Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
C/2024/4701 |
5.8.2024 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. juni 2024 – EA mod Artemis security SAS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation – Frankrig)
(Sag C-367/23 (1) , Artemis security)
(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - artikel 9, stk. 1, litra a) - pligt til helbredskontrol af natarbejdere - arbejdsgivers tilsidesættelse af denne forpligtelse - ret til erstatning - nødvendigheden af at godtgøre, at der foreligger en specifik skade)
(C/2024/4701)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: EA
Sagsøgt: Artemis security SAS
Konklusion
Artikel 9, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
skal fortolkes således, at
bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en natarbejders ret til erstatning i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har tilsidesat de nationale bestemmelser, der gennemfører denne EU-retlige bestemmelse, og som fastsætter, at natarbejdere har ret til gratis helbredskontrol inden deres ansættelse og derefter med regelmæssige mellemrum, er underlagt en betingelse om, at arbejdstageren fører bevis for det tab, den pågældende har lidt som følge af denne tilsidesættelse.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4701/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)