European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/4103

8.7.2024

Sag anlagt den 26. maj 2024 – ExactCut mod EUIPO (exactcut)

(Sag T-280/24)

(C/2024/4103)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: ExactCut s. r. o. (Brno, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat S. Hejdová)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket exactcut – registreringsansøgning nr. 18 846 758

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. marts 2024 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2240/2023-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Den anfægtede afgørelse omgøres, således at der foretages en behandling af varemærkeansøgning nr. 18 846 758 i forhold til samtlige ansøgte varer og tjenesteydelser, og det ansøgte varemærke offentligøres med hensyn til samtlige disse varer og tjenesteydelser.

EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

Tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, ligebehandlingsprincippet og retssikkerhedsprincippet (princippet om beskyttelse af den berettigede forventning) som omhandlet i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Manglende opfyldelse af forpligtelsen til at give en tilstrækkelig begrundelse som omhandlet i artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Forkert vurdering af de absolutte registreringshindringer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4103/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)