(1)

Den europæiske grønne pagt (25) er Europas strategi for bæredygtig vækst, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, konkurrencedygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi. Den fastsætter det ambitiøse mål om at sikre, at Unionen bliver det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den anerkender fordelene ved at investere i Unionens konkurrencedygtige bæredygtighed ved at opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Produkter spiller en central rolle i denne grønne omstilling. Idet det påpeges, at de nuværende produktionsprocesser og forbrugsmønstre fortsat er for lineære og afhænger af en produktion af nye materialer, der udvindes, handles og forarbejdes og i sidste ende bortskaffes som affald eller emissioner, fremhæver den grønne pagt det presserende behov for omstilling til en cirkulær økonomisk model og understreger de betydelige fremskridt, der fortsat skal gøres. Energieffektivitet udpeges endvidere som en prioritet for dekarboniseringen af energisektoren og for at nå klimamålene i 2030 og 2050.

(1)

Den europæiske grønne pagt (25) er Europas strategi for bæredygtig vækst, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, konkurrencedygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi og et miljø uden giftstoffer . Den fastsætter det ambitiøse mål om at sikre, at Unionen bliver det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den anerkender fordelene ved at investere i Unionens konkurrencedygtige bæredygtighed ved at opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Produkter spiller en central rolle i denne grønne omstilling. Idet det påpeges, at de nuværende produktionsprocesser og forbrugsmønstre fortsat er for lineære og afhænger af en produktion af nye materialer, der udvindes, handles og forarbejdes og i sidste ende bortskaffes som affald eller emissioner, fremhæver den grønne pagt det presserende behov for omstilling til en cirkulær økonomisk model og understreger de betydelige fremskridt, der fortsat skal gøres. Energieffektivitet udpeges endvidere som en prioritet for dekarboniseringen af energisektoren og for at nå klimamålene i 2030 og 2050.

(2)

For at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi udarbejdede Kommissionen en fremtidsorienteret dagsorden i sin handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (26) med det formål at gøre den lovgivningsmæssige ramme klar til en bæredygtig fremtid. Som beskrevet i denne plan er der på nuværende tidspunkt ikke noget omfattende sæt af krav, der skal sikre, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU's marked, bliver stadig mere bæredygtige og i stand til at klare en test af produkternes cirkulære egenskaber. Navnlig fremmer produktdesign ikke i tilstrækkelig grad bæredygtighed i hele livscyklussen. Som følge heraf udskiftes produkter ofte, hvilket indebærer et betydeligt energi- og ressourceforbrug med henblik på at producere og distribuere nye produkter og bortskaffe gamle produkter. Det er stadig for vanskeligt for erhvervsdrivende og borgere at træffe bæredygtige valg i forbindelse med produkter, da der mangler relevante oplysninger og økonomisk overkommelige muligheder for at gøre det. Dette fører til forspildte muligheder for bæredygtighed og værdibevarende aktiviteter, begrænset efterspørgsel efter sekundære materialer og hindringer for vedtagelsen af cirkulære forretningsmodeller.

(2)

For at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi udarbejdede Kommissionen en fremtidsorienteret dagsorden i sin handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (26) med det formål at gøre den lovgivningsmæssige ramme klar til en bæredygtig fremtid. Planen understreger, at den cirkulære økonomi vil give borgerne velfungerende og sikre produkter af høj kvalitet, som er effektive og prismæssigt overkommelige, holder længere og er udformet med henblik på genbrug, reparation og højkvalitetsgenanvendelse. Som beskrevet i denne plan er der på nuværende tidspunkt ikke noget samlet sæt af krav, der skal sikre, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU's marked, bliver stadig mere bæredygtige og i stand til at klare en test af produkternes cirkulære egenskaber. Navnlig fremmer produktdesign ikke i tilstrækkelig grad bæredygtighed i hele livscyklussen. Som følge heraf udskiftes produkter ofte, hvilket indebærer et betydeligt energi- og ressourceforbrug til at producere og distribuere nye produkter og bortskaffe gamle produkter. Det er stadig for vanskeligt for erhvervsdrivende og borgere at træffe bæredygtige valg i forbindelse med produkter, da der mangler relevante oplysninger og økonomisk overkommelige muligheder for at gøre det. Dette fører til forspildte muligheder for bæredygtighed og værdibevarende aktiviteter, begrænset efterspørgsel efter sekundære materialer og hindringer for vedtagelsen af cirkulære forretningsmodeller.

(3a)

Sikker og tilstrækkelig adgang til råstoffer af kritisk betydning er nøglen til en vellykket dobbelt omstilling på EU-plan, samtidig med at der sikres en konkurrencedygtig europæisk industri. Det er vigtigt, at der fastsættes omfattende oplysningskrav om materialer, herunder om råstoffer af kritisk betydning og om produkter, der markedsføres i Unionen, for at leve op til den tilgang, der er skitseret i Kommissionens meddelelse af 3. september 2020 om modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed  (1a) og i Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2021 om en europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning  (1b) .

(4)

I mangel af lovgivning på EU-plan er der allerede opstået divergerende nationale tilgange til forbedring af produkters miljømæssige bæredygtighed, lige fra oplysningskrav om varigheden af elektronisk udstyrs softwarekompatibilitet til indberetningsforpligtelser i forbindelse med håndtering af usolgte varige goder. Dette er et tegn på, at yderligere nationale bestræbelser på at nå de mål, der forfølges med denne forordning, sandsynligvis vil føre til yderligere fragmentering af det indre marked. For at sikre et velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau er der derfor behov for en lovgivningsmæssig ramme for gradvis indførelse af krav til miljøvenligt design af produkter. Ved at lade den tilgang til miljøvenligt design, der oprindeligt blev fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (29), finde anvendelse på det bredest mulige udvalg af produkter, vil nærværende forordning udgøre en sådan ramme.

(4)

I mangel af lovgivning på EU-plan er der allerede opstået divergerende nationale tilgange til forbedring af produkters miljømæssige bæredygtighed, lige fra oplysningskrav om varigheden af elektronisk udstyrs softwarekompatibilitet til indberetningsforpligtelser i forbindelse med håndtering af usolgte varige goder. Dette er et tegn på, at yderligere nationale bestræbelser på at nå de mål, der forfølges med denne forordning, sandsynligvis vil føre til yderligere fragmentering af det indre marked. For at sikre et velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau er der derfor behov for en ambitiøs lovgivningsmæssig ramme for gradvis indførelse af krav til miljøvenligt design af produkter. Ved at lade den tilgang til miljøvenligt design, der oprindeligt blev fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (29), finde anvendelse på det bredest mulige udvalg af produkter, vil nærværende forordning udgøre en sådan ramme.

(5)

Denne forordning vil bidrage til at gøre produkter egnede til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, nedbringe mængden af affald og sikre, at frontløberes resultater inden for bæredygtighed gradvist bliver normen. Den bør indeholde bestemmelser om fastsættelse af nye krav til miljøvenligt design for at forbedre produkternes holdbarhed, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder og reparationsmuligheder, forbedre mulighederne for renovering og vedligeholdelse, håndtere forekomsten af farlige kemikalier i produkter, øge deres energi- og ressourceeffektivitet, reducere deres forventede produktion af affaldsmaterialer og øge det genanvendte indhold i produkter, samtidig med at deres ydeevne og sikkerhed sikres, hvilket muliggør genfremstilling og højkvalitetsgenanvendelse og nedbringer CO2-fodaftryk og miljøaftryk.

(5)

Denne forordning vil støtte produktions- og forbrugsmønstre, der er i overensstemmelse med Unionens overordnede bæredygtighedsmål, herunder for klima, miljø, energi, ressourceanvendelse og biodiversitet, samtidig med at vi holder os inden for klodens begrænsninger, ved at fastlægge en retlig ramme, der bidrager til at muliggøre produkter , som er egnede til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, nedbringe mængden af affald og sikre, at frontløberes præstationer inden for bæredygtighed gradvist bliver normen. Den bør indeholde bestemmelser om fastsættelse af nye krav til miljøvenligt design for at forbedre produkternes holdbarhed, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder , genanvendelsesmuligheder og reparationsmuligheder, forbedre mulighederne for renovering og vedligeholdelse, håndtere forekomsten af farlige kemikalier i produkter, øge deres energi- og ressourceeffektivitet, reducere deres forventede produktion af affaldsmaterialer og øge det genanvendte indhold i produkter, samtidig med at deres ydeevne og sikkerhed sikres, hvilket muliggør genfremstilling og højkvalitetsgenanvendelse og nedbringer CO2-fodaftryk og miljøaftryk.

(5a)

Praksisser, som gør produkter forældede eller ikkefunktionelle for tidligt, påvirker forbrugerne negativt og har en negativ indvirkning på miljøet på grund af den øgede materialeanvendelse i vores økonomi. For at sikre, at produkter har en lang levetid for forbrugerne, for at reducere affaldsproduktionen og for at bidrage til bæredygtigt forbrug, bør denne forordning imødegå sådanne praksisser, navnlig når de er et resultat af fabrikanternes designvalg, når softwareopdateringer eller tilbehør ikke leveres inden for et passende tidsrum, eller når et produkts funktionalitet er begrænset, når forbrugerne anvender forbrugsvarer, reservedele eller tilbehør, der ikke leveres af den oprindelige fabrikant. Da reparationsmuligheder er en hjørnesten i en lang levetid for produkter, bør forordningen også sikre, at adskillelse af nøglekomponenter ikke forhindres, og at adgangen til reparationsoplysninger og reservedele ikke er begrænset til autoriserede reparatører.

(6)

Europa-Parlamentet bifaldt i sin beslutning af 25. november 2020"På vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere" (30) fremme af holdbare produkter, der er lettere at reparere, genbruge og genanvende. I sin rapport om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, der blev vedtaget den 16. februar 2021 (31), godkendte Europa-Parlamentet endvidere den dagsorden, som Kommissionen havde fremlagt i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og fandt, at omstillingen til en cirkulær økonomi kan levere løsninger til at håndtere de nuværende miljømæssige udfordringer og den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har medført. I sine konklusioner "hen imod en cirkulær og grøn genopretning", der blev vedtaget den 11. december 2020 (32), glædede Rådet sig endvidere over Kommissionens bebudede hensigt om at forelægge lovgivningsforslag til en omfattende og integreret politisk ramme for bæredygtige produkter, der fremmer klimaneutralitet, energi- og ressourceeffektivitet og en ugiftig cirkulær økonomi, beskytter folkesundheden og biodiversiteten samt styrker og beskytter forbrugere og offentlige indkøbere.

(6)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 25. november 2020 "På vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere (30) til fastlæggelse af en korrekt ramme for at sikre fremstillingen af holdbare produkter, der er lettere at reparere, genbruge og genanvende , samtidig med at forbrugerne gives øgede rettigheder, bl.a. gennem oplysningskrav og længere lovbestemte garantiperioder . I sin betænkning om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, der blev vedtaget den 16. februar 2021 (31), understregede Europa-Parlamentet , at bæredygtige, cirkulære , sikre og giftfri produkter og materialer bør være reglen og ikke undtagelsen på EU-markedet og bør anses for at være det normale valg, som er attraktivt, prismæssigt overkommeligt og tilgængeligt for alle forbrugere. Europa-Parlamentet opfordrede også til, at Unionen skulle fastsætte bindende mål for en betydelig reduktion af Unionens materiale- og forbrugsfodaftryk. Parlamentet mente, at omstillingen til en cirkulær økonomi kan levere løsninger til at håndtere de aktuelle miljømæssige udfordringer og den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har medført. I sine konklusioner "Hen imod en cirkulær og grøn genopretning", der blev vedtaget den 11. december 2020 (32), glædede Rådet sig endvidere over Kommissionens bebudede hensigt om at forelægge lovgivningsforslag til en omfattende og integreret politisk ramme for bæredygtige produkter, der fremmer klimaneutralitet, energi- og ressourceeffektivitet og en giftfri cirkulær økonomi, beskytter folkesundheden og biodiversiteten samt styrker og beskytter forbrugere og offentlige indkøbere.

(8)

Denne forordning bør også bidrage til at nå Unionens bredere miljømål. Det 8. miljøhandlingsprogram (38) forankrer Unionens mål om at holde sig inden for klodens begrænsninger i en retlig ramme og fastlægger grundforudsætninger for at nå de prioriterede mål, herunder overgangen til en giftfri cirkulær økonomi. I den europæiske grønne pagt opfordres Unionen også til bedre at overvåge, rapportere, forebygge og afhjælpe forurening af luft, vand, jord og forbrugerprodukter. Dette betyder, at kemikalier, materialer og produkter skal være så sikre og bæredygtige som muligt i udformningen og i løbet af deres livscyklus, hvilket fører til ugiftige materialecyklusser (39). Desuden anerkender både den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi, at Unionens indre marked er en kritisk masse, der kan påvirke globale standarder for produkters bæredygtighed og produktdesign. Denne forordning bør derfor spille en væsentlig rolle med hensyn til at nå flere af de mål, der er fastsat i De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling "Ansvarligt forbrug og produktion" (40), både inden for og uden for Unionen.

