European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/5171

20.8.2024

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.11623 – BPCE / SGEF)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(C/2024/5171)

1.   

Den 9. august 2024 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

BPCE Group (Frankrig) (2)

Société Générale Equipment Finance Business (»SGEF«), (Frankrig), der tilhører Société Générale S.A. (Frankrig).

BPCE Group erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele SGEF.

Den planlagte fusion gennemføres ved opkøb af aktier og aktiver.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

BPCE Group opererer inden for detailbank- og forsikringssektoren i Frankrig og er også aktiv på verdensplan gennem formueforvaltningstjenester, der leveres af Natixis Investment Managers, og Natixis Corporate Investment Banks engrosbankvirksomhed. BPCE Group er via BPCE Lease også aktiv i leasingsektoren

SGEF er aktiv i leasingsektoren i Europa, Brasilien og USA og er specialiseret inden for finansiering af udstyr til leverandører og professionelle i fire store sektorer: transport, industriudstyr, teknologi samt medicinal- og miljøsektoren. SGEF tilbyder en bred vifte af løsninger til finansiering af udstyr (herunder navnlig lån, finansiel leasing, operationel leasing og afbetalingskøb) og tjenesteydelser.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forenklet behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (3).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.11623 – BPCE / SGEF

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)   EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  inkl. BPCE S.A,

(3)   EUT C 160 af 5.5.2023, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5171/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)