(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I medfør af traktatens artikel 109 kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte er fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte.

(2)

Ved Rådets forordning (EU) 2022/2586 tillægges Kommissionen beføjelse til at erklære, at støtte til samordning af transportvæsenet som omhandlet i traktatens artikel 93 på visse betingelser kan fritages for anmeldelsespligten.

(3)

Støtte til jernbanetransport, transport ad indre vandveje og multimodal transport anses for at være forenelig med traktaten, hvis den opfylder behovet for en samordning af transportvæsenet, eller hvis den udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, jf. traktatens artikel 93.

(4)

Opfyldelsen af EU's mål om klimaneutralitet som foreslået af Kommissionen i 2019 og fastsat i den europæiske grønne pagt (2) kræver en gennemgribende grøn og digital omstilling af transporten i EU. I forbindelse med Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet fra 2020 (3) opfordrede EU medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at gøre alle transportformer mere bæredygtige og fremme omlægningen til mere bæredygtige transportformer.

(5)

I traktatens artikel 11 fremhæves Unionens engagement i miljøbeskyttelse og bæredygtighed, idet det understreges, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner. Kommissionen anerkender betydningen af bæredygtige praksisser inden for transport.

(6)

På grundlag af Kommissionens erfaring med anvendelsen af traktatens artikel 93 giver visse kategorier af statsstøtte, der opfylder behovene for samordning af transportvæsenet, ikke anledning til væsentlig fordrejning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, forudsat at de opfylder nogle klare forenelighedsbetingelser, der fastsættes på grundlag af en omfattende beslutningspraksis.

(7)

Denne forordning bør finde anvendelse på statsstøtteforanstaltninger, der ydes til virksomheder i jernbanesektoren, sektoren for transport ad indre vandveje og sektoren for multimodal transport.

(8)

Støtte, der opfylder alle betingelserne i denne forordning, såvel de generelle betingelser som de betingelser, der er specifikke for de relevante støttekategorier, bør være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

(9)

Statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, der ikke er omfattet af denne forordning, er fortsat anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at anmelde støtte til formål, der svarer til de i denne forordning omhandlede formål.

(10)

Denne forordning bør bidrage til en forenkling af statsstøttereglerne og øge gennemsigtigheden, den effektive evaluering samt kontrollen med overholdelsen heraf på nationalt plan og EU-plan, samtidig med at Kommissionen og medlemsstaterne bevarer deres institutionelle kompetencer. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om modernisering af EU's statsstøttepolitik (4) og resultatet af den kvalitetskontrol, som Kommissionen foretog i 2020 (5), og som fremhæver behovet for at mindske den administrative byrde og styrke udgiftseffektiviteten.

(11)

De generelle betingelser for anvendelsen af denne forordning fastsættes på grundlag af nogle fælles principper, der sikrer, at støtten i) opfylder behovet for samordning af transport, ii) har en klar tilskyndelsesvirkning, iii) er nødvendig, formålstjenlig og proportional, iv) er fuldt ud gennemsigtig og underlagt en kontrolmekanisme og regelmæssig evaluering og v) ikke påvirker konkurrencen og samhandelen i et omfang, der er til skade for Unionens almene interesser.

(12)

For at sikre, at støtten er nødvendig og fungerer som tilskyndelse til at videreudvikle aktiviteter eller projekter, bør denne forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter, som støttemodtageren under alle omstændigheder ville iværksætte uden støtten. Støtte bør kun fritages for anmeldelsespligten efter denne forordning, hvis arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, først påbegyndes, efter at modtageren har indgivet en skriftlig ansøgning om støtten.

(13)

I forbindelse med enhver ad hoc-investering, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til en stor virksomhed, bør medlemsstaten ud over at overholde betingelserne vedrørende tilskyndelsesvirkning, der gælder for SMV'er, også sikre sig, at støttemodtageren i et internt dokument har analyseret den støttede investerings levedygtighed med og uden støtte. I den forbindelse bør medlemsstaten kontrollere, at dette dokument bekræfter, at støtten vil føre til en væsentlig stigning i den støttede investerings størrelse eller omfang, en væsentlig forøgelse af det samlede beløb, som støttemodtageren afsætter til investeringen, og/eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af investeringen.

