P9_TA(2023)0282

Covid-19-pandemien: erfaringer og anbefalinger for fremtiden

Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden (2022/2076(INI))

(C/2024/4003)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et særligt udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden, dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (1), som blev vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 207,

—	der henviser til artiklerne 3, 4, 9, 12, 16, 26, 36, 45, 52, 67, 114, 122, 151, 153, 168, 169, 173, 179, 180, 181, 187, 191, 202, 207, 216, 217, 218 og 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 2, 11, 12, 16, 21, 31, 32 og 35,

—	der henviser til statutterne for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), senest ændret på den 51. verdenssundhedsforsamling,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 16 (sundhedspleje) og nr. 18 (langtidspleje),

—

der henviser til det fælles politiske oplæg fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og WHO af 28. september 2022 med titlen "Mental health at work" (Mental sundhed på arbejdspladsen) og WHO's rapport af 14. september 2022 med titlen "Health and care workers in Europe: time to act" (Sundhedsarbejdsstyrken i Europa: tid til handling),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2021 om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra covid-19-pandemien (COM(2021)0380),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 23. november 2021 om styrkelse af beredskabet, indsatskapaciteten og modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser,

—	der henviser til sin beslutning af 16. februar 2022 om styrkelse af Europa i kampen mod kræft – mod en omfattende og koordineret strategi (2) og Det Særlige Udvalg om Kræftbekæmpelses (BECA's) arbejde,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2021 om styrkelse af den europæiske sundhedsunion (3),

—	der henviser til Kommissionens afgørelse af 16. september 2021 om oprettelse af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (4),

—	der henviser til rapporten af 9. maj 2022 om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. september 2021 med titlen "Oprettelse af EU's Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) – det næste skridt hen imod fuldførelsen af den europæiske sundhedsunion" (COM(2021)0576),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2022 med titlen "Konference om Europas fremtid – Fra vision til konkret handling" (COM(2022)0404),

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 13/2022 af 13. juni 2022 med titlen "Fri bevægelighed i EU under covid-19-pandemien: Begrænsede undersøgelser af kontrollen ved de indre grænser og ukoordinerede foranstaltninger i medlemsstaterne",

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 18/2022 af 1. september 2022 med titlen "EU-institutionerne og covid-19 – Reaktionen var hurtig, men der venter udfordringer med hensyn til at udnytte den krisedrevne innovation og fleksibilitet optimalt",

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 19/2022 af 12. september 2022 med titlen "EU's indkøb af covid-19-vaccine – Tilstrækkelige doser sikret efter indledende udfordringer, men processens resultater blev ikke vurderet tilstrækkeligt",

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 01/2023 af 11. januar 2023 med titlen "Værktøjer til at lette rejser inden for EU under covid-19-pandemien",

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 02/2023 af 2. februar 2023 med titlen "Tilpasning af samhørighedspolitikkens regler som reaktion på covid-19: Midlerne blev anvendt mere fleksibelt, men der er behov for overvejelser om brugen af samhørighedspolitikken som krisestyringsredskab",

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 21/2022 af 8. september 2022 med titlen "Kommissionens vurdering af nationale genopretnings- og resiliensplaner – Generelt hensigtsmæssig, men der er fortsat gennemførelsesrisici",

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. april 2022 med titlen "Covid-19 – Opretholdelse af EU's beredskab og indsats: vejen frem" (COM(2022)0190),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. september 2022 med titlen "EU's reaktion på covid-19: forberedelser til efteråret og vinteren 2023" (COM(2022)0452),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 18. november 2022 med titlen "State of Vaccine Confidence in the European Union" (Status på tilliden til vacciner i EU),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2282 af 15. december 2021 om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv 2011/24/EU (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 af 25. januar 2022 om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr (7),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2022/2372 af 24. oktober 2022 om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2370 af 23. november 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (11),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 19. september 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (COM(2022)0459),

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (13),

—	der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2020/648 af 13. maj 2020 om vouchers, som passagerer og rejsende får som alternativ til tilbagebetaling af aflyste rejse- og transporttjenester i forbindelse med covid-19-pandemien (14),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 med titlen "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" (COM(2020)0789),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2020 med titlen "En ny forbrugerdagsorden – styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning" (COM(2020)0696),

—	der henviser til forslaget af 16. september 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU (COM(2022)0457),

—	der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (15),

—

der henviser til rapporten fra gruppen på højt plan indhentet af kommissær med ansvar for økonomi Paolo Gentiloni om økonomiske og sociale udfordringer efter covid-19 af 1. marts 2022 med titlen "A New Era for Europe – How the European Union Can Make the Most of its Pandemic Recovery, Pursue Sustainable Growth, and Promote Global Stability" (En ny æra for Europa – Hvordan Den Europæiske Union kan få mest muligt ud af sin genopretning efter pandemien, forfølge bæredygtig vækst og fremme global stabilitet),

—	der henviser til ILO's rapport af 31. oktober 2022 med titlen "Monitor on the world of work. Tenth edition – Multiple crises threaten the global labour market recovery" (Overvågning af arbejdsmarkedet. Tiende udgave – Flere kriser truer genopretningen af det globale arbejdsmarked),

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations rapport af 11. august 2022 med titlen "Global Employment Trends for Youth 2022: Investing in transforming futures for young people" (Globale beskæftigelsestendenser for unge 2022: Investering i en ændring af fremtiden for unge),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 8. marts 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022)0105),

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 om en EU-strategi om barnets rettigheder (COM(2021)0142),

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til FN's verdensmål nr. 4 om at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme af muligheder for livslang læring for alle,

—

der henviser til UNICEF'S rapport fra december 2013 med titlen "Children's Rights in Impact Assessments: A guide for integrating children's rights into impact assessments and taking action for children" (Børns rettigheder i forbindelse med konsekvensanalyser: En guide til at integrere børns rettigheder i forbindelse med konsekvensanalyser og handle på børns vegne),

—	der henviser til European Expert Network on Economics of Education's rapport fra 2022 med titlen "Learning deficits due to the COVID-19 analysis – A literature review (2020-2022)" (Læringsmangler som følge af covid-19-krisen – En litteraturgennemgang (2020-2022)),

—	der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om en handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed (16),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. december 2021 om Global Gateway (JOIN(2021)0030),

—	der henviser til meddelelse fra EU til Verdenshandelsorganisationens (WTO) Almindelige Råd af 4. juni 2021 om hastende handelspolitiske skridt til imødegåelse af covid-19-krisen,

—

der henviser til WHO's og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og -politikkers rapport af 10. september 2021 med titlen "Drawing light from the pandemic: A new strategy for health and sustainable development – A review of the evidence" (Lys for enden af pandemitunnellen: en ny strategi for sundhed og bæredygtig udvikling – En gennemgang af dokumentation),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 30. november 2022 med titlen "EU's globale sundhedsstrategi – Bedre sundhed for alle i en verden i forandring" (COM(2022)0675),

—	der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om supplerende finansiering til biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis (ME/RSP) (17),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (18),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (19),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (20),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19 (21),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 med titlen "Covid-19: EU-koordinering af sundhedsvurderinger og risikoklassificering og konsekvenserne for Schengenområdet og det indre marked (22),

—	der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (23),

—	der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om EU's gennemsigtighed i forbindelse med udvikling, indkøb og distribution af covid-19-vacciner (24),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2022 om "Hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser" (25),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2022 om indvirkningen af covid-19 lukninger af uddannelses-, kultur-, ungdoms- og sportsaktiviteter på børn og unge i EU (26),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. september 2022 om den europæiske plejestrategi (COM(2022)0440),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Turisme og transport i 2020 og derefter" (COM(2020)0550),

—	der henviser til kønsligestillingsindekset 2021 af 28. oktober 2021 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,

—	der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) af 20. oktober 2022 med titlen "Recovery from COVID-19: The changing structure of employment in the EU" (Genopretning efter covid-19: Den ændrede beskæftigelsesstruktur i EU),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs studie af 12. januar 2021 med titlen "The response of civil society organisations to face the COVID-19 pandemic and the consequent restrictive measures adopted in Europe" (Civilsamfundsorganisationernes reaktion på covid-19-pandemien og de deraf følgende restriktive foranstaltninger vedtaget i Europa),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om handelsrelaterede aspekter og følger af covid-19 (27),

—	der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2023 og 2024 (28),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 16. marts 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (COM(2023)0160),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 26. april 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om fastsættelse af regler for Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af forordning (EF) nr. 1394/2007 og (EU) nr. 536/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 726/2004, (EF) nr. 141/2000 og (EF) nr. 1901/2006 (COM(2023)0193),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 18. april 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere på cybersikkerhedstrusler og -hændelser (COM(2023)0209),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 3. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske sundhedsdataområde (COM(2022)0197),

—

der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra den undersøgelse, der blev udarbejdet for Europa-Parlamentets Panel for Fremtidens Videnskab og Teknologi (STOA) i december 2021 med titlen "European pharmaceutical research and development – Could public infrastructure overcome market failures?" (Europæisk lægemiddelforskning og -udvikling – kan offentlig infrastruktur overvinde markedssvigt?),

—

der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra den undersøgelse, der blev udarbejdet for Europa-Parlamentets Panel for Fremtidens Videnskab og Teknologi (STOA) i oktober 2022 med titlen "Fostering coherence in EU health research – Strengthening EU research for better health" (Fremme af sammenhæng i EU's sundhedsforskning – Styrkelse af EU's forskning for bedre sundhed),

—

der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker (GD IPOL) fra november 2022 med titlen "Impact of COVID-19 measures on democracy and fundamental rights – Best practices and lessons learned in the Member States and third countries" (Covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati og grundlæggende rettigheder – Bedste praksis og indhøstede erfaringer i medlemsstaterne og tredjelande),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem (29),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra januar 2023 med titlen "The effect of communication and disinformation during the COVID-19 pandemic" (Virkningen af kommunikation og desinformation under covid-19-pandemien),

—	der henviser til GD IPOL's workshop af 8. marts 2023 om EU's kriseberedskab og -indsats,

—	der henviser til GD IPOL's workshop af 9. marts 2023 om covid-19-senfølger,

—	der henviser til de andragender om covid-19-pandemien, som Udvalget for Andragender har modtaget, og det arbejde, der blev udført under covid-19-pandemien om tilknyttede problemstillinger,

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra marts 2023 med titlen "Social and Economic Consequences of COVID-19" (Sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19),

—

der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) fra april 2022 med titlen "Future Shocks 2022 – Addressing the risk and building capabilities for Europe in a contested world" (Fremtidige chok 2022 – Håndtering af risici og opbygning af kapaciteter for Europa i en omstridt verden),

—	der henviser til EPRS's undersøgelse fra januar 2023 med titlen "Parliamentary oversight of governments' response to the COVID-19 pandemic: Literature Review" (Parlamentarisk kontrol med regeringernes reaktion på covid-19-pandemien: Litteraturgennemgang),

—

der henviser til EPRS's undersøgelse fra februar 2023 med titlen "The European public health response to the COVID-19 pandemic: Lessons for future cross-border health threats" (Europas folkesundhedsmæssige indsats over for covid-19-pandemien: Erfaringer til brug for fremtidige grænseoverskridende sundhedstrusler),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fra september 2021 med titlen "Vulnerabilities of the global supply chains of medicines – Structured Dialogue on the security of medicines supply" (Sårbarheder i de globale forsyningskæder for lægemidler – struktureret dialog om forsyningssikkerheden for lægemidler",

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om imødegåelse af covid-19-udfordringen: virkningerne af en fritagelse af covid-19-vacciner, -behandlinger og -udstyr fra WTO's TRIPS-aftale og forøgelse af fremstillingskapaciteten i udviklingslande (30),

—	der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) sundhedspolitiske studie af 17. januar 2023 med titlen "The COVID-19 Pandemic and the Future of Telemedicine" (covid-pandemien og fremtiden for telemedicin),

—	der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 7. juli 2022 om adgang til lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter i konteksten af alles ret til at nyde den højeste mulige standard for fysisk og mental sundhed,

—

der henviser til rapporten fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder af 3. januar 2023 med titlen "Ensuring equitable, affordable, timely and universal access for all countries to vaccines in response to the coronavirus disease (COVID-19) pandemic" (Sikring af retfærdig, prismæssigt overkommelig, rettidig og universel adgang for alle lande til vacciner som reaktion på coronaviruspandemien (covid-19)),

—	der henviser til Siracusa-principperne fra 1984 om bestemmelserne om begrænsninger og undtagelser i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (31),

—	der henviser til GD IPOL's tilbundsgående analyse fra december 2020 med titlen "The link between biodiversity loss and the increasing spread of zoonotic diseases" (Forbindelsen mellem tabet af biodiversitet og den stigende spredning af zoonotiske sygdomme),

—	der henviser til WHO's rapport af 29. juni 2022 met titlen "A health perspective on the role of the environment in One Health" (Et sundhedsperspektiv på miljøets rolle i "One Health"),

—

der henviser til bulletinerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Coronavirus pandemic in the EU – Fundamental Rights Implications" (Coronaviruspandemien i EU – Indvirkning på de grundlæggende rettigheder), navnlig bulletin 1 af 8. april 2020, bulletin 2 af 28. maj 2020 med fokus på kontaktopsporingsapps, bulletin 3 af 30. juni 2020 med fokus på ældre, bulletin 4 af 30. juli 2020, bulletin 5 af 29. september 2020 om konsekvenserne for romaer og omrejsende, bulletin 6 af 30. november 2020 og bulletin 7 af 16. juni 2021 om udrulning af vacciner og lige adgang i EU,

—	der henviser til rapporterne fra 2021 og 2022 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands konklusioner i sag 1316/2021/MIG (32) og i de forenede sager 85/2021/MIG og 86/2021/MIG (33),

—	der henviser til udvidelsen af udvalgets mandatperiode med tre måneder som fremlagt på plenarmødet den 18. januar 2023,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og 207,

—	der henviser til betænkningen fra det særlige udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden (A9-0217/2023),

Indledning og resumé

anerkender, at covid-19 har kostet millioner af mennesker livet og har påvirket alle niveauer og aspekter af samfundet horisontalt, hvilket har forårsaget enorme skader både i Europa og globalt;

understreger, at EU og resten af verden ikke var tilstrækkeligt forberedt til at imødegå en krise af denne dimension eller chokbølgerne fra den, som har påvirket samfund og økonomier i hele verden, herunder udbuddet af kontinuerlige uddannelsestjenester i tilfælde af nedlukning;

understreger, at indvirkningen fra covid-19-pandemien førte til den mest udfordrende socioøkonomiske krise, som Europa har stået over for siden Anden Verdenskrig; understreger behovet for en koordineret reaktion for at støtte virksomheder, selvstændige, arbejdstagere, personer uden for arbejdsmarkedet/-styrken, navnlig sårbare og fattige;

anerkender, at mange sundhedsprofessionelle, arbejdstagere i kritiske funktioner og frivillige ofrede deres liv og sundhed for at beskytte den europæiske befolkning under pandemien;

anerkender og værdsætter den kollektive indsats og ekspertise, som sundhedspersonale og forskere har udvist, og som har været afgørende for at overvinde covid-19-pandemien;

mener, at EU trods fejl og mangler med hensyn til sundhedsfremme, forebyggelse af sygdomme, beredskab og indsats udviklede en fælles reaktion på pandemien og traf foranstaltninger for at sikre en hurtig udvikling og distribution af en mangfoldig portefølje af vacciner på hele det europæiske kontinent og globalt;

bemærker, at covid-19-pandemien har vist et klart behov for at skabe effektive forvaltningsstrukturer og udvikle europæiske politikker for forebyggende foranstaltninger opstrøms for at mindske risikoen for opståen af patogener; fremhæver i denne forbindelse, at menneskeskabte ændringer af miljøet gør det lettere at fremskynde spredningen af animalske patogener til befolkningsgrupper;

beklager, at nogle medlemsstater i stedet for at vedtage en europæisk tilgang til foranstaltninger og sundhedstilgange ikke udviste tilstrækkelig solidaritet med de lande, der oprindeligt blev ramt af virusset, og at der ikke var nogen umiddelbar koordineret europæisk tilgang til foranstaltninger og sundhedstilgange;

fremhæver EU-borgernes fremragende adfærd i forbindelse med bekæmpelsen af pandemien og understreger, at borgernes samarbejde med de offentlige myndigheder, gennem deres forpligtelse til at følge de vanskelige foranstaltninger, der blev vedtaget, og til nedlukningerne som følge af pandemien, var altafgørende for at begrænse spredningen af covid-19; anerkender, at uden dette samarbejde ville konsekvenserne af pandemien have været meget værre;

10.

understreger, at de fire friheder er grundlæggende byggeklodser for det europæiske projekt; beklager derfor den indledende mangel på samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne vedrørende den frie bevægelighed af basale varer, herunder personlige værnemidler og medicinsk udstyr, samt forsømmelser i levering på hele det indre marked i de første måneder af covid-19-pandemien;

11.

anerkender, at usund livsstil og miljøforurening er to relevante faktorer i forbindelse med kroniske sygdommes opblussen; fremhæver, at patienter med allerede eksisterende kroniske lidelser havde mere alvorlige effekter af covid-19;

12.

bemærker, at covid-19-pandemien bør ses som en mulighed for at fremskynde omstillingen til den digitale og grønne omstilling, herunder en betydelig udbredelse af digitale sundhedsteknologier, og at den tjener som en kraftig påmindelse om at prioritere modstandsdygtigheden og kvaliteten af vores offentlige sundhedssystemer med henblik på at lægge større vægt på både fysisk og mental sundhed i hele EU; understreger, at digitaliseringen har bidraget til at sikre udøvelsen af de grundlæggende rettigheder under covid-19-pandemien og gjort det muligt for visse sundheds- og uddannelsesaktiviteter at fortsætte, herunder det digitale covidcertifikat, der muliggjorde den frie bevægelighed;

13.

fremhæver, at pandemien forværrede de eksisterende strukturelle problemer i forbindelse med organiseringen af de offentlige sundheds- og plejesystemer i medlemsstaterne, navnlig utilstrækkelig finansiering til sektoren i hele EU, skrøbeligheden af de primære sundhedsydelser, manglen på passende kontrolovervågnings- og rapporteringsprogrammer, mangel på arbejdskraft, forvaltningsproblemer og mangel på lægemidler og medicinsk udstyr, samtidig med at den førte til "udbrændthed" (34) blandt sundhedspersonale;

14.

understreger, at pandemien også øgede de globale uligheder inden for produktion, forsyning og adgang til livsvigtige medicinske produkter og sundhedsteknologier;

15.

fastslår betydningen af kontrol, overvågning, forebyggelse, beredskab, gennemsigtighed og modstandsdygtighed i lyset af udbrud og sundhedskriser, navnlig med hensyn til sundhedssystemer, forsyninger og tjenesteydelser, i forbindelse med voksende strategisk autonomi og global diversificering af udvikling, produktion, distribution og forsyning inden for vigtige områder såsom kritiske og livsvigtige lægemidler; understreger behovet for at støtte etableringen af lokal produktionskapacitet og for at udvikle og styrke den eksisterende kapacitet;

16.

fremhæver behovet for at forbedre den generelle modstandsdygtighed i tider med sundhedskriser ved at skabe incitamenter til at investere i og udvikle produktionslinjer i EU for lægemidler, vacciner og andet medicinsk udstyr samt råmaterialer og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler;

17.

er bekymret over den negative indvirkning af covid-19-krisen på det europæiske arbejdsmarked, over hidtil usete tab af arbejdspladser, navnlig i kultursektoren og den kreative sektor, og over den dertil knyttede stigning i fattigdom og forskelle i levestandarden, som især vil påvirke unge, kvinder og arbejdstagere i stillinger, der kræver få kvalifikationer, i den uformelle økonomi og i usikre ansættelsesforhold;

18.

understreger, at verden i 2020 var uforberedt på at skulle håndtere virkningerne af covid-19-pandemien, og at Europa har stået over for den mest udfordrende socioøkonomiske krise siden Anden Verdenskrig;

19.

understreger pandemiens indvirkning på samfundet og økonomien; minder om, at pandemiens økonomiske konsekvenser bl.a. vedrørte transport af passagerer og varer og tilgængeligheden af basisprodukter såsom fødevarer og forskellige råvarer, hvis mangel førte til nedlukning af tjenesteydelser;

20.

understreger behovet for en koordineret indsats for at støtte arbejdstagere, familier, selvstændige, virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), fattige og sårbare grupper ved hjælp af relevante foranstaltninger for hver gruppe; minder om, at krisen påvirkede forskellige dele af samfundet på forskellige måder, hvilket hovedsagelig har forstærket de sociale og økonomiske forskelle; minder derfor om, at støtte bør prioriteres til socialt ugunstigt stillede grupper og de grupper, der er mest berørt af krisen;

21.

understreger, at der udelukkende blev lagt vægt på at bevare hospitalskapaciteten, mens plejehjem led under mangel på værnemidler, materiel, personale og ekspertise til bekæmpelse af pandemien, hvilket resulterede i overdreven dødelighed blandt ældre;

22.

anerkender, at pandemien har bekræftet den afgørende rolle, som socialøkonomien og socialøkonomiske enheder spiller med hensyn til at støtte vores økonomiske systemer overordnet set samt sundhedsberedskab og indsatskapaciteter, navnlig når det drejer sig om at nå ud til og bistå unge, ældre og sårbare befolkningsgrupper;

23.

beklager, at covid-19-pandemien i uforholdsmæssig høj grad har påvirket den mentale trivsel hos dem, som står over for økonomisk usikkerhed, med særligt negative konsekvenser for kvinder og medlemmer af sårbare befolkningsgrupper, herunder etniske mindretal, LGBTQIA+-samfundet, ældre, personer med handicap og unge;

24.

understreger, at covid-19-pandemien og dens konsekvenser har påvirket mænd og kvinder forskelligt og har understreget de eksisterende uligheder og mangler med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder;

25.

anerkender, at covid-19-pandemien forårsagede en hidtil uset forstyrrelse af den globale uddannelse på grund af omfattende skolelukninger, skolefrafald og et hidtil uset læringstab, der alt sammen har alvorlige uddannelsesmæssige og sociale konsekvenser til følge, herunder for unges og børns mentale sundhed og ernæring, og øger risikoen for øget vold og misbrug; fremhæver, at covid-19-pandemien ifølge WHO udløste en stigning på 25 % i forekomsten af angst og depression på verdensplan;

26.

understreger, at pandemien har øget ulighederne mellem lande og i lande, at den forventede levealder i Europa midlertidigt faldt som følge af udbruddet af covid-19-pandemien, og at sundhedssystemerne og de sociale velfærdssystemer blev sat under pres i hele EU;

27.

konstaterer, at den medicinske nødsituation påvirkede sikkerheds- og stabilitetsforhold og sociale forbindelser, ændrede måderne at arbejde og modtage undervisning på, påvirkede forskellige samfundsgrupper og øgede de globale uligheder;

28.

understreger betydningen af at høste erfaringer og være bedre forberedt på kommende sundhedskriser og andre kriser og understreger, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved udformningen, fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker, lovgivning, finansiering og aktiviteter; understreger, at vi stadig er i gang med at vurdere virkningerne af covid-19 på sundhed og sundhedssystemer og -tjenester, navnlig med hensyn til covid-19-senfølger;

29.

minder om, at 65 millioner mennesker på verdensplan og, ifølge WHO, mindst 17 millioner mennesker i Europa lider af senfølger efter sars-CoV-2, mens lignende senfølger efter infektioner også er blevet observeret som følge af andre sygdomme; fremhæver, at alle senfølger efter infektioner, herunder senfølger efter covid-19, har fælles symptomklynger, navnlig at de kan føre til kronisk træthedssyndrom, mens de samme symptomer opstår hos nogle patienter efter vaccination (post vac);

30.

bemærker, at patienter lider af en tilstand af systemisk multiorgansvækkelse, der ofte misdiagnosticeres som psykosomatisk, og at Post-Exertional Malaise (PEM) er et centralt symptom på kronisk træthedssyndrom, men også er blevet observeret hos en række patienter med senfølger efter covid-19, hvilket er grunden til, at stimulering skal respekteres; påpeger, at patienterne har et presserende behov for diagnoser og behandling, hvorfor der er behov for målrettet forskningsstøtte til translationel og klinisk forskning og efterfølgende centrale undersøgelser; minder om, at kvinder lider betydeligt oftere af senfølger efter covid-19, og at alle aldersgrupper, herunder børn og unge, er berørt; minder om, at senfølger efter infektioner også er en trussel mod økonomien, da langvarig sygdom forhindrer folk i at vende tilbage til arbejdsmarkedet og øger deres risiko for økonomiske problemer; påpeger i lyset af fremtidige pandemier, at der er behov for en strategi for senfølger efter infektioner, der på omfattende vis imødegår truslen fra kroniske sygdomme efter en infektion;

31.

