Medordførere : Rafał TRZASKOWSKI (PL/EPP), borgmester i Warszawa, Polen Kata TÜTTŐ (HU/PES), viceborgmester i Budapest, Ungarn

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU),

En holistisk tilgang på flere niveauer til håndtering af de indbyrdes forbundne kriser i verden

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at målene i Riokonventionerne samt 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med dens 17 mål for bæredygtig udvikling, den kommende internationale plasttraktat og Sendairammen for katastrofeforebyggelse er tæt forbundne og bør håndteres i synergi for at optimere sidegevinsterne. I den henseende henleder udvalget opmærksomheden på den fælles erklæring fra UNFCCC COP28 om klima, natur og mennesker (1), som har til formål at fremme stærkere synergier, integration og tilpasning i planlægningen og gennemførelsen af nationale planer og strategier for klima, biodiversitet og landskabsgenopretning;

2.

er bekymret over, at verden ikke er på vej til at nå målene for bæredygtig udvikling (2), at den risikerer at overskride Parisaftalens 1,5 °C-mål (3), og at naturen på verdensplan er i tilbagegang med en hastighed, der er uden fortilfælde i menneskets historie (4). Der er derfor behov for en resolut, intensiveret og ansvarlig indsats på flere niveauer for at holde verden inden for planetens grænser og på rette spor med hensyn til at reducere forureningen, nå biodiversitetsmålene, sikre neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse samt opfylde klimamålene og målene for bæredygtig udvikling på en socialt og økonomisk retfærdig måde;

3.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i udformningen, gennemførelsen, finansieringen og overvågningen af integrerede og omfattende løsninger på de indbyrdes forbundne kriser i verden, hvilket demonstreres af de byer og regioner, der indgår i gruppen af lokale og kommunale myndigheder (LGMA), det rådgivende udvalg om subnationale regeringer og biodiversitet (AC SNG) og netværk som den globale og europæiske borgmesterpagt, ICLEI, Under2 Coalition, Regions4, C40 Cities og klimaalliancen. Udvalget gør samtidig opmærksom på behovet for en fælles og inklusiv tilgang, der går videre end flerniveaustyring og omfatter tværsektoriel styring, og hvori en lang række aktører, bl.a. lokale og regionale enheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervssektorer, akademiske institutioner og andre fagfolk, deltager aktivt;

4.

gentager den afgørende rolle, som byer og regioner spiller med hensyn til at nå de globale mål for håndtering af tab af biodiversitet, klimaændringer, forurening, jordforringelse og bæredygtig udvikling og for at gøre FN's beslutninger og anbefalinger mere tilgængelige for borgerne. Deres aktive deltagelse er vigtig for at fremme samfundsmæssige forandringer og sikre, at lokalsamfundene, og navnlig kvinder, børn, unge, og sårbare og marginaliserede grupper er fuldt informerede og engagerede på meningsfuld vis på tværs af alle institutionelle niveauer i henhold til princippet om, at ingen lades i stikken. Subnationale myndigheder kan fremme en kønssensitiv og lydhør tilgang, der effektivt imødekommer alle borgeres forskellige behov, navnlig de mest sårbare. De kan også styrke miljøundervisningen og optrappe indsatsen for at bevidstgøre om klimaændringer ved i højere grad at inddrage skoler, uddannelsesinstitutioner og medier i formidlingen af nøjagtige og relevante oplysninger om klimaudfordringer og de foranstaltninger, der er nødvendige for at løfte dem;

5.

understreger, at mekanismer til at inddrage subnationale myndigheder i FN's rammeaftaler bør blive mere konsekvente, ensartede og gennemsigtige for at sikre, at subnationale myndigheder og lokalsamfund føler sig yderligere engageret i FN-processerne og kan bringe FN's aktiviteter tættere på borgerne;

6.

glæder sig over den omfattende karakter af den europæiske grønne pagt, som skaber en sammenhængende politisk tilgang i EU, der sætter Unionen i stand til også at leve op til internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet, klima, forurening, miljø og bæredygtig udvikling. Udvalget fremhæver imidlertid det presserende behov for at forbinde målene i den europæiske grønne pagt og rapporteringsmekanismerne med målene for bæredygtig udvikling, Riokonventionerne og Sendairammen, navnlig med henblik på at øge gennemførelseskapaciteten for at nå de fastsatte mål. Udvalget opfordrer til øget politikkohærens på tværs af alle EU-politikker for at sikre, at de bidrager til at nå FN's globale forpligtelser og ikke har nogen negativ indvirkning på tredjelandes evne til at nå dem. Udvalget understreger, at en sund og langsigtet styring på flere niveauer bør sikres for den europæiske grønne pagt med henblik på at forbedre dens gennemførelse, gennemsigtighed og stedbaserede tilgang;