(14)

Automatiske støtteordninger i form af skattefordele bør fortsat være underlagt en særlig betingelse med hensyn til tilskyndelsesvirkning, da den støtte, der følger af sådanne støtteordninger, ydes automatisk. En sådan særlig betingelse indebærer, at disse støtteordninger kun bør støtte projekter eller aktiviteter, hvortil arbejdet først påbegyndes, efter ordningens ikrafttræden. Denne betingelse bør imidlertid ikke finde anvendelse på efterfølgerordninger, såfremt aktiviteten allerede var omfattet af de foregående ordninger med skattefordele. Ved vurderingen af sådanne efterfølgerordningers tilskyndelsesvirkning er det det tidspunkt, hvor den skattemæssige foranstaltning første gang blev indført i den oprindelige ordning.

(15)

Driftsstøtte med henblik på at reducere de eksterne omkostninger ved transport, som opfylder betingelserne i denne forordning, bør anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis støtten kommer brugerne til gode og dermed øger efterspørgslen efter bæredygtige transporttjenester og et modalskift. Formålet med offentliggørelsen er at øge bevidstheden om de foranstaltninger, der kan tages i brug for at reducere konkurrencegabet mellem bæredygtige landtransportformer og ren vejtransport eller andre konkurrerende og mere forurenende transportformer, og anses derfor for at sikre, at støtten afspejles i den pris, som brugerne skal betale. Der bør under ingen omstændigheder ydes driftsstøtte med henblik på at nedbringe de eksterne omkostninger ved transport, hvis den mere forurenende transportform ikke er et levedygtigt alternativ til den bæredygtige transportform. I forbindelse med personbefordring findes der altid et mere forurenende kommercielt levedygtigt alternativ til transport ad jernbane eller ad indre vandveje, men inden for godstransport afhænger konkurrencedygtigheden af, hvor lang en strækning der tilbagelægges. Dette gælder ikke for enkeltvognstransport, da denne form for unimodal jernbanetransport på grund af omkostningerne ved sammenkobling af vogne fra forskellige kunder er mindre rentabel end ren vejtransport uanset den strækning, der tilbagelægges.

(16)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og et effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt først at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). I denne forordning bør der fastlægges betingelser for, hvornår visse støtteinstrumenter såsom lån, garantier, skattemæssige foranstaltninger, risikofinansieringsforanstaltninger og især tilbagebetalingspligtige forskud kan betragtes som gennemsigtige. Kapitalindskud bør ikke betragtes som gennemsigtig støtte. Hvad angår små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er det i Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (6) fastsat, hvor stor den årlige garantipræmie skal være, for at garantien kan anses for ikke at udgøre statsstøtte.

(17)

For at sikre, at støtten er proportional og begrænset til, hvad der er nødvendigt, fastsættes der i denne forordning maksimale støttebeløb udtrykt i støtteintensiteter i forhold til en række støtteberettigede omkostninger. På grundlag af Kommissionens erfaringer fastsættes støtteintensiteten på et niveau, der sikrer, at den støttede aktivitet fordrejer konkurrencen og samhandelen mindst muligt, samtidig med at støtten i passende grad afhjælper markedsfejl eller andre hindringer for samordning af transporten.

(18)

Ved beregningen af støtteintensiteten bør der alene medtages støtteberettigede omkostninger. Fastlæggelsen af de støtteberettigede omkostninger bør understøttes af klar, detaljeret og ajourført dokumentation. Denne forordning giver ikke mulighed for at fritage støtte, som overstiger den relevante støtteintensitet. Alle anvendte tal bør opgøres før ethvert fradrag af skatter eller andre afgifter. Støtte, der udbetales i flere rater, bør tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev tildelt. De støtteberettigede omkostninger bør ligeledes tilbagediskonteres til deres værdi på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. Når støtten ikke tager form af et direkte tilskud, bør den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringen og til beregningen af støttebeløbet være den gældende kalkulationsrente henholdsvis referencerente på det tidspunkt, hvor støtten tildeles. Disse rentesatser er fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (7).

