praktiske uddannelse på tidspunktet for ansøgningen om godkendelse til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, skal vedkommende gennemføre en yderligere periode på otte måneder med praktisk uddannelse i erklæringsopgaver om årlig og konsolideret bæredygtighedsrapportering eller i andre bæredygtighedsrelaterede tjenesteydelser.

Revisionsdirektivets artikel 14a, første og andet afsnit, undtager følgende kategorier af erhvervsudøvere fra dette krav: revisorer, der er godkendt eller anerkendt til at udføre lovpligtig revision inden den 1. januar 2024, og personer, der den 1. januar 2024 er under godkendelse, forudsat at de afslutter denne proces senest den 1. januar 2026. I henhold til revisionsdirektivets artikel 14a, tredje afsnit, skal disse erhvervsudøvere stadig erhverve den nødvendige viden gennem efteruddannelse.

57)

» Andre bæredygtighedsrelaterede ydelser « skal forstås som tjenesteydelser, som vedrører bæredygtighedsrapportering, bortset fra erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. De kan f.eks. omfatte rådgivning om bæredygtighedsrapporter og udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter.

58)

For at blive registreret i medlemsstat B skal revisoren være godkendt som revisor i den pågældende medlemsstat (se revisionsdirektivets artikel 3, stk. 1, og artikel 14, stk. 1). Hvis dette er tilfældet, og revisoren ønsker at blive registreret som udbyder af erklæringsydelser, finder overgangsordningen i revisionsdirektivets artikel 14a anvendelse i medlemsstat B (se også OSS 54). Godkendelse som udbyder af erklæringsydelser i medlemsstat A er ikke påkrævet.

59)

Revisoren bør være registreret som revisor og som udbyder af erklæringsydelser i medlemsstat B. De eneste enheder, der kan registreres som udbydere af erklæringsydelser uden at være revisorer, er de uafhængige udbydere af erklæringsydelser (IASP'er).

60)

Ja. I revisionsdirektivets artikel 2, nr. 23), og regnskabsdirektivets artikel 2, nr. 20), defineres IASP'er som » et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 til den specifikke overensstemmelsesvurderingsaktivitet, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), i direktiv 2013/34/EU «. Forordning nr. 765/2008 definerer også overensstemmelsesvurderingsorganet som » et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, herunder kalibrering, prøvning, certificering og inspektion «.

Forordning (EF) nr. 765/2008 henviser udelukkende til akkreditering af organer, og det skal understreges, at IASP'er ikke er omfattet af forordningens tilsigtede anvendelsesområde. Udtrykket » organ « bør forstås således, at det omfatter fysiske personer for at sikre lige vilkår mellem IASP'er og revisorer.

61)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, skal IASP'er opfylde krav svarende til kravene i revisionsdirektivet, for at de kan varetage erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Disse krav omfatter den ikkeudtømmende liste i regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, samt en vurdering af opfyldelsen af kravene til erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering som defineret i revisionsdirektivets artikel 2, nr. 22).

For at sikre lige vilkår mellem IASP'er og revisorer bør IASP'er også opfylde registreringskrav svarende til dem, der er fastsat i revisionsdirektivets artikel 3a.

62)

Betragtning (63) i CSRD har følgende ordlyd: » Medlemsstaterne bør sikre, at når en virksomhed i henhold til EU-retten er forpligtet til at have elementer af sin bæredygtighedsrapportering verificeret af en akkrediteret uafhængig tredjepart, bør rapporten fra den akkrediterede uafhængige tredjepart gøres tilgængelig enten som bilag til ledelsesberetningen eller på enhver anden offentligt tilgængelig måde. En sådan tilgængeliggørelse af denne rapport bør ikke foregribe resultatet af udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen, som tredjepartskontrollen bør forblive uafhængig af. Det bør ikke medføre dobbeltarbejde mellem revisoren eller den uafhængige udbyder af erklæringsydelser, der afgiver udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen, og den akkrediterede uafhængige tredjepart. «

En »akkrediteret uafhængig tredjepart« er en enhed, normalt en anden ekspert end revisoren eller den uafhængige udbyder af erklæringsydelser (IASP), der fremsætter udtalelsen om bæredygtighedsrapporten, og som kan verificere dele af bæredygtighedsrapporteringen, f.eks. drivhusgasemissioner. CSRD kræver gennemsigtighed med hensyn til resultaterne af dennes arbejde, samt at der ikke er overlapning med revisorernes/IASP'ernes arbejde (105).

63)

Nej. En IASP, der er etableret på en anden medlemsstats område, kan ikke afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en medlemsstat, der ikke tillader IASP'er at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering på dens område.

Regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, første afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for at tillade IASP'er, der er etableret på deres område, at afgive udtalelse om bæredygtighedsrapportering, forudsat at disse IASP'er er underlagt krav svarende til dem, der er fastsat i revisionsdirektivet for revisorer, der udfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 5, første afsnit, stiller kun krav om, at medlemsstater, der har gjort brug af denne mulighed, tillader IASP'er, der er etableret i en anden medlemsstat, at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering på deres område.

64)

Hvis en IASP udfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering på en anden medlemsstats område (værtsmedlemsstaten), bør den medlemsstat, hvor IASP'en er etableret (hjemlandet), have ansvaret for at føre tilsyn med IASP'ens arbejde, medmindre værtsmedlemsstaten beslutter at føre tilsyn med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, der udføres af IASP'er på dens område (106). Hvis værtsmedlemsstaten beslutter at føre tilsyn med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, der udføres på dens område af IASP'er, der er registreret i en anden medlemsstat, gælder følgende: i) værtsmedlemsstaten pålægger ikke sådanne IASP'er strengere krav eller forpligtelser end dem, der kræves for erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i henhold til den nationale lovgivning for de IASP'er eller revisorer, der er etableret i den pågældende værtsmedlemsstat og ii) værtsmedlemsstaten underretter andre medlemsstater om sin beslutning om at føre tilsyn med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering udført af IASP'er, der er etableret i andre medlemsstater.

65)

Ja, virksomheder vil kunne anvende IASP'er til at levere erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, når en medlemsstat har givet IASP'er tilladelse til at levere erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

66)

På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, kan IASP'er, der er etableret på en medlemsstats område, få tilladelse til at afgive udtalelse om bæredygtighedsrapportering.

Definitionen af IASP'er i revisionsdirektivets artikel 2, nr. 23), og regnskabsdirektivets artikel 2, nr. 20), kræver akkreditering af udbyderen i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008. Selv om nævnte forordning kun henviser til akkreditering af organer, der er etableret på en medlemsstats område, bemærkes det, at IASP'er ikke er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde. IASP'er udfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Ordningen for godkendelse af IASP'er skal derfor fortolkes i lyset af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til GATS (Verdenshandelsorganisationens almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser) og Unionens bilaterale aftaler. I forbindelse med IASP'er skal forordning (EF) nr. 765/2008 derfor fortolkes på en sådan måde, at IASP'er fra tredjelande har mulighed for at afgive udtalelse om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser.

67)

Ja. Fortrolighedskravene i revisionsdirektivets artikel 23 finder også anvendelse på fagfolk, der udfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Hvis medlemsstaten har givet en IASP eller en anden revisor end den, der reviderer regnskaberne, tilladelse til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, bør disse udbydere af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering kunne udveksle oplysninger med henblik på passende koordinering.

68)

Begrebet » bæredygtighedsanalyse « anvendes som parallel til revisionsdirektivets begreb » finansiel analyse « gældende for revisorer. Mens »finansiel analyse« henviser til en vurdering af en virksomheds, delvirksomheds eller et projekts levedygtighed, stabilitet og rentabilitet, bør »bæredygtighedsanalyse« betragtes som en vurdering af de bæredygtighedsspørgsmål, der påvirker en virksomhed, og som virksomheden kan have indvirkning på.

69)

I henhold til revisionsdirektivets artikel 25 skal medlemsstaterne sikre, at honorarer for lovpligtig revision og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering ikke påvirkes eller bestemmes af leveringen af »yderligere tjenesteydelser« til den reviderede virksomhed i betydningen »andre tjenesteydelser end lovpligtig revision og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering«. Det omhandler ikke forholdet mellem gebyrerne for lovpligtig revision og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

70)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), skal enhver virksomhed, der er omfattet af bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, indhente en udtalelse om deres bæredygtighedsredegørelse.

Denne udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen er baseret på en begrænset erklæringsopgave, som vedrører bæredygtighedsrapportens overensstemmelse med følgende krav:

Udbyderne af erklæringsydelser forventes at gennemføre procedurer, så de kan konkludere, at de ikke er bekendt med forhold, der leder til antage, at oplysningerne i bæredygtighedsrapporten ikke i al væsentlighed er retvisende og i overensstemmelse med ESRS som vedtaget af Unionen, eller at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de retlige krav til opmærkning af bæredygtighedsoplysninger (dvs. den digitale opmærkning) og med de retlige krav i klassificeringsforordningens artikel 8.

