|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/4840 |
12.8.2024 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal de Justiça (Portugal) den 23. april 2024 – Meliá Hotels International, S.A. mod Associação Ius Omnibus
(Sag C-286/24, Meliá Hotels International)
(C/2024/4840)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal de Justiça
Parter i hovedsagen
Appellant: Meliá Hotels International, S.A.
Indstævnt: Associação Ius Omnibus
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Finder artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU (1) af 26. november 2014 anvendelse på et søgsmål med påstand om adgang til bevismidler før anlæggelsen af et erstatningssøgsmål som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 4)? Såfremt det foregående præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende: |
|
2) |
Indebærer kravet om skadens plausibilitet, som følger af artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014, altid, at sagsøgeren skal godtgøre, at det i hovedsagen er mere sandsynligt, at de repræsenterede forbrugere, i dette tilfælde forbrugere med bopæl i Portugal, har lidt skader, end det modsatte? |
|
3) |
Kan de nationale retter støtte kriteriet om skadens plausibilitet i henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 alene på det forhold, at der foreligger en afgørelse vedtaget af de kompetente konkurrencemyndigheder[?] Det ønskes nærmere bestemt oplyst, hvilken betydning det har i forbindelse med denne undersøgelse, at der er tale om en afgørelse vedtaget inden for rammerne af en forligsprocedure vedrørende en vertikal overtrædelse af EU-konkurrenceretten. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26.11.2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT 2014, L 349, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4840/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)