1.   INDLEDNING

Skovrydning og skovforringelse er nogle af hovedårsagerne til klimaforandringerne og tabet af biodiversitet – de to vigtigste miljømæssige udfordringer i vor tid. De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at der i perioden 1990-2020 gik 420 millioner hektar skov tabt på grund af skovrydning, dvs. område, der er større end Den Europæiske Union (EU). Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) anslår, at 23 % af de samlede menneskeskabte drivhusgasemissioner (2007-2016) stammer fra landbrug, skovbrug og andre former for arealanvendelse (1). Samtidig forventes den voksende verdensbefolkning at øge efterspørgslen efter landbrugsjord og lægge yderligere pres på skovene sammen med andre tendenser såsom udvidelsen af bioøkonomien (2). Det vil være afgørende at intensivere indsatsen for at bekæmpe skovrydning og skovforringelse og foretage et markant skift på globalt plan i retning af bæredygtig produktion for at sætte en stopper for de klima- og biodiversitetskriser, der truer vores kollektive fremtid. Det vil også bidrage til at tackle den globale vandkrise i lyset af den tilgængelige videnskabelige dokumentation for sammenhængen mellem skovrydning og nedbør og temperaturniveauer. Skovene bidrager desuden til økosystemerne i form af vigtige funktioner, lige fra vandbinding og vandrensning til lægemidler, og spiller en central rolle i dekarboniseringen af samfundet. Tabet af disse funktioner rammer ofte fattigere og mere sårbare befolkningsgrupper hårdest.

Et af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG), som De Forenede Nationer fastsatte i 2015, SDG 15 (3), forpligtede lande rundt om i verden til at standse skovrydning inden 2020. Da målet ikke blev nået, forpligtede EU sig sammen med 143 andre producent- og forbrugerlande gennem FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev indgået på COP26 i Glasgow i 2021, til at standse og vende skovrydningen senest i 2030. På COP28 i Glasgow anerkendte man i den globale statusopgørelse betydningen af at standse skovrydning, bevare og genoprette skove som led i den globale risikobegrænsende indsats, og Kommissionen fortsatte sammen med partnerlandene sin indsats for at sikre en vellykket overgang til skovrydningsfrie værdikæder. Dette er nu blevet anerkendt af G7's klima-, energi- og miljøministre på deres møde den 29.-30. april 2024 i Torino (4) og af G7-lederne på topmødet i Apulien den 12.-13. juni 2024  (5).

Den vigtigste årsag til skovrydning og skovforringelse er udvidelsen af landbrugsarealer med henblik på produktion af råvarer som f.eks. soja, oksekød, palmeolie, træ, kakao, gummi og kaffe. EU anerkender som en vigtig økonomi og forbruger af disse råvarer sit delvise ansvar for skovrydning og skovforringelse på verdensplan og den tilsvarende pligt til at bidrage til at standse dette. Et andet vigtigt supplement til de foranstaltninger, der allerede er truffet på udbudssiden, er solide foranstaltninger på efterspørgselssiden. Uden dem ville der være risiko for, at efterspørgslen efter produkter, der er forbundet med skovrydning, fortsat vil drive produktionen og underminere indsatsen på udbudssiden.

EU har desuden i overensstemmelse med sin Global Gateway-strategi forpligtet sig til at tilstræbe mere modstandsdygtige forbindelser med omverdenen, herunder gennem investeringer i den grønne og den digitale omstilling, højere sociale og miljømæssige standarder og mere bæredygtige værdikæder.

2.   EU’S FORORDNING OM SKOVRYDNINGSFRIE FORSYNINGSKÆDER

Europa-Kommissionen har som led i den europæiske grønne pagt udarbejdet EU's forordning om skovrydningsfrie forsyningskæder (EUDR) (6) på grundlag af meddelelsen fra 2019 om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove. EUDR trådte i kraft den 29. juni 2023 og finder anvendelse fra den 30. december 2024 (den 30. juni 2025 for operatører, der er mikrovirksomheder og små virksomheder).

EUDR er den første lovgivning af sin art, der har til formål at eliminere skovrydning og skovforringelse, der skyldes EU's produktion og forbrug. Den er et vigtigt redskab til at opfylde de globale forpligtelser, der er nedfældet i verdensmålene for bæredygtig udvikling, i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet samt i Parisaftalen.

EUDR finder i lige høj grad anvendelse på udvalgte råvarer og produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet og eksporteres fra EU-markedet, og forordningen er udformet med henblik på at sikre lige behandling og forbud mod forskelsbehandling i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler. Alle operatører, der vil arbejde på EU's marked for råvarer og produkter, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde, skal anvende skovrydningsfri produktionspraksis og sørge for gennemsigtighed i forsyningskæden. Da efterspørgslen efter skovrydningsfrie produkter vokser globalt, udgør EUDR en forretningsmulighed for at øge handelen med skovrydningsfrie produkter og øge mulighederne for bæredygtige aktører i hele verden.

I bestræbelserne på at lette forordningens gennemførelse, opfylde dens mål og sikre en retfærdig og inklusiv omstilling til skovrydningsfrie og lovlige forsyningskæder er der i forordningens artikel 30 fastlagt bestemmelser om et stærkt internationalt samarbejde og engagement baseret på en særlig strategisk ramme. I artikel 30, stk. 1, i EUDR fastsættes følgende:

Der er således et udpræget fokus på samarbejde med producentlandene for at lette gennemførelsen af EUDR, bl.a. under hensyntagen til relevante bæredygtighedsinitiativer og bedste praksis på nationalt, regionalt og globalt plan.

