European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/4294

15.7.2024

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. maj 2024 – Google Ireland Limited (C 664/22) og Eg Vacation Rentals Ireland Ltd (C 666/22) mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio – Italien)

(Forenede sager C-664/22 og C-666/22  (1) , Google Ireland m.fl.)

(Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - leverandører af informationssamfundstjenester - forpligtelse til at være optaget i registret over kommunikationsoperatører - forpligtelse til at afgive oplysninger om struktur og organisation - forpligtelse til at betale et gebyr - direktiv 2000/31/EF - koordineret område - princippet om hjemlandstilsyn - fravigelser - begrebet »foranstaltninger, der træffes over for en bestemt informationssamfundstjeneste« - forordning (EU) 2019/1150 - mål)

(C/2024/4294)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Google Ireland Limited (sag C 664/22) og Eg Vacation Rentals Ireland Ltd (sag C 666/22)

Sagsøgt: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni

Konklusion

Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«)

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for foranstaltninger, som er vedtaget af en medlemsstat med det erklærede formål at sikre en tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester, og hvorefter udbydere af onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner, der er etableret i en anden medlemsstat, med henblik på at levere deres ydelser i den første medlemsstat er underlagt en forpligtelse – der ved manglende opfyldelse kan medføre pålæggelse af sanktioner – til at lade sig optage i et register, der føres af en myndighed i denne medlemsstat, til at meddele denne myndighed en række detaljerede oplysninger om deres organisation og til at betale et gebyr til den.


(1)   EUT C 63 af 20.2.2023.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4294/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)