(8)

Denne forordning bør også bidrage til at nå Unionens bredere miljømål. Det 8. miljøhandlingsprogram (38) forankrer Unionens mål om at holde sig inden for klodens begrænsninger i en retlig ramme og fastlægger grundforudsætninger for at nå de prioriterede mål, herunder overgangen til en giftfri cirkulær økonomi. I den europæiske grønne pagt opfordres Unionen også til bedre at overvåge, rapportere om, forebygge og afhjælpe forurening af luft, vand, jord og forbrugerprodukter. Dette betyder, at kemikalier, materialer og produkter skal være eller blive sikre og bæredygtige i deres udformning og i løbet af deres livscyklus, hvilket fører til giftfri materialecyklusser (39). Desuden anerkendes det både i den europæiske grønne pagt og i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, at Unionens indre marked udgør en kritisk masse, der kan påvirke globale standarder for produkters bæredygtighed og produktdesign. Denne forordning bør derfor spille en væsentlig rolle med hensyn til at nå flere af de mål, der er fastsat i De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling "Ansvarligt forbrug og produktion" (40), både i og uden for Unionen.

(12a)

Genbrugssektoren spiller en særlig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, bl.a. i udviklingen af nye cirkulære forretningsmodeller. På grund af de særlige forhold i denne sektor, som er baseret på at forlænge et produkts levetid og undgå, at det bliver til affald, bør brugte produkter, navnlig produkter, der moderniseres eller repareres, og som har oprindelse i Unionen, ikke betragtes som nye produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug, og bør derfor ikke skulle opfylde kravene til miljøvenligt design. Brugte produkter, der importeres fra tredjelande, bør opfylde kravene til miljøvenligt design, men det bør være muligt at undtage dem, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

(13)

For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre produkternes frie bevægelighed i det indre marked bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte krav til miljøvenligt design. Disse krav til miljøvenligt design bør i princippet gælde for specifikke produktgrupper såsom vaskemaskiner eller vaskemaskiner og vaske/tørremaskiner. For at gøre kravene til miljøvenligt design så effektive som muligt og for effektivt at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør det også være muligt at fastsætte ét eller flere horisontale krav til miljøvenligt design for en bredere vifte af produktgrupper såsom elektroniske apparater eller tekstiler. Der bør fastsættes horisontale krav til miljøvenligt design, hvis de tekniske ligheder mellem produktgrupperne gør det muligt at forbedre deres miljømæssige bæredygtighed på grundlag af de samme krav.

(13)

For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre produkternes frie bevægelighed på det indre marked bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte krav til miljøvenligt design. Disse krav til miljøvenligt design bør i princippet gælde for specifikke produktgrupper såsom vaskemaskiner eller vaskemaskiner og vaske/tørremaskiner. For at gøre kravene til miljøvenligt design så effektive som muligt og for effektivt at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør det også være muligt at fastsætte ét eller flere horisontale krav til miljøvenligt design for en bredere vifte af produktgrupper såsom elektroniske apparater eller tekstiler. Der bør fastsættes horisontale krav til miljøvenligt design, hvis de tekniske ligheder mellem produktgrupperne gør det muligt at forbedre deres miljømæssige bæredygtighed på grundlag af de samme krav. Det er vigtigt, at der udvikles horisontale krav, navnlig vedrørende holdbarhed og reparationsmuligheder. De erhvervsdrivende bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig nye krav til miljøvenligt design. Disse horisontale krav bør tage hensyn til potentielle miljøfordele, der udspringer af brugen af en universaloplader til flere produkter. Derfor bør der stilles krav om, at produktgrupper med tekniske ligheder udstyres med universalopladere.

(14)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte krav, der er relevante for de omfattede produktgrupper, bør kravene til miljøvenligt design omfatte krav til ydeevne og oplysninger. Disse krav bør anvendes til at forbedre aspekter vedrørende produkter, der er relevante for miljømæssig bæredygtighed, såsom energieffektivitet, holdbarhed, reparationsmuligheder og CO2-fodaftryk og miljøaftryk. Kravene til miljøvenligt design bør være gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og i overensstemmelse med internationale handelsregler.

(14)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte krav, der er relevante for de omfattede produktgrupper, bør kravene til miljøvenligt design omfatte krav til ydeevne og oplysninger. Disse krav bør anvendes til at forbedre relevante produktaspekter vedrørende miljømæssig bæredygtighed, såsom energieffektivitet, holdbarhed, reparationsmuligheder , genanvendelsesmuligheder, genbrugsmuligheder og CO2-fodaftryk og miljøaftryk. Kravene til miljøvenligt design bør være gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og i overensstemmelse med internationale handelsregler. Disse krav bør også baseres på de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, og ved fastsættelsen af dem bør Kommissionen tage hensyn til Unionens mål på klima-, miljø- og biodiversitets-, energieffektivitets- og ressourcesikkerhedsområdet. Sådanne krav bør bidrage til at mindske Unionens miljø-, materiale- og forbrugsfodaftryk for så hurtigt som muligt at bringe dem inden for klodens begrænsninger.

(15)

Når Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt om fastsættelse af krav til miljøvenligt design for en given produktgruppe, bør medlemsstaterne for at sikre, at det indre marked fungerer, ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale krav til ydeevne på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte ydeevnekrav, og ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale oplysningskrav på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte oplysningskrav. For at sikre at det indre marked fungerer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte, at der ikke er behov for krav til miljøvenligt design i form af ydeevnekrav og/eller i form af oplysningskrav i forbindelse med en specifik produktparameter.

(15)

Når Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt om fastsættelse af krav til miljøvenligt design for en given produktgruppe, bør medlemsstaterne for at sikre, at det indre marked fungerer, ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale krav til ydeevne på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte ydeevnekrav, og ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale oplysningskrav på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte oplysningskrav. For at sikre at det indre marked fungerer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte, at der ikke er behov for krav til miljøvenligt design i form af ydeevnekrav og/eller i form af oplysningskrav i forbindelse med en specifik produktparameter. Det er vigtigt, at Kommissionen behørigt begrunder sin beslutning, når den beslutter ikke at fastsætte ydeevne- eller oplysningskrav.

(17)

For at undgå dobbeltarbejde og regelbyrde bør der sikres overensstemmelse mellem denne forordning og de krav, der er fastsat i eller følger af anden EU-lovgivning, navnlig produkt-, kemikalie- og affaldslovgivningen (51). Eksistensen af beføjelser i henhold til anden EU-lovgivning til at fastsætte krav med samme eller lignende virkninger som kravene i denne forordning begrænser imidlertid ikke beføjelserne i denne forordning, medmindre det er specificeret i denne forordning.

(17)

Der bør sikres overensstemmelse mellem denne forordning og de krav, der er fastsat i eller følger af anden EU-lovgivning, navnlig produkt-, kemikalie- , emballage- og affaldslovgivningen (51). Eksistensen af beføjelser i henhold til anden EU-lovgivning til at fastsætte krav med samme eller lignende virkninger som kravene i denne forordning begrænser imidlertid ikke beføjelserne i denne forordning, medmindre det er specificeret i denne forordning.

(19)

For at tage hensyn til produktmangfoldigheden bør Kommissionen udvælge metoder til at vurdere fastsættelsen af kravene til miljøvenligt design og i givet fald videreudvikle dem på grundlag af produktets art, dets mest relevante aspekter og dets virkninger i løbet af dets livscyklus. I den forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til sine erfaringer med at vurdere fastsættelsen af krav i henhold til direktiv 2009/125/EF og de fortsatte bestræbelser på at udvikle og forbedre videnskabeligt baserede vurderingsværktøjer såsom ajourføringen af metoden for miljøvenligt design af energirelaterede produkter og metoden vedrørende produkters miljøaftryk, der er fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 (56), herunder for så vidt angår midlertidig CO2-lagring, samt internationale og europæiske standardiseringsorganisationers udvikling af standarder, herunder om energirelaterede produkters materialeeffektivitet. Med udgangspunkt i disse værktøjer og ved hjælp af målrettede undersøgelser, når det er nødvendigt, bør Kommissionen yderligere styrke aspekter vedrørende cirkularitet (såsom holdbarhed, reparationsmuligheder, herunder bedømmelse af reparationsmuligheder, identifikation af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse) i forbindelse med vurderingen af produkter og udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design og bør udvikle nye metoder eller værktøjer, hvor det er relevant. Der kan også være behov for nye tilgange til udarbejdelse af obligatoriske kriterier for offentlige indkøb og forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

(19)

For at tage hensyn til produktmangfoldigheden bør Kommissionen udvælge metoder til at vurdere fastsættelsen af kravene til miljøvenligt design og i givet fald videreudvikle dem på grundlag af produktets art, dets mest relevante aspekter og dets virkninger i løbet af dets livscyklus. I den forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til sine erfaringer med at vurdere fastsættelsen af krav i henhold til direktiv 2009/125/EF og de fortsatte bestræbelser på at udvikle og forbedre videnskabeligt baserede vurderingsværktøjer såsom ajourføringen af metoden for miljøvenligt design af energirelaterede produkter og metoden vedrørende produkters miljøaftryk, der er fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 (56), herunder for så vidt angår midlertidig CO2-lagring, samt internationale og europæiske standardiseringsorganisationers udvikling af standarder, herunder om energirelaterede produkters materialeeffektivitet og elektroindustriområdet . Med udgangspunkt i disse værktøjer og ved hjælp af målrettede undersøgelser, når det er nødvendigt, bør Kommissionen yderligere styrke aspekter vedrørende cirkularitet (såsom holdbarhed, reparationsmuligheder, herunder scoring af reparationsmuligheder, genanvendelsesmuligheder, genbrugsmuligheder, identifikation af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse) i forbindelse med vurderingen af produkter i overensstemmelse med en livscyklustilgang med henblik på udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design og bør udvikle nye metoder eller værktøjer, hvor det er relevant. Der kan også være behov for nye tilgange til udarbejdelse af obligatoriske kriterier for offentlige indkøb og forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

(20)

Ydeevnekrav bør vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for det pågældende produkt, for hvilket der er identificeret potentiale for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed. Sådanne krav kan omfatte minimums- eller maksimumsniveauer for ydeevne i forhold til produktparameteren, ikkekvantitative krav, der har til formål at forbedre ydeevnen i forhold til produktparameteren eller krav vedrørende et produkts funktionelle ydeevne for at sikre, at de valgte ydeevnekrav ikke har en negativ indvirkning på produktets evne til at udføre den funktion, som det er designet og markedsført til. Hvad angår minimums- eller maksimumsniveauer kan de f.eks. tage form af en begrænsning af energiforbruget i brugsfasen eller af mængden af et givet materiale, der indgår i produktet, et krav om minimumsmængder af genanvendt indhold eller en begrænsning af en specifik miljøindvirkningskategori eller en aggregering af alle relevante miljøindvirkninger. Forbud mod en specifik teknisk løsning, der er skadelig for produktets reparationsmuligheder, er et eksempel på et ikkekvantitativt krav. Ydeevnekravene vil blive anvendt til at sikre, at de produkter, der klarer sig dårligst, fjernes fra markedet, hvis dette er nødvendigt for at bidrage til forordningens mål om miljømæssig bæredygtighed.

(20)

Ydeevnekrav bør vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for det pågældende produkt, for hvilket der er identificeret potentiale for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed. Sådanne krav kan omfatte minimums- eller maksimumsniveauer for ydeevne i forhold til produktparameteren, ikkekvantitative krav, der har til formål at forbedre ydeevnen i forhold til produktparameteren eller krav vedrørende et produkts funktionelle ydeevne for at sikre, at de valgte ydeevnekrav ikke har en negativ indvirkning på produktets evne til at udføre den funktion, som det er designet og markedsført til. Hvad angår minimums- eller maksimumsniveauer kan de f.eks. tage form af en begrænsning af energiforbruget i brugsfasen eller af mængden af et givet materiale, der indgår i produktet, et krav om minimumsmængder af genanvendt indhold , under hensyntagen til tilgængeligheden af genanvendelsesmaterialer, eller en begrænsning af en specifik miljøindvirkningskategori eller en aggregering af alle relevante miljøindvirkninger. Forbud mod en specifik teknisk løsning, der er skadelig for produktets reparationsmuligheder, er et eksempel på et ikkekvantitativt krav. Ydeevnekravene vil blive anvendt til at sikre, at de produkter, der klarer sig dårligst, fjernes fra markedet og til gradvist at gå over til de produkter, der klarer sig bedst , hvis dette er nødvendigt for at bidrage til forordningens mål om miljømæssig bæredygtighed. Denne forordning bør også tage hensyn til anvendelsen af fornyelige materialer fra bæredygtige kilder i produkter og sætte ind over for frigivelse af nano- og mikroplast i naturen.