7.

minder om, at FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd har anerkendt den universelle ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø og glæder sig over initiativet til at udarbejde en global miljøpagt (5). Udvalget opfordrer til, at der udvikles en overordnet og global strategi for håndtering af den tredobbelte globale krise på en omfattende og inklusiv måde på flere niveauer ved at fremme integrationen af mål og målsætninger, der er afledt af Riokonventionerne, verdensmålene for bæredygtig udvikling, Sendairammen og plasttraktaten, og ved at skabe en ramme for at fremskynde den grønne omstilling og leve i harmoni med naturen gennem en global grøn pagt;

8.

bemærker, at byer og regioner har anvendt den integrerede tilgang fra den europæiske grønne pagt i en række initiativer, herunder handlingsplaner for bæredygtig energi og klima som en del af den europæiske borgmesterpagt, lokale grønne pagter som en del af EU's Intelligent Cities Challenge og klimabykontrakter som led i EU-missionen om klimaneutrale og intelligente byer og planer for naturområder i byerne som et middel til at gennemføre EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Udvalget påpeger, at disse initiativer og netværk sikrer, at den europæiske grønne pagt omsættes på lokalt og regionalt plan, og understreger, at de er centrale for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, Riokonventionerne og Sendairammen;

9.

mener, at EU går forrest på globalt plan med hensyn til tiltag på flere niveauer for bæredygtig udvikling, klima og biodiversitet takket være en særlig institution – (RU) – og initiativer, der er rettet mod lokale og regionale myndigheder inden for rammerne af den europæiske grønne pagt. Udvalget fremhæver ikke desto mindre behovet for at styrke denne rammestrategi ved at sikre flerniveaustyring og direkte finansiering til de lokale og regionale niveauer. Udvalget henviser til anbefalingerne i rapporten fra Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer (6), der handler om at forbedre den politiske sammenhæng;

10.

mener, at en styrket europæisk grøn pagt, der er bedre i overensstemmelse med målene, finansieringen, rapporteringsfristerne og kravene i tilknytning til Riokonventionerne og målene for bæredygtig udvikling, og som skaber bedre forvaltningsstrukturer på flere niveauer, kan tjene som inspiration for denne omfattende tilgang på internationalt plan. Udvalget mener, at en global grøn pagt bør forene bæredygtighed med fair jobskabelse i overensstemmelse med lokale og regionale behov;

11.

anbefaler, at Kommissionen undersøger, hvordan EU's medlemsstater udformer strukturer for flerniveaustyring og udveksler metoder og overvågningssystemer i deres bæredygtigheds-, klima- og biodiversitetsstrategier. Udvalget foreslår, at bedste praksis formidles på tværs af EU's medlemsstater for at fremme politikkohærens og flerniveaustyring imellem medlemsstaterne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for denne bedste praksis i sin revision af forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (forvaltningsforordningen), hvorved det sikres, at alle interessenter (civilsamfundsorganisationer, brancher, akademiske institutioner osv.), og ikke blot de relevante institutioner, inddrages på alle niveauer;

12.

anerkender, at de socioøkonomiske forskelle kan blive forværret af klimakrisen. I forbindelse med tilpasningen af nationale og globale rammer er det afgørende at håndtere og tilpasse disse rammer for at tage hensyn til sådanne forskelle og sikre, at sårbare lokalsamfund og regioner prioriteres.

Riokonventionernes og FN-processernes anerkendelse af inddragelsen af de subnationale myndigheder som en afgørende forudsætning for at nå de globale mål

13.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer kraftigt EU og alle FN-medlemsstater til at etablere en struktureret, koordineret, systematisk og harmoniseret tilgang til inddragelse og direkte finansiering af samt overvågning, rapportering og kapacitetsopbygning hos subnationale myndigheder på tværs af Riokonventionerne og 2030-dagsordenen med henblik på at sikre og støtte gennemførelsen på lokalt plan. I den forbindelse bifalder udvalget det arbejde, der er udført i FN-generalsekretærens rådgivende gruppe om lokale og regionale myndigheder med hensyn til at foreslå »fremgangsmåder og midler til at forbedre institutionelle mekanismer for at styrke de lokale og regionale myndigheders engagement i mellemstatslige processer« og er klar til at samarbejde for yderligere at udforske de forskellige valgmuligheder, så der skabes et vedvarende fælles kontaktpunkt for permanent inddragelse af byer og regioner;

14.

roser de igangværende bestræbelser fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med hensyn til udarbejdelsen af dets Special Report on Climate Change and Cities (7);

15.