(19)

Kommissionen bør sikre, at den godkendte støtte ikke påvirker konkurrencen og samhandelen i et omfang, der er til skade for Unionens almene interesser. Derfor bør denne forordning ikke omfatte støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et påbud om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

(20)

Støtte til kriseramte virksomheder bør ikke være omfattet af denne forordning, da en sådan støtte bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (8).

(21)

Denne forordning tager udgangspunkt i og samler al den erfaring, Kommissionen har indhøstet i forbindelse med vurderingen af driftsstøtte til nedbringelse af de eksterne omkostninger ved transport. Størrelsen af en sådan støtte bør fastsættes på grundlag af de eksterne omkostninger, der undgås ved at indføre en grønnere transportløsning sammenlignet med en konkurrerende, mere forurenende transportform såsom transport udelukkende ad vej. Støtten kan tage form af en nedsættelse af de afgifter, som jernbanevirksomheder betaler for at anvende jernbanenetinfrastruktur, sammenlignet med de afgifter, som vejtransportvirksomhederne betaler for brugen af vejinfrastruktur. Driftsstøtte med henblik på at nedbringe de eksterne omkostninger ved transport bør kun være omfattet af denne forordning, hvis fordrejningen af konkurrencen og samhandelen er begrænset, og på nøje fastlagte betingelser. Det er tilfældet, når de undgåede eksterne omkostninger beregnes i overensstemmelse med de regler og den metode, der er fastsat i Kommissionens håndbog om de eksterne omkostninger ved transport (9), og støtteintensiteten holdes under visse tærskler. Det sikrer, at driftsstøtten er strengt begrænset til udelukkende at kompensere for de eksterne omkostninger, der undgås ved at bruge en mere bæredygtig transportform.

(22)

Samtidig bør driftsstøtte, der ydes til jernbaneselskaber eller transportarrangører til etablering af nye kommercielle forbindelser, kun være omfattet af denne forordning, såfremt fordrejningen af konkurrencen og samhandelen er begrænset, og på nøje fastlagte betingelser. Dette er tilfældet med i) nye kommercielle godsforbindelser ad jernbane og ad indre vandveje og ii) nye kommercielle passagerforbindelser ad jernbane til rutekørsel mellem transportterminaler beliggende enten i forskellige medlemsstater (»grænseoverskridende personbefordring med jernbane«) eller mere end 400 km fra hinanden (»langdistancepersonbefordring med jernbane«). Støttebeløbet fastsættes i forhold til støttemodtagerens driftstab i de første fem års drift af den nye kommercielle forbindelse, og støtteintensiteten skal forblive under en vis tærskel.

(23)

Investeringer i unimodale og multimodale faciliteter til transport ad jernbane og ad indre vandveje samt i private sidespor i hele EU er afgørende for at sikre, at der er indbyrdes forbindelser, en bæredygtig økonomi og samhørighed mellem medlemsstaterne. Sådanne investeringer støtter prioriteterne i Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet fra 2020 (10), som fokuserer på udviklingen af multimodale transportfaciliteter. Denne forordning omfatter investeringsstøtte til etablering, opgradering og fornyelse af jernbanefaciliteter, faciliteter til transport ad indre vandveje samt multimodale faciliteter til transport ad jernbane og ad indre vandveje såvel som af private sidespor. Af klarhedshensyn finder denne forordning også anvendelse på statsstøtte til multimodale transportfaciliteter, som er beliggende i søhavne og er forbundet til jernbaner eller indre vandveje. Med udgangspunkt i Kommissionens erfaringer med vurderingen af denne type støtte er formålet med denne forordning at lette den administrative byrde, der følger af pligten til at anmelde enkle statsstøtteforanstaltninger, og give Kommissionen mulighed for at fokusere på de potentielt mest konkurrencefordrejende tilfælde. Betingelserne for at fritage investeringsstøtte til jernbanefaciliteter, faciliteter til transport ad indre vandveje og multimodale faciliteter til transport ad jernbane og ad indre vandveje samt til private sidespor fra anmeldelsespligten bør – navnlig ved at sikre støttens proportionalitet – begrænse fordrejninger af konkurrencen og samhandelen, som kan skabe ulige vilkår på det internationale marked.

