European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/5786

7.10.2024

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Częstochowie (Polen) den 3. juli 2024 – J.J. mod PKO BP S.A.

(Sag C-471/24, PKO BP)

(C/2024/5786)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Częstochowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger i første instans: J.J.

Sagsøgte i første instans: PKO BP S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) fortolkes således, at den giver mulighed for at efterprøve kontraktvilkår om variable rentesatser baseret på benchmarket WIBOR?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler da fortolkes således, at denne bestemmelse giver mulighed for at efterprøve kontraktvilkår om variable rentesatser baseret på benchmarket WIBOR?

3)

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler da fortolkes således, at et kontraktvilkår om variable rentesatser baseret på benchmarket WIBOR kan anses for at være i strid med kravene til god forretningsskik og for at medføre en betydelig ubalance mellem parternes kontraktlige rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, på grund af den utilstrækkelige underretning af forbrugeren om dennes eksponering for risikoen ved en variabel rente, navnlig på grund af den manglende angivelse af, hvordan referencesatsen, som danner grundlag for fastsættelsen af en variabel rente, fastsættes, og hvilke usikkerheder, der er forbundet med dets manglende gennemsigtighed og den ulige fordeling af denne risiko mellem aftalens parter?

4)

Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1 og stk. 2, andet punktum, og artikel 2 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler da fortolkes således, at i tilfælde, hvor et kontraktvilkår om en variabel rentesats baseret på benchmarket WIBOR anses for at være urimeligt, kan en aftale, hvor lånebeløbets rentesats er baseret på et andet referenceindeks i aftalen, dvs. en fast bankmargen, hvilket ville ændre lånerenten fra variabel til fast, fortsat være gyldig?


(1)  EFT 1993, L-95, s. 29.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5786/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)