fremhæver Bern III-konferencens mål om at kortlægge mulighederne for at styrke en samarbejdsbaseret tilgang og fremme synergier mellem FN's sekretariater og parter, der gennemfører den globale ramme for biodiversitet. Udvalget efterlyser en lignende proces for Riokonventionerne og andre multilaterale miljøaftaler, f.eks. i form af videreførelse af den fælles kontaktgruppe, der er oprettet mellem sekretariaterne for CBD, UNFCCC og UNCCD med det formål at styrke koordineringen mellem konventionerne. Udvalget opfordrer alle engagerede parter i BERN III-konferencen, EU og dets medlemsstater til at anerkende den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller for at skabe en kobling mellem biodiversitet, klima og sociale dagsordener, som gennem deres politiske ramme og tiltag har en global effekt, selvom disse er møntet på det lokale niveau;

16.

opfordrer alle parter i FN's Riokonventioner og EU og dets medlemsstater til at sikre synergier, når de udvikler strategier såsom nationalt bestemte bidrag (NDC'er), nationale tilpasningsplaner, langsigtede strategier, nationale strategier for bæredygtig udvikling, nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner og nationale genopretningsplaner, strategier for katastrofeforebyggelse og strategier og planer, der tackler mål for jordforringelsesneutralitet. Udvalget opfordrer dem indtrængende til at sikre en form for flerniveaustyring, der fremmer sådanne synergier, herunder på subnationalt, regionalt og lokalt niveau og integration af kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelsen af deres planer ved at fremme en samarbejdsbaseret tilgang med det overordnede mål at handle inden for rammerne af vores planets grænser;

17.

understreger, at finansieringen til subnationale foranstaltninger på trods af de subnationale myndigheders helhedsorienterede tilgang til at gennemføre, overføre til det lokale niveau og overvåge verdensmålene for bæredygtig udvikling og Riokonventionerne fortsat er begrænset, kompliceret og spredt, da data viser, at mindre end 10 % af klimafinansieringen fra globale klimafonde blev brugt på lokale foranstaltninger i perioden fra 2003 til 2016 (8). Udvalget fremhæver, at EU-koordineret økonomisk støtte og midler bør være let tilgængelige og direkte rettet mod de lokale og regionale myndigheder uden administrative byrder. Udvalget mener derfor, at de lokale og regionale myndigheder bør modtage tilstrækkelige midler til at gennemføre projekter inden for rammerne af den grønne pagt og involveres i planlægningen, udformningen og gennemførelsen af denne finansiering;

18.

opfordrer EU og alle FN-medlemsstater til at tilpasse finansieringen med henblik på at nå klima- og biodiversitetsmålene og målene for bæredygtig udvikling. Udvalget efterlyser mindre fragmentering og en reduceret administrativ byrde på tværs af forskellige finansieringsprogrammer og blandt interessenter og opfordrer til, at disse finansieringsprogrammer i højere grad tager lokale og regionale behov i betragtning og inddrager lokalt udviklede tiltag og investeringer. RU tilskynder de nationale myndigheder til at evaluere og bedømme den administrative byrde og stille forslag om forenkling og automatisering til gavn for de subregionale myndigheder. RU påpeger, at det er afgørende at give direkte adgang til midler fra finansieringsinstitutioner såsom Den Globale Miljøfacilitet (GEF), Tilpasningsfonden, fonde til dækning af tab og skader samt multilaterale og bilaterale udviklingsbanker – uden at pålægge uforholdsmæssigt store økonomiske og administrative begrænsninger – for at fremme integrerede og lokalt styrede løsninger;

19.

anerkender, at den globale befolkning i stigende grad er urbaniseret, og at størstedelen nu bor i byer af forskellig størrelse, hvilket bidrager væsentligt til klimakrisen på grund af høje koncentrationer af drivhusgasemissioner, energiforbrug og affaldsproduktion. Denne urbaniseringstendens understreger den afgørende rolle, som især mellemstore og store byer spiller med hensyn til at fremme bæredygtighed og klimaindsats. Udvalget fremhæver de særlige udfordringer, som mindre byer og landdistrikter står over for med hensyn til at udvikle omfattende handlingsplaner for biodiversitet, bekæmpelse af jordforringelse, forureningsreduktion, modstandsdygtige fødevaresystemer, klima og bæredygtig udvikling, skabe synergier og forbindelser med storbyområder og få adgang til finansiering. Udvalget påpeger, at lokalsamfund i fjerntliggende områder og landdistrikter rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaforandringerne (9), og understreger behovet for at støtte disse regioner via særlige finansieringslinjer, idet disse regioner leverer langt de fleste økosystemtjenester;

20.

