1)

§ 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP,

skal fortolkes således, at

den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold inden for den offentlige sektor udgør misbrug, når den respektive offentlige forvaltning ikke overholder de frister, der er fastsat i den nationale ret for at besætte den stilling, der bestrides af den pågældende midlertidigt ansatte, såfremt disse på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold i en sådan situation ikke dækker denne forvaltnings midlertidige, men faste og varige behov.

2)

§ 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70, sammenholdt med proportionalitetsprincippet og princippet om fuld erstatning for det lidte tab,

skal fortolkes således, at

den er til hinder for en national retspraksis og lovgivning, der – som foranstaltninger, der har til formål at sanktionere misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold – fastsætter henholdsvis, at den pågældende arbejdstager skal blive i stillingen, indtil den ansættende forvaltning har afholdt og afsluttet udvælgelsesprøver, og at der skal afholdes sådanne prøver og udbetales en økonomisk godtgørelse, der fastsætter et dobbelt loft udelukkende til fordel for arbejdstagere, som ikke har bestået disse prøver, når disse foranstaltninger hverken er forholdsmæssige eller tilstrækkeligt effektive og afskrækkende til at sikre den fulde virkning af de regler, der er vedtaget i henhold til denne § 5.

3)

§ 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er knyttet som bilag til direktiv 1999/70, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

når der ikke er fastsat passende foranstaltninger i national ret for at forhindre, og – hvis det er relevant – i henhold til denne § 5 sanktionere misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, kan ændringen af disse på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller et tidsubegrænset ansættelsesforhold udgøre en sådan foranstaltning, for så vidt som en sådan ændring ikke indebærer en fortolkning contra legem af national ret.