|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/6660 |
11.11.2024 |
Sag anlagt den 20. september 2024 – NKL Associates mod Kommissionen
(Sag T-486/24)
(C/2024/6660)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: NKL Associates s.r.o. (Prag, Tjekkiet) (ved advokaterne M. Pinto de Lemos Fermiano Rato og A. Kontosakou)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse (1) annulleres delvist for så vidt som sagsøgeren heri pålægges den forpligtelse, der er indført ved artikel 39, stk. 1, forordningen om digitale tjenester (2), og hvorefter udbydere af meget store onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, skal oprette en database med de i forordningens artikel 39, stk. 2, omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig på et særligt område af deres onlinegrænseflade ved hjælp af et søgbart og pålideligt værktøj, der gør det muligt at foretage forespørgsler på baggrund af flere kriterier og gennem deres applikationsprogrammeringsgrænseflader, i hele den periode, hvor de præsenterer en reklame, og i ét år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader. |
|
— |
Det fastlås, at artikel 39 i forordningen om digitale tjenester delvis ikke finder anvendelse, for så vidt som sagsøgeren herved pålægges den forpligtelse, der er indført ved artikel 39, stk. 1, forordningen om digitale tjenester, og hvorefter udbydere af meget store onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, skal oprette en database med de i forordningens artikel 39, stk. 2, omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig på et særligt område af deres onlinegrænseflade ved hjælp af et søgbart og pålideligt værktøj, der gør det muligt at foretage forespørgsler på baggrund af flere kriterier og gennem deres applikationsprogrammeringsgrænseflader, i hele den periode, hvor de præsenterer en reklame, og i ét år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringende.
Det gøres gældende, at den forpligtelse, som sagsøgeren er pålagt i henhold til artikel 39, stk. 1, forordningen om digitale tjenester, til at gøre en database med mindst de i forordningens artikel 39, stk. 2, omhandlede oplysninger tilgængelig, er ulovlig, idet den er i strid med sagsøgerens og dennes annoncørers ret til fortrolighed, annoncørernes ret til privatliv og familieliv og deres ret til beskyttelse af deres personoplysninger, når der er tale om fysiske personer (chartrets artikel 7 og 8), samt sagsøgerens grundlæggende ret til at oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16) og sagsøgerens ejendomsret (chartrets artikel 17).
(1) Kommissionens afgørelse C(2024) 4936 final vedtaget den 10.7.2024, hvorved XNXX udpeges som en meget stor onlineplatform i henhold til artikel 33, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19.10.2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19.10.2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT 2022, L 277, s. 1, og berigtigelse EUT 2023, L 90075).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6660/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)