fremhæver manglen på data om byer i mange regioner i verden og understreger behovet for øget forsknings- og innovationsfinansiering, der støtter bestræbelserne på at lukke datahuller ved at indsamle kønsopdelte og intersektionelle data, statistikker og information (10), hvilket er en central forudsætning for oprettelsen af systemer for tidlig varsling, der kan forebygge tab og skader, stille ressourcer til rådighed og øge kapaciteten hos de lokale myndigheder og deres partnere. Udvalget fremhæver i den forbindelse Kommissionens indsats for at indarbejde og ajourføre indekset for sociale fremskridt på EU-plan, og opfordrer til, at der gøres en tilsvarende indsats for de vigtigste byområder i EU, eftersom størstedelen af befolkningen bor der;

21.

understreger, at biosfærereservater, Ramsar-vådområder af international betydning samt UNESCO's Global Geoparks og verdensnaturarvssteder er stærke udgangspunkter for at opfylde nationale mål i EU's medlemsstater i henhold til de globale forpligtelser;

22.

mener, at rapportering er nødvendig for at holde øje med de globale fremskridt i retning af målene, støtte beslutningstagningen og finjustere indsatsen. Udvalget understreger ikke desto mindre, at de nuværende forskelle mellem rapporteringsreglerne og støttemekanismerne i Riokonventionerne og målene for bæredygtig udvikling skaber flaskehalse og bureaukrati. Udvalget opfordrer derfor FN til at arbejde hen imod en integreret og interoperabel overvågningsramme for de indbyrdes forbundne FN-konventioner, der bygger på eksisterende overvågningsrammer såsom den globale borgmesterpagts CDP-ICLEI Track, CitiesWithNature og RegionsWithNature;

23.

ser med tilfredshed på topmødet for byer og regioner og ministererklæringen fra FN's Miljøforsamling nr. 6, som giver tilsagn om hurtigst muligt at tackle de aktuelle indbyrdes forbundne udfordringer gennem effektive, tværsektorielle, inklusive og bæredygtige tiltag baseret på videnskab og med inddragelse af alle relevante aktører og partnere. RU fremhæver betydningen af UNEP/EA.6/L.7-resolutionen om fremme af synergier, samarbejde og fælles tiltag med henblik på gennemførelsen af multilaterale miljøaftaler og andre relevante miljøinstrumenter på nationalt plan samt UNEP/EA.6/L.9-resolutionen om fremme af en national indsats for at imødegå globale miljøudfordringer gennem øget samarbejde mellem UNEA, UNEP og andre multilaterale miljøaftaler. RU understreger også UNEA's betydning som et globalt samlende organ for miljøforvaltning i UNEP-regi, og ser frem til at samarbejde og deltage i kommende møder og sideløbende arrangementer.

UNFCCC COP29, FN's CBD COP16, UNCCD COP16 og FN's topmøde om fremtiden som vendepunkter i bestræbelserne på at opnå harmonisering og flerniveaustyring

24.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at Rådets konklusioner om UNFCCC COP28 henviste til lokale og regionale myndigheder som centrale partnere i opfyldelsen af klimamålene, og udvalget henleder opmærksomheden på Rådets konklusioner om CBD COP15, der understreger betydningen af at sikre fuld og effektiv deltagelse af subnationale myndigheder i den globale ramme for biodiversitet. Udvalget opfordrer Rådet til at bekræfte disse holdninger i sine konklusioner om UNFCCC COP29 og CBD COP16;

25.

glæder sig over, at UNFCCC COP28 anerkendte betydningen af tiltag på flere niveauer og de subnationale myndigheders rolle med lanceringen af koalitionen for ambitiøse partnerskaber på flere niveauer (11) (CHAMP) og afholdelsen af det lokale klimatopmøde (12). RU opfordrer COP29-formandskabet til at bygge videre på CHAMP og sikre en struktureret inddragelse af gruppen af lokale og kommunale myndigheder i forhandlingerne og til at støtte afholdelsen af det tredje ministermøde om urbanisering og klimaændringer. RU opfordrer COP29-formandskabet og de kommende formandskaber til at fortsætte med at støtte CHAMP og afholde lokale klimatopmøder under fremtidige udgaver af konferencen samt til at fortsætte drøftelserne om synergier for klima, natur og mennesker på grundlag af den fælles erklæring fra COP28;

26.

glæder sig over stigningen på 15 % i det byrelaterede indhold mellem den første og den anden pakke af nationalt bestemte bidrag (NDC'er) (2016 og 2021) og understreger, at 132 ud af 157 nationalt bestemte bidrag, som UN-Habitat har vurderet, har indhold, der vedrører byområder. RU påpeger, at det i den seneste rapport (13) anerkendes, at byer i hele verden har et stort potentiale til at fremme omstillingen, men at mange af de nationale indberetninger og bidrag ikke anerkender denne rolle;

27.