Sideløbende hermed intensiverer EU samarbejdet med andre store forbrugerlande af råvarer, der bidrager til skovrydning, om effektive foranstaltninger på efterspørgselssiden, der kan bidrage til at opfylde 2030-målet. EU fører også en stærkere dialog om politikker og tiltag til at standse skovrydning og skovforringelse i relevante multilaterale fora.

EU er fast besluttet på at sikre en effektiv gennemførelse af EUDR i dialog og partnerskab med producentlandene. EU har derfor intensiveret sin indsats for informationsudveksling om de forskellige byggesten i EUDR, navnlig i forbindelse med den særlige multistakeholderplatform og gennem tekniske drøftelser med producentlande og interessenter, herunder via EU-delegationerne. EU stiller også forskellige støtteværktøjer til rådighed for at hjælpe interessenter, der er omfattet af reglerne i denne forordning, med at forberede sig på at opfylde deres forpligtelser. Det gælder bl.a.:

a)	Et dokument med Ofte stillede spørgsmål (7) (som opdateres regelmæssigt), der har til formål at præcisere flere af bestemmelserne i EUDR.

b)	En formel vejledning, der præciserer visse centrale aspekter af gennemførelsen af EUDR, navnlig vedrørende definitionen af »landbrugsmæssig anvendelse«, certificering, lovlighed og andre emner, som rejses af interessenter i EU og globalt.

c)	EU-observatoriet for skovrydning – et gratis værktøj (8), der stilles til rådighed af Kommissionen, og som giver alle brugere adgang til videnskabelige data om verdens skovdække (se nærmere i afsnit 5.5).

I forordningens artikel 29, stk. 3, fastsættes det desuden, at klassificeringen af lav- og højrisikolande (eller dele heraf) » baseres på en objektiv og gennemsigtig vurdering foretaget af Kommissionen under hensyntagen til den seneste videnskabelige dokumentation og internationalt anerkendte kilder «. EU lægger i den forbindelse stor vægt på at udvikle et omfattende risikoklassificeringssystem, der understøttes af en forsvarlig metode til at generere solide, verificerbare og pålidelige data baseret på en omfattende vurdering af kvantitative og kvalitative oplysninger i overensstemmelse med forordningens artikel 29, stk. 3 og 4. EU er også fast besluttet på at intensivere sin dialog og sit samarbejde med de lande, der anses for at udgøre en høj risiko eller risikerer at udgøre en høj risiko, i bestræbelserne på at reducere deres risikoniveauer (jf. bilaget).

Dette dokument fastlægger denne strategiske ramme, som vil danne grundlag for landespecifikke analyser, hvor det er relevant.

3.   MÅLENE FOR RAMMEN FOR STRATEGISK ENGAGEMENT VEDRØRENDE SKOVRYDNING

Det overordnede mål med rammen for strategisk engagement er at støtte arbejdet i partnerskab med lande og interessenter over hele verden på grundlag af en række fastlagte principper og på tværs af relevante værdikæder i bestræbelserne på i fællesskab at tackle de grundlæggende årsager til skovrydning og skovforringelse, både inden for og uden for rammerne af EUDR.

Rammens specifikke mål omfatter følgende:

—

styrke den bilaterale, regionale, internationale og multistakeholderbaserede dialog og samarbejdet om politikker og foranstaltninger med henblik på at standse skovrydning og skovforringelse, herunder bevarelse og bæredygtig udnyttelse af skove samt bæredygtig arealanvendelse, råvareproduktion, -forarbejdning, -forbrug og -handel

—	styrke samarbejdet med berørte tredjelande om økonomiske incitamenter til at bevare skove og øge investeringerne i bæredygtige forsyningskæder

—	bistå producentlande og -regioner, navnlig dem med svagere kapacitet og høj eksponering for skovrydning, med at lette deres overgang til skovrydningsfrie og lovlige forsyningskæder

—	fortsætte samarbejdet med andre forbrugerlande med henblik på at fremme vedtagelsen af ambitiøse krav for at minimere sådanne landes bidrag til skovrydning og skovforringelse.

Rammen skitserer i den forbindelse i generelle vendinger de vigtigste behov og prioriteter for samarbejdet med tredjelande med henblik på, hvor det er relevant, at skabe et informeret grundlag for EU's, medlemsstaternes og udviklingsfinansieringsinstitutionernes samarbejdsplaner og -strategier. Den har også til formål at fungere som vejledning ved anvendelse af passende instrumenter, der kan støtte gennemførelsen af EUDR.

Rammen baner desuden vejen for, at EU og dets medlemsstater kan fortsætte deres engagement i de relevante multilaterale fora såsom konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD), De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO), FN's Miljøforsamling (UNEA), FN's Skovforum, Verdenshandelsorganisationen (WTO) samt G7 og G20 og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Det overordnede mål er at fremme en fælles forståelse af behovet for en global omstilling til bæredygtig, skovrydningsfri landbrugsproduktion, styrket bæredygtig skovforvaltning, udvikling af gennemsigtige og skovrydningsfrie bæredygtige forsyningskæder og udarbejdelse af understøttende politikker i denne henseende. EU og EU's medlemsstater vil også fortsætte deres indsats og samarbejde med partnere på globalt plan om at identificere og nå til enighed om robuste standarder og definitioner, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for skove og andre naturlige økosystemer og tilknyttede menneskerettigheder.

