1.

Er bestemmelserne i Rådets forordning (EU) 2022/1854 (1) af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, som omhandler det midlertidige solidaritetsbidrag, gyldige, for så vidt som disse bestemmelser blev udstedt på grundlag af artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

2.

Skal, såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, artikel 14 i førnævnte forordning (EU) 2022/1854 fortolkes således, at et bidrag som det, der blev indført ved lov af 16. december 2022 om indførelse af et midlertidigt solidaritetsbidrag, som pålægges oliesektoren, udgør en »tilsvarende national foranstaltning«?

3.

Er, såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, artikel 14 i den førnævnte forordning (EU) 2022/1854 i den i det andet spørgsmål gengivne fortolkning i strid med artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som den tillader, at der vedtages nationale foranstaltninger, som finder anvendelse på såvel registrerede olieselskaber med aktiviteter i råolie- og raffinaderisektoren som på registrerede olieselskaber med aktiviteter i salgssektoren, og for så vidt som den tillader, at der vedtages en national foranstaltning, som finder anvendelse på de registrerede olieselskaber, som i 2022 blev udpeget som primære markedsdeltagere for diesel, gasolie og benzinprodukter, selv om denne foranstaltning hverken gælder for registrerede olieselskaber, som i 2022 ikke blev udpeget som primære markedsdeltagere for diesel, gasolie og benzinprodukter, eller for de primære markedsdeltagere for andre varekategorier, herunder fyringspetroleum og kerosen, eller for virksomheder med aktiviteter i kul- og naturgassektoren?

4.

Skal artikel 30 [TEUF] fortolkes således, at en foranstaltning som den, der er fastsat i den førnævnte lov af 16. december 2022, og som pålægges de registrerede olieselskaber, der i 2022 blev udpeget som primære markedsdeltagere for diesel, gasolie og benzinprodukter, udgør en forbudt afgift med tilsvarende virkning som told?

5.

Skal artikel 110 [TEUF] fortolkes således, at en foranstaltning som den, der er fastsat i den førnævnte lov af 16. december 2022, og som pålægges de registrerede olieselskaber, der i 2022 blev udpeget som primære markedsdeltagere for diesel, gasolie og benzinprodukter, udgør en diskriminerende intern afgift?

6.

Skal artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 3, [TEUF] fortolkes således, at en foranstaltning som den, der er fastsat i førnævnte lov af 16. december 2022, udgør ny statsstøtte, som skal anmeldes til Europa-Kommissionen?

7.

Er, såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, artikel 14 i forordning (EU) 2022/1854 i den i det andet spørgsmål gengivne fortolkning i strid med artikel 15, 16 og 17 i [chartret] og artikel 49 og artikel 56 [TEUF], for så vidt som den tillader, at størrelsen af det ved førnævnte lov af 16. december 2022 indførte midlertidige solidaritetsbidrag for de registrerede olieselskaber, der i 2022 blev udpeget som primære markedsdeltagere for diesel, gasolie og benzinprodukter, fastsættes til 7,80 EUR pr. kubikmeter produkter, som overgik til fri omsætning mellem den 1. januar 2022 og den 31. december 2023, uden at der er fastsat en reguleringsmekanisme, som tillader, at for meget betalte beløb i forhold til det beløb, der beregnes i henhold til forordning (EU) 2022/1854, betales tilbage?

8.

Er, såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, artikel 14 i forordning (EU) 2022/1854 i den i det andet spørgsmål gengivne fortolkning og samme forordnings artikel 15 i strid med det almindelige retssikkerhedsprincip og forbuddet mod loves tilbagevirkende kraft, idet de tillader, at størrelsen af det ved førnævnte lov af 16. december 2022 indførte midlertidige solidaritetsbidrag for de registrerede olieselskaber, der i 2022 blev udpeget som primære markedsdeltagere for diesel, gasolie og benzinprodukter, beregnes på grundlag af de produkter, der overgik til fri omsætning mellem den 1. januar 2022 og den 31. december 2023, selv om denne forordning og denne lov først trådte i kraft den 8. oktober 2022 henholdsvis den 22. december 2022?

9.

Må forfatningsdomstolen, såfremt den på grundlag af besvarelsen af de ovenfor anførte præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den førnævnte lov af 16. december 2022, som gennemfører forordning (EU) 2022/1854, er i strid med en eller flere forpligtelser, som følger af de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, opretholde konsekvenserne af den førnævnte lov af 16. december 2022 endeligt for at undgå de budgetmæssige vanskeligheder, som en ubegrænset ugyldighedserklæring ville indebære, og for at sikre, at målet, nemlig det i forordning (EU) 2022/1854 fastsatte solidaritetsbidrag, kan realiseres?