(-1)

Den primære målsætning for den europæiske industripolitik på mellemlang sigt er at sætte Unionens industri i stand til at gennemføre energi- og klimaomstillingen og den miljømæssige og digitale omstilling og samtidig bevare sin konkurrenceevne på det globale marked, fastholde arbejdspladser af god kvalitet i Europa og styrke sin evne til at innovere og producere i Europa, navnlig for så vidt angår rene teknologier.

(1)

Unionen har forpligtet sig til at fremskynde dekarboniseringen af sin økonomi og en ambitiøs udbredelse af vedvarende energikilder for senest i 2050 at opnå klimaneutralitet eller nettonulemissioner (dvs. emissioner efter fratrækning af optag). Dette mål udgør selve kernen i den europæiske grønne pagt og EU's opdaterede industristrategi og er i overensstemmelse med Unionens tilsagn om en global klimaindsats i henhold til Parisaftalen (4). For at nå målet om klimaneutralitet er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) opstillet et bindende EU-klimamål om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990. Den foreslåede "Fit for 55"-pakke (6) har til formål at opfylde Unionens klimamål for 2030 og reviderer og ajourfører EU-lovgivningen i denne henseende.

(1a)

Som skitseret i industriplanen for den grønne pagt er Unionen nødt til at træffe foranstaltninger til at sikre, at den kan fremskynde omstillingen til en nettonulindustri inden for Unionen. Denne forordning er et led i disse foranstaltninger og sigter mod at styrke en business case for dekarbonisering af industrien i Unionen.

(1b)

Af hensyn til Unionens strategiske autonomi er et større fokus på teknologiernes cirkularitet og lange levetid afgørende for at styrke Unionens fremstillingsindustris modstandsdygtighed og samtidig reducere dens miljøpåvirkninger for at bidrage til dens bæredygtige konkurrenceevne.

(2)

Det indre marked danner de rette rammer for at give adgang til de teknologier, der er nødvendige for at opfylde Unionens klimaambitioner såvel som løftet i den europæiske grønne pagt om at gøre dekarbonisering til bæredygtig konkurrenceevne , i det nødvendige omfang og i det nødvendige tempo. I betragtning af nettonulteknologiens kompleksitet og tværnationale karakter ville det sandsynligvis forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked, hvis adgangen til disse teknologier blev sikret gennem ukoordinerede nationale foranstaltninger. For at sikre et velfungerende indre marked er det således nødvendigt at skabe en fælles EU-retlig ramme for i fællesskab at løfte denne centrale udfordring ved at styrke Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed med hensyn til nettonulteknologi.

(2a)

Enhver yderligere mobilisering af statsstøtte bør være målrettet og midlertidig og bør være i overensstemmelse med Unionens politiske målsætninger såsom den grønne pagt og søjlen for sociale rettigheder. En sådan finansiering bør i overensstemmelse med Unionen's konkurrence- og samhørighedspolitikker ikke føre til yderligere uligheder mellem medlemsstaterne.

(2b)

Det Internationale Energiagentur vurderer, at det globale marked for centrale masseproducerede teknologier til ren energi vil være omkring 650 mia. USD værd om året i 2030, hvilket er mere end tre gange det nuværende niveau. Nettonulindustrien vokser på verdensplan med stigende hastighed, således at efterspørgslen sommetider overstiger udbuddet. Unionens industri indgår i en åben, eksportorienteret og kapitalintensiv social markedsøkonomi, der kun kan levere velstand til de europæiske borgere, hvis den er konkurrencedygtig på og åben over for det globale marked. Unionens ambition for nettonulindustrien bør tilpasses denne virkelighed og bør sigte mod at sikre sig en betydelig global markedsandel.

(3)

Med hensyn til eksterne aspekter vil Unionen intensivere sine bestræbelser på at slutte sig sammen med åbne, demokratiske partnere, der overholder forpligtelserne i Parisaftalen. Med hensyn til vækstmarkeder og udviklingsøkonomier, vil Unionen søge at indgå gensidigt fordelagtige partnerskaber inden for rammerne af Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere forsyningskæden for råstoffer , til at nå de globale klimamål og til partnerlandenes indsats for at videreføre den dobbelte omstilling og opnå lokal værditilvækst.

(4)

For at indfri disse forpligtelser skal Unionen fremskynde sin omstilling til en nettonuløkonomi, herunder ved at øge andelen af ren energi i sit energimiks, samt ved at øge energieffektiviteten og andelen af vedvarende energikilder. Dette vil bidrage til at nå Unionens mål i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder for 2030 om en beskæftigelsesfrekvens på mindst 78 % og en deltagelse i voksenuddannelse på mindst 60 %. Den vil også bidrage til at sikre, at den grønne omstilling bliver fair og retfærdig (7).

(5)

De stigende energipriser i kølvandet på Ruslands uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine har affødt et stærkt incitament til at intensivere gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og styrke energiunionens modstandsdygtighed ved at fremskynde omstillingen til ren energi og udfase afhængigheden af import af fossile brændstoffer fra Rusland. REPowerEU-planen (8) spiller en nøglerolle med hensyn til at afhjælpe de problemer og forstyrrelser på det globale energimarked, som Ruslands invasion af Ukraine har forårsaget. Denne plan har til formål at fremskynde energiomstillingen i EU med henblik på at reducere Unionens gas- og elforbrug og fremme investeringer i udbredelsen af energieffektive og kulstoffattige løsninger. Planen indeholder bl.a. målene om at fordoble solcellekapaciteten senest i 2025 og have opnået en solcellekapacitet på 600 GW senest i 2030, fordoble tempoet for udbredelsen af varmepumper, producere 10 mio. ton vedvarende brint i EU senest i 2030 og øge produktionen af biomethan betydeligt op til 35 mia. m3 senest i 2030 . For at nå målene for REPowerEU er det ifølge planen nødvendigt at diversificere udbuddet af udstyr til vedvarende energi og kritiske råstoffer, mindske sektoriel afhængighed, afhjælpe flaskehalse i forsyningskæden og udvide Unionens kapacitet til at producere teknologi inden for ren energi. Som led i sine bestræbelser på at øge andelen af vedvarende energi inden for elproduktion, fremstillingsvirksomhed, bygninger og transport foreslår Kommissionen at hæve målet i direktivet om vedvarende energi til 45 % senest i 2030 og at hæve målet i direktivet om energieffektivitet til 13 %. Derved bringes den samlede kapacitet til at producere vedvarende energi op på 1 236 GW senest i 2030 (i stedet for 1 067 GW i 2030 i henhold til forslaget fra 2021), og der vil blive stigende behov for lagring i batterier i tilfælde af strømafbrydelser i elforsyningsnettet. Ligeledes vil politikkerne for dekarbonisering af vejsektoren, såsom forordning (EU) 2019/631 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (10), udgøre stærke drivkræfter for yderligere elektrificering af vejtransportsektoren og dermed medføre større efterspørgsel efter batterier.

(6)

Omstillingen til nettonulemissioner medfører allerede nu enorme industrielle, økonomiske og geopolitiske forandringer over hele verden, og de vil blive endnu mere udtalte, efterhånden som indsatsen for dekarbonisering skrider fremad. Vejen hen mod en klimaneutral, ressourceeffektiv nettonuløkonomi giver store muligheder for at udbygge Unionens nettonulindustri i kraft af det indre markeds styrke ved at fremme investeringer i nettonulteknologier med tilhørende forsyningskæder. Dette er de teknologier, der er nødvendige for at opfylde målene i de nationale energi- og klimaplaner, bidrage til EU-industriens modstandsdygtighed og konkurrenceevne og give mulighed for at dekarbonisere vores økonomiske sektorer, lige fra energiforsyning til transport, bygninger og industri. En robust nettonulindustri i Unionen vil kunne yde et væsentligt bidrag til effektivt at nå Unionens klima- og energimål og til at støtte opnåelsen af andre mål for den grønne pagt såsom skabelsen af kvalitetsjob og bæredygtig vækst ved at skabe et industrigrundlag, der er gearet til såvel eksport som indenlandsk efterspørgsel .

(7)

For at nå Unionens klima- og energimål skal energieffektivitet prioriteres. Energibesparelser er den billigste, sikreste og reneste måde at nå disse mål på. "Energieffektivitet først" er et overordnet princip for Unionens energipolitik og er vigtigt i både dens praktiske anvendelse i forbindelse med politiske beslutninger og investeringsbeslutninger. Det er derfor afgørende at udvide Unionens kapacitet til at producere energieffektive teknologier såsom varmepumper og intelligente forsyningsnetteknologier, der hjælper EU med at mindske og begrænse sit energiforbrug.

(8)

Unionens dekarboniseringsmål, energiforsyningssikkerhed, digitalisering af energiforsyningssystemet og efterspørgsel efter elektrificering (f.eks. inden for mobilitet og behovet for lynladestandere), kræver en massiv udbygning af forsyningsnettene i Unionen , både med hensyn til transmissions- og distributionsnettene. For transmissionsnettenes vedkommende er der behov for systemer med højspændingsjævnstrøm for at forbinde vedvarende energikilder til havs. For distributionsnettenes vedkommende er sammenkobling af elleverandører og forvaltning af fleksibilitet på efterspørgselssiden afhængigt af investeringer i innovative elforsyningsnetteknologier, såsom elkøretøjer med intelligent og hurtig opladning, energieffektiv automatisering og intelligent styring til bygninger og industri, avanceret målerinfrastruktur samt energistyringssystemer i hjemmet. Elforsyningsnettet skal interagere med mange aktører eller enheder på et detaljeret niveau af observerbarhed og dermed tilgængelighed af data for at muliggøre fleksibilitet, intelligent opladning og intelligente bygninger med intelligente elforsyningsnet og mindre fleksibilitetsydelser , hvilket gør det muligt at dække efterspørgselsudsving fra forbrugerne og at øge udbredelsen af vedvarende energi. Sammenkobling af nettonulteknologi med Unionens net kræver en betydelig udvidelse af produktionskapaciteten for elforsyningsnet til eksempelvis land- og søkabler, fordelingsanlæg og transformere.

(8a)

Knudepunkter for nettonulindustri med industriaktiviteter rettet mod industriel symbiose kan minimere miljøpåvirkningerne af aktiviteterne og sikre industrien effektivitetsgevinster. Dermed kan klyngeskabelse yde et betydeligt bidrag til at nå målene i denne forordning. I denne henseende fremmer denne forordning udviklingen af knudepunkter for nettonulindustri (Net-Zero Industry Valleys). Disse knudepunkter for nettonulindustri skal være begrænsede i geografisk og teknologisk henseende for at fremme industriel symbiose. Knudepunkter for nettonulindustri bør udpeges af medlemsstaterne, og hver udpegelse bør ledsages af en plan med konkrete nationale foranstaltninger til at gøre knudepunkterne mere attraktive som lokalitet for produktionsaktiviteter. Knudepunkter for nettonulindustri bør især anvendes som et redskab til genindustrialisering af regioner, navnlig i kulregioner under omstilling.