4.   PRINCIPPERNE I RAMMEN FOR STRATEGISK ENGAGEMENT VEDRØRENDE SKOVRYDNING

Følgende otte nøgleprincipper vil være retningsgivende for EU's og medlemsstaternes gennemførelse af rammen:

1)

Fortsat dialog og samarbejde med tredjelande for at udveksle god praksis og gode tiltag og støtte dem i at skabe gunstige miljøer for en inklusiv og retfærdig omstilling til skovrydningsfrie forsyningskæder ved hjælp af eksisterende og fremtidige mekanismer såsom strukturerede dialoger, administrative ordninger, eksisterende aftaler eller disses bestemmelser. Engagementet vil også omfatte andre foranstaltninger til støtte for partnerlandene i forbindelse med overgangen til mere gennemsigtige forsyningskæder og opbygning af nye eller udbygning af eksisterende sporbarhedssystemer for at sikre nye standarder og lette udvekslingen af oplysninger langs forsyningskæden. Dette vil omfatte fremvisning af god praksis på det digitale område, navnlig med hensyn til sporbarhedsløsninger via geolokalisering på multistakeholderplatformen for beskyttelse og genopretning af verdens skove (Multi-stakeholder Platform on Protecting and Restoring the World Forests). Dette er særlig relevant for lande, der er klassificeret eller risikerer at blive klassificeret som højrisikolande med hensyn til skovrydning og skovforringelse i henhold til artikel 29 (vurdering af lande).

2)

Støtte til aktioner med fokus på bevarelse, genopretning og bæredygtig udnyttelse af skove, standsning af skovrydning og skovforringelse samt omstilling til bæredygtige metoder til råvareproduktion, -forbrug, -forarbejdning og -handel. Dette omfatter bæredygtig praksis for arealanvendelse og sporbarhedssystemer samt små landbrugeres adgang til markeder, finansiering og teknologi.

3)

Udnyttelse af indhøstede erfaringer og etableret god praksis på tværs af producent- og forbrugerlande, herunder vellykkede EU-samarbejdsprojekter og -initiativer og relevant bedste praksis, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig skovhugst, EU’s initiativ vedrørende bæredygtig kakao samt eksisterende certificerings- og tredjepartsverifikationsordninger, herunder sporbarhed.

4)

Fremme af engagementet på landeniveau hos alle relevante interessenter, der spiller en rolle i bestræbelserne på at opnå bæredygtigt landbrug, bæredygtig skovforvaltning og skovrydningsfrie forsyningskæder i producent- og forbrugerlande. Disse interessenter omfatter bl.a. nationale og lokale myndigheder, den private sektor, herunder mindre landbrugere og producentsammenslutninger, civilsamfundet, lokalsamfund og oprindelige folk.

5)

Menneskerettighedscentreret tilgang til beskyttelse af de rettigheder, der er forbundet med skovrydning eller skovforringelse, herunder de rettigheder, som oprindelige folk, lokalsamfund og indehavere af sædvaneretlige jordbesiddelsesrettigheder har, samt fremme af deres rolle med hensyn til at beskytte skovene.

6)

Gennemsigtighed og adgang til oplysninger Dette omfatter offentlig deltagelse i beslutningstagningen, aktindsigt i relevante dokumenter vedrørende skov- og landbrugsforsyningskæder og adgang til klage og domstolsprøvelse (adgang til administrative eller retslige procedurer til prøvelse af myndighedernes afgørelser, handlinger eller undladelser).

7)	Synergier med andre EU-politiske initiativer såsom dem, der fokuserer på tvangsarbejde, bæredygtig finansiering, virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed samt bredere miljøpolitikker og EU’s Global Gateway.

8)	Koordinering med relevante udviklingspartnere for at fremme komplementaritet og gensidigt forstærkende støtte.

5.   PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER

I bestræbelserne på at lette omstillingen til en skovrydningsfri global værdikæde og for at være i overensstemmelse med målene for EU's Global Gateway går EU og dets medlemsstater sammen om at yde den nødvendige støtte og koordinering for at sikre en inklusiv og retfærdig omstilling til skovrydningsfrie og lovlige forsyningskæder til og fra EU. Til dette formål er der identificeret fem brede områder med prioriterede behov. Disse er vejledende og vil blive analyseret mere indgående på landeniveau og regionalt niveau:

5.1.   Støtte til mindre landbrugere

Mindre landbrugere tegner sig for en betydelig del af den globale produktion af flere af EUDR-produkterne og -råvarerne. EUDR's retlige forpligtelser gælder for virksomheder og forhandlere, der bringer produkter i omsætning og gør dem tilgængelige på EU-markedet. Da operatørerne vil have brug for oplysninger fra tidligere dele af forsyningskæderne, kan mindre landbrugere dog af operatørerne blive anmodet om at fremlægge et begrænset sæt oplysninger. Producenternes vigtigste opgaver er at sikre produktionens lovlighed, ikke at omlægge deres skovarealer til landbrugsmæssig anvendelse, og at tilvejebringe geolokaliseringsdata, som kan opnås med ret simple tekniske midler, og som kun skal fastlægges én gang. De behøver ikke at udvise due diligence.

Hvor det er relevant og i overensstemmelse med EU's fastsatte samarbejdsprioriteter, støtter EU og medlemsstaterne inddragelsen af små landbrugere i skovrydningsfrie forsyningskæder. EUDR's sporbarhedskrav bør være til gavn for små landbrugere ved at mindske kompleksiteten i forsyningskæden, åbne nye markedsmuligheder og opnå mere rimelige priser.

Mulige foranstaltninger kan omfatte teknisk bistand og uddannelse, f.eks. om bæredygtigt landbrug og arealanvendelsespraksis og sporbarhed samt adgang til finansiering og relevant udstyr og teknologi.

EU vil også søge at inddrage mindre landbrugere og/eller fremme deres interesser i EU's bilaterale dialoger med de relevante myndigheder i partnerlandene og i de specifikke støtteforanstaltninger såsom Team Europe-initiativet om skovrydningsfrie værdikæder (se 6.2.1 nedenfor).