Den første del af konklusionen, der henviser til et retvisende billede i alle væsentlige henseender i overensstemmelse med ESRS, omfatter en udtalelse om:

71)

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), skal enhver virksomhed, der er omfattet af bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, indhente en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen på grundlag af en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed. Virksomhedens rapport, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) nr. 1221/2009 om fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), skal valideres af en miljøverifikator, og denne validering kan anses for at have mindst samme kontrolniveau som ved kravet om begrænset sikkerhed i CSRD.

72)

På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra a), nr. i), skal den revisor eller det revisionsfirma, der udfører den lovpligtige revision af regnskaberne, afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskaberne for samme regnskabsår. Når en anden revisor eller et andet revisionsfirma end den revisor/det firma, der udfører den lovpligtige revision af regnskaberne, har ansvar for at afgive udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen, har den revisor eller det revisionsfirma, der har ansvaret for at revidere regnskaberne, fortsat ansvaret for at afgive en udtalelse om overensstemmelsen mellem ledelsesberetningen og regnskaberne for samme regnskabsår.

73)

I erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen (107). Hvis udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen afgives af den samme revisor, som udfører revisionen af regnskaberne, kan medlemsstaterne tillade, at revisorerne medtager udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen som et særskilt afsnit i revisionsberetningen.

74)

Der stilles i henhold til EU-retten ikke i øjeblikket særlige krav til formatet for revisionsrapporten og/eller dens undertegnelse. I henhold til regnskabsdirektivets artikel 33a som ændret ved ESAP-pakken skal virksomhederne imidlertid indsende erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen til det relevante ESAP-indsamlingsorgan, når de offentliggør den, og anvende et format, der muliggør dataudtræk (eller et maskinlæsbart format, hvis det kræves i henhold til EU-retten eller national ret), sammen med de relevante ledsagende metadata. Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til specifikation af yderligere metadata, der skal ledsage erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen, samt at kræve et maskinlæsbart format.

75)

På grundlag af revisionsdirektivets artikel 26, stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne anvende nationale revisionsstandarder, -procedurer eller -krav, så længe Kommissionen ikke har vedtaget en international revisionsstandard, der dækker samme emne.

I betragtning af de kvalitative karakteristika ved de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 1 (kapitel 2 og tillæg B: relevans og retvisende repræsentation samt sammenlignelighed, verificerbarhed og forståelighed) og for at undgå fragmentering og sikre, at praksis er så konsekvent som muligt i denne overgangsperiode i afventning af vedtagelsen af Unionens standarder for erklæringsopgaver, har Kommissionen anmodet Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder (CEAOB) om i 2024 at udarbejde ikkebindende retningslinjer for revisorer og andre udbydere af erklæringsydelser.

76)

På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), skal udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen baseres på en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed (108). I betragtning af at en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed giver et højere niveau af sikkerhed sammenlignet med en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, forhindrer CSRD ikke en virksomhed i frivilligt at anmode om en udtalelse baseret på høj sikkerhed for hele eller dele af bæredygtighedsrapporteringen. Beslutningen vil gælde for selskabet og ikke for udbyderen af erklæringsydelser.

77)

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering regulerer ikke bæredygtighedsrapportering, der udføres på frivillig basis. En virksomhed, der udfører bæredygtighedsrapportering på frivillig basis, er derfor ikke forpligtet til at lade sine bæredygtighedsoplysninger være omfattet af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering.

78)

I henhold til revisionsdirektivets artikel 25c, stk. 1, må en revisor eller et revisionsfirma, der udfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for en virksomhed af interesse for offentligheden — eller et medlem af netværket — ikke levere de andre tjenesteydelser end revisionsydelser, der er forbudt i henhold til revisionsforordningens artikel 5, stk. 1, andet afsnit, litra b), c) og e)-k), til en virksomhed af interesse for offentligheden.

I henhold til revisionsdirektivets artikel 25c, stk. 2, kan revisoren eller revisionsfirmaet levere andre tjenesteydelser end revisionsydelser til virksomheder af interesse for offentligheden på nær:

Derfor:

79)

Hvis tredjelandsvirksomheden ikke afgiver udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen, skal dattervirksomheden eller filialen i henhold til regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 3, afgive en erklæring herom.