(24)

Investeringsstøtte til anskaffelse af køretøjer til jernbanetransport eller transport ad indre vandveje og visse kategorier af udstyr, som anvendes i forbindelse med omladning i tilfælde af bæredygtig multimodal transport (dvs. intermodale lasteenheder og kraner om bord på fartøjer), bør kun være omfattet af denne forordning, såfremt fordrejningen af konkurrencen og samhandelen er begrænset. Hvad angår anskaffelse af køretøjer til jernbanetransport eller transport ad indre vandveje er dette tilfældet, når støtten ydes i form af en garanti til køberen af køretøjet, og på nøje fastlagte betingelser. Hvad angår anskaffelsen af bestemte typer udstyr til bæredygtig multimodal transport er det tilfældet for støtteordninger, der vedrører kraner om bord på fartøjer og intermodale lasteenheder, og når støtteintensiteten holdes under nøje fastlagte tærskler.

(25)

I overensstemmelse med Unionens transportpolitik og digitale politik er der behov for en yderligere indsats for at muliggøre kommunikation mellem forskellige transportinformationssystemer og koordinering af transportnet og grænseoverskridende konkurrence samt for at forbedre transportsikkerheden i EU. Dette er nødvendigt på grund af transportnettenes forskellige standarder og manglen på teknisk harmonisering, inkompatible værktøjer og systemer til dataindsamling og datadeling samt spørgsmål vedrørende datasuverænitet. Kommissionen har også taget ved lære af sin erfaring med vurderingen af foranstaltninger til støtte for interoperabilitet, som er blevet anmeldt i henhold til de retningslinjer, Kommissionen vedtog i 2008 om statsstøtte til jernbaneselskaber (11). Erfaringerne viser, at der opstår akutte markedsfejl på grund af mangelfuld koordinering og ulempen ved at være »first mover«, hvor fordelene ved at anvende en bestemt teknologi eller standard overgår transportvirksomhedernes kommercielle interesse.

(26)

Det er f.eks. tilfældet med tog- og trafikstyringssystemer såsom det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS). ERTMS er et fælles europæisk signal- og hastighedskontrolsystem, der sikrer interoperabilitet mellem de nationale jernbanesystemer, reducerer udgifterne til indkøb og vedligeholdelse af signalsystemer og øger togenes hastighed, infrastrukturens kapacitet og sikkerhedsniveauet inden for jernbanetransport. ERTMS omfatter det europæiske togkontrolsystem (ETCS) – dvs. et togsignalsystem, der omfatter automatisk togkontrol – jernbanemobilradio (RMR), automatiseret togdrift (ATO) og driftsregler. Eftersom støtte til interoperabilitet har begrænsede negative virkninger for konkurrencen og samhandelen, og i lyset af den indhøstede erfaring, bør sådan støtte være omfattet af denne forordning på nøje fastlagte betingelser, og forudsat at det køretøj eller fartøj, der benyttes til den pågældende jernbanetransport eller transport ad indre vandveje, forbliver registreret i det relevante nationale register og/eller et relevant europæisk register over køretøjer i fem år efter investeringens gennemførelse.

(27)

For at gøre jernbanetransport og transport ad indre vandveje mere konkurrencedygtigt er det også nødvendigt at fremme den tekniske tilpasning og modernisering af køretøjer og fartøjer til jernbanetransport og transport ad indre vandveje samt visse kategorier af udstyr til bæredygtig multimodal transport. Støtte til sådanne investeringer bør være underlagt betingelser, der begrænser fordrejninger af konkurrencen og samhandelen, som kan svække konkurrencevilkårene i det indre marked. Disse betingelser bør navnlig sikre, at støtten er nødvendig og proportional, og omfatter sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til støttetypen, de støtteberettigede støttemodtagere og de støtteberettigede omkostninger.

(28)

Støtte til virksomheder med henblik på tilpasning til fremtidige EU-standarder kan bidrage til, at der hurtigere opnås et højt harmoniserings- og standardiseringsniveau. Der bør ikke ydes støtte til investeringer, som virksomhederne gennemfører for at opfylde allerede vedtagne EU-standarder. I tilfælde, hvor den relevante EU-standard allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft, kan støtte dog have en tilskyndelsesvirkning, hvis den tilskynder til, at investeringen gennemføres og afsluttes, mindst 12 måneder før standarden træder i kraft, såfremt standarden ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft. For ikke at afskrække medlemsstaterne fra at fastsætte obligatoriske nationale standarder, der er strengere eller mere ambitiøse end de tilsvarende EU-standarder, kan støtteforanstaltninger have en tilskyndelsesvirkning, uanset om der foreligger sådanne nationale standarder. Det samme gælder for støtte, der ydes i henhold til obligatoriske nationale standarder, som er vedtaget i fravær af EU-standarder.

