European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/4362

4.7.2024

Udtalelse afgivet af det Rådgivende Udvalg for fusioner på mødet den 30. juni 2021 vedrørende en afgørelse i sagen M.9829 – AON/WILLIS TOWERS WATSON

Referent: Tjekkiet

(EØS-relevant tekst)

(C/2024/4362)

1.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion er en fusion som defineret i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har en EU-dimension som omhandlet i fusionsforordningen.

3.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt i Kommissionens afgrænsning af de relevante produktmarkeder og geografiske markeder som anført i følgende kapitler i udkastet til afgørelse:

a.

Kommerciel risikomægling

b.

Genforsikringsmægling

c.

Pensionsløsninger

d.

Investeringsløsninger

e.

Sundheds- og velfærdsløsninger

4.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at transaktionen som anmeldt vil føre til skabelse af en dominerende stilling og dermed hæmme den effektive konkurrence betydeligt på følgende markeder:

a.

kommerciel risikomægling for store multinationale kunder for følgende risikotyper på globalt plan: ejendoms- og ulykkesrisici, FinPro- og cyberrisici

b.

kommerciel risikomægling for andre kunder end store multinationale kunder for følgende risikotype: cyberrisici (Spanien)

c.

pensionsadministration i Tyskland.

5.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt i Kommissionens vurdering af, at transaktionen som anmeldt med stor sandsynlighed vil føre til en betydelig begrænsning af den effektive konkurrence på følgende markeder:

a.

kommerciel risikomægling for andre kunder end store multinationale kunder for følgende risikotype: ejendoms- og ulykkesrisici (Nederlandene)

b.

kommerciel risikomægling for alle kunder, herunder store multinationale kunder, for følgende risikotyper på globalt plan: luft- og rumfartsindustrien og rummet

c.

skadesgenforsikringsmægling ifølge kontrakt og fakultativ skadesgenforsikringsmægling på globalt plan.

6.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt i Kommissionens vurdering af, at det er hensigtsmæssigt at lade det stå åbent, om transaktionen som anmeldt vil kunne hæmme den effektive konkurrence betydeligt i lyset af foranstaltningernes omfang på følgende markeder:

a.

rådgivning om pensionsydelser i Tyskland.

7.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion sandsynligvis ikke vil få horisontale eller vertikale virkninger, der vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på de resterende horisontalt eller vertikalt berørte markeder, der er identificeret i udkastet til afgørelse.

8.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at de endelige tilsagn, som den anmeldende part afgav den 12. maj 2021, imødekommer de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har påpeget.

9.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at transaktionen sandsynligvis ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på det indre marked eller en væsentlig del heraf, forudsat at de endelige tilsagn, som den anmeldende part afgav den 12. maj 2021, overholdes fuldt ud.

10.   

Det rådgivende udvalg (12 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion derfor skal erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen i henhold til fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57, forudsat at den anmeldende part opfylder betingelserne og forpligtelserne.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4362/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)