80)

På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 40d, stk. 1, offentliggøres udtalelsen om bæredygtighedsrapporten, der er udarbejdet i henhold til artikel 40a, sammen med bæredygtighedsrapporten — og, hvis det er relevant, den erklæring, der er nævnt i regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 2, fjerde afsnit — senest 12 måneder efter balancetidspunktet for det regnskabsår, som rapporten er udarbejdet for, som fastsat af hver medlemsstat, i overensstemmelse med selskabsdirektivets artikel 14-28 og, hvor det er relevant, i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 36. EU-retten fastsætter i øjeblikket ikke specifikke formkrav til udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen. Regnskabsdirektivets artikel 33a — indført ved ESAP-pakken (109) — indeholder krav om, at dattervirksomheder og filialer, der er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 40a, indsender bæredygtighedsrapporten til det indsamlingsorgan, der er udpeget af medlemsstaten, i et format, der muliggør dataudtræk, sammen med de relevante ledsagende metadata. Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at præcisere yderligere metadata, der skal ledsage udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen, og kræve et maskinlæsbart format.

81)

Regnskabsdirektivets artikel 19, stk. 1, fjerde afsnit, er ikke begrænset til oplysninger om vigtige immaterielle ressourcer, der ikke balanceføres som immaterielle aktiver. Kravet gælder derfor for alle virksomhedens vigtige immaterielle ressourcer, herunder immaterielle aktiver indregnet i balancen.

Denne holistiske tilgang gør det muligt for brugerne at forstå, i hvilken grad virksomhedens forretningsmodel afhænger af de vigtige immaterielle ressourcer samt disses relevans for virksomhedens værdiskabelse, uanset om de opfylder indregnings- og målingskriterierne i de gældende regnskabsregler. Det vil hjælpe brugerne med at vurdere virksomhedens markedsværdi.

82)

Store virksomheder og noterede SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) skal indberette oplysninger om de vigtigste immaterielle ressourcer og forklare, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne ressourcer, og hvordan sådanne ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden. Regnskabsdirektivets artikel 19 finder kun anvendelse på de selskabsformer, der er omhandlet i regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 1, herunder kreditinstitutter og forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 1. Disse oplysninger skal indgå i ledelsesberetningen (men ikke nødvendigvis i bæredygtighedsrapporten).

83)

Regnskabsdirektivets artikel 19, stk. 1, fastsætter de oplysninger, der skal indgå i virksomhedens ledelsesberetning. I henhold til regnskabsdirektivets artikel 19, stk. 1, fjerde afsnit, skal ledelsesberetningen indeholde oplysninger om vigtige immaterielle ressourcer. Disse oplysninger skal derfor ikke nødvendigvis medtages i bæredygtighedsrapporten og kan angives i et andet afsnit i ledelsesberetningen.

84)

Uden at det berører gennemsigtighedsdirektivets artikel 23, skal tredjelandsvirksomheder indberette bæredygtighedsoplysninger på individuelt og/eller konsolideret niveau i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a/29a, men kun hvis tredjelandsvirksomheden er udsteder af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU, med undtagelse af mikrovirksomheder.

Tredjelandsudstedere skal medtage bæredygtighedsoplysninger i deres ledelsesberetning som en del af deres årsrapport på grundlag af gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 5, som krydshenviser til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a.

85)

Ja, fravalgsbestemmelsen i regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 7, finder også anvendelse på SMV'er i tredjelande med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU (se OSS nr. 16).

86)

En tredjelandsmodervirksomhed, der overholder regnskabsdirektivets artikel 29a på frivillig basis, kan medtage den konsoliderede bæredygtighedsredegørelse i et særskilt dokument.

87)

Reglerne for konsolidering af bæredygtighedsrapporten er de samme som for konsolidering af regnskaberne. Baseret på regnskabsdirektivets artikel 22, stk. 6 (110) skal den konsoliderede bæredygtighedsredegørelse omfatte alle dattervirksomheder, uanset hvor sådanne dattervirksomheders vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende.

88)

En tredjelandsvirksomhed, der ikke er forpligtet til at rapportere bæredygtighedsoplysninger i henhold til EU-retten, og som ønsker at give sine EU-dattervirksomheder mulighed for at blive undtaget fra bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, kan offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse udarbejdet i overensstemmelse med ESRS.

Alternativt skal medlemsstaterne på grundlag af regnskabsdirektivets artikel 48i, stk. 1, indtil regnskabsår, der slutter den 6. januar 2030, tillade en dattervirksomhed, der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, som er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, og hvis modervirksomhed er underlagt lovgivningen i et tredjeland, at udarbejde og offentliggøre en konsolideret bæredygtighedsredegørelse i henhold til regnskabsdirektivets artikel 29a, som omfatter alle direkte eller indirekte dattervirksomheder i Unionen af sådanne tredjelandsmodervirksomheder, der er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a. I regnskabsdirektivets artikel 48i, stk. 2, præciseres det, at den EU-dattervirksomhed, der udarbejder den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, er en af de EU-dattervirksomheder i koncernen, der har haft den største omsætning i Unionen i mindst et af de foregående fem regnskabsår på konsolideret grundlag, hvis det er relevant.