(8b)

Medlemsstaterne skal kunne udpege og støtte knudepunkter for nettonulindustri. Ved udpegelsen af et knudepunkt for nettonulindustri bør medlemsstaten udarbejde en plan for knudepunktet, hvori den specificerer, hvilken produktionsaktivitet for nettonulteknologi der vil blive dækket af knudepunktet (plan). Medlemsstaten bør også gennemføre miljøkonsekvensvurderinger som krævet for de produktionsaktiviteter for nettonulteknologi, der skal foregå i knudepunktet. Sådanne konsekvensanalyser begrænser behovet for, at virksomhederne skal foretage disse analyser for at opnå tilladelser til produktionsaktiviteter for nettonulteknologi inden for knudepunktet. Planen bør indeholde resultaterne af miljøkonsekvensvurderingerne samt de nationale foranstaltninger, der skal træffes for at minimere eller afbøde negative miljøpåvirkninger. Planen bør også omfatte konkrete nationale foranstaltninger til støtte for industriaktiviteter inden for knudepunktet. Disse foranstaltninger bør omfatte foranstaltninger til investeringer i eller til udløsning af investeringer i energi- og transportinfrastruktur samt digital infrastruktur og foranstaltninger, der kan reducere driftsudgifterne for industrien i knudepunktet, såsom differencekontrakter for energipriser. Andre foranstaltninger, der kan overvejes, er foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, oprettelse af et innovationsknudepunkt i knudepunktet samt at tiltrække nystartede virksomheder til knudepunktet. Med henblik på at skabe investeringssikkerhed for industrien bør planen også angive varigheden af støtteforanstaltningerne.

(9)

Der er behov for en yderligere politisk indsats for at støtte de teknologier, der er kommercielt tilgængelige, og som har et solidt potentiale for hurtig opskalering for at støtte opnåelsen af Unionens klimamål, forbedre forsyningssikkerheden med hensyn til nettonulteknologi og de tilhørende forsyningskæder og sikre eller styrke den overordnede modstandsdygtighed og konkurrenceevne i Unionens energiforsyningssystem. Dette indbefatter adgang til en sikker og bæredygtig kilde til førsteklasses brændstoffer, som beskrevet i betragtning 8 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214.

(10)

For at nå målene for 2030 er der behov for et særligt fokus på strategiske projekter inden for nettonulteknologi , også i betragtning af deres betydelige bidrag på vejen hen imod nettonulemission inden 2050. Disse projekter spiller en nøglerolle i Unionens åbne strategiske autonomi og sikrer, at borgerne har adgang til ren, prismæssigt overkommelig og sikker energi. I betragtning af disse projekters betydning bør de have hurtigere godkendelsesprocedurer, tildeles status af højest mulig national betydning i henhold til national lovgivning og få adgang til ekstra støtte til at tiltrække investeringer. For at få projektet anerkendt som et strategisk projekt bør den projektansvarlige overholde gældende forpligtelser inden for social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten eller national ret.

(10a)

Strategiske projekter inden for nettonulteknologi bør gennemføres på en bæredygtig måde ved at, forlade sig på brug af socialt ansvarlige metoder, herunder respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, på meningsfuldt engagement i lokalsamfundene og på brug af gennemsigtige forretningsmetoder med passende overholdelsespolitikker for at forhindre og minimere risikoen for negative påvirkninger af den offentlige forvaltnings korrekte funktion, herunder korruption og bestikkelse.

(11)

For at sikre modstandsdygtigheden i Unionens fremtidige energiforsyningssystem bør denne opskalering gennemføres i hele forsyningskæden for de pågældende teknologier i fuld komplementaritet med forordningen om kritiske råstoffer.

(11a)

Siden 2007 og Kommissionens meddelelser af 22. november 2007 med titlen ”den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) - På vej mod en kulstoffattig fremtid” og af 20 oktober 2023 om revisionen af den strategiske energiteknologiplan (SET) har den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) været drivkraften bag Unionens innovation inden for energiteknologier. Som sådan har SET-planen ydet et betydeligt bidrag til et stærkt vidensgrundlag om energiteknologier og været vigtig for tilpasningen af strategiske prioriteter for forskning, innovation og implementering af teknologier inden for ren energi. For at sikre, at Unionen kan nå sine målsætninger om fuldstændig CO2-neutralitet senest i 2050, skal dette vidensgrundlag udnyttes og forbedres yderligere. SET-planen er derfor et uerstatteligt instrument til at nå målene i denne forordning og udgør rygraden i innovationsdagsordenen i denne forordning.

(12)

I 2020 vedtog Kommissionen en EU-strategi for integrering af energiforsyningssystemet. Heri skitseres en vision for, hvordan vi kan fremskynde omstillingen til et mere integreret energiforsyningssystem, som understøtter en klimaneutral økonomi til de laveste omkostninger på tværs af sektorer. Den bygger på tre komplementære, gensidigt forstærkende principper: for det første et mere "cirkulært" energiforsyningssystem med energieffektivitet i centrum, for det andet en mere omfattende direkte elektrificering af slutanvendelsessektorerne og for det tredje brug af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, herunder brint ▌. Overvejelserne omkring integrering af energiforsyningssystemet vedrører løsninger til fuld integrering af al elektricitet, der produceres af elkraftværker fra vedvarende energikilder, i det bredere energiforsyningssystem. Dette indebærer eksempelvis, at der skal indføres tekniske løsninger, som gør det muligt at integrere overskydende elektricitet, der produceres af elkraftværker fra vedvarende energikilder, bl.a. gennem lagring og ved at udvide planlagte fossilfrie energikilder i nettet, i elektricitetens forskellige former og efterspørgselsstyring.

(12a)

CO2-opsamling og -lagring (CCS) er en teknologi, der vil bidrage til at afbøde klimaændringerne. Metoden består i opsamling af kuldioxid (CO2) fra industrianlæg, transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet geologisk formation til permanent lagring.

(13)

Der mangler koordinering i udviklingen af løsninger til CO2-opsamling og -lagring til industrien. For det første er der alvorlig risiko for, at industrivirksomhederne ikke kan få adgang til godkendte geologiske lagringslokaliteter, til trods for at EU's emissionshandelssystem gennem stigende priser på CO2 skaber incitament for industrivirksomhederne til at investere i opsamling af udledt CO2 ved at gøre sådanne investeringer økonomisk rentable. For det andet skal investorer i potentielle nye CO2-lagringslokaliteter afholde startomkostninger til at udse, udvikle og vurdere dem, inden investorerne kan ansøge om en forskriftsmæssig lagringstilladelse. Gennemsigtighed omkring potentiel CO2-lagringskapacitet med hensyn til de udsete steders geologiske egnethed og de foreliggende geologiske data, navnlig fra prospektering af kulbrinteproduktionsanlæg, kan hjælpe markedsaktørerne med at planlægge deres investeringer. Medlemsstaterne bør gøre sådanne data tilgængelige for almenheden og regelmæssigt rapportere om udsigterne og fremskridtene med hensyn til at udvikle CO2-lagringslokaliteter sammen med et skøn over de dermed forbundne behov for injektions- og lagringskapacitet, som nævnt ovenfor, med sigte på i fællesskab at nå EU's mål for CO2-injektionskapacitet. For det tredje er projekter for CO2-lagring kun økonomisk bæredygtige, når der findes en business case langs hele værdikæden, herunder transport. Alle juridiske forpligtelser i forbindelse med lagring bør derfor ledsages af effektive EU-politikker og -foranstaltninger og nationale politikker og foranstaltninger, der kan sikre koordinering og investeringer langs værdikæden.

(14)

Investering i CO2-opsamling bliver stadigt mere økonomisk rentabelt, men et alvorligt flaskehalsproblem for investeringerne er manglen på CO2-lagringslokaliteter i Unionen , som understøtter incitamenterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (11). For at opskalere teknologien og udvide Unionens allerede førende produktionskapacitet er vi nødt til at opbygge en fremtidsorienteret beholdning af permanente geologiske CO2-lagringslokaliteter, som er godkendte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EU. (12) Ved at opstille et EU-mål på 50 mio. ton CO2 injektionskapacitet årligt senest i 2030 i overensstemmelse med det forventede kapacitetsbehov i 2030, kan de relevante sektorer koordinere deres investeringer i en EU-værdikæde for transport og lagring af CO2, som nettonulindustrier kan anvende til at dekarbonisere deres aktiviteter. Denne indledende udbredelse vil også understøtte den videre CO2-lagring i en tidshorisont frem til 2050. Ifølge Kommissionens skøn kan Unionen i 2050 blive nødt til at opfange op til 550 mio. ton CO2 årligt for at nå målet om nettonulemission, herunder kulstoffjernelse. Denne helt nye lagringskapacitet i industriel målestok vil reducere de risici, der er forbundet med at investere i opsamling af udledt CO2, som er et vigtigt redskab til at opnå klimaneutralitet. I lyset af de forventede krav til lagring i 2050 vil EU-markedet for CO2-lagring skulle suppleres af et marked, der dækker tredjelande i Europa med stort lagringspotentiale. Når denne forordning er blevet indarbejdet i EØS-aftalen, vil EU-målet for årlig CO2-injektionskapacitet ▌blive justeret i overensstemmelse hermed. For at sikre opfyldelsen af Unionens mål bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at lette og tilskynde til indførelsen af projekter inden for CO2-opsamling og -lagring. Sådanne foranstaltninger bør kunne omfatte foranstaltninger, der tilskynder udledere til at opfange emissioner, finansierer støtte til investorer til den nødvendig infrastruktur til transport af CO2 til lagringslokaliteten og direkte finansiering af CO2-lagringsprojekter.

(15)

Ved at udse CO2-lagringslokaliteter, der bidrager til at nå Unionens mål for 2030, som værende projekter til produktion af nettonulteknologi eller strategiske projekter inden for nettonulteknologi, kan disse CO2-lagringslokaliteter udvikles og udbygges hurtigere, ligesom erhvervslivets stigende efterspørgsel efter lagringslokaliteter kan dirigeres hen imod de lagringslokaliteter, der er mest omkostningseffektive. Et stigende antal næsten udtømte gas- og oliefelter, som er ved at være udtjente, vil efterhånden kunne omdannes til sikre CO2-lagringslokaliteter. Olie- og gasindustrien har desuden bekræftet, at den er indstillet på at påbegynde en energiomstilling, og at den er i besiddelse af de aktiver, færdigheder og kundskaber, der skal til for at prospektere og udvikle flere nye lagringslokaliteter. For at Unionens mål på 50 mio. ton operationel CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 skal kunne nås, er sektoren nødt til at forene kræfterne for at sikre, at udbuddet af CO2-opsamling og -lagring som en klimaløsning kan holde trit med efterspørgslen. For at sikre en rettidig, EU-dækkende og omkostningseffektiv udvikling af CO2-lagringslokaliteter i overensstemmelse med Unionens mål for injektionskapacitet bør koncessionshavere til olie- og gasudvinding i Unionen yde bidrag til at nå dette mål, som står i rimeligt forhold til deres kapacitet til at udvinde olie eller gas, samtidig med at de tilbyder fleksibilitet til at samarbejde og tage hensyn til andre bidrag fra tredjeparter. Koncessionshavere til olie- og gasudvinding i Unionen bør gøre alt, hvad der står i deres magt, for at foretage de nødvendige investeringer for at opfylde deres respektive bidrag til at nå målet om at nå op på 50 mio. ton årlig CO2-injektionskapacitet. Disse bestræbelser bør dog være underlagt objektive kommercielle, finansielle, tekniske, juridiske og miljømæssige begrænsninger, som disse virksomheder ikke har kontrol over, hvilket kan føre til, at individuelle lagringsprojekter, på trods af rimelige og kommercielt forsigtige bestræbelser, objektivt ikke kan gennemføres i tide til at leve op til forpligtelserne i henhold til denne forordning.