(29)

På grund af den øgede risiko for urimelig fordrejning af konkurrencen og samhandelen bør visse støttekategorier vurderes af Kommissionen efter anmeldelse, når de vedrører større støttebeløb pr. projekt. Al ydet støtte, der overstiger disse tærskler, bør fortsat være anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Tærsklerne i denne forordning bør ikke kunne omgås ved kunstigt at opsplitte projekter i flere projekter med tilsvarende karakteristika, mål eller støttemodtagere.

(30)

Da omfattende støtteordninger potentielt har større indvirkning på samhandelen og konkurrencen, bør støtteordninger med et budget, der i et givet år eller i hele ordningens varighed overskrider en bestemt tærskel, som fastsættes med udgangspunkt i en absolut værdi, i princippet underkastes en evaluering. Evalueringen bør tage sigte på at kontrollere, om de antagelser og betingelser, der ligger til grund for ordningens forenelighed, er opfyldt, og om støtteforanstaltningen fungerer efter hensigten i betragtning af dens generelle og specifikke mål. Evalueringen bør også belyse ordningens virkninger for konkurrencen og samhandelen. For at sikre lige behandling bør denne evaluering gennemføres på grundlag af en af Kommissionen godkendt evalueringsplan. En sådan plan bør normalt udfærdiges, når ordningen tilrettelægges, og være godkendt, før ordningen træder i kraft, men dette er ikke nødvendigvis muligt i alle tilfælde. For ikke at forsinke deres ikrafttræden bør denne forordning finde anvendelse på sådanne ordninger i en indledende periode på højst seks måneder. Kommissionen kan efter at have godkendt evalueringsplanen beslutte at forlænge denne periode. Med henblik herpå bør evalueringsplanen anmeldes til Kommissionen senest 20 hverdage efter ordningens ikrafttræden. Kommissionen kan også undtagelsesvis beslutte, at der på grund af sagens særlige karakter ikke er behov for en evaluering.

(31)

Kommissionen bør modtage de oplysninger fra medlemsstaten, som er nødvendige for at vurdere evalueringsplanen. Den bør også anmode om yderligere oplysninger uden unødig forsinkelse. Det vil sætte medlemsstaten i stand til at indsende de manglende oplysninger, så Kommissionen kan træffe en afgørelse. Ændringer af ordninger, der er underlagt krav om evaluering, med undtagelse af ændringer, som ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed efter denne forordning eller ikke i væsentlig grad kan påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan, bør vurderes under hensyntagen til udfaldet af en sådan evaluering og bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Ændringer af rent formel eller administrativ karakter, herunder ændringer der foretages inden for rammerne af EU-medfinansierede foranstaltninger, bør i princippet ikke betragtes som værende af væsentlig betydning for indholdet af den godkendte evalueringsplan.

(32)

Når det fastslås, om de anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, er overholdt, er det den samlede statsstøtte til den støttede aktivitet eller det støttede projekt, der bør lægges til grund. Omstændighederne for kumulering af forskellige kategorier af støtte bør præciseres i denne forordning. Støtte, der er fritaget ved denne forordning, kan kumuleres med enhver anden forenelig støtte, der er fritaget i henhold til en anden forordning eller godkendt af Kommissionen, så længe foranstaltningerne vedrører forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger. Når der fra forskellige kilder ydes støtte til de samme – helt eller delvist overlappende – identificerbare støtteberettigede omkostninger, bør kumulering tillades op til den højeste støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der i henhold til denne forordning kan finde anvendelse på den relevante støtte. Denne forordning bør også indeholde særlige bestemmelser om kumulering af støtte med og uden identificerbare støtteberettigede omkostninger og om kumulering med de minimis-støtte. For de minimis-støtte gælder, at den ofte ikke ydes til eller ikke kan henføres til specifikke identificerbare støtteberettigede omkostninger. I sådanne tilfælde bør det være muligt frit at kumulere de minimis-støtte med statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning. Er der derimod ydet de minimis-støtte til de samme identificerbare støtteberettigede omkostninger som statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning, bør kumulering kun tillades op til den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i kapitel II.