fremhæver imidlertid, at kun en tredjedel af de lande, der støtter CHAMP, har et stærkt byrelateret indhold i deres nationalt bestemte bidrag, og at lav- og mellemindkomstøkonomier går forrest. I erkendelse af det globale nords historiske ansvar for emissioner og den deraf følgende klimakrise opfordrer RU indtrængende alle EU's medlemsstater og Kommissionen til officielt at bakke op om CHAMP og gennemføre dets principper i EU ved at gennemføre Fit for 55-pakken og revidere forvaltningsforordningen, som aktivt bør inddrage byer og regioner i udformningen af de nationale energi- og klimaplaner foruden anden lovgivning. RU understreger også, at fastsættelsen af et videnskabeligt baseret klimamål for 2040, der sikrer flerniveaustyring, bør udgøre grundlaget for EU's reviderede nationalt bestemte bidrag, som bør forelægges i god tid inden UNFCCC COP30. EU's klimamål for 2040 bør tage hensyn til de lokale og regionale socioøkonomiske omstændigheder og nærhedsprincippet og sikre støtte til alle sektorer – navnlig landbrug og industri – for at fremme Europas omstilling, bæredygtighed og konkurrenceevne. RU understreger, at det haster med at tilpasse lovgivningen til Parisaftalen, den globale ramme for biodiversitet og 2030-dagsordenen. Som en del af den stærkt nødvendige retfærdige energiomstilling opfordres EU til at udfase alle fossile brændstoffer uden at pålægge byer og regioner, der er afhængige af fossile brændstoffer, uforholdsmæssigt høje omkostninger (14) og intensivere de europæiske investeringer i grøn teknologi, vedvarende energikilder og energieffektivitet med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 uden at underminere EU's konkurrenceevne og strategiske autonomi;

28.

mener, at køreplanen for mission 1,5 °C og oprettelsen af »COP-formandskabstrojkaen« (15) baner vejen for fastlæggelsen af et 2-årigt arbejdsprogram. Udvalget tilskynder kraftigt UNFCCC COP-formandskabstrojkaen til at samarbejde med subnationale myndigheder om at gennemføre CHAMP-initiativet og styrke det byrelaterede element i de nationalt bestemte bidrag og dermed sikre, at Paris-målet på 1,5 °C kan nås;

29.

opfordrer indtrængende UNFCCC-parterne til at sikre en tilgang til planlægning og forvaltning på flere niveauer ved udarbejdelsen af deres forpligtelser – begyndende med den revision af de nationalt bestemte bidrag, der er planlagt af UNFCCC COP30 – ved at inkludere subnationale klimaforpligtelser, tiltag og resultater i nationalt bestemte bidrag, langsigtede strategier og nationale tilpasningsplaner og ved at tage hensyn til fordelingen af beføjelser i forbindelse med deres gennemførelse. Udvalget opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til regionernes kontekst og særlige forhold og gøre brug af deres beføjelser til at fastlægge deres energimiks i overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet;

30.

opfordrer indtrængende UNFCCC's COP29-formandskab til at inddrage de subnationale myndigheder under hele dialogen om gennemførelsen af resultaterne af den globale statusopgørelse i 2024-2028, begyndende med CMA6. RU understreger betydningen af lokale statusopgørelser/borgermøder om COP og betydningen af at inkludere resultaterne af disse lokale dialoger i den årlige globale statusdialog, der starter på SB60 (juni 2024), for at lette udvekslingen af viden og god praksis på lokalt plan om, hvordan resultaterne af den globale statusopgørelse bidrager til udarbejdelsen af NDC'er;

31.

opfordrer indtrængende UNFCCC og parterne til at nå til enighed om et ambitiøst nyt kollektivt kvantificeret mål (NCQG) for klimafinansiering med en nedre grænse på 100 mia. USD om året, og understreger det kritiske behov for direkte finansiering til subnationale myndigheder samt international klimafinansiering til modvirkning, tilpasning og tab og skader, navnlig i det globale syd. Udvalget anerkender de europæiske landes betydelige historiske bidrag til de globale emissioner og dermed deres ansvar for at forværre klimakrisen i sårbare regioner. I den forbindelse bør EU opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen ved at yde sin rimelige andel af den internationale klimafinansiering, herunder afgive omfattende flerårige tilsagn til den nye Tabs- og Skadesfond. RU påpeger, at byer og regioner har brug for en mere integreret programtilgang til finansiering, som også bør øge synergierne mellem modvirkning, tilpasning, naturbaserede løsninger, beskyttelse og genopretning af biodiversitet samt målene for bæredygtig udvikling og dermed sikre, at ingen lades i stikken i den globale kamp mod klimaændringer;

32.

