1)

Har en støttemodtager adgang til effektive retsmidler i medfør af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med en eksigibel erklæring fra forvaltningsmyndigheden, hvorved vedkommende pålægges at tilbagebetale den udbetalte EU-støtte?

2)

I tilfælde af, at forvaltningsmyndigheden ved en eksigibel erklæring pålægger støttemodtageren at tilbagebetale en EU-støtte, som vedkommende har fået udbetalt, og støttemodtageren i mangel af andre klagemuligheder anlægger et civilt søgsmål med henblik på at undgå virkningerne heraf, skal dette civile søgsmål da anses for et effektivt retsmiddel i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

3)

Skal et retsmiddel, som ikke er egnet til at afværge den reelle risiko for, at den pågældende part bliver insolvent som følge af den foranstaltning, der undersøges i forbindelse med søgsmålet, og som gennemføres, inden der er truffet afgørelse i sagen, anses for et effektivt retsmiddel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

4)

Hvordan skal den nationale ret forholde sig, såfremt det tredje præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, men retten ikke finder, at den nationale lovgivning giver den mulighed for at afværge den reelle risiko for, at den pågældende person bliver insolvent som følge af den foranstaltning, der undersøges i forbindelse med søgsmålet, og som gennemføres, inden der er truffet afgørelse i sagen? Kan den nationale ret iværksætte foreløbige foranstaltninger med henblik på at fjerne risikoen for, at den pågældende part blive insolvent, indtil sagen er blevet endeligt afsluttet, såfremt dette er den eneste mulighed, hvorved den effektive retsbeskyttelse kan sikres, også selv om den finder, at dette ikke er tilladt i henhold til national ret?