fremhæver, at der generelt er en dårlig forståelse af autoimmune sygdomme (35), og at senfølger efter infektioner i vid udstrækning også ignoreres (36); bemærker at DNA-aptamerlægemiddel BC007 adresserer autoimmunitet og har være vellykket med hensyn til at helbrede covid-19-senfølger i en lille undersøgelse ved universitetshospitalet Erlangen, og at BC007 har en høj affinitet til G-proteinkoblede receptorbindende autoantistoffer, hvis virkning neutraliserer disse autoantistoffer (37); minder om, at der mangler finansiering til kliniske forsøg i fase II b;

32.

understreger, at videnskabelig forskning og innovation – blandt andre ting – gjorde det muligt at udvikle og udbrede covid-19-vacciner på rekordtid og dermed redde millioner af liv på verdensplan;

33.

bemærker, at det er afgørende, at Unionen gennemfører foregribende forskning i potentielle nuværende og fremtidige trusler, såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici, som kræver omfattende forberedelse;

34.

fastslår, at det også er lykkedes at få bugt med covid-19-pandemien takket være innovation, den videnskab, som gjorde det muligt at stille vacciner til rådighed, og den enorme kollektive intelligens, som de sundhedsprofessionelle i hele EU har udvist;

35.

understreger, at en forenet og koordineret europæisk sundhedspolitik kan være en faktor, der kan bidrage til at bekæmpe udbredelsen af falske sundhedsoplysninger;

36.

understreger, at der i mangel af en forenet og koordineret europæisk sundhedspolitik er blevet overladt for meget plads til talrige ikkevidenskabelige aktører, der har forsynet medierne med farlige falske oplysninger;

37.

understreger, at Europa kun kan komme igennem kommende sundhedstrusler, hvis medlemsstaterne står sammen i solidaritet, tager ansvar og gør brug af de tilgængelige instrumenter for det indre marked med henblik på en bedre koordinering af både pandemiberedskab og -styring og levering af den nødvendige merværdi for EU's regeringer og deres borgere;

38.

understreger i denne forbindelse behovet for bedre EU-praksis med hensyn til gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed i forbindelse med krisemodforanstaltninger for at styrke borgernes støtte og tillid;

39.

minder om, at fremtidige trusler mod folkesundheden hovedsagelig vil være tværnationale i sagens natur, og at der derfor er behov for en analyse af fordelingen af relevante kompetencer i henhold til de gældende traktater og mulige reformer for bedre at beskytte EU's borgere og samfund;

40.

understreger betydningen af beslutningstagning baseret på videnskabelig evidens og af konsekvent, tilpasset og koordineret kommunikation, der tager hensyn til de forskellige niveauer af sundhedskompetencer, som borgerne og virksomhederne har fra alle involverede interessenters side, herunder EU-institutioner, medlemsstaternes offentlige myndigheder, forskersamfundet, den private sektor og civilsamfundsorganisationer såsom repræsentanter for organisationer for sundhedsprofessionelle og patientorganisationer; understreger behovet for, at EU's forvaltning sikrer, at alle relevante interessenter høres, og støtter oprettelsen af rådgivende udvalg på EU-plan og nationalt plan for at hjælpe beslutningsprocessen for hver politik; understreger behovet for forskellige kommunikationsværktøjer, der tager hensyn til de forskellige niveauer af sundhedskompetencer, som borgere og virksomheder har;

41.

bemærker med bekymring manglen på forudsætninger i forbindelse med offentlige investeringer i udvikling af covid-19-vacciner samt lægemidler, som kunne have fremmet et større offentligt afkast på offentlige investeringer;

42.

opfordrer EU til at fortsætte kursen mod oprettelsen af en europæisk sundhedsunion, der skaber ægte merværdi for medlemsstaternes sundhedsforvaltning, særligt på områder, der ikke kan dækkes af medlemsstaterne alene, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer på dette område respekteres, i overensstemmelse med de anbefalinger om sundhed, som borgerne fremsatte i rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid; understreger, at den fremtidige europæiske sundhedsunion skal forberede EU og medlemsstaterne til bedre at kunne forebygge og bekæmpe fremtidige sundhedskriser og forbedre de europæiske sundhedssystemers modstandsdygtighed; understreger i denne forbindelse behovet for løbende at evaluere EU's beredskab over for grænseoverskridende trusler;

43.

understreger, at beskyttelse af menneskers sundhed og liv skal være en prioritet i enhver offentlig politisk beslutning; anerkender, at hovedparten af de foranstaltninger, der blev truffet under pandemien, skulle beskytte retten til sundhed og livet, men at nogle foranstaltninger ikke desto mindre havde en negativ indvirkning på andre grundlæggende rettigheder;

44.

understreger, at grundlæggende rettigheder til enhver tid er forfatningsmæssigt beskyttede rettigheder, selv i nødsituationer; understreger, at regeringerne var nødt til handle hurtigt og med meget lidt forberedelse, fordi krisen var uden fortilfælde og livstruende;

45.

opfordrer til, at civilsamfundet inddrages i støtten til offentlige myndigheder i krisetider, hvor det er relevant, navnlig foreninger og netværk, der specialiserer sig i grundlæggende rettigheder, for bedre at tilpasse den politiske beslutningstagning til respekt for borgernes rettigheder;

46.

bemærker, at de nationale parlamenters lovgivnings- og kontrolrolle blev undergravet i visse medlemsstater, herunder gennem delegationen af lovgivningsbeføjelser til den udøvende magt og gennemførelsen af nød- og hasteprocedurer, og at disse beslutninger skal revideres behørigt for at sikre, at de overholder demokratiske standarder;

47.

glæder sig over EU's bestræbelser på at fremskynde løsninger med hensyn til global adgang til vacciner og lægemidler under pandemien gennem samarbejdsinitiativer såsom Access to COVID-19 Tools Accelerator og COVAX, men anerkender, at EU er nødt til i endnu højere grad at være en global leder for at sikre, at det spiller en central rolle for forebyggelse, beredskab, og indsats i forbindelse med fremtidige sundhedstrusler;

48.

understreger behovet for mere global mangfoldighed i produktionen og udbuddet af sundhedsprodukter og pandemiske modforanstaltninger for at forebygge og afhjælpe forsyningsknaphed og globale uligheder i adgangen til disse produkter;

49.

glæder sig over EU's ambition om at bidrage til at fremme sundhedssuverænitet i Afrika og at støtte fremstilling af vacciner i Afrika og Latinamerika; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opfylde disse ambitioner ved at sikre fuld teknologioverførsel til lokale producenter og ved at etablere mekanismer og finansiering til deres langsigtede finansielle bæredygtighed;

50.

bemærker med bekymring, at COVAX havde som mål at indkøbe og levere 2 mia. doser i 2021, men at der ved dette års udgang var blevet leveret mindre end 1 mia. doser, hvoraf 40 % blev doneret;

51.

bemærker med bekymring, at Access to COVID-19 Tools Accelerator kun leverede 150 mio. covid-19-test mellem 2020 og 2022, eller 3 % af den mængde på 4,8 mia. test, der krævedes for at opfylde målet om 100 test pr. 100 000 personer om dagen;

1. Sundhed

a) Opbygning af den europæiske sundhedsunion til forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstrusler

I) EU'S FOREBYGGELSE, BEREDSKAB OG INDSATS I FORBINDELSE MED GRÆNSEOVERSKRIDENDE SUNDHEDSTRUSLER

52.

mener, at den kommende europæiske sundhedsunion skal bygge på sundhedsfremme og forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med eksisterende og fremtidige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden med henblik på at styrke modstandsdygtigheden, kvaliteten af og lige adgang for alle til sundhedssystemerne i EU samt for lav- og mellemindkomstlande uden for EU og landene i det globale syd og at være bedre forberedt i tilfælde af en ny pandemi eller anden stor sundhedskrise;

53.

minder om, at passende investeringer i offentlige sundhedssystemer og -tjenester på nationalt og regionalt plan, herunder bæredygtig finansiering af nationale immuniseringspolitikker med henblik på at sikre lige adgang til disse ydelser, forbedre integrationen og koordineringen af fælles udfordringer inden for sundhedspleje og indføre fælles ordninger for indkøb af vaccine for at sikre en retfærdig fordeling heraf, skal prioriteres for at nå disse mål;

54.

bemærker, at en hovedhypoteserne i videnskabskredse om covid-19-pandemiens oprindelse er, at virusset opstod som en zoonotisk overførsel; anerkender, at den mest virkningsfulde og omkostningseffektive måde at forebygge zoonotiske pandemier på er at undgå patogenudslip til mennesker, vilde dyr og andre dyr i første omgang; anbefaler derfor, at One Health-modellen gennemføres gennem offentlige politikker, lovgivning og forskning med inddragelse af flere sektorer (38);

55.

beklager, at de fleste medlemsstater har skåret ned på de offentlige sundhedsudgifter i de seneste årtier; understreger, at disse finansielle nedskæringer var medvirkende til, at de offentlige sundhedsmyndigheder ikke opdagede covid-19 i dens tidligere faser, hvilket betød, at de ikke var i stand til senere at håndtere pandemien med passende udstyr og ressourcer, da der var mest behov for det;

56.

opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i primær sundhedspleje og i integration af samfundssundhedsmæssige aspekter, herunder ved at gøre fuld brug af EU4Health-programmet, og samtidig tackle udfordringerne med denne fond med henblik på at øge kapaciteten og fleksibiliteten af sundhedsydelserne;

57.

opfordrer til, at tilrettelæggelsen af sundhedstjenesterne optimeres for at undgå et overdrevent pres på hospitaler eller beredskabstjenester, navnlig i krisetider;

58.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde en krisestyringsplan for folkesundhed og foreslår, at der gøres brug af finansielle instrumenter såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten eller Samhørighedsfonden, og at der investeres i en forebyggende tilgang til sundhed, sundhedspersonale og uddannelse;

59.

minder om vanskeligheden ved at få adgang til diagnostiske test, såsom PCR-test, under de første bølger af pandemien, der forhindrede en påvisning af eksistensen af infektion, hvilket gjorde det nødvendigt at forlænge folks isolationsperioder efter kontakt med personer, der var testet positive eller udviste symptomer;

60.

opfordrer til, at der overvejes foranstaltninger såsom anvendelse af avancerede test- og screeningteknologier til tidlig diagnosticering, da de vil øge den relevante viden i forskellige sektorer af sundhedssystemerne;

61.

glæder sig over den forestående oprettelse af et europæisk netværk af referencelaboratorier, som skal støtte nationale referencelaboratorier, fremme god praksis og tilskynde til frivillig tilpasning i medlemsstaterne hvad angår diagnosticering, testmetoder og overvågning, meddelelse om og indberetning af sygdomme;

62.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at foreslå henstillinger om nationale screeningordninger og -programmer, der er tilgængelige for alle patienter;

63.

fremhæver behovet for at give fagfolk inden for primær sundhedspleje flere ressourcer og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de ordninger for livslang læring, der kræves i den relevante EU-ret for at sikre, at deres færdigheder forbliver relevante, og at de er i stand til effektivt at reagere på folkesundhedskriser; opfordrer EU og dets medlemsstater til i tilstrækkelig grad at finansiere den primære sundhedspleje og gøre den tilgængelig for alle;

64.

glæder sig over, at Kommissionen tidligt tilvejebragte ressourcer for videnskabelige udtalelser såsom platformen for videnskabelig rådgivning om covid-19 i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne, som bidrog til at danne grundlag for den politiske beslutningstagning på en koordineret måde; understreger betydningen af tværfaglig videnskabelig rådgivning om god politikudformning;

65.

minder om, at det af forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler fremgår, at medlemsstaterne bør holde Kommissionen opdateret med hensyn til den seneste situation vedrørende deres forebyggelses-, beredskab- og indsatsplanlægning og gennemførelsen på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre stresstest af deres sundhedssystemer for at konstatere svagheder og at sikre, at de er forberedt på en mulig genopblussen af covid-19 samt eventuelle fremtidige sundhedskriser;

66.

understreger, at medlemsstaterne og EU-institutionerne bør mobilisere videnskabelig ekspertise i og uden for krisesituationer på en koordineret og tværfaglig måde gennem etablerede eller ved lov fastsatte kanaler og strukturer, afhængigt af arten af den konstaterede trussel, eller foranstaltninger, der skal forberedes, og at den tilsvarende vurdering, der udarbejdes af eksperter, bør udvikles ved hjælp af en fuldt ud gennemsigtig proces og baseret på principperne om ekspertise, uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed;

67.

understreger, at eksperter, der høres i denne forbindelse, ikke bør have nogen økonomiske eller andre interesser, der kan anses for at skade deres uafhængighed, og at de bør afgive en erklæring om deres økonomiske og andre interesser og ajourføre den hvert år, og når det er nødvendigt, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i medlemsstaterne eller på EU-plan; mener, at eksperterne også bør oplyse om alle forhold, som de får kendskab til under deres deltagelse i procedurer, som med rimelighed kan forventes at indebære eller give anledning til en interessekonflikt;

68.

opfordrer Kommissionen til at udføre en pilotundersøgelse om mobilisering af offentlige investeringer til sundhedsforskning og -udvikling i EU for at sikre bedre adgang til økonomisk overkommelige medicinske produkter og skabe et dynamisk og velfinansieret forskningsøkosystem;

II) ROLLE FOR FORORDNINGEN OM ALVORLIGE GRÆNSEOVERSKRIDENDE SUNDHEDSTRUSLER, DET EUROPÆISKE CENTER FOR FOREBYGGELSE AF OG KONTROL MED SYGDOMME (ECDC), DET EUROPÆISKE LÆGEMIDDELAGENTUR (EMA) OG DEN EUROPÆISKE MYNDIGHED FOR KRISEBEREDSKAB OG -INDSATS PÅ SUNDHEDSOMRÅDET (HERA);

69.

anerkender vedtagelsen af forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, forordning (EU) 2022/123 om EMA's udvidede mandat, forordning (EU) 2022/2370 om styrkelse af ECDC's mandat (39) og oprettelsen af HERA som eksempler på vigtige EU-instrumenter, som vil gøre EU i stand til at blive mere modstandsdygtigt og effektivt i takt med, at vi bevæger os i retning af en mere bæredygtig og One Health-orienteret tilgang til forebyggelse, forberedelse og styring af eventuelle fremtidige sundhedskriser;

70.

opfordrer til øget koordinering mellem EMA, HERA, ECDC og de nationale kompetente myndigheder i samarbejde med industrien for at muliggøre en opskalering af produktionen i sundhedskriser;

71.

opfordrer til udarbejdelsen af en status over koordineringen mellem medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer eller -organer, forskningsinfrastrukturer og WHO i overensstemmelse med det internationale sundhedsregulativ; opfordrer til, at EU får en øget evne til at koordinere og udvikle ensartede strategier på disse områder ved fuldt ud at udnytte de nuværende kompetencer, der er fastsat i traktaterne, og til at undersøge mulige reformer i borgernes interesse;

72.

glæder sig over oprettelsen af HERA som et hårdt tiltrængt organ med henblik på forbedring af EU's beredskab med henblik på sundhedskriser ved at sikre tilgængeligheden af og lige adgang til medicinske modforanstaltninger og ved at bidrage til forebyggelse af, forberedelse til, påvisning af og hurtig reaktion på sundhedskriser; understreger ikke desto mindre, at HERA for at opfylde sit mandat og nå sine mål bør blive et uafhængigt EU-agentur med tilstrækkelig finansiering; mener, at hvis HERA opgraderes til et selvstændigt agentur, vil det øge graden af gennemsigtighed og demokratisk kontrol;

73.

mener, at HERA kan hjælpe til at foregribe, tilskynde og være med til at udvikle og lette hurtig, lige og bæredygtig adgang til medicinske produkter under og uden for krisetider; understreger, at grænseoverskridende sundhedstrusler kræver en international reaktion, og at HERA samt andre af Kommissionens direktorater derfor bør gives de nødvendige juridiske og finansielle værktøjer til at sikre teknologioverførsel, herunder til producenter i lav- og mellemindkomstlande;

74.

beklager dybt anvendelsen af artikel 122 i TEUF til oprettelsen af HERA, og at Parlamentet blev udelukket fra oprettelsen af denne vigtige del af den europæiske sundhedsunion;

75.

understreger, at Europa-Parlamentet bør have beføjelser til at kontrollere og mulighed for at overvåge HERA og dermed at bidrage til ansvarlighed og gennemsigtighed; gentager behovet for , at indbyde Parlamentet til at deltage som observatør i det sundhedskriseudvalg, der skal oprettes i henhold til Rådets forordning (EU) 2022/2372;

76.

minder om, at Kommissionen senest den 31. december 2024 skal foretage en evaluering for at gennemgå HERA's gennemførelse af forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler samt en vurdering af behovet for at oprette HERA som en særskilt enhed;

77.

ser frem til udarbejdelsen af et aftalememorandum mellem Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, HERA og andre EU-agenturer og -organer og til deres revision eller vurdering, så snart HERA bliver et fuldgyldigt agentur;

78.

understreger vigtigheden af at have ekstra produktionskapaciteter til fremstilling af vacciner og lægemidler i Europa og glæder sig over Kommissionens forslag om EU FAB-projektet, et netværk af produktionskapaciteter til fremstilling af vacciner og lægemidler, der altid er til rådighed og kan aktiveres i tilfælde af fremtidige sundhedskriser og mangel på essentielle lægemidler, som en reaktion på behovet for, at EU styrker sine industrielle opstrøms- og nedstrømsaktiviteter vedrørende diversificeret vaccine- og vaccineteknologiproduktion for aktive stoffer, lægemidler, vacciner og medicinske produkter og andre behandlingsløsninger i alle faser af processen;

79.

understreger, at Parlamentet i sin beslutning vedrørende mangel på lægemidler (40) opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere muligheden for at oprette en eller flere europæiske almennyttige lægemiddelvirksomheder, der ville operere i offentlighedens interesse for at fremstille lægemidler i mangel af en eksisterende industriel produktion, med henblik på at sikre forsyningen og forebygge eventuelle mangler på lægemidler i nødsituationer;

80.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet at spille en central rolle i samarbejdet mellem alle relevante aktører med hensyn til at udpege medicinske behov og fastsætte forskningsprioriteter; mener, at disse partnerskaber er afgørende for at fremskynde reaktionerne på pandemier og sundhedstrusler, samtidig med at der opretholdes en sikker kapacitet; understreger, at partnerskaber med den private sektor bør styres og tilpasses offentlighedens interesse, og at der bør sikres offentlige afkast af offentlig støtte til forskning og udvikling (FoU);

81.

bemærker, at den hidtil usete presserende efterspørgsel efter lægemidler og medicinske modforanstaltninger under covid-19-pandemien testede EMA's og de nationale kompetente myndigheders ressourcer og gjorde det nødvendigt at indføre ad hoc-foranstaltninger;

82.

anerkender EMA's afgørende rolle med henblik på gennemførelsesforanstaltninger for at muliggøre fleksible og hurtige lovgivningsprocesser og samtidig sikre sikkerheden og effektiviteten af vacciner og medicinske produkter samt dets arbejde med lægemiddelovervågning, dets hurtige tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning, dets løbende gennemgang og markedsføringstilladelser på særlige vilkår; fremhæver det potentiale og den merværdi, som denne tilgang har givet under pandemien, herunder den løbende gennemgang;

83.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at anvende en lignende tilgang ud over pandemisituationer og for større harmonisering af reguleringsprocedurer, herunder hurtigere godkendelsestider og reducerede omkostninger, samtidig med at patientsikkerheden sikres; understreger, at disse medicinske produkter i sidste ende vil skulle gennemgå en fuld markedsføringstilladelse for at opretholde sikkerheds- og effektivitetsgarantierne;

84.

anbefaler, at EMA's afgørelser om godkendelse af vacciner og lægemidler gøres direkte gældende i medlemsstaterne i tilfælde af en krise;

85.

mener, at det er en forudsætning for hurtighed og fleksibilitet, at alle reguleringsorganer er velbemandede, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere mere i EMA's og de nationale lægemiddelagenturers ressourcer for at øge deres kapacitet;

86.

anbefaler, at HERA som led i sine aktiviteter gennemfører stærke mekanismer til inddragelse af interessenter i lighed med dem, der er indført af EMA, med henblik på at sikre, at fremtidige beredskabsplaner for pandemier undersøges grundigt, og at uforudsete virkninger for andre sygdomme undgås, hvor det er muligt;

87.

opfordrer til øget europæisk koordinering med henblik på rettidig epidemiologisk prognosticering og overvågning under ledelse af ECDC i samarbejde med EMA, HERA og medlemsstaterne og til, at der gennemføres undersøgelser af anvendelsen af eksisterende lægemidler til nye sygdomme, således EU's overordnede beredskabskapacitet forbedres;

88.

noterer sig med tilfredshed, at EMA's Taskforce for Krisesituationer, i forbindelse med EMA's nye mandat, har overtaget aktiviteterne i covid-19-taskforcen og er blevet et permanent organ i EMA, hvilket forbedrer interaktioner med Kommissionen, udviklere af lægemidler og medicinsk udstyr og akademikere samt koordineringen med andre EU-agenturer;

89.

bemærker, at Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse på særlige vilkår for vacciner mod covid-19 på EMA's anbefaling og i samråd med EU-medlemsstaterne, baseret på det forhold at fordelene ved vaccinerne i udstrakt grad opvejede deres potentielle risici og med obligatoriske, ufleksible garantier og kontroller efter godkendelsen; minder om, at den hurtige tilgængelighed af vacciner på markedet suppleret af brugen af markedsføringstilladelse på særlige vilkår bidrog til en bemærkelsesværdig nedgang i dødstal og hospitalsindlæggelser i EU samt generel beskyttelse mod de alvorligste virkninger af covid-19;

90.

understreger, at markedsføringstilladelse på særlige vilkår er et egnet værktøj til at fremskynde vaccinegodkendelse i tilfælde af en folkesundhedskrise såsom covid-19-pandemien; minder om, at tilladelsen på særlige vilkår bør være tidsbegrænset, og at virksomhederne bør ansøge om normal tilladelse;

91.

opfordrer Kommissionen, EMA og de kompetente myndigheder til at bygge videre på hele den pragmatiske indsats, der er gjort under covid-19-krisen, navnlig med hensyn til lovgivningsmæssig fleksibilitet, med henblik på at håndtere lægemiddelmangler effektivt, herunder i nødsituationer; støtter anvendelsen af denne procedure for lægemidler af stor behandlingsmæssig interesse i og uden for krisetider, hvor det er relevant;

92.

bemærker, at medlemsstaterne og EU-institutionerne ikke rettidigt opdagede alvoren af den begyndende covid-19-pandemi, og at forsinkelsen i kommunikationen og den langsomme reaktion førte til spredning af sygdommen, så den blev til en pandemi;

93.

mener, at dette var resultatet af bl.a. manglen på datadeling fra de kinesiske myndigheders side, manglen på rettidig datadeling fra medlemsstaternes side og manglen på tilstrækkelig finansiering og tilstrækkelige ressourcer til overvågning af folkesundheden, pandemiberedskab og epidemiologi;

94.

opfordrer til yderligere klarhed over ansvarsfordelingen mellem ECDC og HERA med hensyn til pandemiovervågning for at undgå overlapning af kompetencer;

95.

bakker op om ECDC's udvidede mandat, da det giver større ressourcer og yderligere kompetenceområder til at muliggøre bedre overvågning af sygdomme i EU, forbedre europæisk forebyggelse, beredskab og indsats og overvåge overførbare sygdommes indvirkning på større ikkeoverførbare sygdomme;

III) EU'S STRATEGIER FOR VACCINER OG BEHANDLINGER

96.

bekræfter på ny, at EU's vaccinationsstrategi har været en succes, og at det primære mål og resultat af den nuværende generation af sars-CoV-2-vacciner er at undgå alvorlig sygdom, død og sygelighed; anerkender, at vacciner, der er godkendt af EMA, er effektive i denne henseende, hvilket fremgår af covid-19-vaccinationsprocessen; understreger, at rettidige vaccinationer har reddet omkring 250 000 liv (41) og afværget tilfælde af covid-19-senfølger i EU;

97.

minder om betydningen af sundhedskompetencer og sundhedsuddannelse med hensyn til at forebygge, forberede sig på og reagere på sundhedstrusler, og at det bidrager til at give befolkningen en bedre forståelse af modforanstaltningerne og risikovurderingen i forbindelse med forskellige trusler; understreger, at sundhedsuddannelseskampagner baseret på den seneste videnskabelige evidens kan bidrage til at forbedre befolkningens adfærd i denne henseende og bør tage hensyn til personer, der oplever eksklusion, og behov hos personer med indlæringsvanskeligheder; understreger, at man i alle bestræbelser på at øge sundhedskompetencerne, herunder de digitale, bør tage hensyn til personer, der oplever eksklusion, og behov hos personer med indlæringsvanskeligheder; der henviser til, at der bør tages hensyn til uligheder i viden om, adgang til og brug af IT-teknologier såvel som regionale, nationale, sociale og økonomiske forskelle;

98.