Rubrik 1: AL-INVEST VERDE AL-INVEST VERDE (9) er et mangeårigt EU-finansieret program, der gennemfører foranstaltninger i 12 lande i Latinamerika. Programmet støtter i sin nuværende sjette iteration landene med deres omstilling til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og mere cirkulær økonomi og fremmer bæredygtige produktionsmodeller. Det består af tre hovedkomponenter: 1) innovation og grøn omstilling af SMV'er, 2) teknisk bistand til den offentlige sektor og 3) anvendelse af intellektuel ejendomsret til bæredygtig udvikling. Under SMV-komponenten hjælper Europa-Kommissionen f.eks. SMV'er med at udvide deres markedsføringsmuligheder under de nye EU-standarder og -forordninger ved at skifte til renere og mere effektive produkter, processer og tjenesteydelser, mens landene indfører mere bæredygtige forbrugsmønstre.

Rubrik 2: EUDR-engagement i Sydøstasien Projektet Engagement med Indonesien, Malaysia, Laos, Thailand og Vietnam, som har til formål at skabe en bedre forståelse af EU's tilgang til reduktion af EU-drevet skovrydning og skovforringelse og kapacitetsopbygning i denne forbindelse (EUDR Engagement (10)), fokuserer på dialog med og uddannelse af politiske interessenter, små landbrugere, den private sektor og civilsamfundet om EUDR's centrale sporbarhedskrav i Sydøstasien.

5.2.   Støtte til udvikling af sporbarhedsordninger af høj standard.

Sporbarhedsordninger af høj standard kan sammen med certificerings- og tredjepartsverifikationsordninger lette operatørernes overholdelse af relevante markedsadgangskrav, samtidig med at den konkrete indsats anerkendes. EU kan indgå i dialog og teknisk samarbejde på nationalt, regionalt og globalt plan med relevante interessenter. Den bør være baseret på en gennemsigtig udveksling af oplysninger, data og bedste praksis. Målet er at identificere, udvikle og/eller styrke relevante ordninger med fokus på gennemsigtighed og sporbarhed og opnå effektiv gennemførelse og interoperabilitet.

EU støtter partnerlandene med hensyn til at styrke eksisterende sporbarhedsordninger af høj standard med fokus på skovrydningsfrie forsyningskæder baseret på FAO's definitioner og legalitet. EU kan i den forbindelse finansiere fælles analyser med partnerlande (efter anmodning) for at identificere mangler og give vigtige anbefalinger om yderligere tilpasningsskridt med henblik på at lette indsamlingen af oplysninger for alle relevante interessenter.

Flere programmer under det globale Team Europe-initiativ om skovrydningsfrie værdikæder, såsom SAFE, initiativet for bæredygtig kakao og AL INVEST Verde, yder allerede konkret støtte til nationale og lokale sporbarhedssystemer i partnerlandene.

Programmet bæredygtigt landbrug for skovøkosystemer (SAFE), finansieret af EU, Tyskland og Nederlandene, yder støtte til sporbarhedssystemer på nationalt og lokalt plan i forskellige producentlande. I Brasilien støtter SAFE udviklingen af et sporbarhedssystem i kvægsektoren gennem en multistakeholderdialog med flere interessenter inden for rammerne af Brazilian Coalition on Climate, Forests and Agriculture. SAFE har endvidere til formål at støtte det brasilianske landbrugsministerium med dets gennemførelse af den nationale, tværgående sporbarhedsplatform »AgroBrasil + Sustentável«.

5.3.   Omstilling til bæredygtig råvareproduktion og arealanvendelse

Øget effektivitet i arealanvendelsen i landbruget og overgang til mere bæredygtige landbrugsproduktionsmetoder kan fremskynde bekæmpelsen af skovrydning. EU er fast besluttet på at udvikle og støtte gennemførelsen af innovative og/eller alternative praksisser, der skaber balance mellem beskyttelse af økosystemer og imødekommelse af den globale efterspørgsel efter vigtige landbrugsråvarer.

Europa-Kommissionen finansierer allerede en bred vifte af programmer og projekter, der har til formål at støtte partnerlandene i deres omstilling til bæredygtig og skovrydningsfri landbrugsproduktion, herunder ved at yde teknisk bistand og kapacitetsopbygning til mindre landbrugere.

Rubrik 3: EU's initiativ for bæredygtig kakao EU's initiativ for bæredygtig kakao  (11), der blev lanceret i 2020, er en multistakeholderdialog mellem EU, Elfenbenskysten, Ghana og Cameroun om økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed i kakaosektoren. Det er et flagskibsinitiativ under EU's grønne pagt, der er opbygget omkring to centrale søjler: 1. En inklusiv multistakeholderdialog, Cocoa Talks, som Europa-Kommissionen tilrettelægger for at skabe konsensus og identificere prioriterede foranstaltninger for sektoren. 2. Økonomisk og teknisk bistand, hovedsagelig gennem et regionalt program for bæredygtig kakao (SCP), et program på 25 mio. €EUR til Elfenbenskysten, Ghana og Cameroun for at sikre de nødvendige ressourcer til at gøre fremskridt på de indsatsområder, der er fastlagt gennem multistakeholderdialogen. Programmet blev suppleret med yderligere ressourcer på landeniveau. Aktiviteterne omfatter kapacitetsopbygning til overvågning af skovrydning, udvikling af sporbarhedssystemer, forbedring af offentlig-private standarder for og certificering af kakaoproduktionen og vurdering af specifikke landbrugsmetoder såsom skovlandbrug. Dialogen kulminerede i juni 2022 med interessenternes godkendelse af køreplanen »Roadmap on Sustainable Cocoa« og udarbejdelsen af en køreplan for »Alliance on Sustainable Cocoa«.