opfordrer indtrængende EU til at fremme partnerskaber under den grønne pagt med globale interessenter og fremme en global grøn pagt med investeringer, teknologiadgang og ekspertisedeling. RU fremhæver nødvendigheden af, at EU fører an inden for teknologisk innovation og økonomiske modeller for dekarbonisering, især ved at lette teknologiudveksling med det globale syd, samtidig med at der skabes en ny balance i det globale system af intellektuelle ejendomsrettigheder for at sikre, at det globale syd kan få adgang til nøgleteknologier, herunder inden for sundhed og dekarbonisering. Udvalget går ind for at udnytte initiativer som Global Gateway og partnerskaberne om retfærdig energiomstilling som nøgleredskaber for grøn, robust udvikling med det formål at matche omfanget af investeringer i den globale grønne omstilling med EU's egne grønne omstillingsbestræbelser;

33.

understreger nødvendigheden af, at EU fører an i bekæmpelsen af globale uligheder, klima- og miljømæssige uretfærdigheder i tilknytning til sine ressourcebehov, uanset om det er i forbindelse med udvinding eller forarbejdning af dem, og opfordrer til at prioritere sundheden i lokalsamfund, blandt oprindelige folk, i naturen og biodiversiteten i disse processer;

34.

minder om, at cirkulær økonomi, affaldsforebyggelse og bæredygtig affaldshåndtering er afgørende for at forhindre en forværring af de globale uligheder og miljømæssige uretfærdigheder, og påpeger EU's alarmerende eksport af affald til lande uden for EU på 32,1 mio. ton i 2022. Udvalget bifalder medlovgivernes nylige foreløbige politiske aftale om at ajourføre forordningen om overførsel af affald. Udvalget opfordrer indtrængende til yderligere at styrke og udvide forbuddet for medlemsstaterne mod at eksportere affald til bortskaffelse eller nyttiggørelse, da det vedrører plast og andre farlige og ufarlige materialer med det formål at forfølge en tilgang med ophør af affald til tredje lande og til ikke-OECD-lande;

35.

glæder sig over det vellykkede samarbejde med Kommissionen og medlovgiverne på UNFCCC COP28 og bekræfter sit tilsagn om at styrke synergierne og fremme inddragelsen af EU's lokale og regionale myndigheder i UNFCCC-processerne. Udvalget opfordrer den næste Kommission til at fortsætte dette samarbejde og de belgiske og ungarske rådsformandskaber til at anerkende EU's byers og regioners lederskab med hensyn til at fremskynde og udvide indsatsen for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i Rådets konklusioner om forberedelserne til COP29;

36.

henviser til afgørelse 15/12 fra FN's CBD COP15 om samarbejde med subnationale myndigheder, byer og andre lokale myndigheder om at forbedre gennemførelsen af den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet. Udvalget fremhæver afgørelse 15/6, hvori parterne anmodes om at revidere og ajourføre deres nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner og bringe dem i overensstemmelse med den globale ramme for biodiversitet og dens mål inden COP16. Udvalget understreger, at alle forvaltningsniveauer er ansvarlige for gennemførelsen af den globale ramme for biodiversitet og opfordrer til, at der bygges videre på den foreslåede tilgang på tværs af ministerier og myndigheder;

37.

understreger betydningen af CBD COP16 i bestræbelserne på at tackle den indbyrdes sammenhæng mellem tab af biodiversitet, klimaændringer og målene for bæredygtig udvikling, navnlig gennem økosystembaserede og naturbaserede løsninger, der kan øge modstandsdygtigheden og begrænse tab af biodiversitet. Udvalget fremhæver igen den rolle, som subnationale myndigheder kan spille med hensyn til at levere omfattende og sammenhængende løsninger på disse indbyrdes forbundne udfordringer;

38.

fremhæver klimakrisens indvirkning på den globale fødevaresikkerhed som en understregning af behovet for et bæredygtigt, modstandsdygtigt fødevaresystem til støtte for retten til sunde fødevarer og tilstrækkelig ernæring inden for rammerne af en retfærdig global grøn pagt. RU opfordrer indtrængende EU til at vedtage agroøkologiske praksisser og tilpasse sine fødevare- og handelspolitikker til global fødevaresuverænitet og klima- og miljøvenligt landbrug. Udvalget understreger, at eksporten fra EU ikke må medføre en afvikling af lokale markeder og produktionsstrukturer i lande verden over;

39.

fremhæver som anerkendt i EU-lovgivningen byers og regioners rolle, såsom EU's biodiversitetsstrategi for 2030 om at beskytte og genoprette biodiversiteten med planerne for natur i byerne, aftalen om grønne byer og EU-missionerne. Udvalget noterer sig den endelige vedtagelse af EU's naturgenopretningslov og understreger behovet for at gennemføre den for at sikre, at der ikke sker noget nettotab i grønne byområder. Udvalget minder igen om behovet for at styrke de lokale og regionale myndigheders tekniske ekspertise og kapacitet til at udforme, gennemføre og overvåge foranstaltninger med henblik på at nå dette mål;