mener, at den hastighed, hvormed forskerne udviklede en effektiv vaccinebeskyttelse, var hidtil uset, og at EU udviste lederskab i den globale reaktion på covid-19-pandemien;

99.

understreger, at udviklingen og udbredelsen af en bred vifte af covid-19-vacciner udviklet på grundlag af forskellige platforme til håndtering af varierende virusvarianter og bedre patientresultater udgjorde banebrydende faktorer under pandemien og gav mulighed for den bedste løsning for hver patient og øgede borgernes tillid til vaccination og underbyggede den vigtige rolle, som forskning i og udvikling af vacciner, der fremmes af offentlige tilskud, spiller;

100.

understreger, at den hurtige indsats var resultatet af årtiers offentlige investeringer i og resultater af forskning i infektionssygdomme såsom hiv og tuberkulose samt kapaciteten til at opskalere produktionen; anbefaler, at der i fremtiden sikres bedre vilkår for offentlig finansiering med hensyn til standarder for gennemsigtighed i brugen af offentlige midler samt overførsel af knowhow og prisoverkommelighed;

101.

understreger, at revisionen af EU's lægemiddellovgivning bør sikre, at Europa forbliver en attraktiv destination for investeringer i forskning og innovation, og at den bør skabe et erhvervsklima, hvor lægemiddelindustrien arbejder i patienternes og borgernes interesse; bekræfter sin overbevisning om, at denne effektivitet allerede kunne have været endnu større, hvis Unionen havde været mindre afhængig af visse væsentlige farmaceutiske og medicinske produkter;

102.

anerkender den afgørende rolle, som test spiller for at begrænse spredningen af virusset; gentager behovet for at fylde op med materialer og reagenser til tests og podninger; mener, at det er vigtigt at investere i innovative teknikker til påvisning af sars-CoV-2 og andre vira;

103.

glæder sig over EU-strategien for covid-19-behandlinger; fremhæver, at behandlinger fungerer som et supplement til vacciner og især giver fordele, når det gælder om at beskytte immunsvækkede personer og andre grupper, for hvem vacciner er mindre effektive;

104.

understreger betydningen af EMA's og medlemsstaternes fortsatte overvågning og vurdering af covid-19-vacciner, herunder sporing af potentielle bivirkninger; opfordrer til, at der skabes nemme måder at indrapportere bivirkninger på og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om overvågningsresultater;

105.

understreger, at Europa kun kan komme igennem kommende pandemier, hvis den europæiske familie står sammen i solidaritet og ansvarlighed og udnytter sine kapaciteter fuldt ud med henblik på en bedre koordinering og levering af den nødvendige merværdi for EU's regeringer og deres borgere gennem et bedre samarbejde med regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier (OLT'er), der ofte udsættes for specifikke sygdomme og zoonoser, og hvis viden sandsynligvis vil fremme forskningen;

106.

understreger behovet for et omfattende overblik over udviklingen af covid-19 i forskellige dele af verden, såsom regionerne i den yderste periferi, for bedre at kunne identificere og tackle de forskelle, der skyldes tropiske klimaer; anerkender betydningen af at tage hensyn til erfaringer og viden fra regionerne i den yderste periferi med hensyn til smitsomme sygdomme og zoonoser; understreger behovet for et netværk af eksperter i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier med henblik på bedre foregribelse og medicinsk viden i alle miljøer;

107.

understreger, at regionerne i den yderste periferi er blevet mere økonomisk ramt af successive nedlukninger, navnlig på grund af deres geografiske afsides beliggenhed og deres store afhængighed af leverancer af basale fornødenheder; tilføjer, at lukningen af havne og begrænsningen af godstransport har haft en særlig negativ indvirkning på alle disse områder, hvilket har ført til en meget betydelig stigning i leveomkostningerne; henstiller, at der i fremtiden indføres en minimumstjeneste for at sikre levering af råmaterialer og væsentlige forbrugsvarer til disse områder, jf. artikel 349 i TEUF;

108.

insisterer på nødvendigheden af et øget samarbejde med eksperter fra regionerne i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier om styring og behandling af tropiske sygdomme såsom denguefeber, chikungunya og zikavirussygdom, som skaber skadelige følgevirkninger oven i covid-19;

109.

bemærker, at vaccinestrategier, ikke kun i forbindelse med covid-19, stadig er en national kompetence, og opfordrer til, at EU får en større koordineringsrolle med hensyn til harmonisering af tidsplanen for samt omfanget og resultaterne af administrationen af vaccinerne i alle medlemsstater; anerkender vaccination som en bærende søjle i modstandsdygtige sundhedssystemer, velfærdssamfund og en sund økonomi;

110.

understreger betydningen af at håndtere overførbare sygdomme som en grænseoverskridende trussel mod folkesundheden, der kræver fælles mål og minimumsstandarder for vaccinationskampagner, for at gøre op med de store uligheder i vaccinationsdækningen mellem og i medlemsstaterne og reducere skepsissen over for vaccination;

111.

bemærker med bekymring overførslen af finansielle risici i forbindelse med ansvar for alvorlige bivirkninger ved covid-19-vacciner til medlemsstaterne og over risikoen for, at dette bliver normal praksis; understreger, at standardreglerne for ansvar for lægemidler bør opretholdes i forbindelse med pandemier og offentligt indkøbte vacciner; opfordrer indtrængende Kommissionen og HERA til at sikre, at produktansvaret forbliver hos producenterne;

112.

opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at overveje fælles europæiske vaccinationsprogrammer for overførbare infektioner; anbefaler bæredygtig finansiering af nationale immuniseringspolitikker for at sikre lige adgang til vaccinationstjenester; anerkender behovet for at udvikle politiske tiltag til beskyttelse af immunsvækkede befolkningsgrupper;

113.

anerkender, at faldet i tilliden til vacciner er en bekymrende tendens i mange europæiske lande; opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at tage fat på tvivlsspørgsmål omkring vacciner og tackle misinformation ved at fremme offentlig information og uddannelse gennem en klar, gennemsigtig kommunikationsplan, der udnytter digitale teknologier;

114.

beklager, at Unionen ikke ledsagede gennemførelsen af vaccinationskampagnen med en stærk oplysningskampagne om fordelene ved vaccination; opfordrer Unionen til at bekæmpe misinformation og udenlandsk indblanding i EU's vaccinestrategi mere effektivt;

115.

understreger, at covid-19-vacciner har forebygget millioner af dødsfald (42) og alvorlig klinisk sygdom; opfordrer EU og medlemsstaterne til at oplyse om bivirkninger på en gennemsigtig måde; mener, at fuld åbenhed, retfærdighed og solidaritet vil opbygge tillid til vaccination;

IV) Nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed, tilgængelighed og bæredygtighed;

116.

bemærker, at mange medlemsstaters sundhedssystemer og -tjenester ved begyndelsen af pandemien var uforberedte på at skulle håndtere omfanget af en sådan krise; påpeger, at budgetnedskæringer i offentlige sundhedssystemer, navnlig udstyr, personale og faciliteter, var en af de vigtigste årsager til, at medlemsstaterne ikke var tilstrækkeligt forberedt på covid-19-pandemien; fremhæver behovet for at fremme de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed og bæredygtighed ved at investere i folkesundhed;

117.

understreger, at selv om pandemiens virkninger var forskellige i de enkelte medlemsstater, stod de over for fælles hindringer, bl.a. med hensyn til national koordinering, samarbejde med eksperter, forskningsfinansiering, dataudveksling og samarbejde og solidaritet i medlemsstaterne; fremhæver endvidere, at fælles udfordringer indebar en pludselig stigning i efterspørgslen efter sundhedsydelser, mangel på sengepladser på intensivafdelinger, personalemangel, mangel på beredskabsplaner, uklare forvaltningsstrukturer, utilstrækkelige beredskabslagre af personlige værnemidler, utilstrækkelige planer for forebyggelse af og kontrol med infektioner i sundhedsvæsenet, generelt vanskeligheder ved at yde borgerne de rette sundhedstjenester og vanskeligheder med at kommunikere effektivt med offentligheden; understreger, at udarbejdelse og ajourføring af planer for overvågning, monitorering og beredskab og fastlæggelse af klare forvaltningsstrukturer for nødsituationer på både EU-plan og nationalt plan bør være en prioritet; understreger behovet for modstandsdygtige hospitaler og sundhedscentre, der hurtigt og effektivt kan omdannes til faciliteter for at hjælpe under epidemiske nødsituationer, samtidig med at afbrydelser af de almindelige sundhedsydelser undgås; fremhæver den rolle, som den voksende mangel på sundhedspersonale, herunder hjerneflugt, spiller i denne forbindelse, og understreger, at denne tendens underminerer visse medlemsstaters evne til at levere tilstrækkelige offentlige sundhedsydelser; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at tackle denne krise på kort, mellemlang og lang sigt;

118.

glæder sig over private virksomheders solidaritetstiltag med henblik på at kompensere for manglen på personlige værnemidler, lægemidler og den alkohol, der er nødvendig til hygiejneprodukter, og fremskynde produktionen heraf; understreger betydningen af at udvikle en prioriteret liste over vigtigt udstyr og forsyninger, der skal opbevares, sikre passende patientpleje og minimere smitterisikoen for sundhedspersonale;

119.

understreger de lokale apotekers værdifulde rolle og anerkender det ekstraordinære arbejde og den ekstraordinære indsats, som farmaceuter ydede i de første måneder af pandemien, da de befandt sig på frontlinjerne og ydede støtte til borgere under meget vanskelige forhold og i mange tilfælde uden adgang til beskyttelsesudstyr; opfordrer til større anerkendelse af apoteker i landdistrikterne som væsentlige tjenesteydelser, da de muliggør, at sådanne områder kan fastholde befolkningen og sikre adgangen til lægemidler; foreslår, at farmaceuter kan spille en mere aktiv rolle i epidemiologisk overvågning for at bidrage til at overvåge opblussen af overførbare sygdomme og ikkeoverførbare sygdomme; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage apotekssektoren i EU's folkesundhedsinitiativer og til at inddrage dem i deres sundheds-, pleje- og forskningsprogrammer, da den har vist sig at være en nøglesektor i håndteringen af pandemien, da den tilbød patienttestning, vaccination og førstekontaktrådgivning;

V) EFFEKTIVITETEN AF INDSAMLINGEN OG DELINGEN AF DATA, UDVIKLINGEN AF DIGITAL SUNDHED OG DIGITALISERINGEN AF SUNDHEDSSYSTEMER (HERUNDER GENNEMSIGTIGHED I KLINISKE DATA), DET EUROPÆISKE SUNDHEDSDATAOMRÅDE

120.

bemærker, at overvågningstjenesterne ikke var egnede til formålet og afslørede behovet for at oprette særlige systemer for det nye sars-CoV-2-patogen; bifalder i denne henseende ECDC's forlængede mandat, hvilket bør forbedre overvågning af sygdomme i EU;

121.

glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde, da EU manglede en effektiv mekanisme til dataindsamling og -udveksling samt epidemiologisk rapportering under pandemien; bemærker, at sars-CoV-2 fortsat udgør en betydelig trussel mod folkesundheden, og fremhæver behovet for løbende overvågning og dataindsamling og -udveksling, herunder gennem oprettelse af varslingssystemer for kommende pandemier i EU's medlemsstater;

122.

mener, at EU har brug for en yderligere forenkling af reglerne, hvor det er relevant, koordinering og fremskyndelse af kliniske forsøg på EU-plan og digitalisering af sundhedssystemerne, samtidig med at sikkerheds- og effektivitetsklausulerne respekteres fuldt ud og i overensstemmelse med offentlighedens interesse og offentlige afkast;

123.

understreger det akutte behov for at fremskynde digitaliseringen af sundhedsplejesystemer i hele EU og sikre, at alle relevante interessenter deltager i processen, navnlig patienter og sundhedsprofessionelle; anerkender, at den digitale omstilling skal afspejles i den kliniske praksis og omfatte en bottom-up-gennemførelsesmodel, som inddrager de sundhedsprofessionelle i hele EU;

124.

understreger betydningen af statistiske data inden for medicinsk forskning med særlig vægt på behovet for biologisk og socialt kønsopdelte data, interoperable informationssystemer og overholdelse af den europæiske databeskyttelsesramme; anerkender potentialet ved at dele data fra kliniske forsøg med henblik på at ændre folkesundheden og sundhedssystemerne, samtidig med at privatlivets fred beskyttes, og borgernes og de sundhedsprofessionelles rettigheder beskyttes; fremhæver i denne forbindelse betydningen af interoperable informationssystemer; fremhæver det europæiske sundhedsdataområde som et vigtigt initiativ på dette område;

125.

opfordrer til samarbejde om at opbygge infrastruktur til kliniske multicenterforsøg og til at forbedre koordineringen på EU-plan, herunder indberetning af resultater og tilgængeliggørelse af data for forskningsfæller i overensstemmelse med EU-lovgivningen; minder om Verdenssundhedsforsamlingens resolution 72.8 (43), hvori der opfordres til at forbedre videreformidling af og adgang til omkostningerne for kliniske forsøg; understreger endvidere den vigtige rolle, som sammenlignende kliniske forsøg spiller med hensyn til at optimere resultaterne på sundhedsområdet ved at sammenligne godkendte indgreb; opfordrer Kommissionen og EMA til at tage skridt i begge disse henseende;

126.

støtter Kommissionens intention om i forbindelse med revisionen af lægemiddellovgivningen at videreudvikle den elektroniske produktinformation (ePI) og fremme digitaliserede og effektive reguleringsprocesser, hvor det er relevant, som et af redskaberne til at afhjælpe mangel på lægemidler, hvis de opstår, samtidig med at der altid sikres adgang til en trykt informationsbrochure for alle produkter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med EMA og EU's reguleringsnetværk, herunder branchen og alle relevante interessenter, om at udvikle og gennemføre anvendelsen af elektronisk produktinformation for alle lægemidler i EU på alle sprogene i de medlemsstater, hvor lægemidlerne markedsføres;

127.

understreger vigtigheden af at forberede nationale sundhedssystemer på den potentielle anvendelse af kunstig intelligens (AI) og informationsteknologi, der tilbydes på dette område; støtter, hvis det er nødvendigt, tilpasningen af de eksisterende EU-lovrammer, herunder den bløde lovgivning, for at give de nationale sundhedssystemer og forskersamfundet mulighed for at få gavn af bistand fra AI inden for klinisk praksis, behandling, biomedicinsk forskning, folkesundhed og sundhedsforvaltning, samtidig med at sikkerheden for og en passende behandling af patienter, der modtager AI-bistået sundhedspleje, sikres, og at respekten for EU's databeskyttelsesramme; patienters grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling respekteres;

128.

noterer sig, at sundhedsinstitutioner og -tjenester har stået over for øgede trusler mod cybersikkerheden under covid-19-pandemien; opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner og agenturer til at indføre foranstaltninger, der øger sikkerheden i digitale netværk med henblik på at beskytte sundhedsinstitutioner og patienter mod cyberangreb og sikre beskyttelsen af sundhedsdata og institutionernes evne til at fungere normalt til enhver tid, navnlig i folkesundhedskriser, samtidig med at EU's databeskyttelsesramme respekteres;

129.

bekræfter på ny behovet for at forbedre sikkerheden af kritisk infrastruktur, såsom elnet og finansielle systemer, og for at sikre, at de fungerer, samtidig med at de beskyttes mod enhver nødsituation såsom cyberangreb; understreger vigtigheden af foranstaltninger med henblik på at øge bevidstheden om cybersikkerhedsrisici og for at tilbyde enkeltpersoner og organisationer uddannelse i, hvordan de beskytter sig selv, da disse cyberangreb også kan have konsekvenser for patienter, hospitaler og sundhedstjenester og -systemer;

VI) OPGRADERING AF ARBEJDSSTYRKEN INDEN FOR SUNDHEDS- OG SOCIALVÆSENET I EU, SÅ MAN ER FORBEREDT PÅ NÆSTE KRISE

130.

er bekymret over, at investeringer i det offentlige sundhedsvæsen ikke er blevet prioriteret i alle medlemsstater, hvilket fører til personalemangel, generelt negative virkninger på dette område og som følge heraf en lav grad af modstandsdygtighed i de offentlige sundhedssystemer og -tjenester i lyset af nye mulige krisesituationer og den demografiske forandring;

131.

opfordrer EU må spille en stærkere rolle med at vejlede, koordinere og styre forbedringen af de offentlige sundhedssystemer i medlemsstaterne; bemærker, at sundhedspersonalets anvendelse af nye medicinske teknologier kan øge effektiviteten; henleder opmærksomheden på manglen på sundhedsprofessionelle og opfordrer til investeringer i sundhedstjenester, herunder personale, for at sætte en stopper for den systemiske anvendelse af kortvarige kontrakter, forbedre de sundhedsprofessionelles færdigheder og støtte medlemsstaterne i at forbedre arbejdsvilkårene, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder og mindre udviklede regioner; opfordrer med henblik herpå medlemsstaterne til at gøre fuld brug af EU's eksisterende lovgivningsmæssige rammer og finansiering med henblik på at fremme mobiliteten for sundhedsprofessionelle i hele EU, både i løbet af deres uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige karriere, herunder gennem Erasmus+;

132.

tilskynder til investeringer i sundheds- og plejepersonale, fremme af adgangen til uddannelse og støtte til medlemsstaterne med henblik på at forbedre sundhedspersonalets arbejdsforhold og fremme kønsbalancen i dette arbejde for at tiltrække næste generation af arbejdstagere inden for sundheds- og socialvæsenet og håndtere manglen på sundhedprofessionelle og plejepersonale og hjerneflugten i Unionen;

133.

opfordrer til tilstrækkelige investeringer i at forbedre antallet af sundhedspersonale og deres færdigheder, mængden af medicinsk udstyr og antallet af hospitaler samt i innovative sundhedsteknologier, der kan bidrage til en sådan forbedring; understreger behovet for at medtage obligatoriske moduler, der er dedikeret til krisestyring på europæisk plan, i fagfolks uddannelsesprogrammer;

134.

mener, at medlemsstaterne som led i det europæiske semester bør rapportere om de investeringer, de har foretaget i deres sundhedspersonale og offentlige sundhedssystemer i forbindelse med projekter, der er knyttet til EU's sundhedspolitikker og finansieret af EU; mener endvidere, at medlemsstaterne regelmæssigt bør rapportere om deres investeringers indvirkning på adgangen til og tilgængeligheden af sundheds- og plejetjenester for alle samt på sundhedspersonalets mobilitet for at udvikle bedre fastholdelsesstrategier for sundhedspersonale i Europa;

135.

opfordrer til en undersøgelse på EU-plan af lønninger, forhold og faktorer, der resulterer i kønsforskelle blandt ansatte i sundhedssektoren i hele Europa, med henblik på at danne grundlag for henstillinger på dette område;

136.

fremhæver vigtigheden af at overvåge og spore sundhedspersonalets tilgængelighed i hele Europa på EU-plan og anbefaler at undersøge mulighederne for at lette og bedre tilrettelægge omfordeling af personale på tværs af landegrænser under specifikt relevante omstændigheder (f.eks. grænseområder), bl.a. ved at anvende fælles instrumenter til anerkendelse af faglige kvalifikationer; fremhæver den afgørende rolle, som læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle spiller med hensyn til at yde behandling, og opfordrer til bredere anerkendelse af deres erfaring og viden;

137.

understreger, at mange arbejdstagere inden for sundheds- og socialvæsenet har lidt af covid-19 og covid-19-senfølger, og at de derfor har haft svært ved at vende fuldstændigt tilbage til arbejdet; anerkender den belastning og byrde, som sundhedspersonalet var udsat for under pandemien, og behovet for at give dem den nødvendige psykologiske og faglige bistand; insisterer på, at medlemsstaterne skal træffe stærke og koordinerede foranstaltninger til beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen (både fysisk og psykisk), navnlig under og efter en sundhedskrise; anerkender covid-19-pandemiens psykosociale indvirkning på sundhedspersonale;

138.

påpeger den forværrede situation med hensyn til tilgængeligheden af sundhedsprofessionelle i visse medlemsstater, navnlig i medlemsstater med lavere BNP-niveauer og dermed lavere tiltrækningskraft; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at tackle denne krise;

139.

gentager, at EU er nødt til at indtage en større rolle med hensyn til at vejlede i og orientere om forbedringer af folkesundheden, da alle medlemsstater bør opfatte folkesundheden og social omsorg som en prioritet i forbindelse med offentlige investeringer og ikke som en omkostning, der skal minimeres; understreger, at forbedring af befolkningens sundhed er en strategisk investering og en moralsk forpligtelse for vores samfund og økonomier, og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at anerkende den vigtige rolle, som offentlig sundhedspleje spiller;

140.

fremhæver behovet for at opkvalificere og omskole sundhedspersonale i hele deres arbejdsliv som fastsat i den relevante EU-lovgivning for at være bedre forberedt på potentielle nød- og krisesituationer; opfordrer Kommissionen og de relevante EU-agenturer til at tilrettelægge målrettede uddannelsesaktiviteter for sundhedspersonale i tæt samarbejde med faglige sundhedsorganisationer og patientorganisationer, herunder om tværfaglige One Health-kurser; understreger betydningen af fælles grænseoverskridende uddannelse, udveksling af bedste praksis og kendskab til de offentlige sundhedssystemer, der er naboer i grænseoverskridende regioner;

141.

opfordrer til, at det regionale samarbejde med nabomedlemsstater overvinder manglen på lægepersonale i tilfælde af en større krise; anbefaler, at sundhedspersonalets tilgængelighed i hele Europa overvåges på EU-plan;

142.

anerkender den grundlæggende rolle, som civilbeskyttelsespersonale, brandfolk og retshåndhævende styrker spiller i alle faser af pandemien, idet de yder lægehjælp, screeningbistand, logistisk bistand, støtte til vaccinationsstrategier og sikkerhed i nedlukningsperioderne;

143.

understreger, at lønninger og arbejdsforhold for sundhedsprofessionelle er faktorer, der i øjeblikket bidrager til personalemangel i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv (EU) 2022/2041 (44), som opfordrer til udarbejdelse af nationale planer om at styrke den kollektive overenskomstdækning i sundhedssektoren og sektoren for social omsorg;

VII) Den primære plejes rolle i opbygningen af modstandsdygtige sundhedssystemer og -tjenester

144.

understreger betydningen af primær pleje og "hjælp i nærområdet" i forbindelse med opbygningen af modstandsdygtige social- og sundhedssystemer, der gør det lettere at bevare kontinuiteten i ydelserne under kriser og bidrager til at undgå, at hospitalerne overbelastes og bryder sammen, ved at opretholde tilvejebringelsen af essentielle lokale tjenesteydelser; fremhæver den afgørende rolle, som primær og territorial pleje spiller i overvågningen af overførbare sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler, idet det sikres, at tjenesterne er tilgængelige for alle, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, og at forbedret pleje i nærmiljøet gør det muligt at nå ud til dem, der har mest brug for den; understreger, at en forbedring af den primære sundhedspleje bør ledsages af en øget kapacitet til tidlig påvisning, der fremmes gennem specifikke investeringer;

145.

glæder sig over den europæiske plejestrategi, som understreger den rolle, som social omsorg spiller, og opfordrer til en mere integreret tilgang mellem sektoren for social omsorg og sundhedssektoren;

146.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at gentænke den primære plejes rolle med fokus på dens potentiale til at relatere til patienter på daglig basis for at forbedre forebyggelse og fremme en større kapacitet i lokalsamfundet til at reagere på grænseoverskridende sundhedstrusler, i tæt koordinering med sundhedssystemerne;

147.

understreger betydningen af primær sundhedspleje i forbindelse med den fortsatte tilvejebringelse af covid-19-vacciner og med hensyn til at øge adgangen til rutinemæssig vaccination; opfordrer til en hurtig styrkelse af den primære sundhedspleje med de nødvendige menneskelige og teknologiske ressourcer, således at den kan lette epidemiologisk arbejde og overvågningsarbejde i forbindelse med covid-19; tilskynder til anvendelse af innovative metoder såsom telemedicin inden for sundhedsydelser til at supplere den primære sundhedspleje og lette adgangen til pleje og behandling; støtter opbygningen af et primært sundhedssystem, der også kan samarbejde med specialister og vejlede patienterne gennem deres diagnostiske rejser;

148.

fremhæver, at universel sundhedsdækning er afgørende for at sikre, at alle mennesker – herunder de mest sårbare befolkningsgrupper og marginaliserede lokalsamfund – modtager en rettidig, effektiv og økonomisk overkommelig sundhedspleje; understreger, at planer for universel adgang til folkesundhed bør udformes og udvikles på en inklusiv måde med fuld deltagelse af civilsamfundet, patienter, sundhedspersonale, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter; understreger endvidere, at sundhedssystemernes effektivitet afhænger af lokalsamfundets engagement, deltagelse og den opfattede legitimitet;

149.

