|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/6208 |
16.10.2024 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 10. oktober 2024
om forlængelse af ansættelsesperioden for en vicedirektør for Europol
(C/2024/6208)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (1), særlig artikel 54, stk. 3-5, og artikel 55,
i sin egenskab af den myndighed, der har kompetence til at udnævne Europols administrerende direktør og vicedirektører,
under henvisning til forslag fra Europols bestyrelse af 19. marts 2024, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Jean-Philippe LECOUFFE blev udnævnt til vicedirektør for Europol ved Rådets afgørelse (EU) 2021/602 (2). Jean-Philippe LECOUFFEs ansættelsesperiode udløber den 30. april 2025. |
|
(2) |
Europols vicedirektører udnævnes for en periode på fire år, der kan forlænges én gang, i overensstemmelse med artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) 2016/794. |
|
(3) |
Afgørelsen fra Europols bestyrelse af 1. maj 2017 fastsætter proceduren for forlængelse af ansættelsesperioden for Europols vicedirektører. |
|
(4) |
Bestyrelsen underrettede Europa-Parlamentet om, at det har til hensigt at foreslå Rådet, at Jean-Philippe LECOUFFEs ansættelsesperiode, under hensyntagen til evalueringen, jf. artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) 2016/794, forlænges. |
|
(5) |
Den 12. september 2024 afgav Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (»LIBE-udvalget«) en positiv udtalelse om forlængelse af ansættelsesperioden for Jean-Philippe LECOUFFE som administrerende vicedirektør for Europol i henhold til artikel 54, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2016/794. |
|
(6) |
Bestyrelsen har forelagt Rådet en udtalelse, hvori den foreslår, at ansættelsesperioden for Jean-Philippe LECOUFFE forlænges, og at han omplaceres til lønklasse AD 15. |
|
(7) |
På grundlag af bestyrelsens forslag og under hensyntagen til udtalelsen fra Europa-Parlamentet bør ansættelsesperioden for Jean-Philippe LECOUFFE som vicedirektør for Europol forlænges, og han bør omplaceres til lønklasse AD 15 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ansættelsesperioden for Jean-Philippe LECOUFFE som vicedirektør for Europol forlænges fra den 1. maj 2025 til den 30. april 2029 i lønklasse AD 15.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2024.
På Rådets vegne
PINTÉR S.
Formand
(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2021/602 af 8. april 2021 om udnævnelse af en vicedirektør for Europol (EUT L 127 af 14.4.2021, s. 42).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6208/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)