(15a)

Der er behov for en yderligere politisk indsats for at støtte grænseoverskridende transport af CO2, eftersom Londonprotokollen som udgangspunkt forbyder eksport af CO2 med henblik på permanent geologisk lagring under havbunden. Londonprotokollen blev ændret af de kontraherende parter i 2009 for at give mulighed for grænseoverskridende transport af CO2 med henblik på lagring under havbunden, men ændringen skal ratificeres af to tredjedele af de kontraherende parter, før den kan træde i kraft. Det er usandsynligt, at dette vil ske i den nærmeste fremtid. Der er behov for en yderligere politisk indsats for at fjerne hindringen for implementering og skabelse af et indre marked for grænseoverskridende transport af CO2.

(15b)

Det er afgørende med en yderligere politisk indsats for at sikre implementeringen af grænseoverskridende infrastrukturplanlægning. Tilgængelighed og konnektivitet af hele spektret af ordninger for transport af CO2 spiller en kritisk rolle for implementeringen af projekter for CO2-opsamling og -lagring (CCS) og for CO2-opsamling og -anvendelse (CCU). Sådanne ordninger omfatter brug af skib, pram, tog og lastbil samt faste faciliteter til tilslutning og anløb, til likvefaktion, stødpudelagre og konvertere til CO2 med henblik på dets videre transport gennem rørledning og med særlige transportformer.

(15c)

Kommissionen bør sikre en løbende revision og udvidelse af CO2-injektionskapaciteten og lagringsmålet for perioden efter 2030 for at afspejle Unionens behov for at nå sit klimamål for 2040 og klimaneutralitet senest i 2050 i synergi med anden relateret EU-ret.

(15d)

Anvendelse af opsamlet CO2 i visse produktionsprocesser kan permanent lagre CO2 og/eller bidrage til at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer. Derfor bør alle enheder, der er involveret i værdikæden for CO2-injektionsaktiviteter som fastsat i denne forordning, tilskyndes til at overveje, om den CO2, der skal lagres, kan lagres permanent i nye produkter eller støtte Unionens mål om at mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer.

(16)

Unionen har været med til at opbygge et globalt økonomisk system baseret på åben , gennemsigtig og regelbaseret handel og har presset på for at standarderne for social og miljømæssig bæredygtighed og klimaomstilling bliver efterlevet og fremmet, og Unionen bakker helhjertet op om disse værdier. Unionen sigter mod at skabe lige vilkår og bekæmpe illoyal handelspraksis og overkapacitet i produktionen for at sikre et retfærdigt konkurrencepræget miljø for Unionens industri, herunder gennem industripartnerskaber inden for nettonulteknologi (Net-Zero Industrial Partnerships), og skabe kvalitetsjob til arbejdstagerne.

(17)

For at løse problemerne med forsyningssikkerhed og styrke modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem og dekarboniserings- og moderniseringsindsatsen er det nødvendigt at udvide Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi. Unionens producenter af solcelleteknologi skal øge deres konkurrencemæssige forspring og forbedre den fremtidige forsyningssikkerhed ved at sigte mod senest i 2030 at opnå en operationel kapacitet til at producere solceller modsvarende mindst 30 gigawatt (GW) i hele værdikæden for solenergi i overensstemmelse med de mål, der er opstillet af den europæiske alliance for solcelleindustrien, og som støttes under Unionens solenergistrategi (13). Unionens producenter af teknologier til vindkraft og varmepumper skal konsolidere deres konkurrencefordele og fastholde eller udvide deres nuværende markedsandele i hele dette årti i overensstemmelse med Unionens fremskrivninger af udbredelsen af de teknologier, der opfylder Unionens energi- og klimamål for 2030. Dette modsvarer en EU-kapacitet til at producere vindkraft på mindst 36 GW og en kapacitet til at producere varmepumper på mindst 31 GW i 2030. Unionens producenter af batterier og elektrolyseanlæg skal konsolidere deres teknologiske førerposition og aktivt påvirke udviklingen på disse markeder. For batteriteknologiers vedkommende vil dette bidrage til at nå målene for den europæiske batterialliance og sigte mod, at næsten 90 % af EU's årlige batteriefterspørgsel dækkes af Unionens batteriproducenter, hvilket indebærer en produktionskapacitet i Unionen på mindst 550 GWh i 2030. Unionens producenter af elektrolyseanlæg forventes ifølge REPowerEU-planen at producere 10 mio. ton vedvarende brint, mens der forventes at skulle importeres op til 10 mio. ton vedvarende brint i 2030. For at sikre, at Unionens teknologiske førerposition omsættes til en førerposition på markedet – som støttes i fælleserklæringen om elektrolysatorer, der blev afgivet af Kommissionen og den europæiske alliance for ren brint – bør Unionens producenter af elektrolyseanlæg udvide deres kapacitet yderligere, således at den samlede kapacitet i de elektrolyseanlæg, der allerede er i drift, når op på mindst 100 GW brint i 2030. RePowerEU-planen fastsætter desuden et mål om at øge den bæredygtige produktion af biomethan til 35 mia. m3 senest i 2030. Da forsyningskæden for biomethan i vid udstrækning er hjemmehørende i Europa i dag, bidrager biomethan allerede til Unionens modstandsdygtighed, hvilken bør fremmes yderligere.

(18)

Alt taget i betragtning med hensyn til disse mål, og under hensyntagen til, at Unionen kun har ringe kapacitet til producere visse elementer i forsyningskæden (som f.eks. vekselrettere eller solceller, halvlederskiver og halvlederstænger til solcelleenergi eller katoder og anoder til batterier), bør Unionens årlige produktionskapacitet sigte mod inden 2030 at nå op på mindst 40 % af det årlige implementeringsbehov for nettonulteknologier som defineret i forordningen . Endvidere bør Unionens årlige nettonulteknologiers produktionskapacitet dække mindst 25 % af den globale efterspørgsel efter de tilsvarende teknologier.

(19)

En udvidelse Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi vil ▌øge udbuddet af nettonulteknologi på verdensplan og lette omstillingen til ren økonomisk udvikling på verdensplan. Sammen med andre foranstaltninger til at styrke Unionens konkurrenceevne skal foranstaltninger, der skal øge produktionskapaciteten i Unionen, også sikre, at Unionen kan spille en fremtrædende rolle i strategiske dele af værdikæden, herunder i forbindelse med slutprodukter, for at sikre den grad af forsyningssikkerhed, som Unionen har behov for, for at nå sine klimamål.

(20)

Samtidig vil produkter inden for nettonulteknologi styrke Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden for ren energi. En pålidelig forsyning af ren energi er en forudsætning for økonomisk udvikling og for den offentlige orden og sikkerhed. Produkter inden for nettonulteknologi vil også medføre fordele for andre strategisk vigtige økonomiske sektorer, såsom landbrug og fødevareproduktion, ved at sikre adgangen til ren energi og maskiner til konkurrencedygtige priser og dermed bidrage til EU's fødevaresikkerhed på bæredygtig vis og til et voksende afsætningsmarked for biobaserede alternativer gennem en cirkulær økonomi. På samme måde vil opnåelsen af Unionens klimaambitioner udmønte sig i både økonomisk vækst og social velfærd.

(21)

Produktionen af nettonulteknologier er afhængig af komplekse og globalt sammenhængende værdikæder. For at bevare konkurrenceevnen og mindske den nuværende strategiske afhængighed af import af vigtige produkter inden for nettonulteknologi og de tilhørende forsyningskæder og samtidig undgå, at nye afhængigheder opstår, er Unionen nødt til fortsat at styrke sit industrigrundlag og blive mere konkurrencedygtig og innovationsvenlig. Unionen er nødt til at sørge for, at produktionskapaciteten kan udvides hurtigere, enklere og på en mere forudsigelig måde ved at reducere den administrative byrde for industrielle aktiviteter inden for sit område og skabe lige vilkår for internationale konkurrenter . Unionen bør navnlig sigte mod senest i 2030 at opnå en reduktion på 20 % af den generelle regelbyrde for industrien, en reduktion på 40 % af regelbyrden ved at bringe et nyt produkt i omsætning på det indre marked og en reduktion på 40 % af den administrative byrde for SMV'er og nystartede virksomheder. Disse bestræbelser bør navnlig gøres inden for rammerne af bedre lovgivning og med forbehold af Unionens miljø- og arbejdsstandarder. Kommissionen bør aflægge rapport om fremskridtene hen imod disse mål i sin årlige undersøgelse af byrden.

(21a)

For at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af nettonulteknologier, der er nødvendige for at sikre Unionens modstandsdygtighed og for at nå dens mål om klimaneutralitet, er det indre marked nødt til at være et gunstigt miljø for innovation inden for nettonulteknologier. Innovation vil være en afgørende faktor i at sikre Unionens konkurrenceevne såvel som at nå målene om nettonulemissioner så hurtigt som muligt. I betragtning af den hurtige udvikling inden for nettonulteknologier og de betydelige lovgivningsmæssige retningslinjer, der er fastsat for den grønne omstilling, er det af største betydning for at nå målene i denne forordning, at der tages grundigt hensyn til de potentielle virkninger af EU-lovgivning og politiske initiativer på innovationsområdet under deres udarbejdelse, gennemgang og revision gennem anvendelse af innovationsprincippet som fastsat i værktøj nr. #22 for bedre regulering samt i Kommissionens meddelelse af 15. maj 2018 med titlen "En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid".

(21b)

Det er særlig vigtigt for SMV'er at reducere de lovgivningsmæssige og administrative byrder og at have en passende lovgivningsmæssig ramme. Kommissionen bør derfor udpege en SMV-repræsentant som rådgiver for sin formand. SMV-udsendingen bør have mandat til at sikre, at SMV'ers interesser afspejles tilstrækkeligt i Unionens politikker og retsakter. Hver ny Kommission bør kunne udpege en SMV-repræsentant senest seks måneder efter sin egen udnævnelse.

(21c)

De omstillingsforløb, der udvikles i henhold til den ajourførte EU-industristrategi fra 2021, bør ajourføres for at afspejle målene med denne retsakt og bør udpege såvel katalysatorer som flaskehalse for den europæiske industris omstilling og globale konkurrenceevne.

(22)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999  (14) bør medlemsstaterne forelægge ajourførte udkast til deres nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 i juni 2023. Som det understreges i Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030 (15) bør der i de ajourførte nationale planer gøres rede for medlemsstaternes målsætninger og politikker til fremme af opskalering af projekter inden for produktion af kommercielt tilgængelige energieffektive lavemissionsteknologier og tilsvarende udstyr og komponenter på deres område. Disse planer bør ligeledes indeholde en beskrivelse af medlemsstatens mål og politikker for at afstedkomme en sådan opskalering gennem diversificeringsfremmende tiltag i tredjelande og for at sætte deres industrier i stand til at opsamle udledt CO2 og lagre den permanent i geologiske lagringslokaliteter. Disse nationale energi- og klimaplaner bør danne grundlag for fastlæggelsen af behovet for nettonulteknologier.

(23)

Desuden indeholder meddelelsen om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (16) en samlet tilgang til støtte for en opskalering af teknologier inden for ren energi med udgangspunkt i fire søjler. Den første søjle sigter på at skabe lovgivningsmæssige rammer, der forenkler og fremskynder procedurerne for godkendelse af nye produktionsanlæg og montagehaller for nettonulteknologi og letter opskaleringen af Unionens nettonulteknologi. Industriplanens anden søjle er at fremme investeringer i og finansiering af produktion af nettonulteknologier gennem de reviderede midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, som blev vedtaget i marts 2023, og gennem oprettelsen af en europæisk suverænitetsfond for at bevare Unionens forspring inden for kritiske og nyudviklede teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling. Den tredje søjle vedrører udvikling af de færdigheder, der kræves for at lykkes med omstillingen og øge antallet af velkvalificerede arbejdstagere i sektoren for teknologier inden for ren energi. Den fjerde søjle fokuserer på handel og diversificering af forsyningskæden for kritiske råstoffer. Dette indebærer at oprette en gruppe for kritiske råstoffer, at samarbejde med ligesindede partnere om i fællesskab at styrke forsyningskæderne og at diversificere sig væk fra at forlade sig på et fåtal leverandører af kritiske materialer.

