Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
C/2024/4315 |
15.7.2024 |
Sag anlagt den 28. maj 2024 – Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet
(Sag C-378/24)
(C/2024/4315)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved A. Gavela Llopis og L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Parlamentets afgørelse C (2024) 1723 af 4. marts 2024 om meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve med henblik på at opstille en liste med 90 ansøgere med nederlandsk statsborgerskab, hvorfra der kan udvælges en administrator til Europa-Parlamentets Generalsekretariat, annulleres. |
— |
Den liste over egnede ansøgere, der som følge af den anfægtede udvælgelsesprøve måtte blive opstillet i henhold til punkt 3 om »Liste over egnede ansøgere« i afsnit B om »Procedure«, annulleres. |
— |
Accessorisk fastslås det i henhold til artikel 277 TEUF, at Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 21. november 2022 er ugyldig. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1. |
Tilsidesættelse af artikel 9 TEU, artikel 18 TEUF og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d. Disse bestemmelser opstiller princippet om ligestilling og forbud mod forskelsbehandling med hensyn til adgang til ansættelse i den offentlige sektor i Den Europæiske Union som et almindeligt EU-retligt princip, hvilket princip tilsidesættes i den anfægtede akt, idet der indføres en forskelsbehandling på grund af nationalitet, som ikke er tilstrækkeligt begrundet, og som ikke er forholdsmæssig. |
2. |
Tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 27, stk. 1, idet de stillinger, der skal besættes, forbeholdes statsborgere i en enkelt medlemsstat. Den anfægtede akt savner en tilstrækkelig og passende begrundelse. Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse indeholder hverken en sådan passende begrundelse eller henviser til undersøgelser, analyser eller data, der gør det muligt at vurdere, om foranstaltningen er berettiget, hensigtsmæssig og forholdsmæssig. |
3. |
Tilsidesættelse af princippet om meritbaseret adgang til ansættelse i den offentlige sektor som fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 27. Balancen mellem forpligtelsen til at vedtage effektive foranstaltninger til at imødegå den geografiske skævhed og overholdelsen af meritprincippet som kriterium for udvælgelse af personale til at arbejde i EU. |
4. |
Accessorisk og i henhold til artikel 277 TEUF anfægtes Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 21. november 2022 af de samme retlige grunde, som er anført ovenfor. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4315/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)