Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte di appello di Roma (Italien) den 19. juli 2024 – straffesag mod RT

(Sag C-504/24, Anacco (1) )

(C/2024/5408)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte di appello di Roma

Tiltalt i straffesagen

Præjudicielt spørgsmål

Skal

a.	artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unio[n] […], artikel 48, [stk.] 2, og artikel 52, [stk.] 3 og 4, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

b.	artikel 6, stk. 3, litra c), i den europæiske menneskerettighedskonvention,

c.	artikel 1, [stk.] 3, og artikel 4a i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002,

d.	artikel 6 i direktiv 2012/13/EU (2) og

artikel 3 i direktiv 2013/48/EU (3)

fortolkes således, at de samlet set er til hinder for en national lovgivning som den italienske, der følger af artikel 2, 6 og 18b i lov nr. 69 af 22. april 2005, ifølge hvilken en appeldomstol, i egenskab af kompetent judiciel myndighed i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, ikke må afslå at overgive en person til den udstedende medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, der er udstedt på grundlag af en fængselsdom afsagt i den udstedende medlemsstat under en straffesag, som er blevet behandlet, uden at en advokat, der er udpeget af den tiltalte eller udnævnt af retten, var til stede og under alle omstændigheder uden et effektivt forsvar, selv hvis den dømte – efter fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre – har ret til at få straffedommen forkyndt og kan anmode om fornyet prøvelse eller iværksætte appel til prøvelse af dommen?

(1) Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22.5.2012 om ret til information under straffesager (EUT 2012, L 142, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22.10.2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT 2013, L 294, s. 1).