(24)

Under den første søjle bør Unionen udvikle og opretholde et industrigrundlag til levering af løsninger inden for nettonulteknologi for at sikre sin energiforsyning og samtidig indfri sine ambitioner om klimaneutralitet. For at understøtte opnåelsen af dette mål og undgå afhængighed med hensyn til levering af nettonulteknologi, som ville hæmme Unionens bestræbelser på at reducere emissionerne af drivhusgasser eller bringe energiforsyningssikkerheden i fare, indeholder denne forordning bestemmelser, der befordrer efterspørgslen efter bæredygtige og modstandsdygtige nettonulteknologier.

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (17), 2014/24/EU (18) og 2014/25/EU (19) giver allerede nu ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, der tildeler kontrakter gennem offentlige udbudsprocedurer, mulighed for ud over pris eller omkostninger at basere sig på yderligere tildelingskriterier for at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Sådanne kriterier kan eksempelvis vedrøre et tilbuds kvalitet, såsom sociale kriterier, styrings- eller miljøkriterier eller kriterier relateret til innovation. Når ordregivende myndigheder og ordregivende enheder tildeler kontrakter om nettonulteknologi gennem offentlige udbudsprocedurer, bør de behørigt vurdere de afgivne tilbuds bidrag til miljømæssig og social bæredygtighed og modstandsdygtighed ud fra en række kriterier vedrørende miljømæssig bæredygtighed, innovation, integrering af energiforsyningssystemet og modstandsdygtighed. Ordregivende myndigheder og enheder skal sikre, at procedurerne behandler udbydere, der er etableret i andre medlemsstater, på samme måde som nationale udbydere, og sikre ikkeforskelsbehandling ved fastsættelsen af kriterier.

(26)

Der kan allerede nu anvendes kriterier for social bæredygtighed i henhold til eksisterende lovgivning, og dette kan gælde arbejdsvilkår og kollektive overenskomstforhandlinger, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, i direktiv 2014/23/EU, artikel 18, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 36, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU. De ordregivende myndigheder bør overveje tilbuddenes bidrag til social bæredygtighed ved at træffe passende forholdsregler for at sikre, at økonomiske aktører, som er involveret i gennemførelsen af offentlige kontrakter, overholder gældende forpligtelser inden for Unionens og national social- og arbejdsmarkedslovgivning samt i kollektive overenskomster eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbestemmelser, der er nævnt i bilag X til direktiv 2014/23/EU, bilag X til direktiv 2014/24/EU og bilag XIV til direktiv 2014/25/EU , og tilbyder attraktiv beskæftigelse .

(27)

Uden at det berører EU's lovgivning gældende for en given teknologi – heriblandt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter (20) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om batterier og udtjente batterier (21) – og medmindre andet er angivet deri, opfordres ordregivende myndigheder og ordregivende enheder til at tage hensyn til diverse faktorer med indvirkning på klimaet og miljøet, når de bedømmer bæredygtigheden ved løsninger inden for nettonulteknologi, som er blevet indhandlet på basis af nærværende forordning. Disse faktorer kunne eksempelvis omfatte løsningens holdbarhed og pålidelighed, hvor let den er at reparere og vedligeholde, hvor let den er at opgradere og modernisere, hvor let den er at genanvende og i hvilket omfang, dens forbrug af visse stoffer, dens forbrug af energi, vand og andre ressourcer i et eller flere af produktets livscyklusstadier, produktets og emballagens vægt og dimensioner, anvendelse af fornyelige materialer eller brugte komponenter, mængde, karakteristika og tilgængelighed af hjælpematerialer, der er nødvendige for korrekt anvendelse og vedligeholdelse, produktets miljøaftryk og dets miljøpåvirkning over hele deres livscyklus, produktets CO2-aftryk, frigivelse af mikroplast, emissioner til luft, vand eller jord i et eller flere af produktets livscyklusstadier, mængden af produceret affald samt anvendelsesbetingelserne. I overensstemmelse med Unionens strategi for cybersikkerhed bør ordregivende myndigheder i forbindelse med tilbud i henhold til denne forordning afvise tilbud, der ikke er certificeret i henhold til den relevante cybersikkerhedscertificeringsordning.

(28)

Med henblik på at garantere en mere sikker forsyning ved at diversificere forsyningskilderne af nettonulteknologi i offentlige udbudsprocedurer og dermed bevæge sig væk fra at forlade sig på et fåtal leverandører, jf. artikel 19, stk. 2, og uden at det berører Unionens internationale forpligtelser, bør udbuddet som minimum anses for at være utilstrækkeligt diversificeret, hvis én forsyningskilde dækker mere end 65 % af Unionens efterspørgsel efter en given nettonulteknologi.

(29)

Med henblik på at oprette ordninger til gavn for husstande, virksomheder eller forbrugere, som tilskynder til indkøb af slutprodukter med nettonulteknologi, og uden at det berører Unionens internationale forpligtelser, bør udbuddet anses for at være utilstrækkeligt diversificeret, hvis én forsyningskilde dækker mere end 50 % af den samlede efterspørgsel i Unionen efter en given nettonulteknologi. For at sikre en ensartet anvendelse bør Kommissionen hvert år, begyndende med datoen for denne forordnings anvendelse, offentliggøre en liste over oprindelsen af slutprodukter med nettonulteknologi, som falder ind under denne kategori, med angivelse af, hvor stor andel af Unionens forsyning der har oprindelse i differentierede forsyningskilder, i det seneste år, for hvilket der foreligger data.

(30)

Ved Rådets afgørelse 2014/115/EU (22) blev navnlig ændringen af Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud ("GPA-aftalen") godkendt. GPA-aftalen havde til formål at opstille en multilateral ramme af afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af Unionens tillæg I til GPA-aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som Unionen er bundet af – bl.a. frihandelsaftaler samt artikel III:8(a) i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 – vedrørende statslige organers indkøb af varer med henblik på kommercielt videresalg eller med henblik på anvendelse i produktionen af varer til kommercielt salg, bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ikke anvende kravene i artikel 19 , stk. 2a, og artikel 19, stk. 4a, litra a) , på de økonomiske aktører for forsyningskilder, der har undertegnet aftalerne.

(31)

Anvendelsen af de i denne forordnings artikel 19 fastsatte bestemmelser vedrørende modstandsdygtighed i forbindelse med offentlige udbud bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031  (23) , artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU▌ og artikel 43 og 85 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU▌, jf. Kommissionens vejledning fra 2019 (24). Ligeledes bør bestemmelserne om offentlige indkøb – herunder artikel 67, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU – fortsat finde anvendelse på de i artikel 19 omhandlede bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, tillige med eventuelle gennemførelsesforanstaltninger som følge af forslaget til forordning om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542  (25) .

(32)

Vægtningen af kriterierne for et tilbuds bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer er en minimumstærskel . Inden for denne minimumstærskel kan ordregivende myndigheder og ordregivende enheder frit skelne mellem vægtningen af de individuelle kriterier, uden dog at se helt bort fra et af dem . Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan altid fastsætte en højere tærskel for et eller flere relevante kriterier for bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed . I lyset af betydningen af at øge modstandsdygtigheden af Unionens energisystem bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder være særligt opmærksomme på bidraget til modstandsdygtighed.

(33)

For at begrænse den administrative byrde som følge af behovet for at tage hensyn til kriterier vedrørende et tilbuds bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed – navnlig for mindre offentlige indkøbere og for kontrakter af lavere værdi, som ikke har nogen væsentlig indvirkning på markedet – bør anvendelsen af de relevante bestemmelser i nærværende forordning udskydes i to år for offentlige indkøbere, der ikke er indkøbscentraler, og for kontrakter til en værdi af under 25 mio. EUR.

(34)

Med henblik på anvendelsen af de i denne forordnings artikel 19 fastsatte bestemmelser vedrørende offentlige udbud bør ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder, når et produkt er omfattet af en delegeret retsakt, som er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (26), kun indkøbe produkter, der opfylder forpligtelsen i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning.

(35)

Husholdninger , virksomheder og slutforbrugere tegner sig for en betydelig del af Unionens efterspørgsel efter slutprodukter med nettonulteknologi, og offentlige støtteordninger, der skal tilskynde husstandene til at indkøbe sådanne produkter – navnlig sårbare husstande og forbrugere i lavindkomstgruppen og i den lavere mellemindkomstgruppe – udgør vigtige værktøjer til at fremskynde den grønne omstilling. Inden for rammerne af det initiativ, der blev bebudet i EU's solenergistrategi (27), bør medlemsstaterne f.eks. oprette nationale programmer til støtte for en massiv udbredelse af tagmonterede solceller. I REPowerEU-planen opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at gøre fuld brug af støtteforanstaltninger, der tilskynder til at skifte til varmepumper. Sådanne støtteordninger, der oprettes nationalt af medlemsstaterne eller lokalt af lokale eller regionale myndigheder, bør desuden bidrage til at forbedre bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i Unionens nettonulteknologi. Offentlige myndigheder bør eksempelvis yde en større finansiel kompensation for indkøb af slutprodukter med nettonulteknologi, der vil yde et større bidrag til Unionens modstandsdygtighed. De offentlige myndigheder bør sikre, at deres ordninger er åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende, således at de bidrager til at øge efterspørgslen efter produkter med nettonulteknologi i Unionen. De offentlige myndigheder bør også begrænse den supplerende finansielle kompensation for sådanne produkter for ikke at bremse udbredelsen af nettonulteknologi i Unionen. For at øge effektiviteten af sådanne ordninger bør medlemsstaterne sørge for, at informationen let kan tilgås af både forbrugere og producenter af nettonulteknologi på et gratis websted. De offentlige myndigheders anvendelse af kriterier om bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed i ordninger rettet mod forbrugere eller husstande bør ikke berøre statsstøttereglerne og WTO-reglerne om subsidier.

(36)

Når medlemsstaterne, de regionale eller lokale myndigheder eller offentligretlige organer – eller sammenslutninger bestående af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer – udformer ordninger til gavn for husstande , virksomheder eller forbrugere, som tilskynder til indkøb af de i denne forordnings artikel 3 opførte slutprodukter med nettonulteknologi, bør de sikre, at Unionens internationale forpligtelser overholdes, bl.a. ved at sikre, at ordningerne er forenelige med WTO-forskrifterne og ikke er af et omfang, der i alvorlig grad skader WTO-medlemmernes interesser.

