|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/5464 |
10.9.2024 |
MEDDELELSE FRA DET UNGARSKE ENERGIMINISTERIUM I HENHOLD TIL ARTIKEL 3, STK. 2, I EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/22/EF AF 30. MAJ 1994 OM BETINGELSER FOR TILDELING OG UDNYTTELSE AF TILLADELSER TIL PROSPEKTERING, EFTERFORSKNING OG PRODUKTION AF KULBRINTER
Udbud af koncession på prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter ved koncession i Csongrád-området
(C/2024/5464)
På vegne af den ungarske stat indkalder energiministeren (»den kontraherende myndighed« eller »ministeren«), som har ansvaret for minedrift, hermed ansøgninger om koncession på prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter i henhold til lov CXCVI af 2011 om nationale aktiver (»loven om nationale aktiver«), lov XVI af 1991 om koncessioner (»koncessionsloven«), lov XLVIII af 1993 om minedrift (»mineloven«), regeringsdekret nr. 727/2020 af 31. december 2020, der fastsætter visse regler for koncessionsprocedurer i henhold til lov XVI af 1991 om koncessioner, og regeringsdekret nr. 446/2022 af 7. november 2022 om udførelsen af den kompetente sektorministers opgaver i forbindelse med visse aktiviteter, der er omfattet af koncession, på nedenstående betingelser.
1.
Ministeren indkalder ansøgninger, tildeler koncessioner og indgår koncessionskontrakter i overensstemmelse med koncessionsloven og mineloven og de bestemmelser, der gennemfører dem. Ansøgninger, der opfylder udbudsspecifikationerne, vurderes af et evalueringsudvalg nedsat af ministeren.Efter indstilling fra evalueringsudvalget træffer ministeren afgørelse (1) – med forudgående samtykke fra den ungarske tilsynsmyndighed for regulerede aktiviteter (»SZTFH«) – om tildeling af koncessionen i overensstemmelse med koncessionslovens § 5, stk. 1-1a, og kan derefter på dette grundlag indgå en koncessionskontrakt med den bydende, der får tildelt kontrakten.
2.
Udbudssproget er ungarsk.
3.
Udbuddet er åbent for enhver ungarsk eller udenlandsk fysisk person med handleevne og enhver gennemsigtig organisation som defineret i loven om nationale aktiver, der opfylder udbudsspecifikationerne. Der er også mulighed for fælles afgivelse af bud. Hvis to eller flere bydende afgiver et fælles bud på denne koncessionsaktivitet, skal en af dem udpeges som repræsentant, men de hæfter alle solidarisk for koncessionskontraktens gennemførelse. Under udbudsforløbet vil inden- og udenlandske bydende blive behandlet på lige fod.Den bydende, der underskriver koncessionskontrakten (»koncessionshaveren«), skal med henblik på udførelse af koncessionsaktiviteten med brug af egne midler senest 90 dage efter aftalens ikrafttræden oprette et selskab med hjemsted i Ungarn (»koncessionsselskabet«). Koncessionshaveren skal på tidspunktet for dette selskabs stiftelse, og i al den tid, hvor det består, besidde flertallet af dets aktier eller kapitalandele, interesser og stemmerettigheder og skal som ejer forpligte sig til at håndhæve de i koncessionskontrakten indeholdte krav over for koncessionsselskabet. Koncessionsselskabet har som mineoperatør de rettigheder og forpligtelser, der følger af koncessionskontrakten.
4.
Koncessionens varighed er 20 år fra koncessionskontraktens ikrafttræden, som kan forlænges én gang uden yderligere udbud for en periode på højst halvdelen af dens oprindelige varighed, hvis koncessionshaveren og koncessionsselskabet har opfyldt alle deres forpligtelser i henhold til kontrakten og til tiden.
5.
Oplysninger om koncessionsområdet:Koncessionsområdet vedrører de administrative områder i de i nedenstående tabel angivne kommuner i komitaterne Bács-Kiskun, Csongrád og Jász-Nagykun-Szolnok.
|
Kommune |
Komitat |
Kommune |
Komitat |
|
Bugac |
Bács-Kiskun |
Kunszállás |
Bács-Kiskun |
|
Csépa |
Jász-Nagykun-Szolnok |
Nagytőke |
Csongrád |
|
Csongrád |
Csongrád |
Petőfiszállás |
Bács-Kiskun |
|
Felgyő |
Csongrád |
Szelevény |
Jász-Nagykun-Szolnok |
|
Fülöpjakab |
Bács-Kiskun |
Szentes |
Csongrád |
|
Gátér |
Bács-Kiskun |
Tiszaalpár |
Bács-Kiskun |
|
Jászszentlászló |
Bács-Kiskun |
Tömörkény |
Csongrád |
|
Kiskunfélegyháza |
Bács-Kiskun |
Városföld |
Bács-Kiskun |
Dæklag i koncessionsområdet: overflade og grundfjeld: 6 000 meter under Østersøens havoverflade.