(22)

Kemisk sikkerhed er et anerkendt element i produkters bæredygtighed. Det er baseret på kemikaliers iboende sundheds- eller miljørisici i kombination med specifik eller generisk eksponering og er omfattet af kemikalielovgivningen, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (58), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (59), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 (60), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (62). Denne forordning bør ikke gøre det muligt at begrænse stoffer baseret på kemisk sikkerhed, som det er tilfældet i henhold til anden EU-lovgivning. På samme måde bør denne forordning ikke gøre det muligt at begrænse stoffer af hensyn til fødevaresikkerheden. EU-lovgivningen om kemikalier og fødevarer giver imidlertid ikke mulighed for gennem begrænsninger af visse stoffer at håndtere indvirkninger på bæredygtighed, der ikke vedrører kemisk sikkerhed eller fødevaresikkerhed. For at overvinde denne begrænsning bør denne forordning på visse betingelser tillade begrænsning , primært af andre årsager end kemisk sikkerhed eller fødevaresikkerhed, af stoffer, der er til stede i produkter eller anvendes i deres fremstillingsprocesser , og som har en negativ indvirkning på produkternes bæredygtighed. Denne forordning bør heller ikke føre til overlapning eller erstatning af begrænsninger for stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (63), som har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet, herunder miljørigtig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. (61)

(22)

Kemisk sikkerhed er et anerkendt element i produkters bæredygtighed. Den er baseret på kemikaliers iboende sundheds- eller miljørisici i kombination med specifik eller generisk eksponering og er omfattet af kemikalielovgivningen, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (58), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (59), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 (60), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 (61) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (62). Denne forordning bør ikke gøre det muligt at begrænse stoffer baseret på kemisk sikkerhed, som det er tilfældet i henhold til anden EU-lovgivning , medmindre der er en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet som følge af anvendelsen af et stof, der er til stede i produktet eller produktkomponenten, når det/den markedsføres, eller i de efterfølgende faser af dets/dens livscyklus . Denne forordning bør ikke gøre det muligt at begrænse stoffer af hensyn til fødevaresikkerheden. EU-lovgivningen om kemikalier og fødevarer giver imidlertid ikke mulighed for gennem begrænsninger af visse stoffer at håndtere indvirkninger på bæredygtighed, der ikke vedrører kemisk sikkerhed eller fødevaresikkerhed. For at overvinde denne begrænsning bør denne forordning på visse betingelser tillade begrænsning af stoffer, som er til stede i produkter, og som har en negativ indvirkning på produkternes bæredygtighed. Denne forordning bør komplementere, hvor det er nødvendigt, men ikke føre til overlapning med eller erstatning af begrænsninger for stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (63), som har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet, herunder miljørigtig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr.

(23)

For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør oplysningskravene vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for produktaspektet, såsom produktets miljøaftryk eller dets holdbarhed. Det kan kræves, at fabrikanten stiller oplysninger om produktets ydeevne til rådighed i forhold til en udvalgt produktparameter eller andre oplysninger, der kan påvirke den måde, hvorpå produktet håndteres af andre parter end fabrikanten, for at forbedre ydeevnen i forhold til en sådan parameter. Sådanne oplysningskrav bør fastsættes enten som supplement til eller i stedet for ydeevnekrav for samme produktparameter, alt efter hvad der er relevant. Hvis en delegeret retsakt indeholder oplysningskrav, bør den angive metoden til at gøre de krævede oplysninger tilgængelige, f.eks. på et websted med fri adgang, produktpas eller produktmærkning. Oplysningskrav er nødvendige for at bevirke den adfærdsændring, der er nødvendig for at sikre, at målene om miljømæssig bæredygtighed i denne forordning nås. Ved at skabe et solidt grundlag for, at indkøbere og offentlige myndigheder kan sammenligne produkter på grundlag af deres miljømæssige bæredygtighed, forventes oplysningskravene at få forbrugerne og de offentlige myndigheder til at træffe mere bæredygtige valg.

(23)

For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør oplysningskravene vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for produktaspektet, såsom produktets miljø- og CO2-fodaftryk og dets holdbarhed. Det bør kræves, at fabrikanten stiller oplysninger om produktets ydeevne til rådighed i forhold til en udvalgt produktparameter eller andre oplysninger, der kan påvirke den måde, hvorpå produktet håndteres af andre parter end fabrikanten, for at forbedre ydeevnen i forhold til en sådan parameter. Sådanne oplysningskrav bør fastsættes enten som supplement til eller i stedet for ydeevnekrav for samme produktparameter, alt efter hvad der er relevant. Det er vigtigt, at Kommissionen behørigt begrunder sin beslutning om kun at fastsætte oplysningskrav i stedet for ydeevnekrav. Hvis en delegeret retsakt indeholder oplysningskrav, bør den angive metoden til at gøre de krævede oplysninger let tilgængelige, f.eks. på et websted med fri adgang, produktpas eller produktmærkning. Væsentlige oplysninger om slutbrugernes sundhed, sikkerhed og rettigheder bør altid gives til forbrugerne ved hjælp af fysiske midler og være tilgængelige via en databærer, der er indeholdt i produktet. Oplysningskrav er nødvendige for at bevirke den adfærdsændring, der er nødvendig for at sikre, at målene om miljømæssig bæredygtighed i denne forordning nås. Forbrugeren bør forud for køb af produktet gives oplysninger, som er relevante for en informeret købsbeslutning. Ved at skabe et solidt grundlag for, at indkøbere og offentlige myndigheder kan sammenligne produkter på grundlag af deres miljømæssige bæredygtighed, forventes oplysningskravene at få forbrugerne og de offentlige myndigheder til at træffe mere bæredygtige valg.

(24)

Hvis delegerede retsakter omfatter oplysningskrav, kan de desuden fastsætte ydeevneklasser i forbindelse med en eller flere relevante produktparametre for at lette sammenligningen mellem produkter på grundlag af denne parameter. Ydeevneklasser bør gøre det muligt at differentiere produkter på grundlag af deres relative bæredygtighed og kan anvendes af både forbrugere og offentlige myndigheder. De har som sådan til formål at lede markedet i retning af mere bæredygtige produkter.

(24)

Hvis delegerede retsakter omfatter oplysningskrav, kan de desuden fastsætte ydeevneklasser i forbindelse med en eller flere relevante produktparametre for at lette sammenligningen mellem produkter på grundlag af denne parameter. Ydeevneklasser bør gøre det muligt at differentiere produkter på grundlag af deres relative bæredygtighed og kan anvendes af både forbrugere og offentlige myndigheder. De har som sådan til formål at lede markedet i retning af mere bæredygtige produkter uden at kompromittere funktionsevnen . Da oplysningskrav vedrørende produkters holdbarhed og reparationsmuligheder spiller en central rolle for forbrugere, der engagerer sig i bæredygtige forbrugsmønstre, bør denne forordning gøre det muligt at fastsætte en score for reparationsmuligheder.

(26)

Oplysningskravene i denne forordning bør omfatte kravet om at stille et produktpas til rådighed. Produktpasset er et vigtigt redskab til at stille oplysninger til rådighed for aktører i hele værdikæden, og tilgængeligheden af et produktpas bør i væsentlig grad forbedre et produkts end-to-end-sporbarhed i hele værdikæden. Produktpasset bør bl.a. hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg ved at forbedre deres adgang til for dem relevant produktinformation , gøre det muligt for erhvervsdrivende og andre aktører i værdikæden såsom reparatører eller genvindingsvirksomheder at få adgang til relevante oplysninger og sætte de kompetente nationale myndigheder i stand til at udføre deres opgaver. Med henblik herpå bør produktpasset ikke erstatte, men supplere ikke-digitale former for overførsel af oplysninger, såsom oplysninger i produktvejledningen eller på et mærke . Det bør desuden være muligt at anvende produktpasset til oplysninger om andre aspekter vedrørende bæredygtighed, der gælder for den relevante produktgruppe i henhold til anden EU-lovgivning.

(26)

Oplysningskravene i denne forordning bør omfatte kravet om at stille et produktpas til rådighed. Produktpasset er et vigtigt redskab til at stille oplysninger til rådighed for aktører i hele værdikæden, og tilgængeligheden af et produktpas bør i væsentlig grad forbedre et produkts end-to-end-sporbarhed i hele værdikæden. Produktpasset bør bl.a. hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg ved at forbedre deres adgang til relevante produkter , gøre det muligt for erhvervsdrivende og andre aktører i værdikæden såsom professionelle reparatører , selvstændige erhvervsdrivende, renoveringsvirksomheder eller genvindingsvirksomheder at få adgang til relevante oplysninger og sætte de kompetente nationale myndigheder i stand til at udføre deres opgaver , uden at beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger bringes i fare . Med henblik herpå bør produktpasset ikke erstatte, men supplere ikke-digitale former for overførsel af oplysninger, såsom oplysninger i produktvejledningen eller på mærket . Det bør desuden være muligt at anvende produktpasset til oplysninger om andre aspekter vedrørende bæredygtighed, der gælder for den relevante produktgruppe i henhold til anden EU-lovgivning.

(27)

For at tage hensyn til produktets art og marked bør de oplysninger, der skal indgå i produktpasset, undersøges nøje fra sag til sag ved udarbejdelsen af produktspecifikke regler. For at optimere adgangen til de deraf følgende oplysninger og samtidig beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder er det nødvendigt at udforme og gennemføre produktpasset på en måde, der giver differentieret adgang til de oplysninger, der indgår i produktpasset, afhængigt af typen af oplysninger og typen af interessenter. For at undgå omkostninger for virksomheder og offentligheden, som ikke står i rimeligt forhold til de bredere fordele, bør produktpasset ligeledes være specifikt for produktet, partiet eller produktmodellen, afhængigt af f.eks. værdikædens kompleksitet og de pågældende produkters størrelse, art eller virkninger.

(27)

For at tage hensyn til produktets art og marked bør de oplysninger, der skal indgå i produktpasset, undersøges nøje fra sag til sag ved udarbejdelsen af produktspecifikke regler , idet der tages hensyn til tilfælde med unikke produkter og beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger . For at optimere adgangen til de deraf følgende oplysninger og samtidig beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder er det nødvendigt at udforme og gennemføre produktpasset på en måde, der giver differentieret adgang til de oplysninger, der indgår i produktpasset, afhængigt af typen af oplysninger og typen af interessenter. For at undgå omkostninger for virksomheder og offentligheden, som ikke står i rimeligt forhold til de bredere fordele, bør produktpasset ligeledes være specifikt for produktet, partiet eller produktmodellen, afhængigt af f.eks. værdikædens kompleksitet og de pågældende produkters størrelse, art eller virkninger. Produktpasset bør som minimum være tilgængeligt i et konkret produkts forventede levetid, men med en tilstrækkelig margen til at sikre, at produktpasset er tilgængeligt i tilfælde, hvor produktet holder længere end forventet.

(28)

For at sikre interoperabilitet bør typerne af tilladte databærere præciseres. Af samme grund bør databæreren og den entydige produktidentifikator frigives i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at ændre denne forordning ved at erstatte eller tilføje standarder, ud fra hvilke databæreren og de entydige identifikatorer kan frigives, i lyset af den tekniske eller videnskabelige udvikling. Dette skulle sikre, at oplysningerne i produktpasset kan registreres og overføres af alle erhvervsdrivende, samt sikre, at den entydige identifikator er kompatibel med eksterne komponenter såsom scanningsudstyr.

(28)

For at sikre interoperabilitet bør typerne af tilladte databærere præciseres. Af samme grund bør databæreren og den entydige produktidentifikator frigives i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Dataene bør kunne overføres gennem et åbent, interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at ændre denne forordning ved at erstatte eller tilføje standarder, ud fra hvilke databæreren og de entydige identifikatorer kan frigives, i lyset af den tekniske eller videnskabelige udvikling. Dette skulle sikre, at oplysningerne i produktpasset kan registreres og overføres af alle erhvervsdrivende, samt sikre, at den entydige identifikator er kompatibel med eksterne komponenter såsom scanningsudstyr.

(29)

For ikke unødigt at forsinke fastlæggelsen af andre krav til miljøvenligt design end til produktpasset eller for at sikre, at produktpas kan gennemføres effektivt, bør Kommissionen have mulighed for at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis der ikke foreligger tekniske specifikationer i forbindelse med de væsentlige krav til produktpassets tekniske udformning og funktion. For at undgå unødvendige administrative byrder for erhvervsdrivende bør Kommissionen ligeledes have mulighed for at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis anden EU-lovgivning allerede omfatter et system til digital levering af produktoplysninger, der gør det muligt for aktører i hele værdikæden at få adgang til relevante produktoplysninger og lette de kompetente nationale myndigheders kontrol af produktoverensstemmelse. Disse undtagelser bør regelmæssigt tages op til revision under hensyntagen til yderligere tilgængelighed af tekniske specifikationer.

(29)

For ikke unødigt at forsinke fastlæggelsen af andre krav til miljøvenligt design end til produktpasset eller for at sikre, at produktpas kan gennemføres effektivt, bør Kommissionen have mulighed for at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis der ikke foreligger tekniske specifikationer i forbindelse med de væsentlige krav til produktpassets tekniske udformning og funktion. For at undgå unødvendige administrative byrder for erhvervsdrivende bør Kommissionen ligeledes have mulighed for undtagelsesvist at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis anden EU-lovgivning allerede omfatter et system til digital levering af produktoplysninger, der gør det muligt for aktører i hele værdikæden at få adgang til relevante produktoplysninger og lette de kompetente nationale myndigheders kontrol af produktoverensstemmelse. Disse undtagelser bør regelmæssigt tages op til revision under hensyntagen til yderligere tilgængelighed af tekniske specifikationer og ophøre, når det er muligt .