(37)▌

En platform for nettonulteknologi i Europa (Net-Zero Europe Platform) bør også spille en vigtig rolle med hensyn til at fremskynde gennemførelsen af medlemsstaternes og de offentlige myndigheders bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i deres praksis i forbindelse med offentlige udbud og auktioner , og Kommissionen bør også bistå medlemsstaterne med udformningen af ordninger rettet mod husholdninger, virksomheder og forbrugere med henblik på at opbygge synergier og udveksle bedste praksis . Det er vigtigt, at både ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder og de producerende virksomheder har en klar forståelse af de enkelte kriterier for bæredygtighed og modstandsdygtighed. Derfor bør Kommissionen i tæt samarbejde med platformen for nettonulteknologi i Europa vedtage en gennemførelsesretsakt, hvori den specificerer kriterierne for vurdering af bidraget til modstandsdygtighed og bæredygtighed, med særligt fokus på SMV'er, som bør have en rimelig chance for at deltage i det betydelige marked for offentlige udbud. Sammenhæng med al eksisterende lovgivning er af central betydning. Desuden bør denne gennemførelsesretsakt præcisere undtagelserne fastsat i,artikel 19, stk. 4. Derudover bør Kommissionen i tæt samarbejde med platformen for nettonulteknologi i Europa udstikke retningslinjer for, hvordan kriterierne for bæredygtighed og modstandsdygtighed sammenkædes med kommende lovgivning. Disse regningslinjer kan desuden omfatte konkrete og specifikke eksempler og bedste praksis. For at sikre konsekvens med al kommende lovgivning bør Kommissionen ajourføre disse regningslinjer mindst hver sjette måned.

(38)

For at sikre, at offentlige indkøb og auktioner med henblik på anvendelse af vedvarende energikilder reelt bidrager til Unionens modstandsdygtighed, er det nødvendigt, at disse aktiviteter er forudsigelige for industrien. For at industrien skal have mulighed for at tilpasse sin produktion i tide bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder på forhånd informere markedsaktørerne om deres anslåede behov for indkøb af produkter med nettonulteknologi. Auktioner bør også afspejle, at inflationen sammen med den lange tidshorisont for projekter for udbredelse af vedvarende energi skaber en betydelig risiko for virksomhederne, og at dette kan afholde virksomhederne fra at byde. For at skabe sikkerhed om forretningsgrundlaget for et auktionsbud bør medlemsstaterne sikre, at alle auktioner omfatter en inflationsindekseringsmekanisme. Desuden bør medlemsstaterne, hvor det er relevant, udelukke negative bud fra auktioner, da disse bud kan føre til uventet høje energipriser for kunder i den anvendte produktion af vedvarende energi.

(39)

Som det fremgik af meddelelsen om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder, der blev offentliggjort den 1. februar 2023, er Unionens industri under hårdt pres hvad angår markedsandele, fordi tredjelandes subsidier skaber ulige konkurrencevilkår. Visse tredjelande udruller støtteordninger, der har til formål at forankre og tiltrække cleantech-industri. Denne situation udgør en konkurrencemæssig udfordring for Unionen for så vidt angår at opretholde og udvikle sin egen industri. Dette fordrer en resolut og ambitiøs reaktion fra Unionens side med henblik på at ajourføre de retlige rammer med henblik på at konkurrere globalt og forsvare åben og fair handel ved at gøre fuld og effektiv brug af alle tilgængelige værktøjer, herunder handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og ved at fremme EU-standarder for nettonulteknologier.

(39a)

I betragtning af Unionens mål om at mindske den strategiske afhængighed af tredjelande for nettonulteknologier er det afgørende, at offentlige støttemekanismer såsom udbud og auktioner ikke forværrer en sådan afhængighed. Der bør derfor fastsættes begrænsninger for andelen af produkter i leveringskontrakter med oprindelse i tredjelande i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013  (28) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU  (29) . Desuden bør forordning (EU) 2022/1031 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560  (30) anvendes i videst muligt omfang for at sikre, at EU-virksomheder ikke udsættes for illoyal konkurrence om offentlige kontrakter.

(39b)

For at nå målene i denne forordning er det nødvendigt med en særlig kilde til offentlig finansiering for at støtte de projekter, der gennemføres i henhold hertil. Denne finansiering bør sikre, at virksomheder i hele Unionen har adgang til den nødvendige finansiering, uanset den finanspolitiske kapacitet i de medlemsstater, hvor projektet skal udvikles. Den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, som blev godkendt i 2020, indeholder ikke bestemmelser herom. Platformen for strategiske teknologier for Europa "STEP" tager delvis fat på den nødvendige støtte til projekter i henhold til denne forordning. Selv om STEP bygger på omprogrammering og styrkelse af eksisterende programmer til støtte for strategiske investeringer, er den også et vigtigt element i forbindelse med undersøgelse af gennemførligheden og forberedelsen af nye indgreb som et skridt hen imod en europæisk suverænitetsfond. Evalueringen af STEP i 2025 har til formål at vurdere relevansen af de iværksatte foranstaltninger og tjene som grundlag for at vurdere behovet for opskalering af støtten til strategiske sektorer.

(40)

Adgang til offentlig og privat finansiering er afgørende for at sikre Unionens åbne strategiske autonomi og for at etablere et solidt og konkurrencedygtigt grundlag for produktion af nettonulteknologier og de tilhørende forsyningskæder i hele Unionen. Størstedelen af de investeringer, der er nødvendige for at nå målene i den grønne pagt, vil komme fra privat kapital (31), som vil blive tiltrukket af vækstpotentialet i økosystemet for nettonulteknologi. Velfungerende, dybe og velintegrerede kapitalmarkeder vil derfor være afgørende for at rejse og kanalisere de midler, der er nødvendige for den grønne omstilling og for projekter til produktion af nettonulteknologi. Det er derfor nødvendigt at gøre hastige fremskridt hen imod kapitalmarkedsunionen, hvis Unionen skal nå sine mål om CO2-neutralitet. Dagsordenen for bæredygtig finansiering (og blandet finansiering) spiller også en afgørende rolle med hensyn til at øge investeringerne i nettonulteknologi, samtidig med at sektorens konkurrenceevne sikres. Som anført i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne forordning, beløber investeringsbehovet sig til ca. 92 mia. EUR i perioden 2023-2030 med et interval mellem ca. 52 mia. EUR og ca. 119 mia. EUR afhængigt af forskellige scenarier, hvilket vil resultere i behov for offentlig finansiering på 16-18 mia. EUR. I betragtning af at denne vurdering kun tager hensyn til fem specifikke teknologier, vil det reelle investeringsbehov sandsynligvis være betydeligt højere.

(41)

Hvis private investeringer alene ikke er tilstrækkeligt, kan en effektiv udrulning af projekter til produktion af nettonulteknologi eventuelt kræve offentlige tilskud i form af statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende effekt og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssigt afpasset. De nugældende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med de to omstillingsmål, giver rigelig mulighed for at støtte investeringer i projekter, som er omfattet af denne forordning, på visse betingelser. Medlemsstaterne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at lette adgangen til finansiering af projekter til produktion af nettonulteknologi ved gennem målrettet statsstøtte at afhjælpe markedssvigt. De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, som blev vedtaget den 9. marts 2023, har til formål at sikre lige vilkår på det indre marked, som er målrettet mod de sektorer, hvor der er konstateret en risiko for udflytning af produktionen til tredjelande, og støttebeløbene skal samtidig være forholdsmæssigt afpassede. Derved gives medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger til støtte for nye investeringer i produktionsanlæg i veldefinerede strategiske sektorer inden for nettonulteknologi, bl.a. gennem skattefordele. De tilladte støttebeløb kan moduleres med højere støtteintensitet og loft for støttebeløb, hvis investeringerne foretages i støtteberettigede områder for at bidrage til at nå målet om konvergens mellem EU's medlemsstater og regioner. Der er behov for passende betingelser for at verificere de konkrete risici for, at investeringen føres ud af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og verificere, at der ikke er nogen risiko for flytning internt i EØS , for at undgå fragmentering af EU's indre marked . For at mobilisere nationale midler til dette formål kan medlemsstaterne benytte en del af de indtægter fra EU's emissionshandelssystem (EU ETS) , som de skal afsætte til klimarelaterede formål.

(41a)

Flere finansieringskilder bør stilles fuldt ud til rådighed såsom uudnyttede beløb fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, målrettet støtte fra EU's Innovationsfond og målrettede finansieringsordninger fra Den Europæiske Investeringsbank og i størst mulig grad udnyttelse af alle FFR-midler, der endnu ikke er blevet udnyttet. Flere investeringer fra den private sektor bør fremmes gennem særlige statsgarantier, især hvad angår industrielle investeringer i projekter inden for nettonulteknologi, herunder strategiske projekter inden for nettonulteknologi.

(42)

Flere af Unionens finansieringsprogrammer, såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, samhørighedspolitikkens programmer og innovationsfonden, er ligeledes disponible til at finansiere investeringer i projekter til produktion af nettonulteknologi. Det nuværende EU-budget er ikke tilstrækkeligt til at støtte målene i denne forordning og til at sikre lige vilkår for medlemsstaterne. Derfor bør revisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR) sikre et EU-budget, der er formålsegnet. I den forbindelse bør STEP også sikre nye yderligere finansielle midler, som delvist afsættes til projekter til produktion af nettonulteknologi, der bidrager til at mindske Unionens strategiske afhængighed og dens industris konkurrenceevne.

(43)

Med den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten (32) blev der stillet yderligere 20 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at fremme energieffektivitet og erstatte fossile brændstoffer, bl.a. gennem EU-projekter inden for nulemissionssektoren. Som påpeget i Kommissionens vejledning om REPowerEU-kapitlerne (33) opfordres medlemsstaterne til i REPowerEU-kapitlet i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage foranstaltninger til støtte for investeringer i produktion af nettonulteknologi og industriel innovation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (34).

(43a)

Med stigningen i EU ETS-priserne er indtægterne fra EU ETS til medlemsstaterne steget væsentligt. Medlemsstaterne bør, for at fremme dekarboniseringen af Unionens industri, øge deres tildeling af nationale indtægter fra EU ETS til støtte til dekarboniseringen af industrien væsentligt og bør således tildele mindst 25 % af deres nationale indtægter fra EU-ETS til fremme af målsætningerne i denne forordning.

(44)

InvestEU er Unionens flagskibsprogram til fremme af investeringer, navnlig i den grønne og den digitale omstilling, ved at yde finansiering og teknisk bistand, f.eks. gennem blandingsmekanismer. En sådan tilgang tiltrækker yderligere offentlig og privat kapital. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at bidrage til medlemsstatssegmentet i InvestEU med henblik på at støtte finansielle produkter, der er tilgængelige for produktion af nettonulteknologi, uden at dette berører de gældende statsstøtteregler.

(45)

Medlemsstaterne kan yde støtte fra samhørighedspolitikkens programmer i overensstemmelse med de gældende regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (35) for at befordre udbredelsen af strategiske projekter inden for nettonulteknologi såvel som projekter til produktion af nettonulteknologi i alle regioner, navnlig i mindre udviklede regioner , overgangsregioner og områder under Fonden for Retfærdig Omstilling gennem investeringspakker med infrastruktur, produktive investeringer i innovation, SMV'ernes produktionskapacitet, tjenesteydelser og foranstaltninger til uddannelse og opkvalificering, herunder støtte til kapacitetsopbygning hos offentlige myndigheder og blandt projektansvarlige. De gældende medfinansieringssatser, der er fastsat i programmerne, kan være op til 85 % for mindre udviklede regioner og op til 60 % eller 70 % for overgangsregioner, alt afhængigt af den pågældende fond og regionens status, men medlemsstaterne kan overskride disse lofter på projektniveau, hvis statsstøttereglerne tillader det. Instrumentet for teknisk støtte kan bistå medlemsstaterne og regionerne med at udarbejde strategier for vækst inden for nettonulindustrien, forbedre erhvervsklimaet, mindske bureaukratiet og fremskynde godkendelsesprocedurerne. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at fremme bæredygtigheden af ▌projekter inden for nettonulteknologi ved at integrere disse investeringer i Europas værdikæder, navnlig gennem tværregionale og grænseoverskridende samarbejdsnetværk. Det bør overvejes at vedtage sådanne foranstaltninger, navnlig for så vidt angår knudepunkter for nettonulindustri.

