European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/4885

1.8.2024

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.11510 — ACS / TK / YORIZON)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(C/2024/4885)

1.   

Den 24. juli 2024 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Hochtief GC Beteiligungsgesellschaft mbH (»HT«, Tyskland), der kontrolleres af Actividades Construcción y Servicios, S.A. (»ACS«, Spanien),

Thomas-Krenn.AG (»TK«, Tyskland), der kontrolleres af Dr. Helmut Vorndran

Et nyoprettet joint venture, der omfatter Thomas-Krenn Project GmbH & Co.KG og Thomas-Krenn Project Management GmbH (tilsammen »YORIZON«, Tyskland).

HT og TK erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over YORIZON.

Den planlagte fusion gennemføres ved opkøb af aktier i et nystiftet joint venture.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

HT kontrolleres af ACS Group, som gennemfører projektudvikling og strukturering af store offentlige projekter, investeringer af egne og eksterne ressourcer i privatfinansierede projekter, forvaltning og gennemførelse af anlægsarbejder (navnlig i forbindelse med transportinfrastruktur)

TK: Installation og salg af computere, periferiudstyr til computere og computertilbehør samt levering af alle hermed forbundne tjenesteydelser, for så vidt som de ikke kræver statslig tilladelse.

3.   

YORIZON vil være aktiv på følgende områder:

YORIZON vil drive datacentre og levere og distribuere relaterede cloudtjenester til andre virksomheder.

4.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forenklet behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (2).

5.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid følgende sagsnummer:

M.11510 — ACS / TK / YORIZON

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)   EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)   EUT C 160 af 5.5.2023, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4885/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)