5.4.   Engagement i lovgivningsmæssige foranstaltninger og miljøstandarder på globalt plan

Det er afgørende at etablere en politisk dialog med andre store forbrugermarkeder for at fremme lignende politikker og nå det endelige mål om at standse den globale skovrydning. EU arbejder tæt sammen med partnerforbrugerlande og deres interessenter i forsyningskæden i bestræbelserne på at nå de fælles mål vedrørende skovrydning i multilaterale fora. Dette gøres ved at identificere og udvikle bedste praksis og teknologier, lovgivningsmæssige foranstaltninger, højere miljøstandarder, due diligence og socialt ansvar i erhvervslivet samt eventuel fælles støtte til små landbrugeres rolle i de skovrydningsfrie forsyningskæder. I den forbindelse sigter EU mod at fremme en bedre forståelse af EU's tilgang til bekæmpelse af skovrydning samt øge bevidstheden om behovet for at styrke skovrydningsfrie forsyningskæder globalt baseret på internationalt anvendte definitioner som FAO's med henblik på at opfylde fælles internationale forpligtelser vedrørende klima og biodiversitet. EU vil også anvende instrumenter, der støtter offentlige forvaltninger, navnlig med hensyn til tilnærmelse, anvendelse og håndhævelse af EU-lovgivningen og fremme af udveksling af EU's bedste praksis med partnerlande for at hæve miljøstandarderne. Et eksempel er EU's instrumenter til institutionsopbygning, TAIEX (instrumentet for teknisk bistand og informationsudveksling) (12) og Twinning (13), som samler ekspertise fra den offentlige sektor i EU's medlemsstater og partnerlande gennem peer-to-peer-aktiviteter.

5.5.   Udvikling af viden og innovation

Under EU's rammeprogram for forskning og innovation sigter EU mod at skabe ny viden og videnskabelige data samt udvikle innovative løsninger og teknologier, der kan lette omstillingen til bæredygtig landbrugsproduktion, bæredygtig arealanvendelse og skovrydningsfrie forsyningskæder, fremskynde bekæmpelsen af skovrydning i hele verden og stimulere en cirkulær bæredygtig bioøkonomi.

Mere konkret har EU oprettet EU-observatoriet for skovrydning  (14) og skovforringelse under ledelse af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Det stiller videnskabelige data til rådighed om ændringer i verdens skovdække og handel med varer, der er omfattet af EUDR, og som kan fungere som informationsgrundlag for offentlige organer, forbrugere og den private sektor. De kort, som observatoriet udarbejder, har ingen juridisk værdi, men udgør et værdifuldt støtteredskab til gennemførelse af risikovurderinger og til at hjælpe operatørerne med at overholde EUDR, uden at de dog fritages for forpligtelsen til at udvise due diligence. Observatoriet udvikler og vil fortsat bygge videre på eksisterende overvågningsværktøjer, herunder Copernicusprodukter og andre offentligt eller privat tilgængelige kilder, samt tæt udveksling af og samarbejde om dokumentation med partnerlandene. Det vil også tilstræbe synergier med andre relevante politiske udviklinger såsom EU-lovgivningen om skovovervågning og skovinformationssystemet for Europa (FISE).

Rubrik 4: Succeshistorier fra Det Europæiske Forskningsråd finansieret under EU's Horisont 2020- eller Horisont Europa-rammeprogrammer for forskning og innovation I INCLUDE (15)-projektet (2016-2021) blev den indvirkning, som skovrydning har på marginaliserede grupper såsom mindre landbrugere og oprindelige samfund, analyseret ved at fokusere på Argentinas Chaco Salteno-region. FORESTPOLICY (16)-projektet (2021-2026) går ud på at undersøge, om erhvervslivets politikker til at standse skovrydningen bidrager til at bremse den, og om miljøeffektiviteten sker på bekostning af at udelukke fattigere landbrugere, eller om det gavner dem. Det tilstræbes også at bestemme, hvorfor forsyningskædepolitikker lykkes eller mislykkes. I SUSTAINFOREST (17)-projektet (2021-2026) analyseres de interaktive roller, som økologisk og økonomisk vigtige skovområder spiller i landbrugslandskaberne i regnskovs- og savanneområderne i Togo, Benin, Nigeria og Cameroun.

6.   GENNEMFØRELSESVÆRKTØJER

6.1.   Opsøgende arbejde og dialog

For at opfylde rammens principper og mål vil EU gøre EUDR og den bredere bekæmpelse af global skovrydning og skovforringelse til en integreret del af EU's arbejde og indsats inden for grønt diplomati. EU vil i den forbindelse først og fremmest føre en åben, ærlig og strategisk dialog med partnerlandene og -regionerne på grundlag af de relevante bilaterale, biregionale og internationale fora.

I forbindelse med de relevante dialogfora:

—	På internationalt niveau vil EU fortsætte sit opsøgende arbejde og engagement vedrørende skovrydning inden for rammerne af G7 og G20, OECD, UNFCCC, UNCCD, CBD, FAO og WTO samt andre relevante fora.

—

På regionalt og bilateralt niveau integrerer EU skovrydning i alle relevante samarbejdsrammer for politisk dialog, herunder formelle politiske og sektorspecifikke dialoger, grønne alliancer og partnerskaber og tekniske bistandsprojekter, der i videst muligt omfang bygger på eksisterende mekanismer og processer.

—	EU's frihandelsaftaler (FTA'er) og økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) med partnerlande og -regioner udgør yderligere platforme for dialog og samarbejde om bæredygtighedsspørgsmål, herunder skovrydning, med inddragelse af de kompetente myndigheder og civilsamfundet på begge sider.