40.

glæder sig over byers og regioners frivillige initiativer til at fremme ambitiøse biodiversitetsforanstaltninger, der skal slå bro over kløften inden for forvaltning og overvågning på flere niveauer, såsom den snarlige gennemførelse af Berlins bynaturpagt;

41.

opfordrer EU til at etablere en overvågnings- og rapporteringsramme, der integrerer alle forvaltningsniveauer, og som stiller lettilgængelige mekanismer til rådighed for byerne, så de nemt kan indgå i rapporteringsstrukturen for CBD i EU's medlemsstater. RU anerkender CitiesWithNature og RegionsWithNature som etablerede platforme, der er godkendt af CBD til en sådan strømlinet rapportering;

42.

gentager, at der er betydelige mangler i EU med hensyn til flerniveaustyring, planlægning, gennemførelse og finansiering, når det drejer sig om integration af lokale biodiversitetsforanstaltninger og overvågning og rapportering i de nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet. Udvalget opfordrer indtrængende Rådet til at give tilsagn om at sikre flerniveaustyring for fuldt ud at gennemføre den globale ramme for biodiversitet med respekt for nærhedsprincippet og samtidig sikre, at de lokale og regionale myndigheders synspunkter og bidrag indgår i forpligtelser, bidrag og rapporter på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan;

43.

understreger betydningen af at udvikle mere robuste og gennemsigtige mekanismer til overvågning og evaluering af fremskridt i bekæmpelsen af klimaændringer med henblik på at muliggøre en grundig vurdering af effektiviteten af de politikker og foranstaltninger, der iværksættes, og gøre det nemmere i god tid at træffe beslutning om, på hvilke områder der skal sættes ind. Desuden bør der tilskyndes til oprettelse af mere tilgængelige og forståelige overvågningsværktøjer til inddragelse af borgere og interessenter og dermed fremme større gennemsigtighed og ansvarlighed i beslutningstagningen på klimaområdet;

44.

opfordrer EU til at stille finansiel støtte, ressourcer og vejledning til rådighed for lokale og regionale myndigheder og udvikle deres kapacitet, så de kan efterkomme opfordringen i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og gennemføre planerne for naturområder i byerne som strategiske rammer for gennemførelsen af en ambitiøs biodiversitetsindsats og udarbejde specifikke strategier for tilpasning til klimaændringer på lokalt og regionalt plan, der nøje tager højde for de enkelte områders og regioners specifikke behov, ressourcer og sårbarheder, hvorved der sikres mere effektive foranstaltninger og modstandsdygtighed;

45.

opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet til at overvåge inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder og anmode Kommissionen om overvågningsrapporter vedrørende gennemførelsen af afgørelse 15/12 under den globale ramme for biodiversitet, navnlig vedrørende inddragelsen af lokale og regionale myndigheder i udformningen, gennemførelsen og finansieringen af EU's biodiversitetsstrategi, naturgenopretningsloven og de nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner – ikke mindst ved hjælp af planer for naturområder i byerne;

46.

henviser til afgørelse 5 fra UNCCD COP15 om deltagelse i og samarbejde med lokale myndigheder og parlamentarikere om gennemførelsen af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD). RU glæder sig over afgørelse 8, hvori parterne opfordres til at undersøge komplementariteten i gennemførelsen af mål for jordforringelsesneutralitet, nationalt bestemte bidrag, nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner samt nationale mål under Sendairammen for katastrofeforebyggelse og dertil knyttet planlægning, programmering, rapportering og overvågning med henblik på at nå UNCCD's mål. Udvalget opfordrer til en styrkelse af den harmoniserede indsats mellem mål for jordforringelsesneutralitet, katastrofeforebyggelse, biodiversitet og klimaændringer på lokalt og regionalt plan;

47.

opfordrer til, at deltagerne i FN's topmøde om fremtiden i 2024 ser nærmere på UNEA-6-resolutionerne, især UNEP/EA.6/L.7, bygger videre på den for at sikre synergier og giver subnationale myndigheder en fremtrædende rolle i gennemførelsen af Riokonventionerne, multilaterale miljøaftaler, Sendairammen, plasttraktaten og målene for bæredygtig udvikling på en måde, der er helhedsorienteret og udnytter synergier;

48.