Områder, der er ryddet for at skabe plads til et udvindingssted for mineralske kulbrinteressourcer, indbefattes ikke i koncessionsområdet.
Hjørnekoordinaterne, der afgrænser koncessionsområdet, kan ses i det ungarske kortlægningssystem (»EOV«), mens data om de områder, der er ryddet for at skabe plads til udvindingssteder for mineralske kulbrinteressourcer, og som ikke er indbefattet i koncessionsområdet, kan ses på webstederne for den ungarske tilsynsmyndighed for regulerede aktiviteter (https://sztfh.hu) og energiministeriet (https://kormany.hu/energiaugyi-ministerium) ved at klikke på »Koncesszió«.
Koncessionsområdets areal: 669,6 km2.
6.
Minimumskoncessionsafgiften (netto) er 482 000 000 HUF (fire hundrede og toogfirs millioner forinter) plus moms, men der kan afgives bud på et højere fast beløb. Når resultatet er bekendtgjort, skal den bydende, der får tildelt kontrakten, indbetale koncessionsbeløbet på den måde og senest på den dato, der er angivet i koncessionskontrakten.
7.
Deltagelse i koncessionsudbuddet er betinget af betaling af et gebyr på 20 000 000 HUF (tyve millioner forinter) plus moms, der skal betales som angivet i udbudsmaterialet. Deltagelsesgebyret skal være indbetalt på den konto, der er angivet i udbudsmaterialet, senest kl. 24.00 på dagen før fristen for indgivelse af bud.
8.
Ud over betaling af dette deltagelsesgebyr skal de bydende som betingelse for, at deres bud er gyldige, indbetale et depositum på 100 000 000 HUF (et hundrede millioner forinter) senest kl. 24.00 på dagen før budfristens udløb som garanti for, at deres bud er bindende. Dette depositum tilfalder den kontraherende myndighed, hvis den bydende trækker sit bud tilbage, eller hvis den bydende får tildelt koncessionen, men ikke undertegner kontrakten eller ikke betaler koncessionsafgiften med det beløb, på den måde eller inden for den frist, der er fastsat i kontrakten. Depositummet indbetales som angivet i udbudsmaterialet.
9.
Den laveste udvindingsafgift, der skal betales for konventionel produktion af kulbrinter på grundlag af koncessionskontrakten, udgør 20 % i overensstemmelse med ministerens beslutning. Der kan afgives et bud i udbudsproceduren med tilbud om at betale en udvindingsafgift, der er højere end minimumsafgiften, forudsat at det resulterende beløb registreres i koncessionskontrakten og betales i koncessionens varighed. I de tilfælde, der nævnes i minelovens § 20, stk. 3, litra e) og i), og § 20, stk. 5, er den kontraktmæssige udvindingsafgift lig det beløb, som er fastsat i den minelov, der er gældende på datoen for afgivelsen af buddet.
10.
Juridiske, finansielle, tekniske og andre vilkår og oplysninger om udbuddet kan findes i udbudsmaterialet.
11.
Udbudsmaterialet kan rekvireres ved henvendelse til energiministeriets hovedsæde (Október huszonharmadika utca 18, 1117 Budapest), tredje sal, kontor 333, på arbejdsdage mellem kl. 9.00 og 15.00 indtil dagen før budfristens udløb ved fremlæggelse af tilstrækkelig dokumentation for, at prisen for udbudsmaterialet er betalt. Energiministeriet vil udstede en kvittering til køberen.Ved køb af udbudsmaterialet skal køberen for at kunne kontaktes og få tilsendt oplysninger også indlevere en oplysningsformular, som kan downloades på energiministeriets websted (https://kormany.hu/energiaugyi-miniszterium) ved at klikke på »Koncesszió«.
12.
Prisen for udbudsmaterialet er 200 000 HUF (to hundrede tusind forinter) plus moms, som skal indbetales på energiministeriets bevillingsrammekonto nr. 10032000-00290713-00000000 (IBAN: HU30 1003 2000 0029 0713 0000 0000, SWIFT-kode: HUSTHUHB, pengeinstitut, hvor kontoen føres: den ungarske statskasse). Overførslen skal ledsages af en meddelelse med koden CSOCHDV og navnet på den part, der køber udbudsmaterialet. Prisen for udbudsmaterialet kan ikke betales kontant og refunderes hverken helt eller delvis. Hvis udbudsmaterialet ikke modtages, refunderes betalingen for udbudsmaterialet til køberen senest fem dage efter budfristens udløb.
13.
Kun personer, der har købt udbudsmaterialet og bevisligt har betalt både deltagelsesgebyr og depositum, kan afgive bud. Ved afgivelse af fælles bud er det kun nødvendigt for én af de bydende at købe udbudsmaterialet.
14.