minder om, at de offentlige sundhedssystemer må være fri for finansielle og ikkefinansielle hindringer og andre faktorer, der fører til ulighed og forskelsbehandling; opfordrer til, at der sikres permanent adgang til lægekonsultationer, sygepleje- og psykologtjenester, enten gennem telemedicin og telebistand, eller på epidemiologisk sikre hospitalsområder;

150.

anbefaler mere koordinering mellem EU's sundhedsdagsordener og digitale dagsordener for at bidrage til at skabe bedre kommunikation og indbyrdes forbindelser mellem primær og sekundær sundhedspleje; fremhæver behovet for koordinering og beredskabsprotokoller mellem primær sundhedspleje, generelle sociale tjenester og specialiserede tjenester såsom plejehjem; slår til lyd for, at der udvikles mentale sundhedstjenester i lokalsamfundet inden for primær sundhedspleje;

151.

understreger, at universel sundhedsdækning er af afgørende betydning for at sikre en rettidig, effektiv, økonomisk overkommelig og passende indsats over for mennesker med sundhedsbehov, herunder de mest sårbare befolkningsgrupper og marginaliserede lokalsamfund; understreger, at der under sundhedskriser er behov for at tilpasse prioriterede tjenester og leveringsmekanismer, navnlig opsøgende aktiviteter og screeninger med anvendelse af laboratorie- og diagnosticeringskapaciteter;

152.

fremhæver forskellene i sundhedssystemer og -tjenester og i adgangen til sundhedsydelser blandt medlemsstaterne og mellem regioner i medlemsstaterne, navnlig i fjerntliggende områder og landdistrikter, regioner i den yderste periferi, perifere øer, oversøiske lande og territorier og endda i visse byområder; bemærker udfordringerne med at få adgang til sundhedsydelser i disse områder, hvilket fører til, at der opstår "lægeørkener"; opfordrer Kommissionen til at foreslå minimumsstandarder for sundhedsydelser og -rettigheder i hele Europa og foreslår, at samhørighedspolitikken anvendes til at afhjælpe disse forskelle og supplere EU-midlerne for at mindske forskellene;

153.

bemærker, at den økonomiske støtte, regeringernes indsats og stringensindekserne var forskellige, afhængigt af den enkelte medlemsstats indkomststøtte, finanspolitiske foranstaltninger og restriktive foranstaltninger; understreger, at forskellige demografiske forhold og kulturelle særegenheder samt turisme som en aktiv erhvervssektor i de sydlige lande, øer, østater og andre regioner i den yderste periferi førte til forskellige socioøkonomiske konsekvenser af pandemien;

154.

bemærker, at de indhøstede erfaringer viste, at investeringerne var utilstrækkelige på EU-plan og i medlemsstaterne i omfattende, integrerede epidemiologiske overvågningssystemer og indsamlingen og forvaltningen af validerede, sammenlignelige og interoperable data, hvilket førte til dårlig planlægning og et dårligt beredskab;

155.

beklager, at de offentlige myndigheder og private institutioner, der var involveret i fastsættelsen af forskningsdagsordenen, ikke prioriterede FoU-investeringer i patogener, der anses for at være farlige for folkesundheden; beklager, at FoU-indsatsen, på trods af at coronavira allerede var blevet anerkendt som patogener med pandemisk potentiale før covid-19-pandemien, var delvist begrænset på grund af manglende kommerciel interesse; anerkender imidlertid, at tidligere investeringer i FoU lettede udviklingen af vacciner;

156.

fremhæver den omfattende afhængighed og betydning af offentlig finansiering fra Kommissionen og medlemsstaterne til udvikling af medicinske covid-19-modforanstaltninger og -vacciner, som var afgørende for at opnå resultater på kort tid; minder om behovet for at respektere betingelser vedrørende styring, gennemsigtighed, tilgængelighed og lige adgang, når der er tale om offentlige midler;

157.

fremhæver den rolle, som offentlig finansiering spiller i udviklingen og produktionen af covid-19-vacciner, og behovet for klausuler, der sikrer tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af slutprodukter;

VIII) FOREBYGGELSE AF MANGEL PÅ KRITISKE LÆGEMIDLER OG VÆRNEMIDLER: OVERVÅGNING AF PRODUKTIONSKAPACITETERNE I EU'S SUNDHEDSINDUSTRI

158.

mener, at covid-19 har sat fokus på det eksisterende fænomen med medicinsk mangel i EU, herunder en lang række produkter, som er blevet hyppigere i det seneste årti; bemærker, at mangel også kan skyldes fremstillingsproblemer, kvalitetsproblemer, uventede stigninger i efterspørgslen, parallelimport/eksport med mere; bemærker, at lægemidler, der er berørt af disse mangler, omfatter en lang række produkter (herunder kræftbehandlinger, antibiotika, vacciner, anæstesiologi og lægemidler mod forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og sygdomme i nervesystemet) med forskellige årsager til disse mangler;

159.

understreger behovet for, at Unionen sikrer nærhed til rescEU-beredskabslagre for at sikre adgang til medicinske modforanstaltninger for landdistrikter, fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi; opfordrer til en bedre koordinering for at muliggøre rettidig oplagring og fælles indkøb af medicinske modforanstaltninger i alvorlige grænseoverskridende nødsituationer i overensstemmelse med EU's civilbeskyttelsesmekanisme, rescEU-beredskabslagret og WHO's anbefalinger;

160.

anmoder om bedre koordinering for at undgå praksis med overdreven opbevaring i medlemsstaterne og for at oprette en europæisk nødreserve af essentielle lægemidler med høj risiko for mangler; bemærker, at ukoordinerede nationale foranstaltninger kan have en negativ indvirkning på lægemiddelforsyningen i hele EU;

161.

beklager den vedvarende mangel på lægemidler, medicinsk udstyr og medicinske anordninger og anbefaler, at Kommissionen gennemfører en EU-dækkende undersøgelse af årsagerne til lægemiddelmangel med særligt fokus på de problemer, der skyldes mangel på generiske lægemidler; mener, at manglen i sundhedsindustrien under pandemien ud over eksportforbud hovedsagelig skyldtes lager- og distributionsproblemer og mangel på diversificerede leverandører; understreger betydningen af efterspørgselsprognoser og tidlig kommunikation med vaccine- og lægemiddelproducenter for at forebygge mangler samt behovet for tidlig kommunikation om udvælgelse af stammer;

162.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at oprette en eller flere almennyttige lægemiddelvirksomheder i EU, der i samfundets interesse fremstiller lægemidler af særlig strategisk og sundhedsmæssig betydning, i mangel af en eksisterende industriel produktion, for at supplere og sikre forsyningen og forebygge eventuelle mangler på lægemidler i nødstilfælde; glæder sig over medtagelsen af solide foranstaltninger til forebyggelse af mangel på lægemidler i EU's lægemiddellovgivning;

163.

fremhæver forslaget fra konferencen om Europas fremtid om at udarbejde en liste over medicinsk udstyr og medicinske anordninger af stor terapeutisk interesse og opretholde en strategisk reserve af medicinsk udstyr, lægemidler, vacciner og åndedrætsterapiudstyr;

164.

slår til lyd for, at der i ny EU-lovgivning om medicinsk udstyr, behandlinger og lægemidler fastsættes passende overgangsperioder og sikres den forsyning, der er nødvendig for at imødekomme efterspørgslen, navnlig i krisetider;

165.

understreger behovet for at etablere europæisk risikoovervågning for mangler og øget gennemsigtighed for lægemiddellagre for bedre at kunne forudse mangler;

166.

mener, at beredskabet over for og reaktionen på pandemier og andre alvorlige sundhedstrusler kræver langsigtede forpligtelser og bæredygtige investeringer, herunder løbende udvikling af reserver af medicinske modforanstaltninger, for at beskytte borgerne, og tilskynder til øget samarbejde med europæiske producenter i fremtiden;

IX) EU'S STRATEGISKE ÅBNE AUTONOMI PÅ SUNDHEDSOMRÅDET: STYRKELSE AF INVESTERINGER I FORSKNING OG INNOVATION

167.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at mindske deres afhængighed af tredjelandes handelspartnere hvad angår aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og vigtige lægemidler og til at handle beslutsomt med hensyn til at forebygge lægemiddelmangel, afhjælpe svagheder i produktionen og forsyningskæden i forbindelse med indkøb af medicinske produkter og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og gøre øget brug af fælles indkøb;

168.

tilskynder til bedre datadeling om prognoser for udbud og efterspørgsel mellem relevante interessenter, tidligere prognoser for potentiel knaphed, herunder løbende standardiseret rapportering fra industrien, og større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden; minder om, at den nationale prisfastsættelse bør baseres på fuldt ud gennemsigtige faktorer såsom de reelle omkostninger for offentlig og privat F&U og behandlingsmæssig merværdi; opfordrer indtrængende til, at der vedtages en koordineret industriel tilgang for at styrke EU's strategiske autonomi på sundhedsområdet;

169.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere nødvendigheden af en omfattende opgaveorienteret offentlig FoU-infrastruktur på sundhedsområdet, der i mangel af en eksisterende industriel produktion fremstiller lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning for sundhedsplejen, med henblik på at støtte EU's evne til at overvinde markedssvigt, garantere forsyningssikkerheden og forebygge eventuel lægemiddelmangel og samtidig bidrage til et bedre beredskab med hensyn til at modstå nye sundhedsmæssige trusler og nødsituationer;

170.

understreger, at offentlig finansiering spillede en central rolle i udviklingen og produktionen af covid-19-vacciner, idet størstedelen af FoU-midlerne i denne indsats var offentlige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlig finansiering til biomedicinsk FoU giver tilstrækkelige afkast i samfundets interesse og garanterer, at slutprodukter er tilgængelige og overkommelige i alle medlemsstater; understreger betydningen af at udvide nødfinansieringsmekanismer til farmaceutiske SMV'er og at reducere bureaukratiet for opfindere af medicinske produkter såsom medicinsk udstyr for at bevare FoU og produktionen af livreddende produkter i Europa;

b) Adgang til medicinske modforanstaltninger

I) FREMSTILLING, LAGRING OG DISTRIBUTION AF VACCINER, HERUNDER MODSTANDSDYGTIGHED I FORSYNINGSKÆDEN, EU'S ÅBNE STRATEGISKE AUTONOMI OG TILGÆNGELIGHEDEN AF KRITISKE MEDICINSKE PRODUKTER OG LÆGEMIDLER;

171.

understreger, at det er vigtigt at styrke forskningen i og udviklingen af indsatsen mod patogener med epidemisk og pandemisk potentiale forud for epidemier og pandemier; anerkender den begrænsede indledende viden om sars-CoV-2 og dets genomsekvens, karakteristika og epidemiologiske adfærd, såsom smitte- og overførselsveje og smitte-, overførsels- og mutationsrater, der kræver forskning inden udvikling af vacciner, hvilket påvirkede industriens produktionskapacitet til at udvikle og anvende vacciner;

172.

understreger betydningen af at sætte SMV'er i stand til at drage fordel af nødfinansieringsordninger med henblik på at levere innovative medicinske produkter samt behovet for at inddrage SMV'er i foranstaltninger til støtte for opskalering af forskning og fremstilling, samtidig med at der tages hensyn til den administrative byrde;

173.

bemærker, at højindkomstlande støttede vaccinemarkedet ved pandemiens begyndelse som hjemsted for størstedelen af de store produktionsanlæg, og at store lægemiddelvirksomheder øgede den globale produktion af og forsyning med livsvigtigt medicinsk udstyr gennem ejerskabet af intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologier og data;

174.

bemærker, at pandemien har lagt pres på de globale forsyningskæder, herunder lægemiddelsektoren, hvilket fører til forstyrrelser og uforudsigelighed i forsyningen med vacciner, medicinske hjælpemidler, medicinsk udstyr og andre modforanstaltninger;

175.

understreger, at det er vigtigt at indføre politik på EU-plan og nationalt rettet imod at styrke globale forsyningskæder for at støtte produktionen og fri bevægelighed af medicinske modforanstaltninger, herunder vacciner, og mod at fjerne eksportrestriktioner på det indre marked;

176.

gentager ECDC's centrale rolle med hensyn til at aggregere data for kontrol og overvågning på EU-plan og fremme udarbejdelse af prognoser for fremtidig efterspørgsel efter vacciner og behandlinger mod smitsomme sygdomme; fremhæver fordelene ved covid-19-vaccinetrackeren, som er udviklet af ECDC, og opfordrer til at udbrede denne idé til andre vaccinationskampagner såsom HPV-vaccinationskampagnen;

177.

opfordrer til, at sårbarheder i den globale værdikæde vurderes, og anmoder om, at der udarbejdes planer for forebyggelse og håndtering af mangler i alle medlemsstater; opfordrer til løbende forbedring af systemer for tidlig varsling og informationsudveksling mellem lande om mangel på lægemidler, både på europæisk og internationalt plan, og til, at Kommissionen indfører midlertidige foranstaltninger i krisetider for at afhjælpe mangler og lette udvekslingen af lægemidler mellem medlemsstaterne, herunder accept af forskellige emballagetyper, en procedure for genbrug, der gør det muligt for indehavere af markedsføringstilladelser at opnå godkendelse i en anden medlemsstat, forlængelse af gyldigheden af certifikater for god fremstillingspraksis, længere udløbsfrister og anvendelse af veterinærlægemidler; minder om, at Kommissionen nøje bør overvåge anvendelsen af disse foranstaltninger for at sikre, at patientsikkerheden ikke bringes i fare, og for at sørge for, at lægemidlerne altid er til rådighed i tilfælde af problemer eller mangler;

178.

bemærker forekomsten af mangel på generiske lægemidler og understreger betydningen af generiske og biosimilære lægemidler, lægemidler med merværdi og økonomisk overkommelige lægemidler for at forebygge mangel på lægemidler, for konsekvent at øge lige adgang for patienter og for at gøre sundhedssystemerne bæredygtige i EU, hvor adgangen stadig er ulige;

179.

understreger muligheden for en ny ramme for støtte til produktion og brug af lægemidler med nye godkendte indikationer; opfordrer Kommissionen til at harmonisere markedsføringen af knappe lægemidler på markedet med emballage, mærkning og indlægssedler, der, hvor det er muligt, er flersprogede og digitale, samtidig med at der sikres adgang til oplysninger i papirformat;

180.

minder om, at der er et kritisk behov for den globale sundhed og for de globale forsyningskæder for, at der udvikles lokal produktions- og distributionskapacitet i EU, fjerntliggende områder som f.eks. regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier og i lav- og mellemindkomstlande, navnlig med hensyn til lægemiddelforskning, -teknologi, -udvikling og -produktion og i overensstemmelse med sociale standarder og due diligence-praksis i industrien;

181.

opfordrer Kommissionen til at anvende strategierne for industrien, intellektuelle ejendomsrettigheder og lægemidler til at tilskynde til at yde offentlig støtte til FoU-projekter for at følge princippet om åben videnskab og at slå bro over den vedvarende kløft inden for forskning og produktion af lægemidler ved hjælp af produktudviklingspartnerskaber, teknologioverførsel og oprettelse af åbne forsknings- og produktionscentre;

182.

forstår, at de politiske og økonomiske konsekvenser af reaktionen på covid-19-pandemien indtrådte, før sundhedssystemerne blev overbebyrdede, navnlig som følge af de globale forsyningskæders sammenbrud;

183.

bemærker, at en globalt bæredygtig udvikling, produktion og levering af vacciner er afhængig af stærke og gennemsigtige forsyningskæder; opfordrer WTO til at tage skridt til at sikre en gnidningsløs strøm af forsyningskæder og leveringer af vacciner, lægemidler, medicinsk udstyr og medicinske produkter; anerkender den afgørende rolle, som terapeutisk innovation kan spille med hensyn til at redde liv ved at frigøre kapacitet i intensivafdelinger og støtte patienter, der lever med covid-19-senfølger;

184.

anerkender, at virksomheder baseret i EU er store eksportører af vacciner i verden, og at EU bidrog til den globale indsats for forsyning af vacciner ved at donere 500 mio. vaccinedoser, dog desværre med snarligt udløb, hvilket gjorde det vanskeligt for modtagerlande at bruge dem i tide og resulterede i, at vaccinedoser måtte kasseres; anerkender EU's position som frontløber i disse bestræbelser;

II) AFTALER OM FÆLLES INDKØB OG FORHÅNDSINDKØBSAFTALER (FORHANDLINGER, GENNEMSIGTIGHED, ANSVARSOMRÅDER OG HÅNDHÆVELSE)

185.

mener, at EU havde brug for en fælles tilgang til indkøb af vacciner under covid-19-pandemien; anerkender, at forhandlingerne om forhåndsindkøbsaftaler var gavnlige på et tidspunkt, hvor udviklingen af vacciner var usikker, og produktionslinjerne blev forberedt uden at vide, hvilken vaccine der reelt ville virke, eller om vaccinerne rent faktisk ville blive godkendt; anerkender det positive resultat ved at opretholde konkurrenceevnen blandt producenter og vaccineteknologier; fremhæver, at de fleste af de finansielle risici forbundet med udvikling og produktion af vacciner gennem forhåndsindkøbsaftaler blev taget af offentlige myndigheder, hvilket gjorde det muligt at øge tempoet for udvikling;

186.

anerkender, at eksklusiviteten i forhandlingerne og medlemsstaternes tidlige engagement under covid-19-pandemien gjorde processen vellykket, og at blokindkøb sikrede større købekraft;

187.

mener, at EU i fremtiden også vil få gavn af fælles indkøb af vacciner, lægemidler, forsyninger til sundhedssektoren og medicinsk udstyr, især hvad angår dyre og innovative lægemidler til behandling af sjældne sygdomme; mener endvidere, at forhåndsindkøbsaftaler kan være gavnlige i tilfælde af ekstraordinære grænseoverskridende folkesundhedsmæssige udfordringer;

188.

understreger, at fælles indkøb og forhåndsindkøbsaftaler kan forhindre kontraproduktiv konkurrence mellem medlemsstaterne, maksimere EU's forhandlingsposition, give EU og dets medlemsstater mere fleksibilitet i overensstemmelse med deres behov og sikre tilgængeligheden af medicinske produkter for alle EU-borgere, uanset deres hjemlande;

189.

understreger behovet for bedre regulering af sådanne kontrakter for at forhindre ubalancer i overskud og markedspositioner og for at beskytte og fremme konkurrenceevnen i fremtidige indkøbsprocesser og forhåndsindkøbsprocesser;

190.

beklager, at nogle medlemsstater vedtog eksportrestriktioner for medicinsk udstyr, hvilket i starten forhindrede fælles EU-foranstaltninger mod pandemien;

191.

opfordrer EU og dets medlemsstater til i fremtiden at sikre, at producenterne forbliver ansvarlige i overensstemmelse med EU's produktansvarslovgivning;

192.

foreslår, at fælles indkøb kan udforskes på områder som sjældne sygdomme og kræft gennem klart skitserede milepæle, mål og forpligtelser, som alle involverede parter er nået til enighed om;

193.

fremhæver behovet for at sikre en høj grad af åbenhed i disse initiativer og at anvende erfaringerne fra det fælles udbud for covid-19-lægemidler;

194.

understreger, at fælles udbud ikke må medføre en risiko for at påvirke forsyningsstrømme negativt ved at øge risikoen for mangel i EU;

195.

bifalder lægemiddelstrategien for Europas henvisning til, at tiltag inden for offentlige udbud kan fremme konkurrencen og forbedre adgangen til lægemidler; opfordrer indtrængende Kommissionen til, inden for rammerne af direktiv 2014/24/EU (45), hurtigt at foreslå retningslinjer for medlemsstaterne, navnlig om, hvordan de bedst implementerer kriterierne for det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor der ikke kun fokuseres på kriteriet om laveste pris; understreger, at forsyningssikkerhed er af afgørende betydning og skal betragtes som et kvalitetskriterium ved tildeling af offentlige apotekerkontrakter og udbud vedrørende forsyning af lægemidler; understreger vigtigheden af diversificerede forsyninger og bæredygtige indkøbspraksisser for lægemidler; foreslår, at investeringer i produktion af aktive stoffer og færdige lægemidler i Unionen også bør komme i betragtning som et afgørende kriterium ligesom produktionsstedernes antal og placering, forsyningernes pålidelighed, geninvesteringen af overskud i FoU og overholdelsen af sociale, miljømæssige, etiske og kvalitetsmæssige standarder;

196.

beklager den manglende gennemsigtighed i de fælles udbudsaftaler, der blev indgået af Kommissionen og medlemsstaterne med medicinalvirksomheder, hvilket kun til dels blev begrundet med retten til fortrolighed; understreger, at gennemsigtighed i EU-institutionernes arbejde er af allerstørste vigtighed, især i forbindelse med pandemikrisen, der er uden fortilfælde; minder om, at fælles indkøbsaftaler bør gennemføres på en gennemsigtig, rettidig og effektiv måde med klare og gennemsigtige faser for processen, anvendelsesområdet, udbuddet, specifikationerne, tidsplanerne og formaliteterne, og opfordrer til, at der vedtages en gennemsigtig politik for forhåndskøbsaftaler og fælles indkøb;

197.

bemærker og gentager Den Europæiske Ombudsmands resultater vedrørende dårlig forvaltning fra Kommissionen og henstillinger vedrørende EU-institutionernes gennemsigtighed og dokumentation af møder, ændrede arbejdsprocedurer, offentlige indkøb, videnskabelig rådgivning og lobbyaktiviteter under pandemien;

198.

understreger, at fælles udbudsprocedurer bør overholde høje standarder for gennemsigtighed, hvad angår EU-institutionerne, herunder Den Europæiske Revisionsret, og EU-borgerne i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed som omhandlet i artikel 15 i TEUF, og understreger, at for at opnå gennemsigtighed bør Europa-Parlamentet kontrollere de kontrakter, der indgås i henhold til den fælles udbudsprocedure; mener, at Kommissionen bør give Europa-Parlamentet fuldstændige, rettidige og nøjagtige oplysninger om igangværende forhandlinger og give adgang til udbudsdokumenter, herunder indgåede kontrakter; tilskynder til gennemsigtighed i offentliggørelsen af oplysninger vedrørende tidsplanen for levering af medicinske modforanstaltninger, betingelser for ansvar og erstatning og antallet af produktionssteder, samtidig med at der tages hensyn til beskyttelsen af kommercielt følsomme oplysninger og væsentlige nationale sikkerhedsinteresser;

199.

anbefaler, at fælles forhandlinger om indkøb føres af udpegede repræsentanter for EU og dets medlemsstater med tilstrækkelige færdigheder og et klart mandat;

200.

opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om prissætning og leveringsdatoer for medicinske modforanstaltninger, når en fælles udbudsprocedure ikke er blevet anvendt til at købe medicinske modforanstaltninger, for at sikre øget gennemsigtighed og dermed give medlemsstaterne mulighed for at få adgang og forhandle på mere retfærdige måder;

c) Covid-19, overførbare og ikkeoverførbare sygdomme; Håndtering af covid-19-senfølger som led i en EU-strategi om senfølger efter infektioner

201.

udtrykker bekymring over den høje forekomst af covid-19-senfølger og bemærker, at der stadig forskes i risikofaktorerne for udvikling af covid-19-senfølger, deres patofysiologiske mekanismer og deres langsigtede virkninger;

202.

understreger, at selv om der fortsat forskes, indebærer den tilgængelige forskning, at covid-19-senfølger og post vac har en lignende patogenese, da virussets spikeprotein spiller en central rolle, og at begge kan føre til kronisk træthedssyndrom;

203.

minder om, at senfølger efter infektioner nu forekommer meget oftere efter covid-19-infektioner i form af covid-19-senfølger, men også vides at være resultatet af andre bakterielle, virale og parasitære infektioner; understreger fordelene ved at anlægge et bredere syn på forskning i og behandling af senfølger efter infektioner;

204.

understreger, at EU har brug for en strategisk tilgang for at håndtere covid-19-senfølger, hvor der fokuseres på at øge bevidstheden omkring forskning, uddannelse og primær pleje;

205.

minder om de videnskabelige resultater vedrørende covid-19-senfølger og behovet for, at offentlige myndigheder konkret skal støtte og bistå personer, der er ramt heraf, med tilstrækkelige ressourcer og politikker;

206.

anbefaler udvikling af meningsfuld og målrettet forskning, translationel forskning og kliniske forsøg i hele EU med henblik på konkrete diagnoser og behandlinger (ud over hovedsagelig observationsundersøgelser) og udveksling af sammenlignelige data, erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaterne; anbefaler øget koordinering på europæisk plan af forskning i covid-19-senfølger;

207.

opfordrer til, at der udarbejdes en fælles definition, registre, biobanker og referencecentre, herunder et vaccinationsregister med forbedret lægemiddelovervågning baseret på klare EU-standardiserede indberetningsforpligtelser, for på passende vis at håndtere covid-19-senfølger og alvorlige negative virkninger af vaccination;

208.

opfordrer til anerkendelse af covid-19-senfølger som en erhvervssygdom for arbejdstagere inden for sundheds- og socialvæsenet;

209.