(33)

For at sikre en effektiv indførelse af produktpasset bør den tekniske udformning, datakravene og anvendelsen af produktpasset overholde en række væsentlige tekniske krav. Sådanne krav bør danne grundlag for en konsekvent anvendelse af produktpasset på tværs af sektorer. Der bør fastsættes tekniske specifikationer for at sikre en effektiv gennemførelse af disse væsentlige krav, enten i form af harmoniserede standarder, hvortil der henvises i EU-Tidende, eller, som en alternativ mulighed, fælles specifikationer vedtaget af Kommissionen. Den tekniske udformning bør sikre, at produktpasset giver adgang til data på en sikker måde under overholdelse af reglerne om privatlivets fred. Det digitale produktpas vil blive udviklet i en åben dialog med internationale partnere for at tage hensyn til deres synspunkter ved udviklingen af de tekniske specifikationer og sikre, at specifikationerne bidrager til at fjerne handelshindringer for grønnere produkter og lavere omkostninger til bæredygtige investeringer, markedsføring og overholdelse. Tekniske specifikationer og krav vedrørende sporbarhed i hele værdikæden bør med henblik på at muliggøre deres effektive gennemførelse så vidt muligt udvikles på grundlag af en konsensusbaseret tilgang og inddragelse, accept og effektivt samarbejde mellem en række forskellige aktører, herunder standardiseringsorganer, erhvervssammenslutninger, forbrugerorganisationer, eksperter, ngo'er og internationale partnere, herunder udviklingsøkonomier.

(33)

For at sikre en effektiv indførelse af produktpasset bør den tekniske udformning, datakravene og anvendelsen af produktpasset overholde en række væsentlige tekniske krav. Sådanne krav bør danne grundlag for en ensartet anvendelse af produktpasset på tværs af sektorer. Der bør fastsættes tekniske specifikationer for at sikre en effektiv gennemførelse af disse væsentlige krav, enten i form af harmoniserede standarder, der gengives i EU-Tidende, eller, som en alternativ mulighed, fælles specifikationer vedtaget af Kommissionen. Den tekniske udformning bør sikre, at produktpasset giver adgang til data på en sikker måde under overholdelse af reglerne om privatlivets fred. Det digitale produktpas vil blive udviklet i en åben dialog med internationale partnere for at tage hensyn til deres synspunkter ved udviklingen af de tekniske specifikationer og sikre, at specifikationerne bidrager til at fjerne handelshindringer for grønnere produkter med længere levetid og cirkularitet, lavere omkostninger til bæredygtige investeringer, markedsføring og overholdelse og understøtter innovation . Tekniske specifikationer og krav vedrørende sporbarhed i hele værdikæden bør med henblik på at muliggøre deres effektive gennemførelse så vidt muligt udvikles på grundlag af en konsensusbaseret tilgang og inddragelse, accept og effektivt samarbejde mellem en række forskellige aktører, herunder standardiseringsorganer, erhvervssammenslutninger, startupvirksomheder, forbrugerorganisationer, eksperter, NGO'er og internationale partnere, herunder udviklingsøkonomier.

(35)

Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør overholde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Medlemsstaternes kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (66). Kommissionens behandling af personoplysninger bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (67).

(35)

Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør overholde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Medlemsstaternes kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (66) , idet opmærksomheden navnlig rettes mod principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger . Kommissionens behandling af personoplysninger bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (67). Slutbrugernes personoplysninger bør ikke lagres i det digitale produktpas.

(39)

For at tilskynde forbrugerne til mere bæredygtige valg bør mærker, når de kræves i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, give oplysninger, der gør det muligt at foretage en effektiv sammenligning af produkter, f.eks. ved at angive ydeevneklasser. Navnlig for forbrugerne kan fysiske mærker være en yderligere informationskilde på salgsstedet. De kan give forbrugerne et hurtigt visuelt grundlag for at skelne mellem produkter på grundlag af deres ydeevne i forhold til en specifik produktparameter eller et sæt produktparametre. De bør, hvor det er relevant, også gøre det muligt at få adgang til yderligere oplysninger ved at angive specifikke referencer såsom webstedsadresser, dynamiske QR-koder, links til onlinemærker eller andre passende forbrugerorienterede midler. Kommissionen bør i den relevante delegerede retsakt fastsætte den mest effektive måde at vise sådanne mærker på, herunder i tilfælde af onlinesalg, under hensyntagen til konsekvenserne for kunder og erhvervsdrivende og de pågældende produkters karakteristika. Kommissionen kan også kræve, at mærket trykkes på produktets emballage.

(39)

For at tilskynde forbrugerne til bæredygtige valg bør mærker, når de kræves i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, give klare og let forståelige oplysninger, der gør det muligt at foretage en effektiv sammenligning af produkter, f.eks. ved at angive ydeevneklasser. Navnlig for forbrugerne kan fysiske mærker være en yderligere informationskilde på salgsstedet. De kan give forbrugerne et hurtigt visuelt grundlag for at skelne mellem produkter på grundlag af deres ydeevne i forhold til en specifik produktparameter eller et sæt produktparametre. De bør, hvor det er relevant, også gøre det muligt at få adgang til yderligere oplysninger ved at angive specifikke referencer såsom webstedsadresser, dynamiske QR-koder, links til onlinemærker eller andre passende forbrugerorienterede midler. Kommissionen bør i den relevante delegerede retsakt fastsætte den mest effektive måde at vise sådanne mærker på, herunder i tilfælde af onlinesalg, under hensyntagen til konsekvenserne for kunder og erhvervsdrivende og de pågældende produkters karakteristika. Kommissionen kan også kræve, at mærket trykkes på produktets emballage.

(41)

Forbrugerne bør beskyttes mod vildledende oplysninger, der kan hæmme deres valg af mere bæredygtige produkter. Det bør derfor forbydes at bringe produkter, der er forsynet med et mærke, der er en efterligning af de i denne forordning omhandlede mærker, i omsætning.

(41)

Forbrugerne bør beskyttes mod vildledende oplysninger, der kan hæmme deres valg af mere bæredygtige produkter. Det bør derfor forbydes at bringe produkter, der er forsynet med et mærke med vildledende eller modstridende oplysninger, eller der er en efterligning af de i denne forordning omhandlede mærker, i omsætning. Det bør dog fortsat være muligt at afbilde et EU-miljømærke eller andre eksisterende type I-miljømærker som fastsat i forordning (EF) nr. 66/2010.

(42)

For at nå målene i den europæiske grønne pagt på den mest effektive måde og for at tackle de mest virkningsfulde produkter først bør Kommissionen foretage en prioritering af de produkter, der skal reguleres i henhold til denne forordning, og de krav, der vil gælde for dem. På grundlag af den proces, der følges ved prioritering i henhold til direktiv 2009/125/EF, bør Kommissionen vedtage en arbejdsplan, der dækker mindst tre år, og som indeholder en liste over produktgrupper, for hvilke den planlægger at vedtage delegerede retsakter, samt de produktaspekter, for hvilke den har til hensigt at vedtage delegerede retsakter med horisontal anvendelse. Kommissionen bør basere sin prioritering på et sæt kriterier, der navnlig vedrører de delegerede retsakters potentielle bidrag til EU's klima-, miljø- og energimål og deres potentiale til at forbedre de udvalgte produktaspekter uden uforholdsmæssigt store omkostninger for offentligheden og de erhvervsdrivende. I betragtning af deres betydning for opfyldelsen af EU's energimål bør arbejdsplanerne omfatte en passende andel af foranstaltninger vedrørende energirelaterede produkter. Medlemsstaterne og interessenterne bør også høres gennem forummet for miljøvenligt design. På grund af komplementariteten mellem denne forordning og forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energirelaterede produkter bør tidsfristerne for arbejdsplanen i henhold til denne forordning og den, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) 2017/1369, tilpasses.

(42)

For at nå målene i den europæiske grønne pagt på den mest effektive måde og for at tage fat på de mest virkningsfulde produkter først bør Kommissionen foretage en prioritering af de produkter, der skal reguleres i henhold til denne forordning, og de krav, der vil gælde for dem. På grundlag af den proces, der følges ved prioritering i henhold til direktiv 2009/125/EF, bør Kommissionen vedtage en arbejdsplan, der dækker mindst tre år, og som indeholder en liste over produktgrupper, for hvilke den planlægger at vedtage delegerede retsakter, samt de produktaspekter, for hvilke den har til hensigt at vedtage delegerede retsakter med horisontal anvendelse , og de anslåede tidsplaner for indførelsen heraf . Arbejdsplanen og opdateringer heraf bør være offentligt tilgængelige og forelægges Europa-Parlamentet, inden de vedtages. Kommissionen bør navnlig tage de produktgrupper, der er udpeget i denne forordning, i betragtning og basere sin prioritering på et sæt kriterier, der vedrører de delegerede retsakters bidrag til EU's klima-, miljø- og energimål og deres potentiale til at forbedre de udvalgte produktaspekter uden uforholdsmæssigt store omkostninger for offentligheden og de erhvervsdrivende. I betragtning af deres betydning for opfyldelsen af EU's energimål bør arbejdsplanerne omfatte en passende andel af foranstaltninger vedrørende energirelaterede produkter. Medlemsstaterne og interessenterne bør også høres gennem forummet for miljøvenligt design. På grund af komplementariteten mellem denne forordning og forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energirelaterede produkter bør tidsfristerne for arbejdsplanen i henhold til denne forordning og den, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) 2017/1369, tilpasses.

(42a)

Cementindustrien, som er en af de mest energi-, materiale- og kulstofintensive sektorer, er i øjeblikket ansvarlig for ca. 7 % af de globale emissioner og 4 % af EU's CO2-emissioner  (1a) , hvilket gør den til en nøglesektor for tilpasning til Parisaftalen om klimaændringer og Unionens klimamål så hurtigt som muligt. Selv om byggevarer, herunder cement, skal være omfattet af [den kommende forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011 (2022/0094 COD)], er de fortsat omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde. For at undgå fravær af produktkrav, der er presserende nødvendige for at nå vores klima- og miljømål, bør et eventuelt fravær af passende ydeevne- og oplysningskrav for disse produkter i henhold til [den kommende forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011 (2022/0094 COD)] føre til, at de medtages i den næste arbejdsplan for denne forordning.

(43)

For så vidt angår byggevarer bør denne forordning kun fastsætte krav til slutprodukter, når de forpligtelser, der følger af [den reviderede byggevareforordning] og dens gennemførelse, ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde de mål om miljømæssig bæredygtighed, der forfølges med denne forordning. Desuden bør Kommissionen, når den udarbejder arbejdsplaner, tage hensyn til, at [den reviderede byggevareforordning] i forlængelse af den nuværende praksis for så vidt angår energirelaterede produkter, der også er byggevarer, vil give forrang til de bæredygtighedskrav, der er fastsat i nærværende forordning. Dette bør f.eks. være tilfældet for varmeanlæg, kedler, varmepumper, vand- og rumopvarmningsapparater, ventilatorer, køle- og ventilationssystemer og solcelleprodukter (undtagen indbyggede fotovoltaiske paneler). For disse produkter kan [den reviderede byggevareforordning] om nødvendigt gribe ind som supplement, navnlig i forbindelse med sikkerhedsaspekter, idet der også tages hensyn til anden EU-lovgivning om produkter, f.eks. om gasapparater, lavspænding og maskiner.

(43)

Kommissionen bør , når den udarbejder arbejdsplaner, tage hensyn til, at [den reviderede byggevareforordning] i forlængelse af den nuværende praksis for så vidt angår energirelaterede produkter, der også er byggevarer, vil give forrang til de bæredygtighedskrav, der er fastsat i nærværende forordning. Dette bør f.eks. være tilfældet for varmeanlæg, kedler, varmepumper, vand- og rumopvarmningsapparater, ventilatorer, køle- og ventilationssystemer og solcelleprodukter (undtagen indbyggede fotovoltaiske paneler). For disse produkter kan [den reviderede byggevareforordning] om nødvendigt komme ind som supplement, navnlig i forbindelse med sikkerhedsaspekter, idet der også tages hensyn til anden EU-lovgivning om produkter, f.eks. om gasapparater, lavspænding og maskiner.