På grundlag af regnskabsdirektivets artikel 48i, stk. 3, fører udarbejdelsen og offentliggørelsen af den konsoliderede bæredygtighedsredegørelse, der er udarbejdet og offentliggjort af EU-dattervirksomheden, jf. regnskabsdirektivets artikel 48i, stk. 1, til fritagelse for bæredygtighedsrapportering for alle virksomheder, der indgår i konsolideringen, forudsat at betingelserne i artikel 19a, stk. 9, og artikel 29a, stk. 8, er opfyldt.

89)

Uden at det berører gennemsigtighedsdirektivets artikel 23, skal tredjelandsudstedere, der rapporterer i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a, medtage oplysninger i henhold til artikel 8 i klassificeringssystemet i deres bæredygtighedsrapporter.

I henhold til gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 5, skal udstedere i EU og tredjelande af omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU (undtagen mikrovirksomheder), udarbejde deres ledelsesberetning i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 19, 19a, 20 og 29d, stk. 1 (eller regnskabsdirektivets artikel 29, 29a og 29d, stk. 2, hvis der er tale om en konsolideret ledelsesberetning) og medtage de specifikationer, der er vedtaget i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 4 » når de er udarbejdet af de virksomheder, der er omhandlet i disse bestemmelser «.

I overensstemmelse med medlovgivernes klare hensigt om at udvide de krav vedrørende bæredygtighedsrapportering, der er fastsat i regnskabsdirektivet (som kun finder anvendelse på EU-virksomheder), til udstedere i EU og tredjelande, » når de er udarbejdet af de virksomheder, der er omhandlet i disse bestemmelser « skal fortolkes som en henvisning til de kategorier af virksomheder, der er omhandlet i regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a (dvs. store virksomheder, noterede SMV'er med undtagelse af mikrovirksomheder og modervirksomheder i store koncerner). Eftersom gennemsigtighedsdirektivet finder anvendelse på alle udstedere i EU og tredjelande (herunder mikrovirksomheder), er denne ordlyd nødvendig for at sikre, at noterede mikrovirksomheder ikke er underlagt krav om bæredygtighedsrapportering.

I henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 skal virksomheder, der er omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a, offentliggøre, hvordan og i hvilket omfang virksomhedens aktiviteter er forbundet med økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige. Ordlyden af gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 5, angiver, at hvis en EU-udsteder eller en tredjelandsudsteder er underlagt krav om bæredygtighedsrapportering i henhold til regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a, skal den medtage oplysninger i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 i sin ledelsesberetning.

90)

Ja. Finansielle markedsdeltagere kan antage, at enhver indikator, der indberettes som ikkevæsentlig af en investeringsmodtagende virksomhed, der anvender ESRS, ikke bidrager til den tilsvarende indikator for de vigtigste negative indvirkninger, som vedrører SFDR-oplysningerne, dvs. at værdien af den pågældende investering ikke behøver at indgå i tælleren for den pågældende SFDR-indikator for de vigtigste negative indvirkninger.

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 29b, stk. 5, litra b), skal Kommissionen i videst muligt omfang tage hensyn til de oplysninger, som finansielle markedsdeltagere skal bruge for at opfylde deres oplysningsforpligtelser i henhold til forordning (EU) 2019/2088 og de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning, når den vedtager standarder for bæredygtighedsrapportering.

Som følge af forpligtelsen i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering til at tage hensyn til de finansielle markedsdeltageres informationsbehov er enhver indikator, der af en investeringsmodtagende virksomhed indberettes som ikkevæsentlig, og som er omfattet af kravene i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, relevante oplysninger og kan anses for ikke at bidrage til de vigtigste negative indvirkninger i henhold til SFDR.

De finansielle markedsdeltagere finder disse oplysninger i CSRD-rapporteringen, da ESRS 1, punkt 35, kræver, at når en virksomhed finder, at et specifikt datapunkt afledt af SFDR er ikkevæsentligt, angiver virksomheden udtrykkeligt, at de pågældende oplysninger er »ikkevæsentlige«  (111).

Desuden kræves det i ESRS 2, punkt 56, at virksomheder, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, skal medtage en tabel over alle de datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning, herunder SFDR, med angivelse af, hvor de kan findes i bæredygtighedsrapporten, og med angivelse af »ikkevæsentlig« i tabellen for dem, som virksomheden har vurderet som ikkevæsentlige, i overensstemmelse med ESRS 1, punkt 35.