opfordrer til tilstrækkelig finansiering til grundforskning samt til translationel forskning og kliniske forsøg, såsom centrale undersøgelser af lovende stoffer, med meningsfuld inddragelse af høj kvalitet af patienter med covid-19-senfølger med henblik på at tilpasse forskningsprioriteterne til patienternes behov; slår til lyd for, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at udforme og udvikle tilstrækkelige behandlinger;

210.

opfordrer medlemsstaterne til at lette støtte, herunder telemedicin, ambulant patientbehandling i hjemmet og lægebesøg i hjemmet for familier eller personer, som både skal passe et arbejde og et barn, en ung eller en forælder, men også personer, der ikke kan komme udendørs eller er sengeliggende og har store plejebehov, f.eks. PEM, generelt;

211.

anerkender betydningen af certificerede tværfaglige ambulante klinikker og rehabiliteringscentre for patienter med covid-19-senfølger i alle EU-lande, som tager hensyn til de særlige behov hos patienter med covid-19-senfølger, herunder bl.a. PEM, og som anvender den seneste dokumentation; tilskynder til udvikling af målrettede uddannelsesprogrammer i sundhedssektoren og storstilede offentlige oplysningskampagner om eksistensen af covid-19-senfølger som en alvorlig sygdom med henblik på at mindske stigmatisering; bemærker, at kvinder betydeligt oftere lider af covid-19-senfølger og er særligt tilbøjelige til at blive fejldiagnosticeret som psykosomatiske, hvilket ikke kun stigmatiserer, men også kan føre til skadelig behandling;

212.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tage fat på det længe kendte problem med fejldiagnosticering af patienter med covid-19-senfølger, post vac og kronisk træthedssyndrom som psykosomatiske;

213.

giver udtryk for sin bekymring over, at symptomernes mildhed har bidraget til, at der er blevet udført færre diagnostiske tests, og derfor til, at man har fundet færre tilfælde af covid-19 hos børn; opfordrer til at oprette et register over børn og unge med symptomer på covid-19-senfølger samt passende opfølgning for at minimere virkningerne af sygdommen;

214.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at tage infektioner grundet covid-19-senfølger hos børn alvorligt, navnlig risikoen for at udvikle langvarig invaliditet, ved at imødekomme særlige uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige behov og udvikle støttestrukturer såsom hjemmeundervisning;

215.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tage højde for langsigtede konsekvenser, når de træffer afgørelse om foranstaltninger eller bringer restriktioner til ophør, navnlig for de mest sårbare befolkningsgrupper;

216.

opfordrer til mere forskning med henblik på at fastlægge de underliggende årsager til, hyppighed af og bedste behandlingsmuligheder for covid-19-senfølger, herunder lang covid-syndrom, postakut covid-19-syndrom, post vac og andre senfølger efter infektioner og de langsigtede konsekvenser såsom udvikling af kronisk træthedssyndrom, og udveksling af erfaringer og tilgange til håndtering af indvirkningerne af deres virkninger;

217.

anmoder om, at der oprettes et EU-netværk af eksperter i disse sygdomme med koordinerede overvågningssystemer, herunder data opdelt efter forskellige undergrupper fra hver medlemsstat, herunder i regionerne i den yderste periferi og de mindst udviklede lande og territorier, ved hjælp af konsekvent definerede tilfælde og metoder, der omfatter disse betingelsers indvirkning på sundhed, beskæftigelse og økonomi;

218.

understreger behovet for yderligere finansiering og prioriterede indkaldelser af forslag til projekter med fokus på biomedicinsk forskning i covid-19-senfølger og for bedre anerkendelse af covid-19-senfølger, herunder forskning i skadelige virkninger af vaccination på medlemsstatsniveau;

219.

opfordrer derfor Kommissionen til at anvende midler fra Horisont Europa til specifik og målrettet forskning i covid-19-senfølger og til at bestræbe sig på at samarbejde med lægemiddelindustrien og det europæiske partnerskab om sjældne sygdomme om at finansiere forskning i covid-19-senfølger;

220.

understreger betydningen af at yde tilstrækkelig bistand og støtte til mennesker, der lider af covid-19-senfølger, herunder post vac-patienter; opfordrer medlemsstaterne til at yde passende støtte til dem, hvis dagligdag eller arbejdsevne er blevet påvirket, med henblik på at afbøde covid-19-senfølger som en fattigdomsfælde;

221.

anerkender behovet for forbedret medicinsk uddannelse for sundheds- og socialforsorgspersonale, der arbejder med covid-19-senfølger, og for inddragelse af kronisk træthedssyndrom i det europæiske netværk af referencecentre for sjældne neurologiske sygdomme;

222.

opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og producenterne til at være gennemsigtige med hensyn til potentielle bivirkninger ved vacciner, herunder kendte bivirkninger identificeret af EMA, og til at komme med udmeldinger om dette, og om fordelene ved og effektiviteten af vacciner, der forebygger millioner af dødsfald og alvorlig klinisk sygdom, på en konsekvent, omfattende og koordineret måde, der garanterer patienternes sikkerhed, ved bl.a. opfordre EMA til at offentliggøre retningslinjer for kommende vacciner med henblik på at undgå skadelige virkninger;

223.

er overbevist om, at fuld gennemsigtighed, anerkendelse af negative virkninger og solidaritet med patienter er den bedste måde at modvirke vaccineskepsis, misinformation og desinformation på;

224.

bemærker den høje procentdel af immunsvækkede patienter på intensivafdelinger under pandemien og beklager, at der ikke er blevet lagt tilstrækkelig vægt på pandemiens konsekvenser for dem, eftersom målrettede foranstaltninger ikke systematisk blev integreret i EU's indsats; minder om, at patienter med immunsvækkelse og ikkeoverførbare sygdomme var blandt de hårdest ramte under pandemien, idet de havde større risiko for at udvikle alvorlige symptomer på covid-19 og i sidste ende betalte en enorm pris i form af tab af menneskeliv;

225.

fremhæver, at patienter med overførbare og ikkeoverførbare sygdomme også led under alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser på grund af forsinkelser og afbrydelser i diagnostik og behandlinger, navnlig for hiv, seksuelt overførte sygdomme, tuberkulose, hepatitis, kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og sjældne sygdomme; understreger de reducerede overlevelseschancer, komplikationer og yderligere forringelse af patienternes livskvalitet som følge af forsinket adgang til pleje; opfordrer til at vedtage en EU-strategi for at foregribe og overvåge indvirkningen af alvorlige sundhedstrusler på mennesker med overførbare og ikkeoverførbare sygdomme og andre lidelser;

226.

anerkender, at konsekvenserne af sundhedskriser også omfatter enkeltpersoner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at udarbejde strategier og foranstaltninger til beskyttelse af sårbare patienter under folkesundhedskriser;

227.

understreger, at covid-19-pandemien har haft ødelæggende virkninger for kræftpatienter i hele Europa, da lande rapporterede, at kræftscreening er den tjeneste, der er blevet mest forstyrret, med forsinkelser i diagnose-, behandlings-, pleje- og overlevelsestjenester for kræftpatienter, hvilket har haft langsigtede konsekvenser for og indvirkninger på patienter med metastatisk og avanceret kræft, da udskudte diagnoser uundgåeligt resulterer i, at kræft diagnosticeres på et senere tidspunkt, hvilket gør behandlingen mere kompleks og dyr og reducerer sandsynligheden for overlevelse;

228.

bemærker, at forstyrrelser i sundhedstjenester førte til et fald i kræftscreeninger og -diagnoser under pandemien, og er bekymret over, at forstyrrelser i kræftscreeninger og udsættelse af diagnoser uundgåeligt resulterer i, at kræften diagnosticeres i et senere stadie, hvilket gør behandlingen mere kompleks og dyr og mindsker sandsynligheden for overlevelse (46);

229.

bemærker med bekymring, at behandlingen af overførbare og ikkeoverførbare sygdomme blev afbrudt som følge af aflysninger af elektiv pleje, lukning af screeningsprogrammer, nedlukninger i den offentlige transport, som hindrede adgangen til sociale og sundhedsmæssige faciliteter, samt mangel på personale og medicinsk infrastruktur;

230.

anerkender luftkvalitetens betydning for menneskers sundhed og slår til lyd for at bringe luftkvalitetsstandarderne i EU i overensstemmelse med WHO's retningslinjer;

231.

understreger behovet for at overvåge og undersøge virkningerne af afbrydelsen af medicinsk behandling for overførbare sygdomme og ikkeoverførbare sygdomme og indsamle de bedste metoder, der er identificeret, med henblik på at sikre videreførelsen af behandlingen af overførbare sygdomme og ikkeoverførbare sygdomme under en folkesundhedskrise; opfordrer til at vedtage en EU-strategi for at foregribe og overvåge indvirkningen af alvorlige sundhedstrusler på mennesker med overførbare og ikkeoverførbare sygdomme og andre lidelser;

232.

minder om, at kvinder i den arbejdsdygtige alder under covid-19-pandemien havde en forhøjet risiko for at blive smittet med covid-19, havde større tendens til at blive diagnosticeret for sent i alvorlige tilfælde af covid-19 og derfor havde en større risiko for at dø;

233.

anerkender stigningen i overvægt og fedme blandt børn og unge under pandemien og den øgede risiko for alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19 for overvægtige mennesker; beklager, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret politikker til forebyggelse og bekæmpelse af fedme og ledsagesygdomme;

234.

konstaterer, at de fleste lande, der har medtaget behandling af ikkeoverførbare sygdomme i de nationale covid-19-planer, har prioriteret behandling af de fire største ikkeoverførbare sygdomme: behandling af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og kroniske luftvejssygdomme; understreger, at nogle lande har anerkendt mental sundhed som et område, der skal prioriteres;

235.

fremhæver, at videnskabeligt anerkendt integreret medicin, der er godkendt af de offentlige sundhedsmyndigheder, medfører fordele for patienterne for så vidt angår parallelle virkninger af adskillige sygdomme såsom kræft samt behandling af disse; understreger vigtigheden af at bevare adgangen til integreret medicinsk behandling og udvikle en patientcentreret tilgang, når der fastlægges beredskabsplaner for at reagere på sundhedskriser og sikre kontinuitet i behandlingen af patienter og større livskvalitet;

236.

anerkender, at restriktioner og nedlukninger bidrog til en kraftig stigning i mentale sundhedsproblemer, som i uforholdsmæssigt høj grad påvirkede kvinder, personer med handicap, unge, børn, ældre, personer med svækket immunforsvar, deres omsorgspersoner og andre grupper af mennesker, der holdt social afstand, og understreger, at disse foranstaltninger bør være en sidste udvej;

237.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan de foranstaltninger, forskellige medlemsstater havde truffet for at begrænse covid-19-udbruddet, varierede, og hvordan indvirkningen på børn derfor varierede, med det formål at udvikle bedste praksis for at reducere den skade, der påføres børn, under eventuelle kommende pandemier;

238.

glæder sig over Kommissionens offentliggørelse af en universal strategi for mental sundhed som reaktion på konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid;

239.

fremhæver, at nogle lande har anerkendt mental sundhed som et område, der bør prioriteres, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en konkret handlingsplan og en strategi for mental sundhed, der er mere vidtgående end "Healthier Together"-initiativet, og som tackler covid-19-pandemiens langsigtede konsekvenser for den mentale folkesundhed;

240.

støtter gennemførelsen af en strategi for mental sundhed på EU-plan, der kan fungere som et støttesystem for medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at prioritere mental sundhed;

241.

beklager tilbageslagene for rutinemæssige vaccinationskampagner og at pandemien har afsløret immuniseringssystemernes sårbarhed i hele verden, hvilket giver anledning til bekymring over fremtidige udbrud af sygdomme, der kan forebygges ved vaccination;

242.

anerkender vigtigheden af at fortsætte og forbedre de nationale vaccinationsprogrammer; understreger, at rutinemæssig vaccination er en omkostningseffektiv folkesundhedsforanstaltning;

243.

minder om, at selv om covid-19-pandemien nu er et veletableret og igangværende sundhedsproblem, der ikke længere udgør en international folkesundhedsmæssig krisesituation, skal EU og dets medlemsstater fortsat være årvågne med hensyn til at sikre lige adgang til vigtige, livsnødvendige vacciner på globalt plan; anerkender, at desinformation har bidraget til tilbageslag i vaccinationsbestræbelserne, og opfordrer til en koordineret indsats fra EU-institutionernes, medlemsstaternes og onlineplatformes side for at bekæmpe misinformation og desinformation;

d) One Health

244.

fremhæver, at nye zoonotiske smitsomme sygdomme bliver stadig mere almindelige, og at 75 % af de smitsomme sygdomme hos mennesker er zoonotiske; fastholder, at covid-19 gjorde det umiskendeligt klart, at menneskers, dyrs, planters og miljøets sundhed hænger uløseligt sammen og skal håndteres på en konsekvent og holistisk måde under fuld overholdelse af One Health-tilgangen;

245.

opfordrer EU til at integrere One Health som defineret af WHO i sine folkesundhedspolitikker; understreger, at der er et presserende behov for transformative ændringer i hele samfundet; understreger behovet for at indhente yderligere viden på dette område og fremme offentlig forskning for bedre at definere de indbyrdes sammenhænge mellem menneskers, dyrs, planters og miljøets sundhed ved brug af en tværsektoriel, tværfaglig og integreret tilgang; er bekymret over truslen fra stigende antimikrobiel resistens og fremhæver, at dette er en af de hyppigste dødsårsager i verden; minder om betydningen af at handle på både EU-plan og nationalt plan for at tackle denne udfordring med konkrete foranstaltninger, herunder via lovgivnings-og reguleringsmæssige foranstaltninger og folkesundhedspolitiker;

246.

minder om, at de underliggende årsager til pandemier omfatter de samme globale miljøændringer, der fører til tab af biodiversitet og klimakrisen, og at risikoen for pandemier kan reduceres betydeligt ved at reducere menneskelige aktiviteter, der fører til tab af biodiversitet, forurening og global opvarmning;

247.

opfordrer Kommissionen og ECDC til at indføre overvågningsplaner for fremvoksende sundhedstrusler, inklusive koordineret og systematisk dataindsamling, drifts- og adfærdsforskning og risikovurderinger af drivkræfter, processer og kanaler for fremkomst, spredning og persistens af zoonotiske sygdomme samt til at karakterisere intakte modstandsdygtige miljø- og sundhedssystemer og deres indvirkning på sygdomsforebyggelse, inklusive overvågning af vildt og patogenidentifikation, og til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen;

248.

opfordrer Kommissionen til at foretage økonomiske analyser, der kvantificerer omkostningerne og fordelene ved forebyggende interventioner over for risici ved fremvoksende zoonotiske sygdomme og anvendelse af resultaterne til at slå til lyd for en bæredygtig finansiering i forbindelse med disse interventioner, og til en altomfattende gennemgang af bestræbelserne på EU-niveau fra ECDC's og HERA's side for så vidt angår de aktuelle H5N1- og abekopper-trusler;

249.

understreger, at indarbejdelse af One Health-aspektet betyder, at man bliver bedre i stand til at forebygge, forudsige, forberede sig på, opdage og reagere på globale sundhedstrusler på globalt plan, EU-plan og nationalt plan, og anbefaler, at One Health-tilgangen bliver et ledende princip i alle folkesundhedspolitiske initiativer og foranstaltninger og i pandemiberedskabsprogrammer; understreger behovet for pandemiberedskabsforanstaltninger, herunder vektorbekæmpelse i forbindelse med fremvoksende zoonoser;

250.

fremhæver, at omkostningerne ved ikke at handle langt overstiger omkostningerne ved at gennemføre globale strategier til forebyggelse af pandemier;

251.

opfordrer til, at der oprettes en europæisk taskforce på tværs af agenturerne med fokus på One Health-modellen for at fremme tværfaglig forskning og tværsektoriel videnskabelig rådgivning;

252.

opfordrer til at udbedre de nuværende mangler i de videnskabelige kundskaber, så risikoen for zoonotiske sygdomme reduceres, ved at koordinere forskning på europæisk plan og fremme samarbejdet mellem videnskabelige områder;

253.

understreger betydningen af beskyttelse af levesteder og reduktion af grænsefladerne mellem mennesker og vilde dyr og planter for at begrænse spredningen af zoonotiske sygdomme; opfordrer Kommissionen til at fremme One Health-politikker og -lovgivning til håndtering af endemiske zoonotiske, oversete tropiske og vektorbårne sygdomme inden for rammerne af WHO's pandemitraktat;

254.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i WHO's pandemiaftale at slå til lyd for, at der opbygges samarbejdsbaserede prædiktive efterretningssystemer for epidemier (på nationalt, regionalt og globalt plan) for at kortlægge højrisikogrænseflader og udgangspunker for smitteoverførsel, med indarbejdning af relevante miljø- og klimadata og data om etablering af reservoirer og vektorarter i nye geografiske områder og etablering af et harmoniseret EU-dækkende system til overvågning af offentlige sundhedsparametre inklusive tilsyn med spildevand i byer af hensyn til sundhedskriser;

255.

glæder sig over den fælles One Health-handlingsplan, der er iværksat af Fødevare- og Landbrugsorganisationen, FN's miljøprogram, WHO og Verdensorganisationen for Dyresundhed, og understreger den vigtige rolle, som Kommissionen og medlemsstaterne spiller med hensyn til at koordinere og støtte One Health- og "sundhed i alle politikker" -tilgangen; mener, at gennemførelsen af One Health-tilgangen bør omfatte flere vigtige skridt, såsom mobilisering af forskning og etablering af innovativ, tværfaglig uddannelse for sundhedspersonale og beslutningstagere;

256.

minder om betydningen af dyresundhed, navnlig inden for opdræt og avl, og at dårlige sundhedsforhold for husdyr og mangler i sundhedskontrollen kan øge risikoen for zoonotiske sygdomme; er dybt bekymret over den stadig hyppigere fremkomst og spredning af zoonotiske sygdomme, som forværres af klimaforandringer, miljøforringelser, ændringer i arealanvendelsen, skovrydning, ødelæggelse af og pres på biodiversiteten og naturtyper, handel med vilde dyr og ikkebæredygtige fødevareproduktions- og forbrugsmønstre; fremhæver, at en forbedring af dyresundheden er et middel til at forbedre menneskers sundhed, og opfordrer til opsyn, overvågning og varsling inden for husdyrbrug og opdræt for at forebygge zoonotiske hændelser;

e) Konklusioner og anbefalinger

I) SUNDHEDSSYSTEMER OG -TJENESTER

257.

tilskynder EU og dets medlemsstater til at gennemføre pakken om den europæiske sundhedsunion, udarbejde en permanent dagsorden for sundhed og se på sundhedspleje som en investering; opfordrer til en styrkelse af de grundlæggende sundhedsydelser, navnlig den primære sundhedspleje, der er til rådighed for alle uden forskelsbehandling, og som fremmer sundhed, uddannelse og læse- og skrivefærdigheder med henblik på at forbedre befolkningens generelle sundhedstilstand; anmoder Kommissionen om i forbindelse med pakken om den europæiske sundhedspakke at fremlægge lovgivningsmæssige foranstaltninger til at fastsætte et minimumsniveau for basale sundhedsydelser og sikre minimumsstandarder for kyndig sundhedspleje i hele EU;

258.

opfordrer til en særlig investeringspakke til fremme af EU's omsorgssektor og omsorgsøkonomi samt til at sikre koordinering mellem de forskellige programmer og initiativer, som kan sikre implementering af en formålstjenlig omsorgsstrategi;

259.

understreger behovet for yderligere samarbejde på EU-plan og internationalt plan om at udføre epidemiologisk overvågning via gennemførelsen af de obligatoriske planer for opsyn, overvågning, varsling og beredskab med hensyn til trusler mod folkesundheden, fremvoksende tendenser på folkesundhedsområdet, overførbare sygdomme og zoonotiske hændelser såvel som interoperabilitet mellem sundhedsdata i hele Europa, herunder regioner i den yderste periferi og mindst udviklede lande og territorier som krævet i forordningen om grænseoverskridende sundhedstrusler;

260.

understreger i denne forbindelse vigtigheden af at dele informationer mellem medlemsstaterne og EU- myndigheder, at informationssystemer er interoperable, nye værktøjer og forskning til at styrke tværfaglig forskning samt menneske- og samfundsvidenskab med hensyn til virkningen af pandemier og ikkemedicinske foranstaltninger;

261.

opfordrer til, at indsamling og overvågning af covid-19-data opretholdes med henblik på at afbøde enhver potentiel fremtidig trussel mod folkesundheden som følge af spredningen af sygdommen, og til, at der hurtigst muligt oprettes en EU-dækkende platform for genom-overvågning og -sekvensering med passende varslingssystemer, der skal stilles til rådighed for klinikere og forskere;

262.

opfordrer til, at der investeres i en analyse af eksisterende sundhedsdata for at finde svar på spørgsmål om den måde, naturlig immunitet fungerer på, om sygdomsforekomsten og om faktorer vedrørende folks modtagelighed over for sygdommen;

263.

opfordrer til bedre EU-vejledning om tilfælde, hvor sundhedsydelser midlertidigt suspenderes, reduceres eller omdirigeres for at gøre det muligt at indkredse prioriterede patienter, navnlig patienter med behov for at blive fysisk tilset og ikke kan drage fordel af telemedicin;

264.

opfordrer til forbedret kapacitet til at sikre kvalificeret personale, udstyr og sanitære materialer samt medicinsk infrastruktur til at imødekomme disse patienters specifikke behandlingsbehov;

265.

tilskynder til yderligere digitalisering af forvaltningen af sundhedspleje og administrative tjenester og, hvis det er hensigtsmæssigt og gennemførligt, brugen af kyndige onlinesundhedsydelser, idet der træffes passende foranstaltninger for at beskytte personoplysninger og sikre de nationale sundhedssystemers og deres infrastrukturers modstandsdygtighed over for cyberangreb;

266.

opfordrer til brug af onlinesundhedsydelser til sundhedsfremme, -forebyggelse og -behandling, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt niveau af digitale færdigheder for de involverede arbejdstagere, fagfolk og plejere;

267.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde løbende uddannelse og faglig udvikling for sundhedspersonale i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning, herunder uddannelse i pandemiovervågning og krisestyring, med fokus på sundhedspersonalets trivsel og sikkerhed, og til at sikre anerkendelse af deres færdigheder og forbedring af deres arbejdsvilkår, herunder passende aflønning;

268.

anerkender, at manglen på finansiering og offentlige investeringer har stor indvirkning på sundhedspersonalets arbejde og deres fysiske og mentale velbefindende; understreger betydningen af forebyggende og beskyttende foranstaltninger for arbejdstagernes fysiske og mentale velbefindende samt af andre beskyttelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt, herunder vaccinationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hånd om underbetalte sundhedserhverv såsom sygeplejersker og plejepersonale og den kønsbestemte lønforskel inden for sundhedserhverv og til snarest muligt at foreslå foranstaltninger i samarbejde med relevante interessenter med afsæt i de foranstaltninger, som Parlamentet foreslog i sin beslutning af 5. juli 2022 om en fælles europæisk indsats på plejeområdet (47);

269.

opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå et direktiv om psykosociale risici på arbejdspladsen for at imødegå disse risici og forbedre sundheds- og plejepersonales arbejdsforhold; anmoder derfor medlemsstaterne om at udarbejde en politisk dagsorden på lang, mellemlang og kort sigt for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale;

270.

mener, at mental sundhed skal prioriteres i EU's sundhedsunionspakke, og mener, at forbindelsen mellem mental og fysisk sundhed bør anerkendes og afspejles i pakken; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere den mentale sundhedskrise, som coronapandemien har medført, navnlig blandt børn og unge, og opfordrer til en omfattende EU-strategi for mental sundhed, der fokuserer på unges mentale sundhed og integrerer tiltag for alle sociale grupper, navnlig de mest sårbare; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage indvirkningerne på den mentale sundhed i deres beredskabsplaner for sundhedskriser og pandemier;

271.

understreger betydningen af at integrere mental sundhedspleje med fysisk pleje, kunst og kultur og andre fritidsaktiviteter, der giver effektiv, evidensbaseret og menneskerettighedsfokuseret pleje, og udvide omfanget af tilgængelige tjenester for at muliggøre bedre adgang til behandling; opfordrer indtrængende til øgede investeringer i lokalsamfundsbaseret støtte og forsorg vedrørende mental sundhed samt bedre adgang til mental sundhedspleje inden for de nationale sundhedssystemer; opfordrer i den henseende til at anerkende kunstens virkning på sundhed og trivsel, herunder mental sundhed, og kunstens rolle i de pandemiske indsatser på tværs af EU;

272.

understreger betydningen af, at medlemsstaterne sørger for solid finansiering af deres sundhedssystemer for at sikre deres umiddelbare og langsigtede modstandsdygtighed ved, at der investeres i sundhedspersonale, kliniske forsøg, sundhedsuddannelse, offentlig og kritisk sundhedsinfrastruktur, værktøjer, strukturer, processer og laboratoriekapacitet, og opfordrer til, at der tilsikres velfungerende, tilgængelige og økonomisk overkommelige plejetjenester;