(44)

For at tilskynde til selvregulering som et gyldigt alternativ til reguleringstilgange bør denne forordning i forlængelse af direktiv 2009/125/EF give industrien mulighed for at foreslå selvreguleringsforanstaltninger. Kommissionen bør vurdere de selvreguleringsforanstaltninger, som industrien har foreslået, sammen med de oplysninger og den dokumentation, som underskriverne har fremlagt, herunder i lyset af EU's internationale handelsforpligtelser og behovet for at sikre sammenhæng med EU-retten. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage og ajourføre en retsakt med en liste over de selvreguleringsforanstaltninger, der betragtes som gyldige alternativer til en delegeret retsakt om krav til miljøvenligt design. Det er også hensigtsmæssigt, f.eks. i lyset af den relevante markedsudvikling eller teknologiske udvikling inden for den pågældende produktgruppe, at Kommissionen kan anmode om en revideret udgave af selvreguleringsforanstaltningen, når det skønnes nødvendigt. Når en selvreguleringsforanstaltning er opført i en gennemførelsesretsakt , er der en berettiget forventning hos de erhvervsdrivende om, at Kommissionen ikke vil vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design for denne specifikke produktgruppe. Det er imidlertid ikke udelukket, at Kommissionen kan vedtage horisontale krav til miljøvenligt design, der også gælder for produkter omfattet af en anerkendt selvreguleringsforanstaltning, vedrørende de produktaspekter, der ikke er omfattet af denne selvreguleringsforanstaltning. Hvis Kommissionen mener, at en selvreguleringsforanstaltning ikke længere opfylder kriterierne i denne forordning, bør den fjerne denne selvregulering fra gennemførelsesretsakten , som indeholder listen over anerkendte selvreguleringsforanstaltninger. Der kan derfor fastsættes krav til miljøvenligt design vedrørende de produktgrupper, der tidligere var omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, i overensstemmelse med denne forordning.

(44)

For at tilskynde til selvregulering som et gyldigt alternativ til reguleringstilgange bør denne forordning i forlængelse af direktiv 2009/125/EF give industrien mulighed for at foreslå selvreguleringsforanstaltninger , når de pågældende produkter eller produktgrupper ikke er medtaget i arbejdsplanen for miljøvenligt design . Selvreguleringsforanstaltninger bør være i overensstemmelse med målene i denne forordning. Kommissionen bør vurdere de selvreguleringsforanstaltninger, som industrien har foreslået, sammen med de oplysninger og den dokumentation, som underskriverne har fremlagt, herunder i lyset af EU's internationale handelsforpligtelser og behovet for at sikre sammenhæng med EU-retten. Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage og ajourføre en retsakt med en liste over de selvreguleringsforanstaltninger, der betragtes som gyldige alternativer til en delegeret retsakt om krav til miljøvenligt design. Det er også hensigtsmæssigt, f.eks. i lyset af den relevante markedsudvikling eller teknologiske udvikling inden for den pågældende produktgruppe, at Kommissionen kan anmode om en revideret udgave af selvreguleringsforanstaltningen, når det skønnes nødvendigt. Når en selvreguleringsforanstaltning er opført i en delegeret retsakt, er der en berettiget forventning hos de erhvervsdrivende om, at Kommissionen ikke vil vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design for denne specifikke produktgruppe. Det er imidlertid ikke udelukket, at Kommissionen kan vedtage horisontale krav til miljøvenligt design, der også gælder for produkter omfattet af en anerkendt selvreguleringsforanstaltning, vedrørende de produktaspekter, der ikke er omfattet af denne selvreguleringsforanstaltning. Hvis Kommissionen mener, at en selvreguleringsforanstaltning ikke længere opfylder kriterierne i denne forordning, bør den fjerne denne selvregulering fra den delegerede retsakt , som indeholder listen over anerkendte selvreguleringsforanstaltninger. Der kan derfor fastsættes krav til miljøvenligt design vedrørende de produktgrupper, der tidligere var omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, i overensstemmelse med denne forordning.

(45)

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan drage stor fordel af en stigning i efterspørgslen efter bæredygtige produkter, men kan også stå over for omkostninger og vanskeligheder i forbindelse med nogle af kravene. Medlemsstaterne og Kommissionen bør inden for deres respektive ansvarsområder stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed, sikre målrettet og specialiseret uddannelse og yde særlig bistand og støtte, herunder finansiel, til SMV'er, der er aktive inden for fremstilling af produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. Disse foranstaltninger bør f.eks. omfatte beregningen af produktets miljøaftryk og den tekniske gennemførelse af produktpasset. Medlemsstaternes foranstaltninger bør træffes under hensyntagen til gældende statsstøtteregler.

(45)

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan drage stor fordel af en stigning i efterspørgslen efter bæredygtige produkter, men kan også stå over for omkostninger og vanskeligheder i forbindelse med nogle af kravene. For at støtte SMV'er bør medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres respektive ansvarsområder stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed, sikre målrettet og specialiseret uddannelse og yde særlig bistand og støtte, herunder finansiel, gennem eksisterende støtte- og finansieringsinstrumenter til mikrovirksomheder og SMV'er, der er aktive inden for fremstilling af produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. Disse foranstaltninger bør som minimum omfatte specifikke mekanismer til at lette overholdelsen af kravene i produktpasset og gennemførelsen af livscyklusvurderinger . Medlemsstaternes foranstaltninger bør træffes under hensyntagen til gældende statsstøtteregler.

(46)

De erhvervsdrivendes destruktion af usolgte forbrugerprodukter, såsom tekstiler og fodtøj, er ved at blive et udbredt miljøproblem i hele EU, navnlig på grund af den hurtige vækst i onlinesalg. Dette udgør et tab af værdifulde økonomiske ressourcer, da varer produceres, transporteres og efterfølgende destrueres uden nogensinde at blive anvendt til det tilsigtede formål. Af hensyn til miljøbeskyttelse er det derfor nødvendigt, at denne forordning fastlægger en ramme for at forhindre destruktion af usolgte produkter, der primært er bestemt til forbrugerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 (69), herunder produkter, der er blevet returneret af en forbruger med henblik på deres fortrydelsesret som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (70). Dette vil mindske disse produkters miljøindvirkning ved at reducere affaldsproduktionen og ved at fjerne incitamentet til overproduktion af produkter. Eftersom flere medlemsstater har indført national lovgivning om destruktion af usolgte forbrugerprodukter og dermed skabt markedsforvridninger, er det desuden nødvendigt med harmoniserede regler om destruktion af usolgte forbrugerprodukter for at sikre, at distributører, detailhandlere og andre erhvervsdrivende er underlagt de samme regler og incitamenter i alle medlemsstater.

(46)

De erhvervsdrivendes destruktion af usolgte forbrugerprodukter, såsom tekstiler og fodtøj og elektrisk(e) og elektronisk(e) udstyr og apparater , er ved at blive et udbredt miljøproblem i hele EU, navnlig på grund af den hurtige vækst i onlinesalg. Dette udgør et tab af værdifulde økonomiske ressourcer, da varer produceres, transporteres og efterfølgende destrueres uden nogensinde at blive anvendt til det tilsigtede formål. Af hensyn til miljøbeskyttelse er det derfor nødvendigt, at denne forordning fastlægger en ramme for at forhindre destruktion af usolgte produkter, der primært er bestemt til forbrugerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 (69), herunder produkter, der er blevet returneret af en forbruger med henblik på deres fortrydelsesret som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (70). Dette vil mindske disse produkters miljøindvirkning ved at reducere affaldsproduktionen og ved at fjerne incitamentet til overproduktion af produkter. Eftersom flere medlemsstater har indført national lovgivning om destruktion af usolgte forbrugerprodukter og dermed skabt markedsforvridninger, er det desuden nødvendigt med harmoniserede regler om destruktion af usolgte forbrugerprodukter for at sikre, at distributører, detailhandlere og andre erhvervsdrivende er underlagt de samme regler og incitamenter i alle medlemsstater.

(47)

For at fjerne incitamentet til destruktion af usolgte forbrugerprodukter og yderligere generere oplysninger om forekomsten af denne praksis bør denne forordning indføre en gennemsigtighedsforpligtelse for erhvervsdrivende, der ligger inde med forbrugerprodukter i EU, der pålægger dem at offentliggøre oplysninger om antallet af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år. Den erhvervsdrivende bør angive produkttype eller -kategori, årsagerne til, at de skiller sig af med produkterne, og deres indlevering til efterfølgende affaldsbehandlingsoperationer. Selv om erhvervsdrivende frit bør kunne beslutte, hvordan de vil offentliggøre disse oplysninger på en måde, der passer til deres erhvervsklima, bør det betragtes som bedste praksis at medtage de krævede oplysninger i en offentligt tilgængelig ikke-finansiel redegørelse, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (71), hvor det er relevant.

(47)

For at fjerne incitamentet til destruktion af usolgte forbrugerprodukter og yderligere generere oplysninger om forekomsten af denne praksis bør denne forordning indføre en gennemsigtighedsforpligtelse for erhvervsdrivende, der ligger inde med forbrugerprodukter i EU, der pålægger dem at offentliggøre oplysninger om antallet af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år , på en webside tilhørende Kommissionen . Erhvervsdrivende bør angive produkttype eller -kategori, årsagerne til, at de skiller sig af med produkterne, og deres indlevering til efterfølgende affaldsbehandlingsoperationer. Det bør endvidere betragtes som bedste praksis at medtage de krævede oplysninger i en offentligt tilgængelig ikke-finansiel redegørelse, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (71), hvor det er relevant.

(48)

For at undgå destruktion af usolgte forbrugerprodukter, hvor destruktion af sådanne produkter er udbredt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde destruktion af sådanne produkter. I betragtning af den brede vifte af produkter, der potentielt kan destrueres uden nogensinde at blive solgt eller anvendt, er det nødvendigt at fastsætte en sådan beføjelse i denne forordning. Forbuddet i de delegerede retsakter bør dog gælde for specifikke produktgrupper, der fastlægges på grundlag af en vurdering fra Kommissionen af, i hvilket omfang destruktionen af sådanne produkter finder sted i praksis, idet der tages hensyn til de oplysninger, som de erhvervsdrivende har stillet til rådighed, hvor det er relevant. For at sikre at denne forpligtelse er forholdsmæssig, bør Kommissionen overveje specifikke undtagelser, i henhold til hvilke destruktion af usolgte forbrugerprodukter stadig kan tillades, f.eks. af hensyn til sundhed og sikkerhed. For at overvåge dette forbuds effektivitet og fjerne incitamentet til omgåelse bør de erhvervsdrivende forpligtes til at oplyse antallet af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres, og årsagerne til, at de destrueres i henhold til gældende undtagelser. Endelig bør SMV'er for at undgå unødige administrative byrder fritages for forpligtelsen til at offentliggøre deres usolgte produkter og for forbuddet mod at skille sig af med specifikke produktgrupper, der er fastsat i delegerede retsakter. Hvis der imidlertid er rimelig dokumentation for, at SMV'er muligvis anvendes til at omgå disse forpligtelser, bør Kommissionen i disse delegerede retsakter for visse produktgrupper kunne kræve, at disse forpligtelser også gælder for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(48)

For at undgå destruktion af usolgte forbrugerprodukter, hvor destruktion af sådanne produkter er udbredt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde destruktion af sådanne produkter. I betragtning af den brede vifte af produkter, der potentielt kan destrueres uden nogensinde at blive solgt eller anvendt, er det nødvendigt at fastsætte en sådan beføjelse i denne forordning. Forbuddet i de delegerede retsakter bør dog gælde for specifikke produktgrupper, der fastlægges på grundlag af en vurdering fra Kommissionen af, i hvilket omfang destruktionen af sådanne produkter finder sted i praksis, idet der tages hensyn til de oplysninger, som de erhvervsdrivende har stillet til rådighed, hvor det er relevant. For at sikre at denne forpligtelse er forholdsmæssig, bør Kommissionen overveje specifikke undtagelser, i henhold til hvilke destruktion af usolgte forbrugerprodukter stadig kan tillades, f.eks. af hensyn til sundhed og sikkerhed. Kommissionen bør også give erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav forbundet med et sådant forbud. For at overvåge dette forbuds effektivitet og fjerne incitamentet til omgåelse bør de erhvervsdrivende forpligtes til at oplyse antallet af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres, og årsagerne til, at de destrueres i henhold til gældende undtagelser. Endelig bør små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder for at undgå unødige administrative byrder fritages for forpligtelsen til at offentliggøre deres usolgte produkter og for forbuddet mod at skille sig af med specifikke produktgrupper, der er fastsat i delegerede retsakter. Hvis der imidlertid er rimelig dokumentation for, at små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder muligvis anvendes til at omgå disse forpligtelser, bør Kommissionen i disse delegerede retsakter for visse produktgrupper kunne kræve, at disse forpligtelser også gælder for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Et år efter ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden] bør erhvervsdrivendes destruktion af usolgte forbrugerprodukter forbydes for tekstiler og fodtøj samt for elektrisk og elektronisk udstyr, da der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at destruktionen af sådanne produkter finder sted og er skadelig for miljøet.

(59)

Det er afgørende, at onlinemarkedspladser arbejder tæt sammen med markedsovervågningsmyndighederne. Udbydere af informationssamfundstjenester pålægges en forpligtelse til at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne i henhold til artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (74) i forbindelse med produkter, der er omfattet af nævnte forordning, herunder produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. For yderligere at forbedre samarbejdet om bekæmpelse af ulovligt indhold i forbindelse med produkter , der ikke opfylder kravene, bør denne forordning omfatte konkrete forpligtelser til at gennemføre dette samarbejde i praksis for så vidt angår onlinemarkedspladser. F.eks. forbedrer markedsovervågningsmyndighederne konstant de teknologiske værktøjer, de anvender til onlinemarkedsovervågning med henblik på at identificere produkter, der ikke opfylder kravene, og som sælges online. For at disse værktøjer skal være operationelle, bør onlinemarkedspladserne give adgang til deres grænseflader. Desuden kan markedsovervågningsmyndighederne også have behov for at fjerne data fra onlinemarkedspladserne .

(59)

Det er afgørende, at onlinemarkedspladser arbejder tæt sammen med markedsovervågningsmyndighederne. Udbydere af informationssamfundstjenester pålægges en forpligtelse til at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne i henhold til artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (74) i forbindelse med produkter, der er omfattet af nævnte forordning, herunder produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. For at holde trit med den teknologiske udvikling og nye salgsmetoder bør de forpligtelser med hensyn til indbygget overholdelse ("compliance by design") , der er fastsat for udbydere af onlinemarkedspladser i artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065  (74a) , gælde for de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 25 og artikel 30, stk. 1, i denne forordning og, når det er relevant, på kravene i de delegerede retsakter , der vedtages i henhold til artikel 4 i denne forordning. Håndhævelsen af disse forpligtelser bør være underlagt reglerne i kapitel IV i forordning (EU) 2022/2065. Med henblik på artikel 31, stk. 3 , i forordning (EU) 2022/2065 bør udbydere af onlinemarkedspladser som minimum gøre brug af det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020 . Det bør være muligt for det centrale kontaktpunkt i henhold til denne forordning at være det samme som kontaktpunktet i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/2065, uden at målet om at behandle spørgsmål i forbindelse med produktsikkerhed på en hurtig og specifik måde bringes i fare .

(68)

I mangel af harmoniserede standarder bør anvendelsen af fælles specifikationer anvendes som en alternativ løsning for at lette fabrikantens forpligtelse til at overholde kravene til miljøvenligt design, f.eks. når standardiseringsprocessen blokeres på grund af manglende enighed mellem interessenterne, eller hvis der er unødige forsinkelser i udarbejdelsen af en harmoniseret standard. Sådanne forsinkelser kan f.eks. opstå, når den krævede kvalitet ikke nås. Det bør desuden være muligt at anvende denne løsning, hvis Kommissionen har begrænset eller trukket referencerne til relevante harmoniserede standarder tilbage i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012. Overensstemmelse med fælles specifikationer bør også give anledning til formodning om overensstemmelse.

(68)

Den gældende EU-standardiseringslovgivning, som er baseret på principperne i den såkaldte "nye metode" og på forordning (EU) nr. 1025/2012, udgør rammen for udarbejdelse af standarder, der danner grundlag for formodning om overensstemmelse med de relevante krav som fastsat i denne forordning. I mangel af relevante henvisninger til harmoniserede standarder bør anvendelsen af fælles specifikationer , via vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, anvendes som en alternativ løsning for at lette fabrikantens forpligtelse til at overholde kravene til miljøvenligt design, f.eks. når standardiseringsprocessen blokeres på grund af manglende enighed mellem interessenterne, eller hvis der er unødige forsinkelser i udarbejdelsen af en harmoniseret standard , og den foreskrevne frist ikke kan overholdes . Sådanne forsinkelser kan f.eks. opstå, når den krævede kvalitet ikke nås. Det bør desuden være muligt at anvende denne løsning, hvis Kommissionen har begrænset eller trukket referencerne til relevante harmoniserede standarder tilbage i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012. Overensstemmelse med fælles specifikationer bør også give anledning til formodning om overensstemmelse. For at sikre effektivitet bør Kommissionen inddrage relevante interessenter i udarbejdelsen af fælles specifikationer, der dækker kravene til miljøvenligt design i denne forordning.

(86)

For at tilskynde forbrugerne til at træffe bæredygtige valg, navnlig når de mere bæredygtige produkter ikke er økonomisk overkommelige i tilstrækkelig grad, bør der indføres mekanismer såsom økovouchere og grøn beskatning. Når medlemsstaterne beslutter at gøre brug af incitamenter til at belønne de produkter med de bedste resultater blandt de produkter, for hvilke der er fastsat ydeevneklasser ved delegerede retsakter i henhold til denne forordning, bør de gøre dette ved at målrette disse incitamenter mod de to bedste ydeevneklasser, medmindre andet er angivet i den relevante delegerede retsakt. Medlemsstaterne bør dog ikke kunne forbyde markedsføring af et produkt på grundlag af dets ydeevneklasse. Af samme grund bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere, hvilke produktparametre eller relaterede ydeevneniveauer medlemsstaternes incitamenter vedrører, hvis der ikke er fastsat nogen ydeevneklasse i den gældende delegerede retsakt, eller hvis der er fastsat ydeevneklasser for mere end ét produktparameter. Indførelsen af incitamenter fra medlemsstaterne bør ikke berøre anvendelsen af EU's statsstøtteregler.

(86)

For at tilskynde forbrugerne til at træffe bæredygtige valg, navnlig når de mere bæredygtige produkter ikke er økonomisk overkommelige i tilstrækkelig grad, bør der indføres mekanismer såsom økovouchere , som udelukkende kan anvendes til køb af miljøvenlige produkter og tjenester, og grøn beskatning. Når medlemsstaterne beslutter at gøre brug af incitamenter til at belønne de produkter med de bedste resultater blandt de produkter, for hvilke der er fastsat ydeevneklasser ved delegerede retsakter i henhold til denne forordning, bør de gøre dette ved at målrette disse incitamenter mod de to bedste ydeevneklasser, medmindre andet er angivet i den relevante delegerede retsakt. Medlemsstaterne bør dog ikke kunne forbyde markedsføring af et produkt på grundlag af dets ydeevneklasse. Af samme grund bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere, hvilke produktparametre eller relaterede ydeevneniveauer medlemsstaternes incitamenter vedrører, hvis der ikke er fastsat nogen ydeevneklasse i den gældende delegerede retsakt, eller hvis der er fastsat ydeevneklasser for mere end ét produktparameter. Indførelsen af incitamenter fra medlemsstaterne bør ikke berøre anvendelsen af EU's statsstøtteregler.

(87)

Offentlige indkøb udgør 14 % af EU's BNP. For at bidrage til målet om at opnå klimaneutralitet, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten og omstillingen til en cirkulær økonomi, der beskytter folkesundheden og biodiversiteten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for, hvor det er relevant, at kræve, at ordregivende myndigheder og enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (78) og 2014/25/EU (79) tilpasser deres udbud til specifikke kriterier eller mål for grønne offentlige indkøb, som fastsættes i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. De kriterier eller mål, der er fastsat i delegerede retsakter for specifikke produktgrupper, bør ikke kun overholdes, når disse produkter indkøbes direkte i offentlige vareindkøbskontrakter, men også i offentlige bygge- og anlægskontrakter eller offentlige tjenesteydelseskontrakter, hvor disse produkter vil blive anvendt til aktiviteter, der udgør genstanden for disse kontrakter. Sammenlignet med en frivillig tilgang sikrer obligatoriske kriterier eller mål, at den løftestangseffekt, som offentlige midler har på efterspørgslen efter produkter med bedre resultater, maksimeres. Kriterierne bør være gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende.

(87)

Offentlige indkøb udgør 14 % af EU's BNP. For at bidrage til målet om at opnå klimaneutralitet, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten og omstillingen til en cirkulær økonomi, der beskytter folkesundheden og biodiversiteten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for, hvor det er relevant, at kræve, at ordregivende myndigheder og enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (78) og 2014/25/EU (79) tilpasser deres udbud til specifikke kriterier eller mål for grønne offentlige indkøb, som fastsættes i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. De kriterier eller mål, der er fastsat i delegerede retsakter for specifikke produktgrupper, bør ikke kun overholdes, når disse produkter indkøbes direkte i offentlige vareindkøbskontrakter, men også i offentlige bygge- og anlægskontrakter eller offentlige tjenesteydelseskontrakter, hvor disse produkter vil blive anvendt til aktiviteter, der udgør genstanden for disse kontrakter. Sammenlignet med en frivillig tilgang sikrer obligatoriske kriterier eller mål, at den løftestangseffekt, som offentlige midler har på efterspørgslen efter produkter med bedre resultater, maksimeres i alle medlemsstater . Kriterierne bør være gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende.

(88)

En effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for at sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at denne forordnings forventede fordele og bidrag til opfyldelsen af Unionens mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås. Derfor bør forordning (EU) 2019/1020 om fastlæggelse af en horisontal ramme for markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, finde anvendelse på produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design i henhold til denne forordning, for så vidt som der ikke findes specifikke bestemmelser med samme mål, art eller virkning i nærværende forordning. For at sænke det problematiske niveau af manglende overholdelse for produkter, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, for bedre at forhindre manglende overholdelse af fremtidige krav til miljøvenligt design og under hensyntagen til denne forordnings bredere anvendelsesområde og øgede ambitioner i forhold til direktiv 2009/125/EF bør denne forordning desuden indeholde specifikke supplerende regler, der supplerer de rammer, der er oprettet ved forordning (EU) 2019/1020. Disse specifikke supplerende regler bør sigte mod yderligere at styrke planlægningen, koordineringen og støtten til medlemsstaternes indsats og bør give Kommissionen yderligere værktøjer til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design.

(88)

En effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for at sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at denne forordnings forventede fordele og bidrag til opfyldelsen af Unionens mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås. Derfor bør forordning (EU) 2019/1020 om fastlæggelse af en horisontal ramme for markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, finde anvendelse på produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design i henhold til denne forordning, for så vidt som der ikke findes specifikke bestemmelser med samme mål, art eller virkning i nærværende forordning. For at sænke det problematiske niveau af manglende overholdelse for produkter, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, for bedre at forhindre manglende overholdelse af fremtidige krav til miljøvenligt design og under hensyntagen til denne forordnings bredere anvendelsesområde og øgede ambitioner i forhold til direktiv 2009/125/EF bør denne forordning desuden indeholde specifikke supplerende regler, der supplerer de rammer, der er oprettet ved forordning (EU) 2019/1020. Disse specifikke supplerende regler bør sigte mod yderligere at styrke planlægningen, koordineringen og støtten til medlemsstaternes indsats og bør give Kommissionen yderligere værktøjer til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design og genoprette overensstemmelsen, når dette er relevant .

(90)

For at sikre at der foretages passende kontrol i et passende omfang i forhold til kravene til miljøvenligt design, bør medlemsstaterne udarbejde en særlig handlingsplan, der identificerer de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, der er planlagt for at mindske de relevante produkters manglende overensstemmelse med relevante krav til miljøvenligt design. Hvor det er relevant, bør denne handlingsplan være en del af medlemsstaternes nationale markedsovervågningsstrategier, der vedtages i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2019/1020.

(90)

For at sikre at der foretages passende kontrol i et passende omfang i forhold til kravene til miljøvenligt design, bør medlemsstaterne udarbejde en særlig handlingsplan, der identificerer de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, der er planlagt for at mindske eller sætte en stopper for de relevante produkters manglende overensstemmelse med relevante krav til miljøvenligt design. Hvor det er relevant, bør denne handlingsplan være en del af medlemsstaternes nationale markedsovervågningsstrategier, der vedtages i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2019/1020.

(91)

Prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning bør fastlægges på grundlag af objektive kriterier såsom omfanget af den konstaterede manglende overholdelse eller miljøindvirkningerne som følge af manglende overholdelse. De aktiviteter, der er planlagt for at opfylde disse prioriteter, bør igen stå i et rimeligt forhold til de forhold, der førte til deres prioritering. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge produkter og krav, som medlemsstaterne bør betragte som prioriteter for markedsovervågningen i forbindelse med deres handlingsplaner til fastlæggelse af prioriteter for markedsovervågningen i henhold til denne forordning og aktiviteterne, der er planlagt for at mindske manglende overholdelse.

(91)

Prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning bør fastlægges på grundlag af objektive kriterier såsom omfanget af den konstaterede manglende overholdelse eller miljøindvirkningerne som følge af manglende overholdelse eller antallet af modtagne klager . De aktiviteter, der er planlagt for at opfylde disse prioriteter, bør igen stå i et rimeligt forhold til de forhold, der førte til deres prioritering. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge produkter og krav, som medlemsstaterne bør betragte som prioriteter for markedsovervågningen i forbindelse med deres handlingsplaner til fastlæggelse af prioriteter for markedsovervågningen i henhold til denne forordning og aktiviteterne, der er planlagt for at mindske manglende overholdelse.

(92)

Hvis der konstateres problematiske niveauer for manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design på trods af den forbedrede planlægning, koordinering og støtte, der er fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne gribe ind for at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne udfører kontroller i et passende omfang. For at sikre en effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design bør beføjelsen til at vedtage retsakter derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at fastsætte et minimumsantal af kontroller, der skal foretages af specifikke produkter eller krav. Denne beføjelse bør supplere beføjelsen i artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020.

(92)

Hvis der konstateres problematiske niveauer for manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design på trods af den forbedrede planlægning, koordinering og støtte, der er fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne gribe hurtigt og effektivt ind for at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne udfører kontroller i et passende omfang. For at sikre en effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design bør beføjelsen til at vedtage retsakter derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at fastsætte et minimumsantal af kontroller, der skal foretages af specifikke produkter eller krav. Denne beføjelse bør supplere beføjelsen i artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020.

(94)

For yderligere at styrke koordineringen mellem markedsovervågningsmyndighederne bør den administrative samarbejdsgruppe ("ADCO"), der er nedsat i henhold til forordning (EU) 2019/1020, med henblik på at identificere de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, som er planlagt for at mindske manglende overholdelse, mødes med regelmæssige mellemrum og fastlægge fælles prioriteter for markedsovervågning, der skal tages i betragtning i medlemsstaternes handlingsplaner, prioriteter for ydelse af EU-støtte og krav til miljøvenligt design, der fortolkes forskelligt og dermed fører til markedsforvridning.

(94)

For yderligere at styrke koordineringen mellem markedsovervågningsmyndighederne bør den administrative samarbejdsgruppe ("ADCO"), der er nedsat i henhold til forordning (EU) 2019/1020, med henblik på at identificere de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, som er planlagt for at mindske manglende overholdelse eller bringe den til ophør , mødes med regelmæssige mellemrum og fastlægge fælles prioriteter for markedsovervågning, der skal tages i betragtning i medlemsstaternes handlingsplaner, prioriteter for ydelse af EU-støtte og krav til miljøvenligt design, der fortolkes forskelligt og dermed fører til markedsforvridning.

(95)

For at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design, bør Kommissionen, hvor det er relevant, gøre brug af de støtteforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1020. Kommissionen bør tilrettelægge og, hvor det er relevant, finansiere fælles markedsovervågning og testprojekter på områder af fælles interesse, fælles investeringer i markedsovervågningskapaciteter og fælles uddannelse af personale hos markedsovervågningsmyndigheder, bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer. Desuden bør Kommissionen udarbejde retningslinjer for, hvordan kravene til miljøvenligt design skal anvendes og håndhæves , hvor det er nødvendigt for at sikre en harmoniseret anvendelse heraf.

(95)

For at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design, bør Kommissionen, hvor det er relevant, gøre brug af de støtteforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1020. Kommissionen bør tilrettelægge og, hvor det er relevant, finansiere fælles markedsovervågning og testprojekter på områder af fælles interesse, fælles investeringer i markedsovervågningskapaciteter og fælles uddannelse af personale hos markedsovervågningsmyndigheder, bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer. Desuden bør Kommissionen udarbejde retningslinjer for, hvordan kravene til miljøvenligt design skal anvendes og håndhæves for at sikre en harmoniseret anvendelse heraf.

(101)

For at øge tilliden til produkter, der bringes i omsætning, navnlig for så vidt angår det forhold, at de opfylder kravene til miljøvenligt design, skal offentligheden være sikker på, at erhvervsdrivende, der bringer produkter, som ikke opfylder kravene, i omsætning, vil blive pålagt sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i national ret fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for manglende overholdelse af denne forordning.

(101)

For at øge tilliden til produkter, der bringes i omsætning, navnlig for så vidt angår det forhold, at de opfylder kravene til miljøvenligt design, skal offentligheden være sikker på, at erhvervsdrivende, der bringer produkter, som ikke opfylder kravene, i omsætning, vil blive pålagt sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i national ret fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for manglende overholdelse af denne forordning. For at fremme en mere konsekvent anvendelse af sanktioner bør der fastsættes fælles ikkeudtømmende kriterier for fastsættelse af typer og niveauer af sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser af denne forordning. Disse kriterier bør bl.a. omfatte overtrædelsens art og grovhed samt den økonomiske gevinst ved overtrædelsen og de miljøskader, den har medført, for så vidt disse kan fastslås.

g)

genfremstilling og genanvendelse af produkter

g)

genfremstilling af produkter

ga)

genanvendelse af produkter

13)

"udtjent produkt": den livscyklus, der begynder, når et produkt kasseres, og slutter, når produktet returneres til naturen som et affaldsprodukt eller går ind i et andet produkts livscyklus

13)

"udtjent produkt": den livscyklus, der begynder, når et produkt kasseres, og slutter, når det affaldsmateriale, der kommer fra produktet , returneres til naturen eller går ind i et andet produkts livscyklus

15)

"ydeevneklasse": en række ydeevneniveauer i forhold til en eller flere af de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, opdelt i flere trin for at muliggøre produktdifferentiering

15)

"ydeevneklasse": en række ydeevneniveauer i forhold til en eller flere af de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, baseret på en fælles metode for produktet eller produktgruppen, opdelt i flere trin for at muliggøre produktdifferentiering

16)

"genfremstilling": en industriel proces, hvor et produkt fremstilles af genstande, der er affald, produkter eller komponenter, og hvori der foretages mindst én ændring af produktet, som påvirker sikkerheden, ydeevnen , formålet eller typen af det produkt, der typisk bringes i omsætning, med en kommerciel garanti

16)

"genfremstilling": en industriel proces, hvor et produkt fremstilles af genstande, der er affald, produkter eller komponenter, og hvori der foretages mindst én ændring af produktet, som i væsentlig grad påvirker sikkerheden, eller ydeevnen eller indvirker på formålet eller typen af det produkt, der typisk bringes i omsætning, med en kommerciel garanti

17)

"opgradering": forbedring af et produkts funktionalitet, ydeevne, kapacitet eller æstetik

17)

"opgradering": forbedring af et produkts funktionalitet, ydeevne, kapacitet , sikkerhed eller æstetik

18)

"istandsættelse": bearbejdning eller ændring af en genstand, der er affald, eller et produkt for at genoprette dets ydeevne eller funktionalitet med hensyn til den tilsigtede anvendelse og dets ydeevne og vedligeholdelse som oprindeligt udformet i designfasen eller for at opfylde gældende tekniske standarder eller forskriftsmæssige krav med det resultat, at der fremstilles et fuldt funktionsdygtigt produkt

18)

"istandsættelse": test, vedligeholdelse eller reparation af en genstand, der er et produkt eller affald for at genoprette dets ydeevne eller funktionalitet med hensyn til den tilsigtede anvendelse som oprindeligt udformet i designfasen med det resultat, at der fremstilles et fuldt funktionsdygtigt produkt

20a)

"for tidlig forældelse": tilgængeliggørelse på markedet af et produkt med en egenskab, der begrænser dets forventede levetid

21)

"holdbarhed": et produkts evne til at fungere efter behov under nærmere angivne anvendelses-, vedligeholdelses- og reparationsbetingelser, indtil en begrænsende hændelse forhindrer dets funktion

21)

"holdbarhed": et produkts evne til at fungere og opretholde den krævede funktion og ydeevne i en vis periode under normale anvendelses-, vedligeholdelses- og reparationsbetingelser, indtil en begrænsende hændelse forhindrer produktet i at fungere

22)

"pålidelighed": sandsynligheden for, at et produkt fungerer som krævet under givne betingelser i en given periode uden en begrænsende hændelse

22)

"pålidelighed": stor sandsynlighed for, at et produkt fungerer som krævet under givne betingelser i en given periode uden en begrænsende hændelse

23)

"miljøaftryk": en kvantificering af et produkts miljøvirkninger, enten i forhold til en enkelt miljøpåvirkningskategori eller et aggregeret sæt påvirkningskategorier baseret på metoden til vurdering af produkters miljøaftryk

23)

"miljøaftryk": en kvantificering af produktlivscyklussens miljøvirkninger, enten i forhold til en enkelt miljøpåvirkningskategori eller et aggregeret sæt påvirkningskategorier baseret på metoden til vurdering af produkters miljøaftryk eller andre videnskabelige metoder, der er udviklet af internationale organisationer og afprøvet bredt i samarbejde med forskellige industrisektorer og anerkendt af Kommissionen

25a)

"materialeaftryk": kvantificering af de materialer, der er nødvendige for et produktsystem, som den samlede mængde biomasse, fossile brændstoffer, metallisk malm og ikkemetalliske mineraler, der forbruges

a)

opfylder kriterierne i artikel 57 og er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 eller

a)

opfylder kriterierne i artikel 57 og forordning (EF) nr. 1907/2006 eller

—

stoffer, der er reguleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2019/1021  (1a)

—

specifikke stoffer, hvis anvendelse er underlagt begrænsninger, som opført i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006

35)

"destruktion": forsætlig beskadigelse eller bortskaffelse af et produkt som affald med undtagelse af at skille sig af med det udelukkende med henblik på levering af et produkt til behandling med henblik på genbrug eller genfremstilling

35)

"destruktion": forsætlig beskadigelse eller bortskaffelse af et produkt som affald med undtagelse af at skille sig af med det udelukkende med henblik på levering af et produkt til behandling med henblik på genbrug , renovering eller genfremstilling

37)

"usolgt forbrugerprodukt": ethvert forbrugerprodukt, der ikke er blevet solgt, eller som er blevet returneret af en forbruger med henblik på dennes fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/83/EU

37)

"usolgt forbrugerprodukt": ethvert forbrugerprodukt, der er egnet til konsum eller salg, og som ikke er blevet solgt, herunder overskudsvarer, for stor lageropbygning, overskydende og ukurante varer, herunder produkter, som er blevet returneret af en forbruger med henblik på dennes fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/83/EU

46a)

"uafhængig erhvervsdrivende": en fysisk eller juridisk person, som er uafhængig af fabrikanten, og som er direkte eller indirekte involveret i renovering, reparation, vedligeholdelse eller ændring af anvendelsen af produktet, herunder affaldshåndteringsvirksomheder, renoveringsvirksomheder, reparatører, fabrikanter eller distributører af reparationsudstyr, værktøj eller reservedele, samt udgivere af tekniske oplysninger, erhvervsdrivende, der tilbyder inspektion og test, og erhvervsdrivende, der tilbyder uddannelse af installatører, fabrikanter og reparatører af udstyr

46b)

"professionel reparatør": en fysisk eller juridisk person, der leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser for et produkt, uanset om vedkommende handler inden for fabrikantens distributionssystem eller uafhængigt af fabrikantens distributionssystem

55)

"onlinemarkedsplads": en udbyder af en formidlingstjeneste, der anvender software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation , der gør det muligt for kunder at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4

55)

"onlinemarkedsplads": en udbyder af en formidlingstjeneste, der anvender en onlinegrænseflade , der gør det muligt for kunder at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4

a)

det er relevant at undtage et givet importeret brugt produkt eller en produktgruppe på grund af den betydelige andel, det/den repræsenterer på det relevante EU-marked for brugte produkter, og den reelle forbrugerefterspørgsel, som det /den imødekommer og

b)

en sådan undtagelse ikke vil undergrave opfyldelsen af målene i denne forordning og den bredere anvendelse af kravene til miljøvenligt design på det relevante EU-produktmarked og

c)

ressourcebesparelserne som følge af markedsføringen af det importerede brugte produkt eller produktgruppen opvejer fordelene ved kravene til miljøvenligt design for nye produkter eller produktgrupper.

ca)

angivelse af metoden til vurdering af et produkts reparationsmuligheder, fastsættelse af de ydeevneklasser, der skal vises ved hjælp af scoren for reparationsmulighed, og fastsættelse af de produktkategorier, som scoren for reparationsmulighed skal finde anvendelse på

g)

tilstedeværelse af problematiske stoffer

g)

tilstedeværelse af problematiske stoffer i produkter

k)

mulighed for genfremstilling og genanvendelse

k)

mulighed for genfremstilling

ka)

mulighed for genanvendelse

i)

Unionens klima-, miljø- og energieffektivitetsprioriteter og andre relaterede EU-prioriteter

i)

Unionens mål vedrørende:

—

klimaet, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119

—

miljøet, herunder biodiversitet, ressourceeffektivitet og sikkerhed og reduktion af miljø-, materiale- og forbrugsfodaftrykket, og holde sig inden for klodens begrænsninger som fastsat i det 8. miljøhandlingsprogram