(46)

Innovationsfonden udgør også en særdeles lovende og omkostningseffektiv mulighed for at støtte opskaleringen af produktionen og udbredelsen af ren brint og andre nettonulteknologier i Europa og dermed styrke Europas suverænitet inden for de teknologier, der er centrale for klimaindsatsen og energisikkerheden.

(47)

En europæisk suverænitetsfond vil kunne give en strukturel løsning på investeringsbehovene. Den vil bidrage til at bevare Europas forspring inden for kritiske og nyudviklede teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling, heriblandt nettonulteknologier. Dette strukturelle instrument vil bygge på erfaringerne fra koordinerede flerlandeprojekter inden for rammerne af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og har til formål at forbedre samtlige medlemsstaters adgang til sådanne projekter og dermed beskytte samhørigheden og det indre marked mod risici som følge af ulige adgang til statsstøtte. [STEP-forordningen] kan betragtes som et skridt hen imod oprettelsen af en europæisk suverænitetsfond, der kan bidrage til at udforme og styrke en europæisk industripolitik ved at yde øget finansiering til europæisk industri inden for FFR efter 2027.

(48)

For at afhjælpe begrænsningerne i den fragmenterede offentlige og private investeringsindsats og lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen og medlemsstaterne koordinere de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan bedre og skabe synergier imellem dem og bør desuden sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Platformen for nettonulteknologi i Europa spiller en nøglerolle med hensyn til at skabe et samlet overblik over tilgængelige og relevante finansieringsmuligheder og drøfte og koordinere støtten til de individuelle finansieringsbehov for strategiske projekter inden for nettonulteknologi. De projekter, der skal drøftes, bør være dem, som en medlemsstat eller Kommissionen foreslår.

(49)

For at projekter til produktion af nettonulteknologi og strategiske projekter inden for nettonulteknologi hurtigst muligt kan udbredes eller udbygges for at bidrage til at sikre Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologi, er det magtpåliggende at skabe planlægnings- og investeringssikkerhed ved at begrænse den administrative byrde for de projektansvarlige til et minimum , uden at der bliver gået på kompromis med Unionens høje miljømæssige og sociale standarder og værdier . Af denne grund bør medlemsstaternes procedurer for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi og strategiske projekter inden for nettonulteknologi strømlines, samtidig med at det sikres, at sådanne projekter er sikre, forsvarlige og miljøvenlige og opfylder miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige krav. Unionens miljølovgivning fastsætter fælles betingelser for sagsbehandlingen og indholdet i de nationale godkendelsesprocedurer og sikrer dermed et højt miljøbeskyttelsesniveau. ▌.

(50)

Samtidig underminerer de nationale godkendelsesprocedurers uforudsigelighed, kompleksitet og undertiden langsommelige behandlingstid den investeringssikkerhed, der er nødvendig for effektivt at kunne udvikle projekter til produktion af nettonulteknologi. For at sikre og fremskynde den effektive gennemførelse af sådanne projekter bør medlemsstaterne derfor anvende strømlinede og forudsigelige godkendelsesprocedurer. Desuden bør strategiske projekter inden for nettonulteknologi tildeles prioriteret status på nationalt plan for at sikre hurtig sagsbehandling og sikre hastebehandling i alle sagsanlæg og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører disse projekter, Medlemsstaterne bør endvidere overveje politikinnovation på dette område. Medlemsstaterne bør, for at sikre, at strategiske projekter inden for nettonulteknologi kan prioriteres, sikre, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige ressourcer og personale.

(51)

I betragtning af deres rolle med hensyn til at sikre Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologi og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi og den grønne og digitale omstilling bør de ansvarlige godkendelsesmyndigheder anse strategiske projekter inden for nettonulteknologi for at være af samfundsinteresse. En ansvarlig godkendelsesmyndighed kan på grundlag af sin vurdering af det enkelte projekt konkludere, at et givet projekts samfundsinteresse vejer tungere end samfundsinteressen ved natur- og miljøbeskyttelse, og at projektet derfor kan godkendes, forudsat at alle relevante betingelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (36), Rådets direktiv 92/43/EØF (37) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (38) er opfyldt.

(52)

For at mindske kompleksiteten og højne effektiviteten og gennemsigtigheden bør de ansvarlige for projekter til produktion af nettonulteknologi , herunder strategiske projekter inden for nettonulteknologi, kun skulle interagere med én national myndighed, som er ansvarlig for at koordinere hele godkendelsesproceduren og træffe en samlet afgørelse inden for den gældende tidsfrist. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege eller oprette én national kompetent myndighed (den udpegede myndighed) . Afhængigt af en given medlemsstats forvaltningsstruktur bør der være mulighed for at uddelegere den ▌kompetente myndigheds opgaver til en anden myndighed, som er underlagt samme betingelser. For at sikre et højt niveau af kontrol under hele godkendelsesproceduren, og for at sikre en effektiv varetagelse af deres ansvar bør medlemsstaterne forsyne deres ▌kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på deres vegne, med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer.

(52a)

Medlemsstaterne bør være ansvarlige for udvælgelsen af strategiske projekter inden for nettonulteknologi for at muliggøre strategiske overvejelser, navnlig når det drejer sig om gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner. For at sikre, at projekterne også tjener Unionens fælles interesser, herunder Unionens budgetmæssige interesser, bør Kommissionen imidlertid have beføjelse til at gøre indsigelse mod en medlemsstats beslutning om at udpege et projekt som strategisk projekt. Hvis Kommissionen gør indsigelse mod en udpegelse, bør projektet bringes op på platformen for nettonulteknologi i Europa. Platformen for nettonulteknologi i Europa bør træffe den endelige afgørelse om projektets status.

(53)

For at sikre klarhed om godkendelsesstatus for projekter til produktion af nettonulteknologi og strategiske projekter inden for nettonulteknologi, og for at begrænse konsekvenserne af potentielt procesmisbrug, samtidig med at en effektiv domstolsprøvelse ikke undermineres, bør medlemsstaterne sikre, at enhver tvist vedrørende godkendelsesprocedurer løses rettidigt. Med henblik herpå bør de nationale kompetente myndigheder sikre, at ansøgere og projektansvarlige har adgang til en enkel tvistbilæggelsesprocedure, og de pågældende projekter ▌hastebehandles i alle sagsanlæg og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører disse projekter, samtidig med at retten til forsvar garanteres.

(54)

For at give virksomheder og projektansvarlige, også i forbindelse med grænseoverskridende projekter, mulighed for direkte at nyde godt af fordelene ved det indre marked uden at blive pålagt en unødvendig yderligere administrativ byrde, fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (39) generelle regler for onlineprocedurer, der er relevante for det indre markeds funktion. De oplysninger, der skal indsendes til de nationale kompetente myndigheder som led i de godkendelsesprocedurer, der er omfattet af denne forordning, skal være omfattet af bilag I til forordning (EU) 2018/1724, efter at den er blevet ændret ved nærværende forordning, og de tilhørende procedurer er medtaget i nævnte forordnings bilag II for at sikre, at de projektansvarlige fuldt ud kan benytte sig af onlineprocedurer og det tekniske engangssystem. De ▌kompetente myndigheder, der fungerer som kvikskranke i henhold til denne forordning, er opført på listen over bistands- og problemløsningstjenester i bilag III til forordning (EU) 2018/1724.

(55)

Projekter til produktion af nettonulteknologi gennemgår langsommelige og komplekse godkendelsesprocedurer på 2-7 år, afhængigt af medlemsstat, teknologi og værdikædesegment. I betragtning af omfanget af de nødvendige investeringer – navnlig for gigafabrikprojekter, som er nødvendige for at opnå de ønskede stordriftsfordele – skaber manglende godkendelser en yderligere og ofte skadelig hindring for at udvide Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi. For at give de projektansvarlige og andre investorer den sikkerhed og klarhed, der er nødvendig for at øge antallet af projekter til produktion af nettonulteknologi, bør medlemsstaterne sikre, at procedurerne for godkendelse af sådanne projekter ikke overskrider de fastsatte tidsfrister. For strategiske projekter inden for nettonulteknologi bør godkendelsesproceduren ikke vare længere end 9 måneder for anlæg med en årlig produktion på over 1 GW og 6 måneder for anlæg med en årlig produktion på under 1 GW. For ▌projekter til produktion af nettonulteknologi bør godkendelsesproceduren ikke vare længere end 12 måneder for anlæg med en årlig produktion på over 1 GW og 9 måneder for anlæg med en årlig produktion på under 1 GW. For nettonulteknologier, for hvilke GW-tallet ikke er relevant, såsom forsyningsnetteknologier og CCS'er eller CCU'er , bør de øvre grænser for ovennævnte frister finde anvendelse. Med hensyn til udbygningen af de eksisterende produktionslinjer bør alle de angivne frister halveres.

(56)

I betragtning af den betydning, som projekter til produktion af nettonulteknologi og strategiske projekter inden for nettonulteknologi har for Unionens energiforsyning, bør visse administrative restriktioner desuden delvis ophæves eller forenkles for at fremskynde deres gennemførelse.

(57)

De miljøvurderinger og -godkendelser, der kræves i henhold til EU-retten – bl.a. vedrørende virkningerne for vand, luft, økosystemer, levesteder, biodiversitet og fugle – udgør en integreret del af proceduren for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi og er en vigtig sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at negative miljøvirkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at procedurerne for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi er forudsigelige og rettidige, bør det imidlertid tilstræbes at udnytte ethvert potentiale for at strømline de påkrævede vurderinger og godkendelser uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør det sikres, at de nødvendige vurderinger samles i én pakke for at undgå unødvendig overlapning, og det bør sikres, at de projektansvarlige og de ansvarlige myndigheder udtrykkeligt kommer overens om, hvad der indgår i vurderingerne i pakken, inden de foretages, for at undgå unødvendig opfølgning.

(58)

Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter til produktion af nettonulteknologi. Veludformede lokal-/regionalplaner – herunder fysisk planlægning og arealudlæg – hvori der tages hensyn til potentialet for at gennemføre projekter til produktion af nettonulteknologi, og hvori deres potentielle miljøvirkninger vurderes, har potentiale til at bidrage til den rette balance mellem forskellige samfundsgoder og -interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter til produktion af nettonulteknologi i Unionen. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter til produktion af nettonulteknologi, når de relevante planer skal udarbejdes.

(59)

Rumdata og -tjenester, der hidrører fra EU's rumprogram – navnlig Copernicus – skal så vidt muligt anvendes til at tilvejebringe oplysninger om geologi, biologi, økologi, socioøkonomisk udvikling og ressourceadgang med henblik på miljøvurderinger og -godkendelser. Sådanne data og tjenester – navnlig Copernicus' kapacitet til at overvåge og kontrollere menneskeskabte CO2-emissioner – har størst relevans for vurdering af virkningerne af industrielle projekter og virkningerne af fald i menneskeskabte CO2-emissioner på klodens samlede koncentrationer og udledninger af drivhusgasser.

(60)

Kommissionen bør som fastsat i artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets  (40) forordning (EU) nr. 1025/2012 anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde et udkast til europæiske standarder til støtte for målene i denne forordning.