glæder sig over det første reviderede udkast til pagten for fremtiden (16) og tilsagnet om at omdanne FN's globale forvaltningssystem og reformere forvaltningen af international finansiel arkitektur og styrke FN og dets Økonomiske og Sociale Råd (Ecosoc) samt tilsagnet om at styrke de subnationale regeringers engagement i FN's mellemstatslige organer og parternes anmodning til generalsekretæren om at fremsætte anbefalinger om sidstnævnte anliggende. Udvalget opfordrer parterne og FN til at sikre, at teksten om de subnationale myndigheders engagement i FN's mellemstatslige organer afspejles i det endelige resultat af pagten for fremtiden, således at subnationale myndigheder kan spille deres rolle som centrale aktører i skæringspunktet mellem målene for bæredygtig udvikling og gennemførelsen af Riokonventionerne. Meningsfuld og slagkraftig deltagelse af subnationale myndigheder i FN-processerne bør sikres gennem oprettelse af et permanent organ;

49.

støtter pagtens udkast til erklæring om fremtidige generationer (17), der opfordrer til en global styringsproces, der ikke kompromitterer fremtidige generationers evne til at opfylde deres behov, ved bevidst at undgå forudsigelig skade. RU støtter opfordringen til at tilskynde statsforvaltninger til at oprette rådgivende ungdomsorganer med mandat og ressourcer til formelt at inddrage de yngre generationer som aktive beslutningstagere vedrørende deres fremtid og tilskynder regionale og lokale forvaltninger til at undersøge mulighederne for at gå lignende veje;

50.

opfordrer EU og alle FN-medlemsstater til at inkludere behovet for at tilpasse handlingsplanerne for biodiversitet, klima, forurening, ørkendannelse og målene for bæredygtig udvikling samt finansierings- og kapacitetsopbygningsstøttemekanismer i kommende udgaver af pagten for fremtiden for at skabe synergier og sikre en bedre kortlægning af eventuelle kompromiser. RU opfordrer også til, at de forpligter sig til at inddrage de subnationale myndigheder i de nationale processer for planlægning, finansiering og overvågning af biodiversitet, klima og målene for bæredygtig udvikling;

51.

understreger betydningen af at reformere internationale partnerskaber, udviklingsbanker og ufordelagtige klausuler i handelsaftaler i overensstemmelse med EU's interesser og værdier med fokus på verdensmålene for bæredygtig udvikling og for at styrke beskyttelsen af menneskerettighederne. Parisaftalen, den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, målene for bæredygtig udvikling og ILO's grundlæggende konventioner, forsigtighedsprincippet samt foranstaltninger til udfasning af fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier bør være væsentlige elementer i EU's frihandelsaftaler og dermed gøre handel til en del af bestræbelserne på at begrænse emissioner, skifte til nettonulteknologi og sætte en stopper for miljøforringelse;

52.

anbefaler, at FN's generalsekretær bidrager til medlemsstaternes drøftelser forud for topmødet om fremtiden, så de kan rådgive om en global FN-strategi for inddragelse af lokale og regionale myndigheder, herunder institutionelle mekanismer, mellemstatslige processer og partnerskabsordninger, der sætter de lokale og regionale myndigheder i stand til at yde et større bidrag til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og den nye dagsorden for byerne.

---

(1)   Fælles erklæring fra COP28 om klima, natur og mennesker.

(2)   UN (2023): The Sustainable Development Goals Report og Report of the UN Secretary-General – Progress towards the SDGs: Towards a Rescue Plan for People and Planet, samt UN DESA/UN Women Progress on the Sustainable Development Goals: The gender snapshot 2023.

(3)   IPCC (2023): Summary for Policymakers. In: Climate Change 2023: Synthesis Report.

(4)   IPBES (2019): Summary for policymakers of the global assessment report on biodiversity and ecosystem services.

(5)   Draft Global Pact for the Environment.

(6)   Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer – Towards EU climate neutrality: progress, policy gaps and opportunities.

(7)   Special Report on Climate Change and Cities.

(8)   IIED Working Paper; Delivering real change: getting international climate finance to the local level.

(9)   UN Women explainer: How gender inequality and climate change are interconnected.

(10)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Ligestilling mellem kønnene og klimaforandringer: inddragelse af kønsaspektet i den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 13.7.2022, s. 25).

(11)   https://www.cop28.com/en/cop28-uae-coalition-for-high-ambition-multilevel-partnerships-for-climate-action.

(12)   https://www.cop28.com/en/lcas.

(13)   UN-Habitat (2024); Local Action for Global Goals: An Opportunity for Enhancing Nationally Determined Contributions.

(14)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — UNFCCC COP28: de subnationale myndigheders rolle med hensyn til at holde klimaambitionerne på rette spor (initiativudtalelse) (EUT C, C/2023/1323, 22.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1323/oj).

(15)   COP28 launches »The COP Presidencies Troika« in partnership with the COP29 and COP30 Presidencies.

(16)  Dateret 14.5.2024: https://www.un.org/sites/un2.un.org/files/sotf-pact-for-the-future-rev.1.pdf.

(17)   UN Declaration on future generations.