—

På ekspertniveau lancerede Europa-Kommissionen i oktober 2020 multistakeholderplatformen for beskyttelse og genoprettelse af verdens skove (Multi-stakeholder Platform on Protecting and Restoring the World Forests) for at bidrage til at beskytte og genoprette verdens skove. Platformen fungerer som et forum for udveksling mellem forbruger- og producentlande, civilsamfundsorganisationer og industrisammenslutninger i forbindelse med gennemførelsen af EUDR. Der holdes regelmæssigt møder inden for rammerne af platformen, og disse er åbne for deltagelse af interessenter fra partnerlande.

Rubrik 5: Multistakeholderplatform for beskyttelse og genopretning af verdens skove I 2020 oprettede Kommissionen »multistakeholderplatformen for beskyttelse og genopretning af verdens skove« (Multi-stakeholder Platform on Protecting and Restoring the World Forests) for at inddrage interessenter, forskere og tredjelande i lovgivningsprocessen. Der holdes regelmæssigt møder inden for rammerne af platformen. Multistakeholderplatformen giver deltagerne, herunder partnerlandene, mulighed for at deltage i lovgivningsprocessen via særlige workshopper, opdateringer fra Kommissionen og anmodninger om feedback og input. I overgangsperioden sikrer regelmæssige møder, at alle spørgsmål, der er relevante for forberedelsen af EUDR's gennemførelse, drøftes, og at interessenternes synspunkter høres. Dette vil fortsætte i gennemførelsesfasen. Der udveksles også bedste praksis på platformen, f.eks. om sporbarhed og mindre landbrugere. Ud over medlemsstaterne deltager repræsentanter for alle relevante erhvervssektorer og civilsamfundet samt repræsentanter for partnerlandene. Detaljerede oplysninger, herunder dagsordener, referater, alle præsentationer og andet relevant materiale, findes på webstedet for Kommissionens register (18).

6.2.   Specifikke initiativer

Ud over opsøgende arbejde og dialog vil EU fortsat yde støtte og vurdere yderligere foranstaltninger vedrørende skovrydningsfrie værdikæder i tæt samarbejde og koordinering med medlemsstaterne i en Team Europe-tilgang (19). EU vil desuden styrke sit samarbejde med udviklingsfinansieringsinstitutionerne og den private sektor for at tiltrække langsigtede investeringer i skovrydningsfrie værdikæder i overensstemmelse med målene i EU's Global Gateway-strategi. EU vil også fortsætte med at fremme sine partnerskaber med de relevante internationale institutioner (f.eks. WTO, OECD, Verdensbanken, UNEP, FAO osv.) med henblik på at fremskynde den globale bevægelse for at standse skovrydning.

6.2.1.   Team Europe-initiativet om skovrydningsfrie værdikæder

På FN's klimakonference COP28 iværksatte EU og dets medlemsstater et globalt Team Europe-initiativ (TEI) om skovrydningsfrie værdikæder med følgende operationelle elementer for at lette en inklusiv omstilling til bæredygtig og skovrydningsfri produktion i partnerlande:

a)

TEI Hub vil levere oplysninger og opsøgende arbejde til partnerlande om skovrydningsfrie værdikæder og vil gennemføre videnforvaltning for at koordinere relevante eksisterende projekter fra EU og medlemsstaterne, idet kommende aktiviteter er dedikeret til målene for Team Europe-initiativet. Dette vil sikre, at forskellige Team Europe-aktiviteter vedrørende skovrydningsfrie værdikæder i producentlande kan afstemmes bedre, at mangler identificeres, og at overlap undgås.

b)

Programmet bæredygtigt landbrug for skovøkosystemer (SAFE) er den vigtigste søjle i Team Europe-initiativet med igangværende aktiviteter i Brasilien, Ecuador, Indonesien og Zambia. Der arbejdes på at støtte Vietnam og Den Demokratiske Republik Congo i 2024. Programmet fokuserer på støtte til mindre landbrugere i deres omstilling til bæredygtige og skovrydningsfrie værdikæder og på at bistå producentlandene med at skabe et gunstigt miljø for at sikre adgang til EU-markedet. SAFE vil blive yderligere opskaleret med kommende bidrag fra medlemsstaterne.

c)

Den tekniske facilitet for skovrydningsfrie værdikæder er et fleksibelt og efterspørgselsbaseret instrument til at bistå producentlande med ekspertise i tekniske krav, såsom geolokalisering, kortlægning af arealanvendelse og sporbarhed, med særligt fokus på inddragelse af mindre landbrugere. Disse aktiviteter vil blive nøje koordineret med EU-delegationerne og tilpasset eksisterende projekter, herunder SAFE, gennem TEI Hub for at skabe synergier og undgå dobbeltarbejde.

6.2.2.   Skovpartnerskaber

EU søger i forbindelse med sin Global Gateway-strategi at indgå skovpartnerskaber med ligesindede partnerlande med henblik på at skabe en langsigtet og holistisk ramme for at bevare deres skove og samtidig skabe merværdi og socioøkonomisk udvikling. Rammeprogrammerne fokuserer på at forbedre skovforvaltningen, herunder deltagelse af flere interessenter, styrkelse af skovbaserede værdikæder, der stimulerer stabile og lovlige erhvervsmiljøer og sikrer bæredygtigheden af handel med skovprodukter med vægt på lovlighed, bæredygtighed og standsning af skovrydning.