(61)

Brintknudepunkter ("Hydrogen Valleys") til slutanvendelsesformål i industrien spiller en vigtig rolle i dekarboniseringen af de energiintensive industrier. REPowerEU har opstillet et mål om at fordoble antallet af brintknudepunkter i Unionen. For at nå dette mål bør medlemsstaterne fremskynde deres godkendelsesprocedurer, overveje at indføre reguleringsmæssige sandkasser samt omprioritere adgangen til finansiering. For at styrke nettonulindustriens modstandskraft bør medlemsstaterne sørge for at sammenkoble brintknudepunkter på tværs af Unionen. Industrianlæg, som producerer deres egen energi, og som kan yde et positivt bidrag til elproduktionen, bør gennem en forenkling af de forskriftsmæssige krav tilskyndes til at bidrage til det intelligente elforsyningsnet.

(62)

Reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi kan være et vigtigt redskab til at fremme innovation inden for nettonulteknologi og reguleringsmæssig læring. Innovation skal muliggøres gennem forsøgsrum, fordi de videnskabelige resultater skal afprøves i et kontrolleret, virkelighedstro miljø. Der bør indrettes reguleringsmæssige sandkasser til at afprøve innovative nettonulteknologier og andre innovative teknologier i et kontrolleret miljø i et begrænset tidsrum. Der bør findes en balance mellem retssikkerheden for deltagere i de reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi og opfyldelsen af målene i EU-retten. Da reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi under alle omstændigheder skal opfylde de væsentlige krav til nettonulteknologi, der er fastsat i EU-retten og national ret, bør det fastsættes, at deltagerne ikke må pålægges administrative bøder eller sanktioner, hvis de opfylder kravene for at deltage i reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi, og hvis de i god tro følger retningslinjerne fra de kompetente myndigheder og de vilkår og betingelser i planen, der er aftalt med disse myndigheder. Dette er berettiget, fordi de gældende beskyttelsesforanstaltninger i princippet vil sikre effektiv overholdelse af EU-retten eller medlemsstaternes lovgivning om den pågældende nettonulteknologi, der overvåges i den pågældende reguleringsmæssige sandkasse. Kommissionen vil i 2023 offentliggøre en vejledning for sandkasser som bebudet i den nye europæiske innovationsdagsorden for at støtte medlemsstaterne i at udarbejde sandkasser for nettonulteknologi. Disse innovative teknologier kan ende med at blive afgørende for at nå Unionens mål om klimaneutralitet, sikre forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem og dermed indgå i anvendelsesområdet for ▌nettonulteknologier.

(63)

Der opstilles et overordnet benchmark og vejledende mål for fremstillingen af vigtige produkter inden for nettonulteknologi for at forbedre Unionens industris globale konkurrenceevne og for at mindske importafhængighed og sårbarheder og sikre, at Unionens klima- og energimål nås.

(64)

Et af de vigtigste mål med den europæiske industripolitik er at muliggøre den grønne og den digitale omstilling og samtidig bevare Unionens bæredygtige vækst og konkurrenceevne, fastholde kvalitetsjob og styrke evnen til at innovere og producere, navnlig hvad rene teknologier angår. Opskaleringen af Europas nettonulindustri samt sikringen af Europas åbne strategiske autonomi kræver væsentligt flere velkvalificerede arbejdstagere, hvilket vil indebære betydelige investeringsbehov i omskoling og opkvalificering, bl.a. inden for erhvervsuddannelse. Mere specifikt vil energiomstillingen kræve en betydelig stigning i antallet af velkvalificerede arbejdstagere i en række sektorer, bl.a. inden for vedvarende energi og energilagring , netteknologier, batteriproduktion samt IT-løsninger/intelligente løsninger til optimering og styring af energisystemer og andre industrielle dekarboniseringsteknologier . Ifølge undersøgelser kan den cirkulære økonomi bidrage til at skabe omkring 700 000 job alene i Unionen inden 2030  (41) . Det er derfor yderst vigtigt at gøre job inden for nettonulteknologier, især tekniske karrierer, attraktive og tilgængelige, herunder ved hjælp af EU-informationskampagner til fremme af tekniske og erhvervsfaglige uddannelser, men også job, der knytter sig til cirkulær økonomi, ressourceforvaltning og industriel omstilling og dekarbonisering generelt. Det er endvidere nødvendigt at tackle det nuværende misforhold mellem de europæiske arbejdstageres kvalifikationer og virksomhedernes behov. Behovet for færdigheder i undersektoren for brintbrændselsceller anslås alene inden for fremstilling til 180 000 fagudlærte, teknikere og ingeniører i 2030 ifølge Kommissionens strategiske energiteknologiplan for EU (42). I sektoren for solcelleenergi vil der skulle besættes for op til 66 000 stillinger alene inden for fremstilling. Desuden kan manglen på uddannelsesprogrammer, der fremmer færdigheder, som er nødvendige for nettonulteknologier, og som også medfører mangel på velkvalificerede medarbejdere og manglende forståelse i lokalforvaltningen i visse regioner i Unionen, udgøre en betydelig flaskehals for bæredygtig industriel udvikling.

(65)

Da det ikke er muligt at styrke Unionens kapacitet til at producere vigtige nettonulteknologier uden en betydelig velkvalificeret arbejdsstyrke, er det nødvendigt at træffe foranstaltninger, som kan integrere flere mennesker på arbejdsmarkedet , og at gøre de brancher og de tekniske karrierer, der er berørt af denne forordning, mere attraktive, især for kvinder – da der er lang vej til kønsmæssig ligevægt i teknologiorienterede erhverv – og unge, bl.a. ved hjælp af en "færdigheder først"-tilgang som supplement til kvalifikationsbaseret rekruttering. Endvidere bør arbejdstagere fra tredjelande også være i fokus, da Unionen kun tiltrækker en lille andel af de kvalificerede migranter. I overensstemmelse med målene i Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet er det desuden magtpåliggende at yde særlig støtte til jobskifte og med henblik på at fremme livslang læring og uddannelse for arbejdstagere i sektorer, der er ramt af afskedigelser og tilbagegang. Dette indebærer, at der skal investeres i færdigheder for alle, samtidig med at der anlægges en målrettet tilgang over for sårbare grupper . Dette indbefatter personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), vandrende arbejdstagere med lovligt ophold samt personer, der er udelukket fra arbejdsmarkedet, har begrænset adgang til uddannelsesmuligheder eller er i job, som enten er i fare for at forsvinde, eller hvis indhold og opgaver i høj grad ændres af nye teknologier, navnlig i regioner, der er berørt af virkningerne af overgangen til Unionens 2030-mål i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056  (43) og artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060. Slutmålet bør være at skabe kvalitetsjob, der er nødvendige for nettonulteknologier i Unionen i overensstemmelse med målene for beskæftigelse og uddannelse i den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder rimelige og tilstrækkelige lønninger, forbedrede leve- og arbejdsvilkår i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041  (44) , adgang til social beskyttelse, muligheder for livslang læring, gode arbejdsvilkår på sikre og sunde arbejdspladser samt ret til kollektive forhandlinger. Opkvalificering og omskoling er rigtignok vigtige redskaber, men ikke en garanti for kvalitetsjob. Manglen på arbejdskraft kan også være en følge af lave lønninger, uattraktive job, dårlige arbejdsvilkår og manglende investeringer i erhvervsuddannelse. At gøre noget ved disse ting og forbedre jobkvaliteten i sektorer og virksomheder med dårlige arbejdsvilkår er også vigtige elementer med hensyn til at tiltrække arbejdstagere og håndtere problemet med hjerneflugt, som resulterer i voksende uligheder mellem regioner, ulige udvikling samt ulige evne til at sætte gang i innovation og skabe kvalitetsjob. På grundlag af og under fuld hensyntagen til eksisterende initiativer, som f.eks. den europæiske pagt for færdigheder, aktiviteter på EU-plan vedrørende viden om og prognoser for færdigheder, som f.eks. fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Eurofound og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, og planerne for sektorsamarbejde om færdigheder er målet at mobilisere alle aktører – medlemsstaternes myndigheder, også på regionalt og lokalt niveau, uddannelsesudbydere, herunder universiteter, forskningsuniversiteter, universiteter for anvendt naturvidenskab, universitetsalliancer samt arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, SMV'er , nystartede virksomheder og sociale virksomheder – med henblik på at identificere kvalifikationsbehov, udvikle uddannelsesprogrammer og hurtigt tage disse i brug i stor skala. Strategiske projekter inden for nettonulteknologi har en nøglerolle at spille i denne henseende. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre finansiel støtte til at udbrede deres indflydelse og gennemslagskraft ved bl.a. at udnytte EU-budgettets muligheder gennem instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond Plus, InvestEU, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Moderniseringsfonden, REPowerEU og programmet for det indre marked.

(66)

På grundlag af lokale og regionale initiativer og tidligere erfaringer, fra eksempelvis knudepunkter for udvikling af færdigheder, EU's pagt for færdigheder, den europæiske batterialliance eller alliancen for vedvarende offshoreenergi , bør de europæiske akademier for nettonulindustrien , som er et netværk bestående af relevante eksperter (herefter "akademier"), udarbejde og distribuere undervisningsmateriale til at opkvalificere og omskole de arbejdstagere, der er nødvendige for værdikæderne for vigtige nettonulteknologier, såsom teknologier til solcelleenergi og solvarmeenergi , marine vedvarende energi og teknologier for vedvarende brint og råstoffer samt CCU'er . Akademiernes omfang og antal bør fastlægges af Kommissionen og medlemsstaterne inden for rammerne af nettonulplatformen på grundlag af eksisterende og objektive undersøgelser i overensstemmelse med princippet om teknologisk neutralitet samt baseret på en kortlægning af nuværende og forventede behov i nettonulindustrierne, herunder i regioner under omstilling. En sådan kortlægning bør tilvejebringe information om nuværende og kommende mangel på færdigheder i vigtige nettonulindustrier overalt i Unionen, samt hvordan uddannelsesmuligheder tilbydes inden for disse industrier. I kortlægningen bør der også indgå en analyse af de grundlæggende årsager til manglen på færdigheder og arbejdskraft, navnlig i forbindelse med kvaliteten af jobudbuddet i nettonulindustrien, f.eks. ved at vurdere arbejdsbetingelserne og dækningen af kollektive overenskomstforhandlinger. På grundlag af resultaterne af kortlægningen og eksisterende undersøgelser og i samråd med platformen for nettonulteknologi bør Kommissionen desuden udsende en indkaldelse af forslag med henblik på at lancere et akademi inden for en given teknologi, når der konstateres et kritisk niveau af mangel på færdigheder med hensyn til en nettonulteknologi (akademi). Unionen bør stille startfinansiering til rådighed til oprettelse af akademierne og muliggøre deres drift med henblik på at blive finansielt bæredygtige tre år efter deres oprettelse ved at modtage finansielle bidrag fra den private sektor . Der er brug for en stærk styring for at gøre akademierne operationelle så hurtigt som muligt med henblik på at udvikle uddannelsesprogrammer i nettonulteknologier. Dette bør ikke berøre den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter og universiteterne også kan spille i skabelsen af sådanne akademier, således som det var tilfældet med hensyn til batterialliancen. Den rolle, som internationale og tværfaglige universitetsalliancer såsom Transform4Europe spiller, bør navnlig overvejes med henblik på at opnå mere ensartede og fælles standarder for uddannelses- og omskolings- og opkvalificeringsaktiviteter. Generelt bør anvendelsen af allerede eksisterende forsknings- og undervisningsinfrastrukturer også prioriteres.