—

ikketoksicitet

—

energieffektivitet og

—

andre relaterede EU-mål

ii)

relevant EU-lovgivning, herunder i hvilket omfang den omhandler de relevante produktaspekter, der er anført i stk. 1

ii)

relevant EU-lovgivning, herunder i hvilket omfang den omhandler de relevante produktaspekter, der er anført i stk. 1 , og princippet om ikke at gøre væsentlig skade som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

iia)

relevante internationale aftaler

va)

prioritering af foranstaltninger i overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF

b)

foretage en konsekvensanalyse baseret på den bedste tilgængelige dokumentation og analyser og, hvis det er relevant, på yderligere undersøgelser og forskningsresultater, der er udarbejdet inden for rammerne af europæiske finansieringsprogrammer. I den forbindelse sikrer Kommissionen, at analysens dybde for de produktaspekter, der er anført i stk. 1, står i et rimeligt forhold til deres betydning. Fastsættelsen af krav til miljøvenligt design af de vigtigste aspekter af et produkt blandt dem, der er anført i stk. 1, må ikke forsinkes unødigt af usikkerhed med hensyn til muligheden for at fastsætte krav til miljøvenligt design for at forbedre andre aspekter af det pågældende produkt

b)

foretage en konsekvensanalyse baseret på den bedste tilgængelige dokumentation og analyser og, hvis det er relevant, på yderligere undersøgelser og forskningsresultater, der er udarbejdet inden for rammerne af europæiske finansieringsprogrammer. Fastsættelsen af krav til miljøvenligt design af de produktaspekter, der er anført i stk. 1, må ikke forsinkes unødigt af usikkerhed med hensyn til muligheden for at fastsætte krav til miljøvenligt design for at forbedre andre aspekter af det pågældende produkt. I konsekvensanalysen skal Kommissionen:

i)

sikre, at alle de produktaspekter, der er anført i stk. 1, analyseres og, at analysens dybde for de produktaspekter, der er anført i stk. 1, står i et rimeligt forhold til deres betydning

ii)

sikre, at afvejning af modstående hensyn mellem de produktaspekter, der er anført i stk. 1, analyseres

iii)

give en vurdering af den forventede reduktion af miljø-, CO2- og materialefodaftrykkene som følge af de nye krav til miljøvenligt design

iv)

give en vurdering af opfyldelsen af de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, for importerede brugte produkter, hvis det er relevant

v)

give en vurdering af eventuelle relevante indvirkninger på menneskers sundhed

vi)

fremlægge en vurdering af det minimumsniveau for ydeevnen for et produkt eller en produktgruppe, der potentielt skal opnås i fremtiden, for at produktet eller produktgruppen kan være i overensstemmelse med Unionens mål som anført i stk. 4, litra a), nr. i)

ca)

tage hensyn til beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger

cb)

tage hensyn til eventuelle tilbagemeldinger fra offentlige høringer

a)

der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt

a)

der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber eller sikkerhed set fra brugerens synspunkt

c)

der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på forbrugerne med hensyn til de relevante produkters prisoverkommelighed, idet der også tages hensyn til adgang til brugte produkter, holdbarhed og produkternes livscyklusomkostninger

c)

der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på forbrugerne med hensyn til de relevante produkters prisoverkommelighed, idet der også tages hensyn til adgang til brugte produkter, herunder importerede brugte produkter, holdbarhed og produkternes livscyklusomkostninger

d)

der må ikke være nogen uforholdsmæssigt negativ indvirkning på de økonomiske aktørers, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne

d)

der må ikke være nogen uforholdsmæssigt negativ indvirkning på de økonomiske aktørers, navnlig mikrovirksomheders og SMV'ers, konkurrenceevne

f)

der må ikke være nogen uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for fabrikanter eller andre økonomiske aktører.

f)

der må ikke være nogen uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for fabrikanter eller andre økonomiske aktører , navnlig for mikrovirksomheder og SMV'er

fa)

fabrikanterne eller andre økonomiske aktører skal have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav, navnlig under hensyntagen til mikrovirksomheders og SMV'ers behov.

ii)

oplysninger til forbrugere og andre slutbrugere om, hvordan produktet installeres, anvendes, vedligeholdes og repareres med henblik på at minimere dets miljøpåvirkning og sikre optimal holdbarhed samt om, hvordan produktet returneres eller bortskaffes, når det er udtjent

ii)

klare og let forståelige oplysninger til forbrugere og andre slutbrugere om, hvordan produktet installeres, anvendes, vedligeholdes og repareres med henblik på at minimere dets miljøpåvirkning og sikre optimal holdbarhed samt om, hvordan produktet returneres eller bortskaffes, når det er udtjent

iia)

klare og letforståelige oplysninger til forbrugere og andre slutbrugere om, hvordan tredjeparters operativsystemer installeres

iib)

relevante oplysninger til leverandører af reparations- og renoveringstjenester og operatører, der er involveret i forberedelse med henblik på genbrug, reparation og demontering

a)

navnet på de problematiske stoffer i produktet

a)

navnet ifølge Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi (IUPAC) på de problematiske stoffer i produktet , herunder det kemiske identifikationsnummer, dvs. nummeret i den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer (EINECS) eller den europæiske liste over anmeldte kemiske stoffer (ELINCS) eller CAS-nummeret (Chemical Abstract Service)

d)

relevante anvisninger for sikker anvendelse af produktet

d)

relevante anvisninger for sikker anvendelse af produktet og miljømæssigt forsvarlig håndtering af produktet, når det er udtjent

e)

oplysninger, der er relevante for demontering.

e)

oplysninger, der er relevante for demontering og forberedelse med henblik på genbrug .

e)

i en brugervejledning

e)

i en brugervejledning eller anden dokumentation, der ledsager produktet

a)

de oplysninger, der skal indgå i produktpasset i henhold til bilag III

a)

de oplysninger, der skal indgå i produktpasset , i henhold til bilag III , under særlig hensyntagen til fortrolige forretningsoplysninger

f)

de aktører, der skal have adgang til oplysninger i produktpasset, og til hvilke oplysninger de skal have adgang, herunder kunder, slutbrugere, fabrikanter, importører og distributører, forhandlere, reparatører, genfremstillingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder, almennyttige organisationer og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne

f)

de aktører, der skal have adgang til oplysninger i produktpasset, og til hvilke oplysninger de skal have adgang, herunder kunder, slutbrugere, fabrikanter, importører og distributører, forhandlere, professionelle reparatører , uafhængige operatører, renoveringsvirksomheder , genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, forskere, fagforeninger og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne

g)

de aktører, der kan indføre eller ajourføre oplysningerne i produktpasset, herunder om nødvendigt indførelse af et nyt produktpas, og hvilke oplysninger de kan indføre eller ajourføre, herunder fabrikanter, reparatører, vedligeholdelsesfagfolk, genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne

g)

de aktører, der skal indføre eller ajourføre oplysningerne i produktpasset, herunder om nødvendigt indførelse af et nyt produktpas, som skal være knyttet til det eller de produktpas, der hørte til det originale produkt, og hvilke oplysninger de kan indføre eller ajourføre, herunder fabrikanter, professionelle reparatører, uafhængige operatører, renoveringsvirksomheder, vedligeholdelsesfagfolk, genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne , idet duplikering af oplysninger og indberetning undgås

h)

den periode, i hvilken produktpasset skal forblive tilgængeligt.

h)

den periode, i hvilken produktpasset skal forblive tilgængeligt , som mindst skal svare til et konkret produkts forventede levetid .

a)

sikre, at aktører i værdikæden , navnlig forbrugere, erhvervsdrivende og kompetente nationale myndigheder, kan få adgang til produktinformation, der er relevant for dem

a)

sikre, at aktører i værdikæden let kan få adgang til produktinformation, der er relevant for dem

a)

det skal via en databærer forbindes med en entydig produktidentifikator

a)

det skal via en databærer forbindes med en entydig produktidentifikator , som identificerer produktet, uafhængigt af alle produktpasidentifikatorer og internetdomænenavne

d)

alle oplysninger i produktpasset skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i et interoperabelt format, og skal være maskinlæsbare, strukturerede og søgbare i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 10

d)

alle oplysninger i produktpasset skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i et interoperabelt format, og skal være maskinlæsbare, strukturerede , søgbare og kunne overføres gennem et åbent interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 10

da)

personoplysninger vedrørende slutbrugeren af produktet må ikke lagres i produktpasset

aa)

produktpas skal være interoperable med eksisterende databaser, såsom SCIP-databasen (Substances of Concern In articles as such or in complex objects (Products) og EPREL-databasen (det europæiske produktregister for energimærkning), hvor det er muligt og relevant

b)

forbrugere , erhvervsdrivende og andre relevante aktører skal have fri adgang til produktpasset på grundlag af deres respektive adgangsrettigheder som fastsat i den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4

b)

kunder, slutbrugere, fabrikanter, importører og distributører, forhandlere, professionelle reparatører, uafhængige operatører, renoveringsvirksomheder, genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder, civilsamfundsorganisationer , fagforeninger og andre relevante aktører skal have gratis og let adgang til produktpasset på grundlag af deres respektive adgangsrettigheder som fastsat i den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4

ba)

produktpas skal udformes og anvendes på en sådan måde, at de er brugervenlige

c)

oplysningerne i produktpasset lagres af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for dets oprettelse, eller operatører, der er bemyndiget til at handle på dennes vegne

b)

mærkets layout under hensyntagen til synlighed og læsbarhed

b)

mærkets layout , som sikrer synlighed og læsbarhed

c)

den måde, hvorpå mærket skal vises for kunderne, herunder i tilfælde af fjernsalg, under hensyntagen til kravene i artikel 26 og konsekvenserne for de relevante erhvervsdrivende

c)

den måde, hvorpå mærket skal vises for kunderne, herunder i tilfælde af fjernsalg, under hensyntagen til kravene i artikel 26 , kravene i direktiv (EU) 2019/882 og konsekvenserne for de relevante erhvervsdrivende

c)

fordelingen af miljøpåvirkninger, energiforbrug og affaldsproduktion i hele værdikæden , navnlig om de finder sted i Unionen

c)

fordelingen af klima- og miljøpåvirkninger, energiforbrug , ressourceanvendelse og affaldsproduktion i hele værdikæden

—

jern, stål

—

aluminium

—

tekstiler, navnlig beklædning og fodtøj

—

møbler, herunder madrasser

—

dæk

—

vaske- og rengøringsmidler

—

maling

—

smøremidler

—

kemikalier

—

energirelaterede produkter, for hvilke gennemførelsesforanstaltningerne skal revideres eller fastsættes på ny

—

IKT-produkter og anden elektronik.

b)

de krav til miljøvenligt design, der gælder for produkter, der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen

b)

de krav til miljøvenligt design, jf. artikel 5, der gælder for produkter, der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen

d)

regler om oplysninger, der skal indberettes af underskriverne, og om test og inspektioner.

d)

regler om oplysninger, der skal indberettes af underskriverne, og regler om test og inspektioner.

da)

regler om konsekvenserne af en underskrivers manglende overholdelse

db)

en forklaring af, hvordan selvreguleringsforanstaltningen, der er forelagt i henhold til stk. 1, forbedrer produkters miljømæssige bæredygtighed i overensstemmelse med denne forordnings mål og sikrer den frie bevægelighed i det indre marked hurtigere eller med lavere omkostninger end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.

a)

Selvreguleringsforanstaltningen bidrager til at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre den frie bevægelighed i det indre marked hurtigt eller til lavere omkostninger end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.

a)

Selvreguleringsforanstaltningen bidrager til at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed i overensstemmelse med denne forordnings mål og til at sikre den frie bevægelighed i det indre marked hurtigere eller til lavere omkostninger end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.

a)

finansiel støtte, herunder ved at give skattemæssige fordele og tilvejebringe fysiske og digitale infrastrukturinvesteringer

a)

finansiel støtte, herunder ved at give skattemæssige fordele , muliggøre deltagelse i forummet for miljøvenligt design og tilvejebringe fysiske og digitale infrastrukturinvesteringer

a)

antallet af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år, opdelt efter produkttype eller -kategori

a)

antallet og procentdelen af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år, opdelt efter produkttype eller -kategori

c)

levering af kasserede produkter til forberedelse med henblik på genbrug, genfremstilling, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

c)

levering af kasserede produkter til donation, forberedelse med henblik på genbrug, genfremstilling, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

a)

sundheds- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder

a)

sundheds- , hygiejne- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder

b)

beskadigelse af produkter som følge af håndtering eller opdagelse, efter et produkt er blevet returneret af en forbruger

b)

beskadigelse af produkter , der ikke kan repareres på en omkostningseffektiv måde, som følge af håndteringen af dem, eller hvis beskadigelsen opdages, efter et produkt er blevet returneret

c)

produktets egnethed til det formål, det er beregnet til, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til EU-retten og national ret og tekniske standarder

da)

forfalskede produkter.

a)

antallet af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres

a)

antallet og procentdelen af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres

a)

tekstiler og fodtøj

b)

elektrisk og elektronisk udstyr.

a)

sundheds-, hygiejne- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder

b)

beskadigelse af produkter, der ikke kan repareres på en omkostningseffektiv måde, som følge af håndteringen af dem, eller hvor beskadigelsen opdages, efter et produkt er blevet returneret

c)

afvisning af produkter til donation, forberedelse med henblik på genbrug eller genfremstilling

d)

forfalskede produkter.

a)

antallet og procentdelen af usolgte produkter, der destrueres

b)

årsagerne til destruktionen af de usolgte produkter med henvisning til den gældende undtagelse

c)

levering af destruerede produkter til genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

a)

mellemstore virksomheder, når der er tilstrækkelig dokumentation for, at en betydelig andel af de usolgte forbrugerprodukter destrueres

b)

mikrovirksomheder og små eller mellemstore virksomheder, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at de kan anvendes til at omgå forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter som omhandlet i stk. 1 eller den i stk. 3 omhandlede oplysningspligt.

d)

efter anmodning fra en kompetent national myndighed stille relevante dokumenter til rådighed senest 10 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning

d)

efter anmodning fra en kompetent national myndighed at stille relevante dokumenter til rådighed hurtigst muligt og senest 15 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning

b)

produktet ledsages af den krævede dokumentation og af en brugsanvisning, således at forbrugeren kan samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, og at en sådan brugsanvisning er klar, forståelig og letlæselig og mindst indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), nr. ii), som fastsat i den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4

b)

produktet ledsages af den krævede dokumentation og af en brugsanvisning, således at forbrugeren kan samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, og at en sådan brugsanvisning er klar, forståelig og letlæselig og mindst indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), nr. ii), som fastsat i den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4; forpligtelserne i artikel 21, stk. 7b og 7c, finder tilsvarende anvendelse