Rammeprogrammerne kan mere specifikt hjælpe partnerne med at forstå og tilpasse sig de gældende lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige standarder. De vil bidrage til at udvikle og gennemføre sporbarhedssystemer for skovprodukter, herunder ved at bygge videre på lovende erfaringer i forbindelse med de frivillige partnerskabsaftaler under handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) (20) og deres systemer til verifikation af træprodukters lovlighed. EUDR bygger på erfaringerne med EU's tømmerforordning (EUTR) og FLEGT-forordningen (21), der omfatter yderligere krav ud over lovlighed, for at sikre at træ, der bringes i omsætning på EU-markedet, er skovrydningsfrit. Rammeprogrammerne har også til formål at øge de økonomiske incitamenter til at skabe højere miljøstandarder, bedre erhvervsklima og adgang til finansiering. Rammeprogrammerne har til formål at støtte partnerlandene i deres indsats for at standse skovrydning og skovforringelse ved at gennemføre deres nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen om klima og nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner inden for den globale biodiversitetsramme. EU har allerede indgået FLEGT-partnerskabsaftaler med Guyana, Honduras, Mongoliet, Republikken Congo, Uganda og Zambia og undersøger mulighederne for at tilføje flere på grundlag af EU's relevante erfaringer på dette område.

6.2.3.   Andre relevante initiativer

EU har andre programmer til støtte for bæredygtig skovforvaltning og små landbrugere inden for rammerne af EU's Global Gateway-strategi og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling. Der henvises til Rubrik 4 for konkrete eksempler i Latinamerika.

Der vil desuden blive anvendt en supplerende tilgang med de fremtidige støtteaktioner i forbindelse med EU's direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD) , når det finder anvendelse. EU vil i den forbindelse bl.a. yde støtte til regeringer, den private sektor og civilsamfundet i tredjelande for at lette forståelsen af de respektive krav i EUDR og CSDDD og deres fordele (f.eks. med hensyn til bedre beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og miljøet, inddragelse af lokalsamfund, stabile forsyningskæder, øget modstandsdygtighed osv.) og samtidig tage fat på de specifikke udfordringer, som de vigtigste interessenter står over for. Team Europe-initiativet om bæredygtighed i globale værdikæder vil i denne henseende være særlig relevant med hensyn til at støtte gennemførelsen af CSDDD i tredjelande. Dets helpdesk vil f.eks. dele relevante oplysninger og yde vejledning og arbejde i synergi med TEI Hub om skovrydningsfrie værdikæder, alt efter hvad der er relevant.

EU giver også målrettet støtte på landeniveau under hensyntagen til de faktiske behov i producentlandene og de tildelte rammebeløb under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Endelig har de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner samt de internationale finansielle institutioner øget deres engagement i at udvide langsigtede investeringsporteføljer i de skovrydningsfrie forsyningskæder. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) udsendte f.eks. i december 2022 en særlig vejledning om øget finansiering for skovbrugssektoren (22).

Et konkret eksempel er projektet »Inklusive og bæredygtige skove i Marokko«, (23) hvorigennem EIB ydede et lån på 100 mio. EUR til støtte for en inklusiv og bæredygtig udvikling af Marokkos skove. Operationen vil støtte strategien for Marokkos skove 2020-2030, og den vil blive gennemført over en periode på fem år af det nationale agentur for vand og skove (ANEF). Den Europæiske Union har desuden i samarbejde med Verdensbanken ydet støtte til udarbejdelse af og omkostningsberegning for et nationalt skovrejsningsprogram i Republikken Moldova (24). Det nationale program for udvidelse og genopretning af skove, der blev vedtaget i 2023, anslås at koste næsten 759 mio. EUR (25). EU og Verdensbanken arbejder på regionalt plan sammen med landene i Det Østlige Partnerskab om at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og kapaciteten til at bekæmpe skovrydning som en del af den respektive søjle i EU4Environment-programmet.

Rubrik 6: EU's Global Gateway-strategi – Eksempler på igangværende programmer og initiativer til fordel for bæredygtige skove og bæredygtige landbrugsværdikæder i Latinamerika — AMAZONIA + er det EU-finansierede program, der blev lanceret i 2023 for at forbedre kapaciteten i Amazonaslandene (Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam og Venezuela) til at bekæmpe skovrydning og skovforringelse ved at samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder samt lokalsamfund og oprindelige folk. — FEM STORE SKOVOMRÅDER I MESOAMERIKA er et Team Europe-initiativ, der bidrager til beskyttelsen af regionens sidste store tilbageværende skove. Der fokuseres på at tilvejebringe videnskabelige data om disse skoves tilstand ved at udnytte EU's rumprogrammer, effektiv skovforvaltning og skovrydningsfrie værdikæder samt miljørettigheder. — Under EUROCLIMA-programmet (indledt i 2008) støtter EU bl.a. sektoren for »Skove, biodiversitet og økosystemer« i 18 lande i Latinamerika. Fokus har været på innovative projekter og institutionel kapacitet til at bevare naturressourcer, øge kulstofbindingen i økosystemer og forbedre naturdrevne folks modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer i overensstemmelse med offentlige politikker. EU bidrog også til oprettelsen af en regional platform for oprindelige folk under Amazon Cooperation Treaty Organisation for at sikre, at deres traditionelle viden og praksis tages i betragtning i den regeringsledede indsats for at beskytte biodiversitet og for at tilpasse sig til og modvirke klimaændringer.

Rubrik 7: Terre Verde-programmet om bæredygtigt landbrug og skovbrug I 2022 vedtog Kommissionen et nyt program (26) til en værdi af 115 mio. EUR til støtte for en økologisk, inklusiv og innovativ udvikling af Marokkos landbrugs- og skovbrugssektorer. Programmet »Terre Verte« har til formål at bidrage til Marokkos nationale strategier »Green Generation« og »Moroccan Forests« for perioden 2020-2030 ved at fremme en økologisk omstilling, der bidrager til at skabe anstændige arbejdsmuligheder i Marokko i landbrugs- og skovbrugssektoren. Dette er en del af det grønne partnerskab mellem EU og Marokko, som er det første EU-initiativ af sin art med et partnerland. Programmet har til formål at fremme den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt gennem konkrete tiltag og forventes at blive en model for lignende partnerskaber med andre lande, herunder på det afrikanske kontinent.