273.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en nødplan for at styrke lægemiddelovervågningen på medlemsstats- og EU-plan med henblik på at støtte en hurtig lokal dataindsamlings- og databehandlingskapacitet, yderligere rekruttering inden for nationale hold, forbedret behandling af spontane anmeldelser og gennemførelse af aktiv lægemiddelovervågning;

II) KONTRAKTER OG FORHANDLINGER

274.

understreger behovet for et bedre beredskab i forbindelse med fælles udbudsprocedurer for lægemidler og lægemidler, samtidig med at overskud undgås, i betragtning af pandemiernes iboende uforudsigelighed; fremhæver behovet for at sikre gennemsigtighed, selv i krisesituationer, hvor tiden er kort, for at sikre demokratisk kontrol og øge borgernes tillid til offentlige institutioner, herunder EU-institutionerne;

275.

opfordrer til, at der indgås kontrakter og føres prisforhandlinger på en gennemsigtig måde;

276.

anerkender betydningen af Parlamentets kontrolrolle og opfordrer til, at der lægges særlig vægt på gennemsigtighed i forhandlingerne om fælles indkøbskontrakter; foreslår, at der tages ved lære af fælles indkøbsinitiativer for at forhindre leveringsforsinkelser, urimeligt høje priser, overskydende vacciner, medicinske modforanstaltninger og for at sikre, at produktansvaret forbliver fuldt ud hos producenterne; opfordrer indtrængende til, at der indføres klare regler for forhandlinger med virksomheder for at undgå overskydende vacciner og medicinske modforanstaltninger, og understreger betydningen af kontrakter om indkøb af vacciner for fremtiden undgår monopoler og/eller oligopoler, og sikrer en mangfoldig portefølje af vacciner med henblik på at yde de europæiske borgere større beskyttelse;

277.

opfordrer indtrængende til en forbedring af de fælles udbudsprocedurer i nødsituationer og en mere koordineret tilgang, der giver mulighed for at tilpasse kontrakter;

278.

står fast på principperne om fair prisfastsættelse, gennemsigtighed og et rimeligt afkast af offentlige investeringer i forhåndskøb, og at kontrakter bør tilpasses skiftende trusler og offentlige behov; kræver en klar liste over kriterier for fælles indkøb;

279.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de eksisterende regler, som fastsat i EU-lovgivningen, overholdes for at sikre kvalitetsprodukter, og at overførsel af ansvar fra producenter til medlemsstaterne ikke bliver standardpraksis;

280.

understreger betydningen af, at aftalen om fælles indkøb indeholdt en eksklusivitetsklausul inden for rammerne af indkøb af covid-19-vacciner og dermed beskytter forhandlingspositionen og beskytter EU's forsyningssikkerhed, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at producenter, der drager fordel af EU-finansiering, regelmæssigt aflægger rapport om, hvordan disse midler anvendes;

III) TILGÆNGELIGHEDEN AF MEDICINSKE MODFORANSTALTNINGER

281.

anbefaler, at EU etablerer passende systemer til at give fabrikanterne tilstrækkelig risikofinansiering i tilfælde af en folkesundhedskrise, støtte udviklingen og produktionen af de relevante medicinske modforanstaltninger, hjælpe producenterne med hurtigt at tilpasse og opskalere produktionen og undgå forstyrrelser og mangel på lægemidler, medicinsk udstyr, medicinsk teknologi og tjenester, f.eks. gennem reservationsgebyrer i fælles indkøbskontrakter, hvilket kan være særligt nyttigt for SMV'er, og at sådanne mekanismer bør være gennemsigtige og betinget af, at de lovgivende organer godkender og reviderer dem;

282.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en klar reservelagerstrategi med henblik på at opbygge supplerende beredskabslagre af medicinsk udstyr i medlemsstaterne og på EU-plan, idet der skal undgås spild;

283.

opfordrer til at sikre, at revisionen af den overordnede lovgivning om lægemidler bygger på en god forståelse af de grundlæggende årsager til mangel på lægemidler; fremhæver nødvendigheden af, at EU's lægemiddelindustri har en diversificeret forsyningskæde og en plan for risikobegrænsning af lægemiddelmangel for at håndtere eventuelle sårbarheder og risici i forsyningskæden, som helst bør placeres inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og for at kræve, at medicinalvirksomheder har tilstrækkelige sikkerhedslagre og giver tidligt varsel om knaphed på lægemidler, understøttet af krav om gennemsigtighed i forsyningskæden og risikoforebyggelsesforanstaltninger; gentager, at der er behov for at øge forsyningssikkerheden via tidligere meddelelse om mangler, strengere forpligtelser for levering og gennemsigtighed, øget gennemsigtighed i relation til lagre og forbedring af EU-koordinering og -mekanismer for at administrere og undgå mangler;

284.

støtter en styrkelse af den eksisterende produktionskapacitet i medlemsstaterne, samtidig med at der tilskyndes til at flytte medicinalindustrien indenlands, når det er nødvendigt for at imødegå den store afhængighed; understreger behovet for en risikoreduktionsplan for lægemidler, der anses for værende kritisk vigtige;

285.

mener, at vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) om sundhedsforhold bør fremme udviklingen af innovative og grønnere teknologier og produktionsprocesser for fremstilling af lægemidler, gen- og celleterapi og innovation i strategiske behandlinger;

286.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at der i tillæg til covid-19-vacciner stilles virkningsfulde covid-19-behandlingsmåder til rådighed for patienter i alle faser af sygdomsforløbet for at give mulighed for hurtigere restitution og reduktion af dødelighed;

IV) FORSYNINGSKÆDER

287.

foreslår, at strengere bestemmelser vedrørende forsyningsafbrydelser bør fremmes i fremtidige kontrakter om levering af lægemidler; opfordrer til opsporing af risikobetonede afhængighedsforhold og etablering af produktionskapacitet i Europa for relaterede produkter og til udvikling af produktionskapacitet i EU for aktive stoffer, hjælpestoffer og essentielle accesoriske produkter;

288.

mener, at EU bør mindske sin afhængighed af handelspartnere og handle beslutsomt for at forhindre mangel på lægemidler; opfordrer EMA til at kortlægge sårbarheder i forsyningskæden i forbindelse med det europæiske system med tilvejebringelse af lægemidler og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler fra lande uden for Europa;

289.

mener, at EU bør sikre en bedre deling af data fra industrien, tidligere prognose for, hvor der kan opstå knaphed i fremtiden, og større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden for lægemidler, hvor dette vil fremme tilgængeligheden af og adgangen til lægemidler med prioritering af offentlighedens interesse;

290.

understreger, at pandemien har understreget behovet for at øge EU's strategiske autonomi inden for vigtige forsyningskæder og kritiske infrastrukturer og tjenester, og mener, at EU bør øge andelen af vigtig medicinsk produktion på sit område for at styrke Europas autonomi i forsyningskæden og samtidig bevare åbenhed over for dynamikken i den globale forsyningskæde i både normale og akutte sundhedssituationer;

291.

opfordrer Kommissionen til også at overveje at finansiere strategiske projekter i sundhedssektoren gennem en europæisk suverænitetsfond, der kan bidrage til at opnå EU's strategiske autonomi med hensyn til lægemidler;

292.

mener, at stimulering og udbygning af et attraktivt EU-industrielt system for lægemiddelsektoren er en af de centrale betingelser for fortsat at kunne fremme flytningen af produktionsanlæg til EU, og at flytninger af denne art kan bidrage til at gøre EU's sundhedssystemer mere uafhængige af tredjelande og mere modstandsdygtige over for forstyrrelser; opfordrer Kommissionen til at fremme dialogen med medlemsstaterne og alle relevante interessenter for at fremme "made in Europe"-lægemidler ved at styrke modstandsevnen inden for fremstilling og forsyning, vurdere yderligere kriterier for national prisfastsættelse uden yderligere omkostninger for patienterne og så vidt, som det er bæredygtigt for sundhedssystemet, og sikre at disse kriterier indbefatter høje miljøstandarder for fremstilling, velfungerende forsyningskædeforvaltning og påviselige investeringer i innovation og forskning; understreger betydningen af tidlig planlægning for at undgå knaphed og sørge for udbud i de områder, hvor patienternes efterspørgsel er; understreger, at alle former for støtte fra det offentlige bør være betinget af klausuler om adgang, økonomisk overkommelighed, tilgængelighed og gennemsigtighed;

293.

påpeger, at offentlig finansiering alene skal ske på betingelse af, at investeringerne er gennemsigtige og sporbare, af forsyningsforpligtelser på EU-markedet og af, at de fremstillede lægemidler er tilgængelige, ufarlige og økonomisk overkommelige;

294.

understreger betydningen af at reducere de administrative forsinkelser fra, at der indgives ansøgning om markedsføringstilladelse til EMA og ansøgningen imødekommes, og at forenklingen af de lovgivningsmæssige procedurer ikke bør bringe sikkerheds-, effektivitets- og kvalitetsstandarderne i fare;

295.

foreslår, at der skal udvikles netværk, der kan mobiliseres med henblik på at fremstille forskellige teknologier med kort varsel (såsom EU FAB) og håndtere udfordringer i forsyningskæder og handelshindringer, der påvirker produktionsprocessen, og gentager behovet for at fremme fremstillingen af lægemidler uden profit for øje;

V) FORSKNING OG UDVIKLING

296.

tilskynder til yderligere investeringer i FoU rettet mod formål i offentlighedens interesse ved at øge midlerne til EU's rammeprogram for forskning og innovation og EU4Health-programmet og etablere HERA som et kommende EU-agentur, der støtter forskning med henblik på at stille vacciner såvel som innovative og øvrige medhandlingsformer til rådighed i krisetider og efterfølgende; opfordrer til, at forskning i vacciner metodisk undersøger og inddrager kønsforskelle i relation til reaktionen og effektiviteten af vacciner ved at øge kvinders repræsentation i kliniske forsøg;

297.

understreger vigtigheden af at investere i mere økonomisk overkommelige og tilgængelige slutprodukter; gentager, at der er behov for større gennemsigtighed inden for biomedicinsk FoU med henblik på uafhængigt at etablere nøjagtige finansielle investeringer og nedbringe dobbeltarbejde ved at sikre, at oplysninger og resultater vedrørende kliniske forsøg rapporteres og gøres tilgængelige;

298.

opfordrer Kommissionen til at gøre postakutte infektionssyndromer (PAIS) til en prioritet og til at udvikle en EU-strategi for PAIS, der kan sammenlignes med Europas kræfthandlingsplan og EU's strategi for mental sundhed og medtage PAIS i den globale sundhedsstrategi; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre en lige så stor indsats i bestræbelsen på at finde en kur til patienter med PAIS som i udviklingen af vaccine;

299.

opfordrer til mere forskning med henblik på at fastlægge de underliggende årsager til, hyppighed af og bedste behandlingsmuligheder for covid-19-senfølger, herunder lang covid-syndrom, postakut covid-19-syndrom, post Vac og andre postsmitsomme sygdomme, og forskning i de langsigtede følger af disse lidelser, f.eks. udvikling af postviralt træthedssyndrom, samt til udveksling af erfaringer og tilgange til håndtering af indvirkningerne af deres virkninger; anmoder om, at der oprettes et EU-netværk af eksperter i disse sygdomme med et koordineret program for overvågningssystemer, herunder data opdelt efter forskellige undergrupper fra hver medlemsstat, herunder i regionerne i den yderste periferi og de mindst udviklede lande og territorier, ved hjælp af ensartede definitioner og metoder af tilfælde, der omfatter disse betingelsers indvirkning på sundhed, beskæftigelse og økonomi; understreger behovet for yderligere finansiering og prioriterede indkaldelser af forslag til projekter med fokus på biomedicinsk forskning i covid-19-senfølger og for bedre anerkendelse af covid-19-senfølger på medlemsstatsniveau;

300.

opfordrer Kommissionen til at anvende midler fra Horisont Europa til specifik og målrettet forskning i covid-19-senfølger, herunder samarbejde med medicinalindustrien, i et omfang, der gør det muligt at udvikle en række diagnostiske værktøjer, finansiere centrale undersøgelser og udvikle lægemidler, der er rettet mod de forskellige symptomklynger og det europæiske partnerskab om sjældne sygdomme; fremhæver i den forbindelse, at selv virusser, der ikke synes at være særlig alvorlige, undertiden ad åre kan føre til alvorlige sygdomme; understreger, at forebyggelse er bedre end helbredelse, og gentager derfor behovet for at tilskynde til og finansiere forskning med henblik på at skabe vacciner, der giver steril immunitet, som ikke blot vil behandle sygdommen, men først og fremmest forebygge infektioner og undgå potentielle langsigtede problemer;

301.

minder medlemsstaterne om betydningen af at yde passende bistand og støtte til personer, der lider af covid-19-senfølger, herunder lang covid-19, med hensyn til at forlænge sygedagpenge, lette adgangen til sociale ydelser samt kompensation til post-Vac-patienter med henblik på at afbøde covid-19-senfølger som en fattigdomsfælde, herunder passende støtte til dem der er berørt i deres dagligdag eller på arbejdsevne; anerkender behovet for forbedret medicinsk uddannelse for sundheds- og socialforsorgspersonale, der arbejder med covid-19-senfølger, og for inddragelse af postviralt træthedssyndrom i det europæiske netværk af referencecentre for sjældne neurologiske sygdomme (ERN);

VI) GENNEMSIGTIGHED

302.

anbefaler, at hverken forhandlere af kontrakter med lægemiddelvirksomheder eller eksperter, der høres i forbindelse med EU's lægemiddelpolitik eller -programmer eller på anden måde anvendes af medlemsstaterne eller EU-institutionerne, bør have finansielle eller andre interesser, der kan anses for at være til skade for deres uafhængighed, og at de bør afgive en erklæring om deres finansielle og andre interesser og ajourføre sådanne erklæringer hvert år og, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat på medlemsstats- eller EU-plan; henstiller, at disse erklæringer offentliggøres; mener, at eksperterne også bør oplyse om alle forhold, som de får kendskab til under deres deltagelse i procedurer, som med rimelighed kan forventes at indebære eller give anledning til en interessekonflikt;

303.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere og revidere incitamentsordningen, idet den sikrer dens forudsigelighed, og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet, øge prisgennemsigtigheden, samtidig med at forretningshemmeligheder respekteres, og fremhæver faktorerne for sundhedsteknologier og de offentlige sundhedssystemers økonomiske bæredygtighed;

304.

minder om, at alle europæere har ret til optimal behandling, uanset økonomiske midler, køn, alder eller nationalitet, og udtrykker bekymring over de store forskelle i tilgængeligheden af og adgangen til forskellige behandlinger, idet for høje priser er en hovedårsag;

305.

opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for den kønsbestemte sundhedskløft i deres fremtidige pandemirelaterede beredskab og modstandsdygtighed;

306.

understreger især behovet for at sikre kvinders adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og minder medlemsstaterne om, at lige adgang til sundhedspleje, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, er en vigtig komponent i deres retlige forpligtelser til at garantere kvinders menneskerettigheder og fremme ligestilling;

307.

fastholder, at der er behov for at sikre lige adgang til sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler i EU og opfordrer medlemsstaterne til at overveje fælles prisforhandlinger med medicinalvirksomheder;

308.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til revision af Rådets direktiv 89/105/EØF om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler (48) med henblik på at sikre effektiv kontrol med og fuld gennemsigtighed i de procedurer, der anvendes til at fastsætte prisen på og godtgørelsesbeløbet for lægemidler, navnlig medicin til kræftbehandling, i alle medlemsstaterne;

309.

beklager den manglende gennemsigtighed fra Kommissionens side i visse faser af forhandlinger af vaccinekontrakter og understreger, at gennemsigtighed i beslutningsprocessen styrker accepten af politiske valg, der træffes på vegne af borgerne;

310.

tilskynder til ansvarlige måder til at øge gennemsigtigheden vedrørende offentlig finansiering af vacciner, kontrakter og indkøb såvel som medicinske modforanstaltninger, de faktiske omkostninger ved FoU og adgang til resultater af kliniske forsøg og hermed forbundne data gennem informationssystemet for kliniske data under behørig hensyntagen til intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forretningshemmeligheder;

311.

opfordrer Kommissionen at opfylde sin gennemsigtighedspligt ved fremover i forbindelse med indkøbsaftaler at offentliggøre oplysninger om medicinalvirksomhedernes ansvar, leveringsfrister og dosismængder pr. medlemsstat samt pris pr. solgt dosis;

312.

opfordrer Kommissionen til fortsat at holde Europa-Parlamentet underrettet og ajourført om købsaftaler og til at give Europa-Parlamentet adgang til de uredigerede udgaver af alle købsaftaler uden yderligere opsættelse;

313.

opfordrer Kommissionen til at tilgængeliggøre den uredigerede udgave af købsaftalerne for den brede offentlighed efter deres respektive udløbsdatoer, herunder alle oplysninger af offentlig interesse, når det er juridisk muligt;

314.

opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og producenterne til at være gennemsigtige med hensyn til potentielle bivirkninger ved vacciner, herunder kendte bivirkninger identificeret af EMA, og til at komme med udmeldinger i den forbindelse, og om fordelene ved og effektiviteten af vacciner på en konsekvent, omfattende og koordineret måde, der garanterer patienternes sikkerhed, samt til at undgå vaccineskepsis, misinformation og desinformation;

315.

opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at indsamle data om bivirkninger rettidigt og på passende vis og indlæse disse data i lægemiddelovervågningsdatabasen; understreger betydningen af lægemiddelovervågning, afbødende foranstaltninger til forebyggelse af bivirkninger, af at fastlægge erstatningsansvar og af hurtig kompensation i tilfælde af personskade forårsaget af producenter;

VII) EU-INSTITUTIONERNE

316.

opfordrer til, at HERA gøres til et selvstændigt EU-agentur med et stærkt og veldefineret mandat fra Rådet og Parlamentet (herunder en egentlig industriel forskningsrolle og -mandat), som også vil sikre parlamentarisk tilsyn og dermed øge gennemsigtigheden med øgede ressourcer og et budget til at opfylde dets mandat, samtidig med at dets aktiviteter koordineres med andre EU-sundhedsinitiativer, idet dets aktiviteter koncentreres om at værne om offentlighedens interesser, herunder gennem adgangsbetingelser og juridiske muligheder for at give mandat til teknologioverførsel og videndeling;

2. En koordineret tilgang med respekt for demokrati og grundlæggende rettigheder

a) Tillidsskabelse

I) BEDRE OG MERE EFFEKTIV EU-SUNDHEDSKOMMUNIKATION, NAVNLIG MED HENSYN TIL EPIDEMIER ELLER SUNDHEDSKRISER

317.

er bekymret over, at coronapandemien begrænsede udøvelsen af rettigheder for sårbare grupper såsom ældre, børn, kvinder og unge og havde en særlig negativ indvirkning på allerede marginaliserede grupper, herunder, men ikke begrænset til, handicappede personer, migranter, ofre for racisme, socialt udsatte og LGBTIQ+-personer; understreger, at tillid til offentlige myndigheder og institutioner og til videnskab, der anvendes i offentlige institutioners beslutningstagning, er uundværlig for en effektiv reaktion på pandemier og ikke kan opnås uden gennemsigtighed og kommunikation baseret på videnskabelig dokumentation i overensstemmelse med de til rådighed stående data og formidles på en gennemsigtig og forståelig måde for den brede offentlighed; anerkender, at udbredelsen af videnskabelige eller medicinske usandheder midt i en sundhedskrise i alvorlig grad har skadet EU's befolkningers sundhed og sågar været livstruende for mennesker bosat i EU; beklager den politisk motiverede brug af falske nyheder og desinformation og forsøgene på med sådanne midler at destabilisere offentlige institutioner i krisetider; bemærker, at coronapandemien også påvirkede det demokratiske opsyn med og gennemsigtigheden af offentlige institutioner; understreger, at denne udvikling svækker borgernes tillid til de offentlige institutioner og tillige den sociale samhørighed; understreger, at sandfærdighed og konsekvent offentliggørelse af offentlige dokumenter såvel som formidling om videnskabeligt baserede beslutninger på en forståelig måde øger folks vilje til frivilligt at følge sundhedsanbefalinger og fremmer tillid i offentligheden generelt;

318.

understreger nødvendigheden af, at beslutninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, især når de medfører en indskrænkning af frihedsrettigheder, baseres på videnskabelige kriterier og høring af eksperter på området gennem formelle og gennemsigtige møder;

319.

noterer sig EMA's bestræbelser på at tilvejebringe klare, gennemsigtige, nøjagtige og rettidige oplysninger om godkendelse af og tilsyn med covid-19-vacciner og -behandlinger med hidtil uset hastighed og hyppighed og anerkender, at agenturet allerede har gennemført foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden af sine lovgivningsmæssige aktiviteter vedrørende covid-19-vacciner og -behandlinger; anerkender behovet for, at agenturet fortsat forbedrer gennemsigtigheden, kommunikationen og tilgængeligheden af oplysninger yderligere, og anmoder derfor agenturet om at sikre fuld gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger om vacciner og deres godkendelsesprocedurer med henblik på at fremme offentlighedens tillid og give fuldstændige oplysninger om offentlige midler og deres udgifter; anerkender, at agenturets kommunikation var afgørende for at berolige borgerne og bekæmpe mis- og desinformation under pandemien, og fremhæver betydningen af at sikre en høj grad af gennemsigtighed i agenturets funktion; erkender behovet for, at ECDC, Kommissionen og medlemsstaterne forbedrer deres gennemsigtighed og kommunikationsstrategier i krisetider;

320.

påpeger forskellene mellem medlemsstaternes evne til at bekæmpe desinformation; bemærker, at sådanne forskelle er én faktor i forskelle med hensyn til vaccineskepsis;

321.

erkender, at EU-borgerne og samfundet generelt, til trods for desinformationskampagnerne i Unionen, med glæde tog imod covid-19vaccinerne, og understreger, at borgernes store ansvarsfølelse var afgørende for en velfungerende og vellykket vaccinationskampagne i mange medlemsstater;

322.

mener, at sundhedsuddannelsestiltag, herunder kommunikation og nærhed til sundhedspersonale og andre relevante interessenter, samt formidling om videnskabelige beviser og resultater på en forståelig måde, gennemsigtige offentlige procedurer og mediekendskab er nogle af de centrale faktorer i at mindske vaccineskepsis;

II) IMØDEGÅELSE AF MISINFORMATION, DESINFORMATION OG SOCIALE MEDIERS ROLLE

323.

understreger, at desinformation er en voksende udfordring, der har potentiale til at influere negativt på demokratiske processer og samfundsdebatter, der vedrører alle politikområder, undergrave borgenes tillid til demokratiet og til at hæmme europæisk samarbejde og solidaritet;

324.

anerkender, at det europæiske område for information skal beskyttes bedre; bemærker, at der var en stor stigning i mis- og desinformation på de sociale medier og traditionelle mediekanaler under pandemien, og anbefaler kraftigt, at der træffes ekstra foranstaltninger for at forhindre misinformation i krisetider;

325.

minder om, at den bedste måde at bekæmpe desinformation på er at beskytte og sikre retten til information og ytringsfrihed og støtte mediepluralisme og uafhængig journalistik; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed, når de vedtager foranstaltninger i en krisesituation, og til at give deres borgere omfattende, ajourførte, præcise og objektive oplysninger og data om situationen og de foranstaltninger, der er truffet for at kontrollere den, med henblik på at bekæmpe desinformation, der har til formål at miskreditere eller fordreje videnskabelig viden om sundhedsrisici;

326.

fremhæver nødvendigheden af, at disse oplysninger er forståelige, overensstemmende, videnskabeligt underbyggede og formidlet rettidigt for at undgå misinformation, således at borgere, pressen og sundhedspersonale kan modtage vejledning og der sikres efterlevelse af sundhedsanbefalinger;

327.

glæder sig over revisionen af adfærdskodeksen om desinformation i 2022 og støtter kraftigt dens nye forpligtelser og anbefaler, at der tidligt i forløbet forelægges en rapport om dens indvirkning;

328.

glæder sig over den foreslåede forordning om mediefrihed, som er udformet med henblik på at opretholde mediernes frihed og mangfoldighed i lyset af værktøjerne til bekæmpelse af misinformation; glæder sig over journalisters faktatjek for at bekæmpe misinformation og desinformation under behørig hensyntagen til de grundlæggende rettigheder og princippet om pressefrihed; opfordrer til allokering af flere ressourcer til at lette uddannelse i værktøjer til bekæmpelse af misinformation og går ind for et stærkere samarbejde mellem medierne for at undgå spredningen af falske nyheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen i disse krisetider for at sikre, at journalister kan arbejde sikkert og under de rette forhold, og for at anerkende nyhedsmedier som en essentiel tjeneste;

329.