Buddene skal indleveres personligt den 15. januar 2025 mellem kl. 10.00 og kl. 12.00 på energiministeriets hovedsæde (Október huszonharmadika utca 18, 1117 Budapest), tredje sal, kontor 333, på ungarsk som angivet i udbudsmaterialet.
15.
Fra og med dets indlevering og indtil udbudsprocedurens afslutning er og forbliver buddet bindende for den bydende. Den bydende kan ikke frasige sig ansvaret for at have afgivet et bindende bud.
16.
Ministeren forbeholder sig ret til på et hvilket som helst tidspunkt at trække udbuddet tilbage uden begrundelse indtil budfristens udløb.
17.
Ministeren forbeholder sig ret til at erklære udbudsproceduren for resultatløs uden begrundelse på et hvilket som helst tidspunkt, indtil koncessionskontrakten er indgået efter budfristens udløb, og til at afbryde proceduren. Der kan i så fald ikke gøres noget krav gældende hverken over for ministeren, den ungarske stat repræsenteret ved ministeren eller energiministeriet.
18.
Hvis ministeren trækker udbuddet tilbage eller erklærer udbudsproceduren for resultatløs, tilbagebetaler ministeren det deltagelsesgebyr, som den bydende har betalt, senest 15 dage efter afbrydelsen af proceduren.
19.
Den bydende, der får tildelt kontrakten, vil få eneret til prospektering, eftersøgning og produktion af kulbrinter i koncessionsområdet i koncessionsperioden via det koncessionsselskab, der skal oprettes til dette formål. Så snart afgørelsen om afgrænsning af udvindingsområdet er trådt i kraft, vil koncessionen på prospekteringsområdet blive begrænset til udvindingsområdet.
20.
Hver bydende må kun indgive ét bud.
21.
Fristen for tildeling af koncessionen: Senest 90 dage efter budfristens udløb.
22.
Den kontraherende myndighed sikrer ligebehandling mellem de bydende og anvender ikke nogen prioriteringskriterier.
23.
Kriterier for tildeling af koncessionen:|
I) |
Kriterier angående indholdet af prospekteringsprogrammet for koncessionsaktiviteten:
|
|
II) |
Kriterier angående den bydendes tekniske og finansielle kapacitet:
|
|
III) |
Kriterier angående betaling af de beløb, der er aftalt i koncessionskontrakten:
|
De nærmere kriterier og den lovgivning, der gælder for tilladelse til og gennemførelse af koncessionsaktiviteten, fremgår af udbudsmaterialet.
24.
KoncessionskontraktenKoncessionskontrakten indgås senest 90 dage efter bekendtgørelse af udbudsresultatet. Denne frist kan af ministeren forlænges én gang med højst 60 dage.
Den bydende, der får tildelt kontrakten, får eneret til under hele koncessionens varighed at udføre den statsregulerede aktivitet (prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter i et afgrænset område), der er omfattet af koncessionen, i overensstemmelse med gældende lovgivning og koncessionskontrakten.
Med henblik på afgivelse af bud henvises til minelovens § 22/A, stk. 13, hvori det er fastsat, at en mineoperatørs prospekteringsret eller prospekteringstilladelse for kulbrinters vedkommende ikke må omfatte et prospekteringsareal på over 20 000 km2. Ved fastlæggelse af prospekteringsområdet skal der tillige tages hensyn til prospekteringsområder, som måtte tilhøre mineoperatører, der – i henhold til retsakt V af 2013 om den borgerlige lovbog – kontrollerer den mineoperatør, som ansøger om prospekteringsret. Ved fælles bud skal de bydende hver især overholde dette kriterium.
Udkastet til koncessionskontrakten er vedlagt udbudsmaterialet.
25.
Oplysninger om udbudsproceduren kan rekvireres skriftligt udelukkende på ungarsk efter køb af udbudsmaterialet på den i udbudsmaterialet angivne måde. Energiministeriet vil fremsende svar til alle parter ved brug af den e-mailadresse, der blev opgivet på oplysningsformularen ved købet af udbudsmaterialet.
Budapest, 27 juni 2024.
Lajos Csaba LANTOS
Minister
(1) Med hensyn til de individuelle aktiviteter, der er omfattet af koncessionen, er energiministeren bemyndiget til at fungere som den ungarske stats retlige repræsentant som koncessionsgiver på grundlag af § 5, stk. 1, i koncessionsloven, § 8 i mineloven, § 160, stk. 1, i regeringsdekret nr. 182/2022 af 24. maj 2022 om pligter og beføjelser for regeringsmedlemmer, § 1 og bilag 1 i regeringsdekret nr. 446/2022 af 7. november 2022 om udførelsen af den kompetente sektorministers opgaver, § 3, stk. 1, i regeringsdekret nr. 727/2020 af 31. december 2020, der fastsætter visse regler for koncessionsprocedurer i henhold til lov XVI af 1991 om koncessioner, og afgørelse nr. 335/2022 truffet af Republikkens præsident den 30. november 2022 om udnævnelse af ministeren.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5464/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)