(66a)

Et af målene med akademierne bør være at bidrage til genindustrialisering og dekarbonisering af Unionen samt til dens åbne strategiske autonomi. Akademierne bør også imødekomme behovet for EU-fremstillede nettonulteknologier med høje sociale og klimamæssige standarder. Akademierne bør allerede være oprettet pr. 31. december 2024 og levere læringsindhold på så mange af Unionens officielle sprog som muligt med det mål at opnå geografisk balance på tværs af medlemsstaterne. Senest den 31. december 2025 bør de begynde at udbrede indledende læringsindhold til relevante uddannelsesudbydere i medlemsstaterne såsom universiteter, forskningsuniversiteter, universiteter for anvendt videnskab og universitetsalliancer, virksomheder, der tilbyder sådan uddannelse, herunder SMV'er, nystartede virksomheder, sociale virksomheder og arbejdsmarkedets parter, samt uddanne undervisere. Akademierne bør sigte mod at muliggøre uddannelse af 100 000 lærende hver inden for tre år efter oprettelsen under hensyntagen til omfanget af den konstaterede mangel på færdigheder, hvilket kan resultere i en variation i antallet af lærende pr. akademi. Akademierne bør bidrage til at gøre de færdigheder, der er nødvendige for nettonulteknologi, herunder i SMV'er, tilgængelige. Læringsindholdet bør tage hensyn til allerede eksisterende læringsprogrammer, som er udviklet inden for rammerne af den lokale pagt for færdigheder og erhvervsekspertisecentrene, og bør være rettet mod alle uddannelses- og kvalifikationsniveauer og alle arbejdstagere, herunder lærlinge, i hele værdikæden i de pågældende sektorer, og der skal i den forbindelse tages hensyn til alle på hinanden følgende industrielle faser, fra udformningen af produktet (eller tjenesteydelsen) til fremstillingsfasen, herunder genanvendelse og genbrug af materialer, idet der tages hensyn til alle de forskellige erhverv i hele værdikæden. Dette indhold bør også omfatte læringsmoduler med relevante oplysninger om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for hver specifik teknologi samt generelle relevante oplysninger om arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår, herunder om arbejdstid og arbejdstagernes ret til information og høring. Dette indhold kan, hvis det er relevant, tilpasses yderligere af uddannelsesudbyderne til national ret, gældende kollektive overenskomster og territoriale og sektorspecifikke særtræk. Læringsindholdet bør også rettes mod ansatte i nationale og lokale forvaltninger (navnlig med ansvar for udstedelse af tilladelser, konsekvensanalyser og regulering af nye teknologier) og dermed bidrage til kapacitetsopbygning blandt de nationale forvaltninger og til at mindske forskelle mellem medlemsstaterne.

(66b)

Medlemsstaterne bør anvende og udbrede det læringsindhold, der er udviklet af akademierne, i eksisterende instrumenter som f.eks. den styrkede ungdomsgaranti, hvor et af målene er at tilbyde uddannelse og træning til NEET'er og i eksisterende mentorprogrammer. For at sikre gennemsigtighed og overførbarhed af færdigheder samt arbejdskraftmobilitet og for at støtte medlemslandene i disse bestræbelser vil akademierne udfærdige og udstede eksamensbeviser, herunder mikroeksamensbeviser, til attestering af de opnåede læringsresultater. Disse bør udstedes i samme format som de europæiske uddannelsesbeviser og vil kunne eventuelt integreres i Europass og i relevante tilfælde indgå i de nationale kvalifikationsrammer. Medlemsstaterne bør opfordres til at benytte det indhold, som udvikles af akademierne, til at støtte løbende omskoling og opkvalificering og de relevante uddannelsesudbydere på deres respektive områder gennem nationale programmer og EU-finansiering, herunder fra Den Europæiske Socialfond Plus, den styrkede ungdomsgaranti, genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, mekanismen for retfærdig omstilling, Moderniseringsfonden og instrumentet for teknisk støtte, samt til at støtte integration af kvinder i overensstemmelse med den europæiske strategi for ligestilling mellem kønnene med henblik på at bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng. Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures) kan spille en vigtig rolle ved at anvende læringsindholdet i de uddannelsesprogrammer, som kvalifikationsakademierne leverer, i forbindelse med oprettelsen og udbredelsen af europæiske erhvervsprofiler og ved at oplyse de nationale arbejdsformidlinger om dem.

(66c)

Platformen for nettonulteknologi i Europa bør bistå med at lede akademiernes arbejde og sikre, at deres indhold imødekommer de manglende kvalifikationer, som er konstateret ved kortlægningen, og føre tilsyn. Medlemsstaterne bør sikre, at den udpegede nationale repræsentant kan fungere som brobygger mellem de relevante nationale ministerier og kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt de nationale arbejdsmarkedsparter og repræsentanter for erhvervslivet. Platformen for nettonulteknologi i Europa bør indsamle oplysninger om de fremskridt, som de forskellige akademier har gjort, og inden udgangen af 2026 udarbejde en oversigtsrapport over udrulningen af læringsprogrammerne, herunder antallet af lærende, der nyder godt af akademiernes programmer, opdelt efter erhvervssektor, køn, alder og uddannelses- og kvalifikationsniveau.

(67)

Da der ikke findes specifikke bestemmelser om at indføre mindstekrav til uddannelse for adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv som fastsat i EU-retten, er det op til medlemsstaterne at beslutte, om og hvordan et erhverv skal reguleres; dog må nationale regler om adgang til lovregulerede erhverv ikke udgøre en ubegrundet eller uforholdsmæssig hindring for udøvelsen af disse grundlæggende rettigheder. Kompetencen til at regulere adgangen til et erhverv skal udøves inden for rammerne af principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 ▌. Medlemsstaterne bør i deres vurdering tage hensyn til eventuelle skadelige virkninger, som regulering af bestemte erhverv kan have på udbuddet af færdigheder inden for nettonulindustrien, og bestræbe sig på at begrænse reguleringen på disse områder mest muligt.

(68)

Hvis de læringsprogrammer, som akademierne har udviklet, fører til udstedelse af eksamensbeviser, som kan være gavnlige , herunder for personer, der ønsker adgang til et lovreguleret erhverv, bør medlemsstaterne og arbejdsgiverne med henblik på at fremme mobiliteten inden for strategiske erhverv inden for nettonulindustrien godtage disse eksamensbeviser som tilstrækkelig dokumentation for de kundskaber, færdigheder og kompetencer, som de attesterer.

(68a)

Nettonulteknologiers bidrag til Unionens dekarboniseringsmål kan først materialiseres, når teknologierne implementeres. En sådan implementering vil sandsynligvis i et vist omfang ske i private husholdninger, men størstedelen af dekarboniseringen vil komme fra dekarbonisering af industriprocesser. Med henblik på at sikre, at der investeres i denne dekarbonisering i Unionen, hvilket er af central betydning for at sikre gode arbejdspladser og velstand i Unionen og for at opfylde Unionens dekarboniseringsmål, er det afgørende, at den bidrager til at forbedre investeringsklimaet for industrien i Unionen.

(69)

På EU-plan bør der oprettes en platform for nettonulteknologi i Europa bestående af medlemsstaterne og af Europa-Parlamentet og med Kommissionen som formand. Platformen for nettonulteknologi i Europa kan rådgive og bistå Kommissionen og medlemsstaterne i konkrete spørgsmål og fungere som et referenceorgan, hvor Kommissionen og medlemsstaterne koordinerer deres indsats og letter udvekslingen af oplysninger om spørgsmål, der vedrører denne forordning. I tillæg hertil bør platformen for nettonulteknologi i Europa også varetage de opgaver, der er beskrevet i de forskellige artikler i denne forordning, navnlig med hensyn til godkendelsesprocedurer, herunder kvikskranker, projekter inden for nettonulteknologi, koordinering af og adgang til finansiering, markedsadgang og færdigheder samt reguleringsmæssige sandkasser for innovative nettonulteknologier og andre innovative teknologier . Om nødvendigt skal platformen for nettonulteknologi i Europa kunne nedsætte stående eller midlertidige undergrupper og indbyde tredjeparter såsom eksperter eller repræsentanter fra nettonulindustrien.

(70)

Som led i industriplanen for den grønne pagt meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at indgå industripartnerskaber inden for nettonulteknologi. Samarbejde gennem sådanne partnerskaber vil formentlig fremme indførelsen af nettonulteknologi på verdensplan og støtte gensidigt forstærkende partnerskaber mellem Unionen og tredjelande, herunder bæredygtige investeringer og teknisk bistand . Industripartnerskaber inden for nettonulteknologi kan også bidrage til, at Unionens forsyning med nettonulteknologi og komponenterne heri diversificeres og gøres modstandsdygtige, og til at øge udvekslingen af oplysninger mellem Unionen og dens partnere om udviklingen af nettonulteknologi og bistå Unionens nettonulindustri med at få adgang til det globale marked for ren energi og samtidig understøtte spirende industrier inden for ren energiteknologi i tredjelande med klare komparative fordele. Kommissionen og medlemsstaterne bør inden for platformen for nettonulteknologi i Europa koordinere partnerskaberne og drøfte eksisterende relevante partnerskaber og processer såsom grønne partnerskaber, energidialoger og andre former for eksisterende bilaterale kontraktlige ordninger samt potentielle synergier med relevante medlemsstaters bilaterale aftaler med tredjelande. Aftaler med tredjelande, herunder netværksneutrale partnerskaber, bør afspejle centrale EU-værdier og -mål, navnlig med hensyn til at fremme arbejdstagerrettigheder og internationale miljøstandarder i disse lande. Desuden bør industripartnerskaber inden for nettonulteknologi sigte mod at bidrage til den industrielle omstilling i hele værdikæden for europæiske virksomheder og virksomheder i tredjelande, samtidig med at der sikres åbne markeder og fair handel.

(71)

Unionen bør sigte mod at diversificere international handel og investeringer i nettonulteknologi ved at indgå gensidigt forstærkende partnerskaber, der bygger på partnernes egne planer for bæredygtig udvikling og relevante miljømæssige standarder og menneskerettighedsstandarder og samtidig fremmer høje sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige standarder på verdensplan. Dette bør ske i tæt samarbejde og partnerskab med ligesindede land gennem eksisterende aftaler eller nye strategiske ordninger. Tilsvarende bør et stærkere internationalt samarbejde om en indsats på forsknings- og innovationsområdet med henblik på at udvikle og udbrede nettonulteknologi fortsættes i tæt samarbejde med partnerlandene på en åben og afbalanceret måde under behørig hensyntagen til Unionens strategiske interesser og behov.

(71a)

I sin tale om Unionens tilstand 2023 meddelte Kommissionens formand, at konkurrenceevnekontrollen vil blive foretaget af et uafhængigt udvalg. Dette arbejde bør baseres på et igangværende arbejde vedrørende den reguleringsmæssige byrde, der følger af EU-retten og national ret, og dens indvirkning på konkurrenceevnen for Unionens industri, herunder nettonulindustrier. For at lette dette arbejde oprettes der ved denne forordning et europæisk videnskabeligt rådgivende udvalg om revisions- og reguleringsbyrde. Det rådgivende udvalg bør udvikle videnskabsbaseret rådgivning om virkningen af regelbyrden i Unionen på grundlag af individuelle sager.

(72)

I tilfælde, hvor Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er tillagt beføjelse til vedtage retsakter under denne forordning, er det særlig vigtigt, at Kommissionen afholder relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (45). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(73)

I det omfang en af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende sådanne foranstaltninger ikke anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF .

(74)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens skala og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —