European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/4777

29.7.2024

Bekendtgørelse til de personer og den enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2010/788 som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2024/2064 og i Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2065 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo

(C/2024/4777)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og den enhed, der er anført i bilag II til Rådets afgørelse (FUSP) 2010/788 (1) som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2024/2064 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2065 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at disse personer og denne enhed skal opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2010/788 og forordning (EF) nr. 1183/2005. Begrundelsen for opførelsen af disse personer og denne enhed på listen gives i de relevante afsnit i de pågældende bilag.

De pågældende personer og den pågældende enhed gøres opmærksom på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EF) nr. 1183/2005, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. artikel 4 i forordningen).

De pågældende personer og den pågældende enhed kan inden den 1. september 2024 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse: Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Eventuelle modtagne bemærkninger vil blive taget i betragtning i forbindelse med Rådets næste gennemgang i henhold til artikel 9 i afgørelse 2010/788/FUSP.


(1)   EUT L 336 af 21.12.2010, s. 30.

(2)   EUT L, 2024/2064, 26.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2064/oj.

(3)   EUT L 193 af 23.7.2005, s. 1.

(4)   EUT L, 2024/2065, 26.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2065/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4777/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)