(33)

Finansiering, som forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er underlagt medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte. Hvis en sådan EU-finansiering kombineres med statsstøtte, bør kun sidstnævnte tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter er overholdt. Det forudsætter, at den samlede offentlige finansiering ydet til de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger de mest gunstige finansieringssatser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(34)

Det har afgørende betydning for den korrekte anvendelse af traktatens bestemmelser, at statsstøtten er gennemsigtig, og gennemsigtighed fører desuden til bedre overholdelse af reglerne og større ansvarlighed, muliggør peer review og medfører i sidste ende en mere effektiv anvendelse af offentlige midler. For at sikre gennemsigtighed bør medlemsstaterne etablere centrale statsstøttewebsteder på regionalt eller nationalt plan med kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning. I overensstemmelse med den standardpraksis for offentliggørelse af informationer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (12), bør der benyttes et standardformat, som muliggør søgning, download og let offentliggørelse af informationerne på internettet. Der bør offentliggøres links til alle medlemsstaternes statsstøttewebsteder på Kommissionens websted. I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2586 bør der på Kommissionens websted offentliggøres kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning.

(35)

Håndhævelsen af statsstøttereglerne beror i høj grad på medlemsstaternes samarbejde. Derfor bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, herunder også med hensyn til opfyldelsen af de relevante betingelser for individuel støtte, der ydes inden for rammerne af gruppefritagne ordninger.

(36)

Med henblik på at sikre et effektivt tilsyn med støtteforanstaltninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2586 bør der fastsættes krav til medlemsstaternes registrering af støtteforanstaltninger, der er fritaget i henhold til nærværende forordning. Desuden bør der i lyset af den forældelsesfrist, der er fastsat i artikel 16 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (13), fastsættes regler for de registre, som medlemsstaterne bør føre om støtte, der er fritaget efter nærværende forordning.

(37)

Med henblik på at styrke effektiviteten af de forenelighedsbetingelser, der fastsættes i denne forordning, bør Kommissionen kunne inddrage gruppefritagelsen for fremtidige støtteforanstaltninger, hvis disse krav ikke overholdes. Kommissionen bør kunne begrænse inddragelsen af gruppefritagelsen, så den kun inddrages for visse støttetyper, bestemte støttemodtagere eller foranstaltninger vedtaget af bestemte myndigheder, når det kun er for en begrænset gruppe af foranstaltningers eller for bestemte myndigheders vedkommende, at denne forordning ikke er overholdt. En sådan målrettet inddragelse af gruppefritagelsen bør være en rimelig og direkte følge af den konstaterede manglende overholdelse af denne forordning. Hvis støtte ikke er blevet anmeldt og ikke opfylder samtlige betingelser for at blive fritaget for anmeldelsespligten, udgør den ulovlig støtte, som Kommissionen vil undersøge efter den relevante procedure for ikkeanmeldt støtte i henhold til forordning (EU) 2015/1589. Hvis forenelighedsbetingelserne i kapitel I og II ikke er overholdt, bør inddragelsen af gruppefritagelsen for fremtidige støtteforanstaltninger ikke ændre ved, at hidtidige foranstaltninger, som stemte overens med denne forordning, var gruppefritagne.

(38)

For at undgå forskelle, der kan medføre fordrejninger af konkurrencen og samhandelen, og lette samordningen mellem EU-initiativer og medlemsstaternes initiativer vedrørende SMV'er, samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed, er definitionen af en SMV, jf. bilag I til denne forordning, baseret på definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (14).

(39)

Statsstøttepolitikken bør revideres regelmæssigt på grundlag af Kommissionens erfaringer på området. Derfor bør denne forordnings anvendelsesperiode begrænses. Der bør således fastsættes overgangsbestemmelser, herunder regler, der skal finde anvendelse på fritagne støtteordninger ved udløbet af denne forordnings anvendelsesperiode. Disse regler bør give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig eventuelle fremtidige regelsæt —