7.   KONKLUSION

Rammen udgør en omfattende struktur for samarbejde med partnerlande om EUDR som led i den fælles globale udfordring med at standse skovrydning.

Rammen er centreret om at arbejde i partnerskab hen imod forordningens gennemførelse og det globale tilsagn om at standse skovrydning i henhold til målene for bæredygtig udvikling senest i 2020 og Glasgow-tilsagnet om at standse og vende skovtab senest i 2030.

Partnerskabets hovedformål er at fremme en retfærdig og inklusiv omstilling til skovrydningsfrie landbrugsforsyningskæder, hvor ingen lades i stikken. EU vil fortsætte med at samarbejde med partnere og interessenter om effektive foranstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden om deres igangværende bestræbelser på at opnå bæredygtighed og støtte dem i deres forståelse af og tilpasning til de gældende standarder.

Dette partnerskab gennemføres via opsøgende arbejde, politisk dialog, særlige støtteforanstaltninger, herunder teknisk bistand, investeringer og udvikling af viden og innovation.

Det omfatter flere interessenter såsom regionale, nationale og lokale myndigheder, centrale aktører i værdikæderne, herunder store virksomheder, handlende, mindre landbrugere og forbrugere samt civilsamfundet, oprindelige folk og lokalsamfund.

Europa-Kommissionen vil fortsætte sit samarbejde med medlemsstaterne og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner for at gøre det til et effektivt partnerskab. Kommissionen vil også arbejde for et stærkere samarbejde med relevante internationale organisationer.

Partnerskabets succes vil imidlertid også afhænge af EU-partnernes tilsagn om at opfylde de globale mål om at standse skovrydning, hvilket illustreres af de nationale bestræbelser på at udvikle deres egne bæredygtighedsdrevne politikker med henblik på fastsættelse af produktions- og due diligence-krav og at fremme højere miljøstandarder i internationale sammenhænge.

---

(1)  Omkring 11 % af de samlede CO2-emissioner stammer fra skovbrug og anden arealanvendelse, hovedsagelig skovrydning, mens de resterende 12 % er direkte emissioner fra landbrugsproduktion, bl.a. fra husdyrhold og gødningsstoffer.

(2)  Som fremhævet i Kommissionens bioøkonomiske strategi: https://research-and-innovation.ec.europa.eu/research-area/environment/bioeconomy/bioeconomy-strategy_en.

(3)  SDG 15.2: »Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes, og skovrejsning og skovtilplantning skal øges væsentligt globalt set.«

(4)   https://www.g7italy.it/wp-content/uploads/G7-Climate-Energy-Environment-Ministerial-Communique_Final.pdf.

(5)   https://www.g7italy.it/wp-content/uploads/Apulia-G7-Leaders-Communique.pdf.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (EUT L 150 af 9.6.2023, p. 206, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1115/oj).

(7)   https://environment.ec.europa.eu/publications/frequently-asked-questions-deforestation-regulation_en.

(8)   https://forest-observatory.ec.europa.eu/.

(9)   https://alinvest-verde.eu/en_gb/.

(10)   https://zerodeforestationhub.eu/projects/eudr-engagement/.

(11)   https://africa-knowledge-platform.ec.europa.eu/story_life_cycle.

(12)   https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/funding-and-technical-assistance/taiex_en.

(13)   https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/funding-and-technical-assistance/twinning_en.

(14)   https://forest-observatory.ec.europa.eu/forest/gfc2020.

(15)   https://cordis.europa.eu/project/id/681518.

(16)   https://cordis.europa.eu/project/id/949932.

(17)   https://cordis.europa.eu/project/id/101001200.

(18)   https://ec.europa.eu/transparency/expert-groups-register/screen/expert-groups/consult?lang=en&groupID=3282.

(19)  For perioden 2021-2024 tildelte EU 1 mia. EUR i tilskud til beskyttelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af skove i partnerlande og 2,5 mia. EUR i tilskud til støtte for bæredygtigt landbrug.

(20)  Konsekvensanalysen »Minimering af risikoen for skovrydning og skovforringelse i forbindelse med produkter, der markedsføres i EU« (https://environment.ec.europa.eu/topics/forests/deforestation/regulation-deforestation-free-products_en) og fitnesstjek af EU's tømmerforordning og FLEGT-forordningen (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX:52021SC0328).

(21)   Konsekvensanalysen »Minimering af risikoen for skovrydning og skovforringelse i forbindelse med produkter, der markedsføres i EU« og fitnesstjek af EU's tømmerforordning og FLEGT-forordningen.

(22)   https://www.eib.org/da/publications/20220173-forests-at-the-heart-of-sustainable-development.

(23)   https://www.eib.org/en/press/all/2023-558-maroc-bei-monde-100-millions-forets-inclusives-durables#:~:text=The%20EIB%20has%20granted%20a%20loan%20of%20%E2%82%AC100,the%20National%20Agency%20for%20Water%20and%20Forests%20%28ANEF%29. https://www.eib.org/en/projects/all/20220943.

(24)   https://www.worldbank.org/en/news/feature/2024/05/21/investing-in-moldova-s-forest-biodiversity-to-build-a-more-sustainable-future.

(25)   https://www.eu4environment.org/news/how-the-european-union-jointly-with-the-world-bank-helps-moldova-green-its-landscapes/.

(26)   https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/news/eu-morocco-green-partnership-commission-adopts-key-programme-support-agricultural-and-forestry-2022-10-25_en#:~:text=The%20programme%20%E2%80%9CTerre%20Verte%E2%80%9D%20aims%20to%20contribute%20to,in%20Morocco%20in%20the%20agricultural%20and%20forestry%20sector.