bemærker, at der er oprettet en permanent taskforce om misinformation (EU-Udenrigstjenestens StratCom-afdeling), der skal overvåge omfanget af misinformation i EU, og bemærker den foreslåede handlingsplan for europæisk demokrati, der skal føre til udformning af en fælles EU-strategi til bekæmpelse af misinformation, såvel som den kommende demokratiforsvarspakke;

330.

understreger, at desinformationskampagner også kan være led i fremmede magters "hybride krigsstrategi" og skal håndteres som del af en bredere sikkerhedsstrategi;

331.

glæder sig over brugen af det eksisterende system til hurtig varsling under coronakrisen, som var udformet specifikt til at modvirke udenlandske desinformationskampagner; bemærker den kommende værktøjskasse, der er etableret i fællesskab af Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som fremlægger løsninger med henblik på opbygning af modstandsdygtighed, reguleringsmæssige tiltag og indsatstiltag; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere udstrakt brug af systemet for hurtig varsling og andre passende midler med henblik på at styrke samarbejdet med EU-institutionerne og hinanden, herunder med henblik på at udveksle tilgængelige oplysninger om de sundhedsmæssige indikatorer for den konkrete situation og om de fremskridt, der gøres; understreger, at opsøgende arbejde og kommunikation har spillet en essentiel rolle i bekæmpelsen af pandemien;

332.

glæder sig over oprettelsen af der henviser til, at Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO), som vil skulle yde teknologisk infrastruktur, værktøjer og tjenester til et uafhængigt, tværfagligt interessentfællesskab beskæftiget med coronavirus-desinformation; anbefaler, at EDMO bistår det offentlige med forskning inden for dets kompetencer og etablerer passende forbindelser til systemet for hurtig varsling;

333.

minder om mediernes rolle, og især de sociale mediers, som platform for udbredelse af mis- og desinformation vedrørende coronavirus og sundhedsspørgsmål generelt; understreger, at mange sociale medievirksomheders forretningsmodel er baseret på clickbait og derfor forværrer falske nyheder og hadefuld tale;

334.

erkender de sociale medieplatformes begrænsede samarbejde som følge af uklarhed i deres rapporter og beklager forskellene mellem medlemsstaternes vaccinationsstrategier, rådgivning og kommunikation, som undertiden resulterer i modstridende budskaber til specifikke målgrupper, hvilket igen kan føre til vaccineskepsis;

335.

minder om, at onlineplatformes forretningsmodel stadig er databaseret, og at onlineplatformes evne til at indsamle store mængder personoplysninger afhænger af sociale medieplatformes brug af algoritmer; tager til efterretning, at algoritmer spiller en vigtig rolle i at udbredelsen af falske narrativer;

336.

understreger betydningen af at overvåge sociale medieplatforme for at forstå igangværende og fremvoksende tendenser med hensyn til desinformation og falske nyheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kræve et større og stærkere samarbejde mellem disse platforme for at sikre, at den offentlige debat bygger på tillid, gennemsigtighed og korrekte oplysninger;

337.

glæder sig over vedtagelsen af forordningen om digitale tjenester (49) og forordningen om digitale markeder (50) i 2022 til at skabe et mere sikkert digitalt rum, hvor de grundlæggende rettigheder for alle brugere af digitale tjenester er beskyttet; anerkender behovet for større gennemsigtighed fra sociale medieudbyderes side om, hvilket indhold de deler på deres platforme, hvilke politisk følsomme reklamer der vises, og hvilke data de opbevarer til senere brug; glæder sig over kravene i forordningen om digitale tjenester om, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner skal stille oplysninger om algoritmer til rådighed, give adgang hertil, redegøre for deres funktionsmåde, vurdere deres indvirkning på demokratiske processer og valgprocesser og træffe risikoafbødende foranstaltninger;

338.

anbefaler at støtte foranstaltninger rettet mod inklusivitet i genopretningen efter pandemien for at beskytte det demokratiske rum og gøre det repræsentativt for alle samfundets stemmer; understreger, at IT- og mediekendskab og øget støtte til kritisk tænkning for brugere af sociale medier er afgørende i kampen mod desinformation og misinformation;

339.

bekræfter betydningen af, at Parlamentet har nedsat Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union, herunder Desinformation, og Styrkelse af Integritet, Gennemsigtighed og Ansvarlighed i Europa-Parlamentet (INGE);

III) BETYDNINGEN AF INDDRAGE LOKALSAMFUNDET, HERUNDER AT LYTTE OG TAGE HENSYN TIL OFFENTLIGHEDENS BEKYMRINGER

340.

anbefaler yderligere inddragelse af repræsentanter for lokale, regionale og territoriale myndigheder og samfund, inklusive folkevalgte og arbejdsmarkedets parter, i den interinstitutionelle proces på flere niveauer med opbygning af tillid, koordinering af fremsendelsen af faktuel information til alle samfundsmedlemmer på en klar og letforståelig måde og af at fremme befolkningens aktive engagement i krisetider; anbefaler, at der anlægges en principbaseret, menneskecentreret tilgang i forbindelse med udformningen af dagsordener og politikker for sundhedsberedskabet til nødsituationer; anbefaler, at Kommissionen i sine lovforslag om pandemikontrol til fulde tager hensyn til resultaterne af de offentlige høringer; minder i denne sammenhæng om den vigtige rolle, som det videnskabelige samfund, patientorganisationer, nonprofitorganisationer og NGO'er spiller i at opbygge og styrke offentlighedens tillid og anbefaler styrket dialog med disse;

341.

anerkender den vigtige rolle, som lokale myndigheder, navnlig regioner og kommuner, spillede under pandemien, da de stod i første linje med hensyn til at yde sundhedspleje og sikre efterlevelse af vedtagne foranstaltninger;

b) Coronavirus og grundlæggende rettigheder

342.

gentager betydningen af veletablerede procedurer for tilsyn og demokratisk kontrol, både på nationalt og EU-plan, baseret på magtens tredeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt for at sikre, at nationale myndigheder drages til ansvar for krænkelser af forsamlingsfriheden, ytringsfriheden, retten til privat ejendom og patientrettigheder, og for at sikre sikkerhed og forudsigelighed ved ændringer i reglerne for virksomheder; understreger, at enhver indskrænkning af grundlæggende rettigheder skal være tidsbegrænset og stå mål med de midlertidigt rådende hensyn til beskyttelsen af befolkningen; anbefaler, at nødforanstaltninger kun bør være i kraft, så længe de er nødvendige; understreger i den henseende betydningen af at anvende udløbsklausuler for nødforanstaltninger i overensstemmelse med national ret; bemærker, at de nationale myndigheder generelt vedtog nødforanstaltninger under pandemien for at beskytte folkesundheden; beklager indvirkningen på menneskerettighederne, navnlig for de mest sårbare og marginaliserede mennesker;

343.

bemærker med bekymring, at der var tilfælde, hvor medlemsstater, der indførte undtagelsestilstand eller noget tilsvarende, brugte disse nødregler til at begrænse forsamlingsfrihed for politiske modstandere og som en mulighed for at vedtage kontroversiel lovgivning eller kontroversielle udviklingsplaner;

I) Covidcertifikat, sporingsapps og sikkerhed

344.

glæder sig over den overordnede succes med EU's digitale covidcertifikat og minder om den afgørende betydning, som det har i relation til at beskytte folkesundheden; minder om, at certifikatet var afgørende med henblik på at sikre fri bevægelighed på og ukrænkeligheden af det indre marked, så snart folkesundhedssituationen muliggjorde en lempelse af restriktioner og begrænsninger; understreger dets relevans i relation til at tjene som en model for, hvordan EU med succes kan udrulle EU-dækkende digitale sundhedsløsninger af denne art, såfremt det bliver nødvendigt i fremtiden; bemærker, at EU's digitale covidcertifikat, kombineret med den vellykkede etablering af en koordineret tilgang med hensyn til Unionens ydre grænser, har været afgørende for genoprettelsen af den frie bevægelighed af personer;

345.

anerkender fordelene ved EU's digitale covidcertifikat, som er baseret på open source-teknologier og -standarder, og som giver mulighed for, at lande uden for EU kan tilslutte sig, og lette rejser både inden for EU og globalt; anerkender, at et globalt system, der er etableret af WHO, kan være til hjælp i forbindelse med håndteringen af fremtidige globale sundhedstrusler; insisterer på, at Parlamentet som medlovgiver inddrages fuldt ud i etableringen af et sådant fremtidigt system på grundlag af rammen for EU's digitale covidcertifikat; forventer, at Kommissionen fremsætter et passende lovgivningsforslag, hvis en fremtidig pandemi kræver det; minder om den klare tidsfrist for anvendelsen af EU's digitale covidcertifikat i EU som følge af indførelsen af en udløbsklausul; beklager, at Kommissionen ensidigt har besluttet at belyse spørgsmålet om infrastruktur, som er politisk forbundet med den oprindelige forordning om EU's digitale covidcertifikat; gentager dette krav om fremtidige EU-systemer og globale systemer; opfordrer til, at ethvert fremtidigt system respekterer principperne om proportionalitet, subsidiaritet og nødvendighed;

346.

bemærker, at EU har en stærk databeskyttelseslovgivning til at beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger; understreger, at EU's digitale covidcertifikat og dets sporingsapps baseret på protokollen Privacy-Preserving Proximity Tracing (DP-3T) fungerede inden for disse lovrammer og samtidig tillod fri bevægelighed for EU's borgere i henhold til de restriktioner, som gjaldt under krisen; understreger, at begge systemer blev udviklet af europæiske privatlivsingeniører og er blevet anvendt over hele verden; minder om, at EU's digitale covidcertifikat gav mulighed for koordinering mellem medlemsstaterne ved at indføre fælles regler på EU-plan, således at man undgik divergerende systemer mellem de enkelte medlemsstater og fragmentering;

347.

beklager dog, at forskellige tilgange blandt medlemsstaterne og vedtagelsen af nationale foranstaltninger med hensyn til brugen af EU's digitale covidcertifikat, der gik ud over målet om at genoprette den frie bevægelighed for personer og mobilitet, undergravede offentlighedens tillid til ordningen; erkender, at flere af de kontaktsporingsmetoder og -værktøjer, der blev brugt på nationalt plan, var usikre, ineffektive og greb ind i privatlivets fred; opfordrer medlemsstaterne til at lære af sådanne fejltagelser;

II) Indvirkning på sårbare og marginaliserede gruppers rettigheder

348.

mener, at den digitale kløft er et centralt interesseområde i forbindelse med EU's beredskab og modstandsdygtighed, eftersom sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper er særligt påvirkede, fordi der en tendens til, at de har færre muligheder for konnektivitet; understreger, at marginaliserede personer og samfund, minoriteter og dårligt stillede personer i krisetider påvirkes i meget højere grad end den almene befolkning; anerkender, at indskrænkninger af de grundlæggende friheder, som er begrundet i hensynet til folkesundheden, i uforholdsmæssig grad har påvirket disse befolkningsgrupper og yderligere forværret deres isolation og manglende tilknytning til samfundet som helhed;

349.

anerkender, at manglen på klare retlige rammer og tilstrækkelige ressourcer resulterede i indirekte forskelsbehandling, herunder under patientsorteringen, hvilket førte til ulige behandling eller særlige negative konsekvenser for visse grupper, navnlig personer med handicap; fremhæver, at sundhedsberedskabet skal være baseret på principper om lighed og inklusion med henblik på at imødekomme de fattigste og mest marginaliserede personers behov under en pandemi på en vellykket måde;

350.

opfordrer til en stærkere inddragelse af civilsamfundsorganisationer, særlige interessegrupper og etiske udvalg i udformning, gennemførelse og overvågning af sundhedsforanstaltninger for, at sårbare og marginaliserede grupper kan udøve deres grundlæggende rettigheder i nødsituationer;

351.

opfordrer medlemsstaterne til at vurdere, hvordan sundhedsmæssige nødforanstaltninger har ramt mindretal og/eller marginaliserede befolkningsgrupper uforholdsmæssigt hårdt;

352.

anerkender, at tidligere forskning i pandemier viser, at omfanget og alvorligheden af kønsbaseret vold forværres under kriser; fremhæver, at kønsbestemt vold mod kvinder og børn steg markant under nedlukningerne som følge af pandemien, eftersom de restriktive foranstaltninger fremmede et særligt gunstigt miljø for voldsudøvere;

353.

bemærker, at WHO's europæiske lande rapporterede om en stigning på 60 % i antallet af nødopkald fra kvinder, der blev udsat for vold fra deres partner, og fremhæver i denne forbindelse den særligt vanskelige situation for kvinder, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling; bemærker, at begrænset adgang til støttemuligheder, som f.eks. kvindekrisecentre og hjælpelinjer, i mange tilfælde betød, at kvinder ikke havde steder, hvor de kunne søge hjælp; bemærker endvidere, at digitaliseringen førte til en observerbar stigning i kønsbaseret vold online, da krænkere kunne spore deres ofre eller de mest sårbare personer ved hjælp af digitale værktøjer;

354.

understreger, at den ældre befolknings øgede sårbarhed er blevet forværret af deres skrøbelighed og dårligere prognoser på grund af deres højere gennemsnitsalder og meget hyppige ledsagesygdomme, hvilket fører til klinisk kompleksitet og en uensartet tilgang til ældrepleje;

c) Demokratisk tilsyn med pandemiindsatsen

355.

beklager, at Parlamentet spillede en meget begrænset rolle under pandemien, da beslutningerne for det meste blev overladt til de udøvende magthavere; minder om, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er nødt til at udøve deres centrale forfatningsbaserede funktioner i form af lovgivning, tilsyn med den udøvende magt og repræsentation af borgerne, uanset hvor meget det haster;

I) DEMOKRATISK TILSYN MED PANDEMIINDSATSEN PÅ MEDLEMSSTATSNIVEAU

356.

bemærker, at der er betydelige forskelle i graden af parlamentarisk kontrol med coronarelaterede nødforanstaltninger mellem medlemsstaterne, selv om tilsynsfunktioner i nationale parlamenters regi fortsat er et essentielt krav til det parlamentariske demokrati, navnlig hvor der gælder undtagelsestilstand, hvor øget beføjelser glider over til den udøvende magt, og at effektiv parlamentarisk kontrol kræver retlige rammer, der giver grantier for oppositionens og parlamentarikere fra mindretals rettigheder; understreger, at denne lovgivningsmæssige ramme bør sikre, at der indføres en udløbsklausul og en evalueringsklausul i dekreter om undtagelsestilstand, at parlamentarisk budgetkontrol nøje efterleves, hvis det er muligt, sammen med uafhængig revision og inddragelse af parlamenterne i oprettelsen af videnskabelige udvalg;

357.

anerkender, at nødforanstaltninger fortsat bør være af midlertidig karakter, og at statsmagten bør undgå at forlænge disses virkning ud over krisens varighed; understreger, at retsstatens principper altid skal være garanteret;

358.

understreger, at det parlamentariske tilsyn blev begrænset under pandemien, og bemærker, at de nationale myndigheder vedtog strenge nødforanstaltninger under pandemien for at beskytte folkesundheden;

359.

anerkender, at magtadskillelsesmekanismer og magtens tredeling i EU-medlemsstaterne ikke altid var garanteret eller fungerede under perioder med nødlove;

360.

bemærker, at medlemsstaterne har oprettet organer, myndigheder og procedurer til at yde videnskabelig rådgivning om udformningen af offentlige politikker og vedtagelsen af foranstaltninger, herunder i krisesituationer; foreslår, at navnene på medlemmer og fagfolk i sådanne ekspertgrupper under fremtidige kriser såsom pandemier forelægges nationale parlamenter med henblik på kontrol og orientering i overensstemmelse med national ret og praksis;

361.

anerkender, at domstole spillede en vigtig rolle med hensyn til at kontrollere, om nødlovgivning stemte overens med medlemsstaternes forfatninger; bemærker med bekymring den fuldstændige nedlukning af domstole i visse medlemsstater, som reelt forhindrede enhver mulighed for at anfægte restriktive foranstaltninger, der blev indført som reaktion på pandemien eller af andre årsager, især med henblik på at beskytte udøvelsen af ufravigelige og absolutte rettigheder (jf. artikel 2 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 13 i den europæiske menneskerettighedskonvention); understreger, at det er nødvendigt at garantere retsvæsenets uafhængighed og retsstatsprincippet under pandemier;

362.

mener, at det i situationen skabt af pandemien og i lyset af Ruslands krig mod Ukraine er afgørende at sikre gennemsigtighed, ansvarsplacering og alle de andre centrale elementer, der er forankrede i de europæiske demokratiske værdier, og at det er nødvendigt at udarbejde systematiske planer i stedet for ad hoc-foranstaltninger;

363.

beklager, at krisen har forværret de eksisterende udfordringer for demokratiet, de grundlæggende rettigheder, magtadskillelsesmekanismer og retsstatsprincippet i visse medlemsstater; beklager, at nogle af de instrumenter, som medlemsstaterne anvendte til at vedtage ekstraordinære foranstaltninger, blev anset for at være i strid med forfatningen; er bekymret over udbredelsen af konspirationsteorier, politisk ekstremisme og hadefuld tale under pandemien i de fleste medlemsstater og mener, at dette udgør en trussel mod de europæiske demokratier og de europæiske værdier; understreger, at denne udvikling skal tages alvorligt af de offentlige myndigheder og imødegås generelt;

II) DEMOKRATISK TILSYN MED PANDEMIINDSATSEN PÅ EU-NIVEAU

364.

er bekymret over, at den udøvende magt under pandemien havde den stærkeste position i forbindelse med beslutningstagningen om nødforanstaltninger, hvilket undergravede Europa-Parlamentets beføjelser og evne til at føre politisk kontrol; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at revurdere de indførte foranstaltninger for at værne om Europa-Parlamentets beføjelser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at begrænse anvendelsen af artikel 122 i TEUF og til at øge den parlamentariske kontrol, herunder Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige initiativret i nødsituationer, og fælles beslutningstagning for forskellige instrumenter for at styrke legitimiteten af kriseforanstaltninger;

365.

bemærker, at Europa-Parlamentet under coronapandemien vedtog ekstraordinære og innovative foranstaltninger, som gjorde det muligt for det at fortsætte sine aktiviteter, udføre sine pligter og udøve sine lovgivnings-, budget-, kontrol- og tilsynsbeføjelser i henhold til traktaterne og samtidig beskytte sine medlemmers, ansattes og andre personers helbred; understreger, at Europa-Parlamentet var i stand til at fortsætte sin tolkning til 24 officielle EU-sprog, selv under fjernmøder;

366.

opfordrer til mere koordinering mellem EU-institutionerne om indførelse af ekstraordinære foranstaltninger og understreger behovet for at tackle udfordringer i forbindelse med digitalisering for at sikre, at institutionerne, og navnlig Europa-Parlamentet, kan opfylde deres mandater og forpligtelser via personligt fremmøde ved f.eks. plenarmøder og interinstitutionelle forhandlinger (trepartsmøder); anerkender dog værdien af digitale løsninger og fjernløsninger, når nødsituationer kræver dem, navnlig af hensyn til folkesundheden;

367.

fremhæver, at pandemien og omlægningerne af institutionernes arbejdsmetoder kan have medført forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt; fastholder, at det er vigtigt, at institutionerne indfører mekanismer til at sikre, at den højeste grad af gennemsigtighed og adgang til dokumenter opretholdes, selv i tilfælde af en krise;

d) Coronavirus og medlemsstaternes restriktioner for den frie bevægelighed for personer

368.

fremhæver endnu en gang, at de fleste medlemsstater, herunder indtil flere Schengenlande, under coronapandemien uden epidemiologisk begrundelse genindførte grænsekontrol eller lukkede deres grænser helt eller delvist eller for visse typer af rejsende, herunder EU-borgere og deres familiemedlemmer og ikke-EU-borgere med bopæl på deres eller en anden medlemsstats område, hvilket undergraver princippet om fri bevægelighed og kernen i Schengensamarbejdet; er bekymret over, at disse indrejserestriktioner og foranstaltninger har gjort skade på Schengenområdets princip, undergravet det indre markeds funktionsevne og haft en negativ indvirkning på økonomien;

369.

understreger, at medlemsstaternes ukoordinerede tilgang og retlig usikkerhed for så vidt angår rejserestriktioner pålagt af medlemsstater havde betydelige konsekvenser for både rejsende og turistbranchen;

370.

bemærker, at medlemsstaterne ikke altid underretter Kommissionen om nye grænsekontroller eller indsender de obligatoriske efterfølgende rapporter om vurdering af bl.a. effektiviteten og proportionaliteten af deres kontrol ved de indre grænser, og at rapporterne, i det omfang de vitterligt blev indsendt, ofte ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om disse aspekter; bemærker, at dette påvirkede Kommissionens evne til at foretage en solid analyse af, i hvor høj grad grænsekontrolforanstaltningerne var i overensstemmelse med Schengenreglerne; gentager, at genindførte kontrolforanstaltninger ved de indre grænser bør være forholdsmæssige, sidste udvej og tidsbegrænset, og understreger, at Kommissionen bør udøve behørig kontrol for at sikre, at indre grænsekontrol er i overensstemmelse med Schengenreglerne, for at rationalisere dataindsamling om rejserestriktioner og for at kunne forelægge mere praktisk anvendelig vejledning i implementering af indre grænsekontrol;

371.

understreger, at Kommissionen i 2020 offentliggjorde retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser, for at medlemsstaterne kunne sikre, at forsyningskæderne fortsat fungerede på det indre marked og undgå eventuel knaphed tillige med retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under coronakrisen for at give arbejdstagere inden for især kritiske erhverv mulighed for at udføre aktiviteter, der er forbundet med væsentlige tjenesteydelser; glæder sig over den foranstaltning, der blev truffet for at indføre "grønne baner" for at beskytte vores indre markeds funktion og den frie bevægelighed af varer, men opfordrer til udarbejdelse af skræddersyede handlingsplaner for at beskytte den frie bevægelighed for grænsearbejdere og personer under fremtidige kriser; minder om, at der opstod problemer med driften af de grønne baners på visse strækninger som følge af manglen på de mest basale tjenester og forsyninger, hvad der havde en negativ indvirkning på chauffører og transportarbejdere;

372.

noterer sig Kommissionens forslag om at ændre forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (51), der bl.a. omhandler Schengenmedlemsstaternes kapacitet til at reagere på større trusler mod folkesundheden på en ensartet måde; fremhæver behovet for at følge en koordineret tilgang blandt medlemsstaterne i tilfælde af sundhedskriser for at sikre, at deres genindførelse af kontrol ved de indre grænser anvendes som en absolut sidste udvej og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og for at sikre overholdelse af retten til asyl og princippet om non-refoulement under sundhedskriser;

e) Konklusioner

373.

anerkender, at EU-institutionerne og de nationale institutioner under krisen stod over for ekstraordinære situationer, hvor visse forhold skulle løses hurtigst muligt; understreger imidlertid, at gennemsigtighed og ansvarlighed stadig bør være prioriteter, ikke mindst i krisesituationer, for at man kan sikre sig og opretholde borgernes tillid til, at offentlige institutioner fungerer efter hensigten; understreger behovet for beredskabsplaner på EU- og medlemsstatsniveau, og at disse skal være baseret på respekten for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, for at undgå overtrædelser i krisetider;

374.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de højeste standarder overholdes i værnet om offentlighedens interesser; opfordrer Kommissionen til, når den beslutter at foretage redigeringer af officielle dokument, at anføre de specifikke undtagelser i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 (52) for hver enkelt redigering og ikke for dokumentet som helhed;

375.

anbefaler medlemsstaterne at inkludere medie- og IT-kundskaber, folkeoplysning, respekt for grundlæggende rettigheder, kritisk tænkning og fremme af offentlig deltagelse i skolers og universiteters læseplaner sideløbende med bestræbelserne på at skabe opmærksomhed blandt voksne;

376.

understreger betydningen og nødvendigheden af bedre samarbejde og bedre kommunikation mellem de sundhedspersonale, myndigheder, forskergrupper og medicinalindustrien under pandemier vedrørende kommunikation om sygdomme og de retningslinjer, der skal følges i fremtidige pandemier og sundhedskriser;

377.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte formuleringen af en strategi til at modvirke de negative virkninger af "infodemier" under fremtidige kriser;

378.

anbefaler, at EU-institutionerne og medlemsstaterne udarbejder retningslinjer for håndteringen af etiske spørgsmål, som kan opstå under en sundhedskrise eller anden krise; mener, at disse retningslinjer især bør fokusere på, hvordan de mest sårbare grupper kan beskyttes, og hvordan det kan sikres, at deres rettigheder overholdes også i en krisesituation; understreger betydningen af at inddrage relevante interessenter i udviklingen af disse retningslinjer, herunder, men ikke begrænset til, handicaporganisationer, LGTBQIA+-organisationer, kvinderettighedsorganisationer og organisationer der repræsenterer personer udsat for racistisk forskelsbehandling, herunder organisationer der repræsenterer migranter;

379.

opfordrer medlemsstaterne til at sætte en stopper for diskriminerende patientsortering, særligt ved at alder, eksisterende lidelser og livskvalitet som eneste kriterier, og til at forbedre adgangen til sundhedspleje for personer med handicap gennem vejledning og uddannelse; anbefaler, at lægelige retningslinjer i situationer, hvor sundhedspersonalet ikke vil være i stand til at yde samme niveau af behandling til alle , skal være ikkediskriminerende og følge folkeretten og eksisterende etiske retningslinjer for behandling i tilfælde af katastrofer og nødsituationer; gentager, at myndighederne ved udarbejdelsen af disse retningslinjer skal tage hensyn til deres forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig artikel 11 om risikosituationer og humanitære nødsituationer; understreger navnlig behovet for at støtte personer med handicap, som udsættes for intersektionel diskrimination;

380.

opfordrer medlemsstaterne til at træde op imod det stigende omfang af vold i hjemmet i peroder med udgangsrestriktioner, hvilket bør ske gennem gennem bevidstgørelse, information givet under trygge forhold, krisecentre for ofre og ved fortsat at udstede beskyttelsesordrer og behandle retssager om vold i hjemmet under nedlukninger;

381.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer børns, unges og familiers grundlæggende rettigheder i under sundhedskriser, herunder retningslinjer for lettere adgang til udendørsområder afstemt efter smittesituationen;

382.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foreslå konkrete foranstaltninger for at støtte og beskytte marginaliserede personer og samfund, mindretal og de dårligst stillede personer under kriser, både på det socioøkonomiske plan og med hensyn til social og kulturel inklusion;

383.

understreger de vanskeligheder, som LGTBQIA+-personer, navnlig transpersoner, havde med at få adgang til lægehjælp under pandemien, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde mekanismer til at imødegå dette under en eventuel ny sundhedskrise eller anden krisesituation; minder Kommissionen og medlemsstaterne om den specifikke beskyttelse, som regnbuefamilier kan have brug for i en nød- eller krisesituation, især i medlemsstater, hvor deres retlige status er uklar;

384.

minder om behovet for øget solidaritet blandt medlemsstaterne, især i krisetider; ser med beklagelse på blokeringen for tilførsel af basale fornødenheder, lægemidler, personlige værnemidler og medicinsk udstyr i krisens mest sårbare faser; anmoder Kommissionen om at fremme mere solidaritet i fremtiden og foreslå passende foranstaltninger til at indføre sanktioner over for de medlemsstater, der er ansvarlige for ensidige initiativer af denne art;

385.

fremhæver over for medlemsstaterne, at muligheden for midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser skal anvendes som absolut sidste udvej i ekstraordinære situationer såsom en alvorlig trussel mod de fundamentale retsgrundsætninger eller den indre sikkerhed og skal overholde proportionalitetsprincippet;

386.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at gennemføre efterfølgende evalueringer af, hvordan de nationale retlige rammer var forberedt for de foranstaltninger, som pandemien krævede, med henblik på at optimere deres beredskab og deres retlige ramme for fremtidige kriser;

387.

understreger, at medlemsstaterne skal sikre demokratisk kontrol, også i krise- og nødsituationer; understreger betydningen af kontrol og tilsyn og behovet for at sikre gennemsigtighed i den offentlige beslutningstagning, og at borgerne inddrages og underrettes på en tilgængeliggørende, forståelig måde; minder om, at alle disse faktorer er afgørende for at opbygge tillid til de offentlige institutioner og myndigheder, og at tillid er en af hjørnestenene i modstandsdygtige demokratiske samfund;

388.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde passende lovgivningsmæssige løsninger såsom EU-rammer med minimumskriterier for at sikre, at personer, der befinder sig på institutioner, behandles behørigt og værdigt under pandemier;

389.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at etablere mekanismer, der bør være tilgængelige i krisesituationer, til at forebygge og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold, herunder menneskehandel, prostitution, seksuel udnyttelse og voldtægt; anbefaler, at der udvikles en EU-protokol til beskyttelse af ofre for kønsbaseret vold i krise- og nødsituationer, og at den kategoriseres som en "væsentlig tjeneste" i medlemsstaterne;

3. Sociale og økonomiske virkninger

a) Virkningerne af coronaforanstaltninger, herunder nedlukninger, på arbejdstagere, virksomheder og forbrugere

390.

bemærker, at pandemien tilføjede arbejdsmarkederne et voldsomt slag i 2020, og at genopretningen overordnet set har været hurtig, men ulige medlemsstaterne imellem; bemærker, at genopretningen er blevet understøttet af politiske indgreb og betydelig offentlig opbakning på nationalt plan og EU-plan; påpeger, at medlemsstaterne håndterede de udfordringer, som coronapandemien medførte, ved forskellige tiltag, og at pandemiens indvirkninger på virksomheders og arbejdsmarkeds evne til at fungere derfor har været forskellige; understreger, at selv om beskæftigelsen i EU generelt er steget til niveauet før krisen inden for to år sammenlignet med næsten otte år efter den globale finanskrise, har EU's og medlemsstaternes indsats generelt ikke været tilstrækkelig til at vende tilbage til niveauet før pandemien, samtidig med at den efterfølgende krise yderligere har forværret situationen i EU;

391.

understreger pandemiens store og generelle socioøkonomiske indvirkning på de europæiske samfund, hvilket har skabt betydelige trængsler og lagt et stort pres på arbejdstagere; understreger, at slaget mod arbejdsmarkedet har været dramatisk, navnlig for lavtlønnede job, lavtuddannede arbejdstagere og generelt marginaliserede personer og samfund, og finder det beklageligt, at de eksisterende økonomiske forskelle inden for EU blev forværret af pandemien;

392.

bemærker, at tabet af arbejdspladser under pandemien var koncentreret inden for lavtlønnede jobs og blandt beskæftigede med atypiske arbejdskontrakter, og at statistikkerne viser, at dette berørte flere kvinder (53) end mænd, men at opsvinget i beskæftigelsen i 2021 blev drevet af vækst (54) inden for velbetalte job og erhverv; understreger, at pandemien har haft en uforholdsmæssig stor indvirkning på visse kategorier af arbejdstagere, såsom selvstændige, arbejdstagere i kvindedominerede sektorer, platformsarbejdere, freelancearbejdere, kontraktansatte, herunder underleverandører, sæsonarbejdere og midlertidigt ansatte, grænsearbejdere og arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer samt turisme, hotel- og restaurationsbranchen og detailhandel; bemærker, at indkomstforskellen og de socioøkonomiske uligheder i EU er blevet større som følge af pandemien;

393.

understreger, at unge blev hårdt ramt af krisen, som påvirkede deres beskæftigelsesudsigter og greb forstyrrende ind i deres undervisningsforløb;

394.

noterer sig, at stigningen i ungdomsarbejdsløshed skyldes overrepræsentationen af unge i usikker beskæftigelse, som f.eks. deltidsarbejde, tidsbegrænset ansættelse eller vikararbejde; fremhæver, at mange unge ikke havde adgang til mindsteindkomstordninger i EU-landene;

395.

understreger, at cirka 90 % af SMV'er rapporterede om økonomisk skade i de første fire måneder af pandemien, idet den hårdest ramte sektor var servicesektoren, der oplevede et fald i omsætning på mellem 60 % og 70 %; bemærker, at fødevaresektoren fulgte efter med en nedgang på mellem 10 og 15 %; påpeger, at 30 % af alle SMV'er rapporterede, at de led et tab i omsætning på mindst 80 %, og at EU's hotel- og restaurationsbranche var hårdest ramt, idet 1,6 mio. arbejdspladser gik tabt i denne sektor mellem fjerde kvartal af 2019 og fjerde kvartal af 2020;

396.

fremhæver, at de fleste lande var afhængige af turisme (55), og at nogle derfor oplevede et meget større BNP-slag som følge af pandemibegrundede nedlukninger sammenlignet med andre på grund af mere udfordrende smittesituationer og allerede eksisterende socioøkonomiske forhold, herunder en af de vigtigste kilder til økonomisk aktivitet; bemærker, at tabet af arbejdspladser i hotel- og restaurationsbranchen samt turistbranchen har forværret en allerede eksisterende mangel på kvalificeret eller tilstrækkelig arbejdskraft, hvilket har gjort det endnu vanskeligere at fastholde talent;

397.

glæder sig over medlemsstaternes indsats for at hjælpe SMV'er med ordninger såsom lånegarantier og tilskud som ekstraordinære foranstaltninger i krisetider; beklager dog forskellene mellem de nationale økonomiske reaktioner på pandemien med hensyn til den ydede støttes størrelse og form, idet det erkender forskellene i medlemsstaternes socioøkonomiske situationer; bemærker, at SMV'er i alle europæiske lande brugte arbejdsløshedsordninger i forbindelse med korttidsbeskæftigelse for at beskytte deres arbejdstagere og virksomheder, og at medlemsstaterne også indførte indkomststøtte for at dække selvstændiges tab af indtægter; bifalder EU-OSHA's arbejde med at støtte beskyttelsen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen under krisen;

398.

understreger, at det i ILO's særlige rapport om indvirkningen på ungdomsbeskæftigelse blev konstateret, at arbejdsmarkedet for unge var tre gange ringere stillet under pandemien end arbejdsmarkedet for voksne;

399.

bemærker, at arbejdsmarkedet stadig er påvirket af konsekvenserne af pandemien, og at langt de fleste arbejdstagere døjede med langvarige nedlukninger og begrænsninger;

400.

understreger den betydelig indvirkning, som coronakrisen havde på sundhedspersonaler, både direkte i form af fare for helbredet, infektion og død, men også på deres arbejdsforhold og arbejdstider i form af pres og stress; minder om, at pandemien forværrede presset på sundhedspersonalet yderligere, idet de måtte arbejde over og blev udsat for et hidtil uset pres, både fysisk og mentalt; understreger, at arbejdstagerne i sundhedsvæsenet under krisen blev nægtet deres ret til at arbejde i et sikkert og beskyttet miljø; anerkender coronakrisens indvirkning på social- og sundhedssektoren, navnlig med hensyn til finansiering, personale og andre ressourcer;

401.

bemærker coronapandemiens negative indvirkning på erhvervsdrivendes og arbejdstagere mentale sundhed, idet disse var hårdt presset i deres bestræbelser på at bevare job og holde deres forretning gående; fremhæver den vigtige rolle, som konstruktiv social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger spiller med hensyn til at afbøde pandemiens negative virkninger og opnå konsensus om målrettede foranstaltninger til beskyttelse af de arbejdstagere og virksomheder, der er hårdest ramt af krisen;

b) EU-finansieringsinstrumenter (EU4Health-tiltag, Horisont Europa, civilbeskyttelsesmekanismen, Samhørighedsfondene, genoprettelsesfonden etc.)

402.

bemærker, at EU reagerede hurtigt på den økonomiske afmatning som følge af pandemien ved at lempe reglerne for statsstøtte, suspendere finanspolitiske regler, indføre det midlertidige EU-instrument for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), iværksættelse af NextGenerationEU såvel som investeringerne i fælles vaccinefinansiering; anerkender, at medlemsstaterne også havde lettere mulighed for forbrug og låntagning takket været tiltag fra EU's monetære og politiske myndigheders side; erkender pandemiens varierende indvirkning på medlemsstaternes BNP, idet visse lande og øregioner oplevede større slag på grund af faktorer som f.eks. en særlig alvorlig smittesituation, der førte til skærpede nedlukninger, og forskellige allerede eksisterende socioøkonomiske strukturer;

403.

glæder sig over EU's bestræbelser på hurtigt at indføre midlertidige økonomiske foranstaltninger såsom opkøbsprogrammet på foranledning af ECB's pandemiske nødsituation, aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten og Kommissionens vedtagelse af ekstraordinære statsstøtteregler for at hjælpe medlemsstaterne og virksomhederne; påpeger, at medlemsstaterne også kunne forbruge og låne nemt takket været EU's monetære og politiske myndigheders foranstaltninger;

404.

glæder sig over de foranstaltninger og instrumenter, der fulgte efter, med udviklingen af SURE, genopretnings- og resiliensfacilitet og NextGenerationEU, hvortil EU afsatte 800 mia. EUR til tilskud og lån; understreger, at faciliteten og SURE var medvirkende til at afbøde de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser ved pandemien, så borgerne kunne beholde deres arbejde; erkender imidlertid behovet for at bevæge sig i retning af strukturelle finansielle støtteforanstaltninger på lang sigt og navnlig betydningen af et instrument for arbejdsløse arbejdstagere såsom SURE, der fortsat anvendes i den nuværende ekstraordinære situation, fortsat er baseret på lån og hurtigt aktiveres i tilfælde af nye eksterne finansielle eller økonomiske slag;

405.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at SURE-instrumentet fortsat støtter arbejdsfordelingsordninger, arbejdstageres indkomst og arbejdstagere, der midlertidigt afskediges på grund af den nuværende ekstraordinære situation og de deraf følgende konsekvenser;

406.

tilskynder medlemsstaterne til at udnytte genopretnings- og resiliensfacilitetens fulde potentiale, herunder lån, til at imødegå virkningerne af pandemien og de kommende udfordringer; understreger, at medlemsstaternes forsinkede godkendelse af nationale genopretnings- og resiliensplaner i alvorlig grad påvirkede lokale og regionale myndigheders evne til i tilstrækkeligt omfang at tackle konsekvenserne af pandemien for deres lokalsamfund, erhvervsliv og borgere, hvad der kan have resulteret i en langsigtet forværring af den lokale og regionale økonomiske situation; bemærker i lyset af fremtidige kriser behovet for at gennemføre de reformer, der er aftalt i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, for at sikre en hurtigere og formålstjenlig anvendelse af NextGenerationEU-midlerne, hvilket vil gøre det muligt for medlemsstaterne at genetablere lige vilkår, som er afgørende for at støtte genopretningen af EU's regioner og kommuner, der står over for økonomisk usikkerhed;

407.

mener, at der er problemer med gennemsigtigheden i udformningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder manglen på klare forpligtelser til at offentliggøre detaljerede oplysninger om anvendelsen af modtagne midler og på fælles standarder for datadeling, hvilket udgør en betydelig risiko for korruption; anbefaler, at medlemsstaterne gør en større indsats for at dele data om deres nationale genopretningsplaner og for at optimere de nationale genopretnings- og resiliensmekanismer med støtte fra Kommissionen; glæder sig over REPowerEU-forordningen, som forpligter medlemsstaterne til at offentliggøre oplysninger om de 100 største støttemodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer til utvetydige tilsagn fra medlemsstaterne om at ville offentliggøre data om de endelige støttemodtagere og oplysninger om, hvor de modtagne midler er anbragt; understreger behovet for at imødegå risikoen for korruption og spild af offentlige midler;

408.

understreger betydningen af at fremlægge tilgængelige oplysninger om de lån og tilskud, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten på 700 mia. EUR; navnlig oplysninger fra medlemsstaterne om opfyldelsen af de betingelser, der måtte være knyttet til EU-midlerne, og tiltag til at sikre offentlig kontrol med, at medlemsstaterne når de fastsatte milepæle;

409.

bemærker, at investeringer via genopretnings- og resiliensfaciliteten i den grønne og den digitale omstilling bør bidrage til at højne EU's åbne strategiske autonomi og uafhængighed, og at faciliteten ifølge Kommissionen forventes at ville give betydelig impuls til implementeringen af EU's industristrategi og dermed bidrage til den videre udvikling inden for EU's industrier;

410.

anerkender den succes, som midlertidige rammer for statsstøtte og investeringer har haft med hensyn til at bringe mange EU-medlemsstater tilbage til niveauet før pandemien, fastholde beskæftigelsen og holde virksomhederne kørende;

411.

understreger, at SURE indtil videre kun har tildelt 100 mia. EUR i finansiel bistand fordelt på 19 medlemsstater, at der er udbetalt NextGenerationEU-lån til syv medlemsstater, og at tildelingen til andre medlemsstater pågår i øjeblikket;

412.

bemærker, at EU's økonomiske støtteinstrumenter har hjulpet 31 mio. mennesker med at beholde deres job og 2,5 mio. virksomheder med at holde deres virksomheder kørende, i hele Europa, og at disse støtteinstrumenter, sammen med eksisterende midlertidige ordninger, har været med til at reducere arbejdsløsheden i Europa med 1,5 millioner;

413.

anerkender den vigtige rolle, som nogle lokale og regionale myndigheder spiller med hensyn til at gøre beskyttelse af folkesundheden til en prioritet, samtidig med at den økonomiske aktivitet opretholdes; opfordrer til anerkendelse af den rolle, som familieforetagender, der ofte har en stærk tilknytning til det lokalsamfund, de opererer i, spiller, idet de prioriterede fastholdelse af medarbejdere under pandemien og dermed støttede den økonomiske genopretning og transportarbejdere, hvis fortsatte bestræbelser sikrede tilførslen af livsvigtige fornødenheder og lægemidler;

c) Coronaforanstaltningers, herunder nedlukningers, indvirkning på kvinder, piger, børn og unge

I) Kvinder og piger

414.

gør opmærksom på, at coronapandemien påvirkede kønsligestillingen negativt; erkender, at kvinder stadig udfører størstedelen af den ulønnede omsorg såsom husligt arbejde, børnepasning og børnerelateret arbejde; understreger den centrale rolle og overrepræsentation af kvinder, der arbejder i erhverv, der er kategoriseret som "væsentlige", såsom social-, pleje-, rengørings-, uddannelses-, sundheds- og detailsektoren, der holdt samfund kørende under coronakrisen, og at pandemien har fremhævet og forværret de eksisterende uligheder og strukturelle udfordringer, som kvinder og piger i al deres mangfoldighed står over for, navnlig dem der risikerer intersektionel forskelsbehandling;

415.

bemærker, at kvinder har været hårdere ramt økonomisk end mænd, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i visse sektorer enten er stagneret eller faldet, og at dette kan have en kraftig indvirkning på kvinders pensioner ved at forværre den allerede udtalte pensionsforskel og øge risikoen for fattigdom og økonomisk afhængighed;

416.

anerkender, at kvinders beskæftigelse faldt med 3,6 % i 2020 sammenlignet med 2,9 % for mænd, hvoraf de største fald skete i Nord-, Syd- og Mellemamerika, efterfulgt af Asien og Stillehavsområdet, Europa og Centralasien og Afrika; bemærker, at der i 2021 var 20 mio. færre kvinder i arbejde end før pandemien, sammenlignet med 10 mio. færre mænd; understreger, at kvinder oplevede flere konflikter mellem arbejds- og privatliv under nedlukningerne, og at konsekvenserne på lang sigt af denne krise formentlig igen vil ramme kvinder hårdere på grund af et kønsbestemt socialt mandat, når det gælder omsorgsarbejde; bemærker, at kvinder var overrepræsenterede i de hårdest ramte sektorer såsom hotel- og restaurationsbranchen, fremstilling, omsorg og den formelle sundhedssektor; er af den opfattelse, at dem, der yder pleje, var i centrum under pandemien; bemærker, at en stor procentdel af arbejdstagerne på plejeområdet er kvinder, som er ulige aflønnet;

417.

bemærker nedgangen i plejetjenester og stigningen i ulønnet omsorgsarbejde udført af kvinder under coronapandemien, herunder at kvinder blev de primære ydere af pleje til sårbare og syge pårørende og endvidere var uforholdsmæssigt bebyrdet med aktiviteter knyttet til hjemmeundervisning, samtidig med at de havde eget erhvervsarbejde at passe; anerkender, at coronapandemien genskabte og styrkede kønsbaserede uligheder og udstillede de mange strukturelle problemer, der er forankret i socialsystemet i EU, bl.a. sociale forsorgsvæsen såsom underfinansierede plejeinstitutioner og sundhedssystemer eller manglende investeringer; bemærker, at disse har haft betydelige negative konsekvenser for kvinder i form af økonomisk afhængighed; fremhæver, at dette forskelsbehandlende kønsaspekt skal tages i betragtning ved udformningen af omsorgsstrategier og -politik; opfordrer Kommissionen til at fremsætte en omsorgsstrategi til at afhjælpe problemet med ulønnet arbejdskraft i omsorgssektoren; bemærker, at kvindelige sundhedstjenester blev påvirket af overbelastningen af de nationale sundhedssystemer med betydelige forstyrrelser af kræftscreening såvel som vaccinationer og post- og prænatal behandling;

418.

understreger, at det er fastslået, navnlig af UNICEF, at coronapandemien øger risikoen for kvindelig kønslemlæstelse, idet FN forventer, at yderligere to millioner piger vil blive ofre for dette inden for de næste ti år, og at FN anfører, at coronasituationen har ramt piger og kvinder uforholdsmæssigt hårdt, hvilket har resulteret i, hvad der kaldes en "skyggepandemi", som har hindret afskaffelse af alle skadelige skikke, bl.a. kvindelig kønslemlæstelse, især i Afrika;

II) BØRN OG UNGE

419.

understreger, at restriktive foranstaltninger i medlemsstaterne påvirkede unges uddannelse og beskæftigelse og derved påvirkede deres mentale sundhed og sociale kapital; er bekymret for, at der er solid dokumentation på, at der er sket en stigning i mentale sundhedsproblemer, angst, depressionsrelaterede symptomer og selvmordsadfærd; fremhæver, at pandemiens langsigtede konsekvenser for den mentale sundhed sandsynligvis har haft en større indvirkning på sårbare unge og unge fra socialt dårligt stillede miljøer eller marginaliserede samfundsgrupper og har forværret andre problemer; bemærker, at nedlukninger og den deraf følgende manglende fysiske aktivitet også indvirkede på menneskers helbred og velbefindende, og at disse problemer var særlig udbredte i sårbare risikogrupper;

420.

noterer sig, at nedlukningerne forhindrede unge i sårbare situationer i at få adgang og råd til mentale plejetilbud; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme investeringer på tværs af sektorer for at tackle sindslidelser blandt børn og unge;

421.

konstaterer, at op mod 1,6 milliarder børn på verdensplan (56) var ramt af skolelukninger på grund af coronapandemien, og at der anslås at være risiko for, at mindst 24 millioner elever helt forlader skolen som følge af pandemien; er bekymret over, at coronapandemien har forværret de socioøkonomiske problemer, som unge står over for, og at kombinationen af tab af arbejdspladser og ulønnet eller lavtlønnet arbejde har øget risikoen for fattigdom blandt unge; er bekymret for, at coronapandemien har sat mange unge i sårbare og uholdbare situationer, som har forhindret dem i at få opfyldt grundlæggende behov;

422.

bemærker, at der er sket et fald i undervisningskvaliteten og at skoleelever udviser forringede læse-, skrive- og matematikfærdigheder og vedrørende indlæring og udvikling af færdigheder, hvilket har haft negative følger på lang sigt; påpeger, at det blev konstateret, at læringsmanglerne var dobbelt så store hos elever fra lavindkomsthusstande som fra højere-indkomsthusstande, således at afstanden mellem børn fra sårbare hjem og børn fra socioøkonomisk robuste hjem er blevet større;

423.

bemærker forskellene i de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet som reaktion på de forskellige smittesituationer i de enkelte medlemsstater for at begrænse spredningen af virusset såsom skolelukninger og den indvirkning, dette har haft på børn og lærere;

424.

understreger også den centrale rolle, som lærere spiller med hensyn til at tilpasse sig og levere onlineundervisning, og deres rolle med hensyn til at bidrage til psykologisk støtte og udvikling af børn og unge; anerkender i den forbindelse behovet for at fremme lærernes og alt undervisningspersonales mentale sundhedskompetencer samt ungdomsarbejdere for at sikre, at de er rustet til at støtte børn og sig selv i krisetider; noterer sig, at coronakrisen betød, at lærere hurtigere måtte tilpasse sig onlineundervisning og brug af online-baserede hjælpemidler på grund af skolelukninger;

425.

understreger, at digitaliseringen gjorde det muligt at genoptage uddannelsesaktiviteter under nedlukninger, gøre læring lettere, men at det forhold, at ikke alle børn havde tilstrækkelig adgang til IT-redskaber, støttematerialer, digitale tjenester, anden uddannelsesinfrastruktur og uligheden i integration afslørede svaghederne i skolevæsnerne; anerkender, at børn fra etniske minoriteter, bl.a. romaer og børn med indvandrerbaggrund eller med handicap, blev ramt uforholdsmæssigt hårdt;

426.

henleder opmærksomheden på, at sociale uligheder altid har påvirket børns mentale trivsel, men at dette er blevet et alvorligt socialt problem i kølvandet på pandemien; bemærker, at pandemien forværrede volden i hjemmet og misbrug af børn og øgede de uddannelsesmæssige og digitale forskelle, navnlig for dem, der kommer fra dårligt stillede miljøer; mener, at skolelukningerne også komplicerede situationen for vanskeligt stillede børn, hvilket gjorde deres position endnu mere usikker;

427.

er bekymret over, at børn og unge, der lider af mentale problemer, under pandemien ikke modtog tilstrækkelig mental og psykologisk støtte, og at dette kan blive ved med at være et problem;

428.

understreger, at børn og unge med handicap eller autistiske lidelser har lidt uforholdsmæssigt meget under de gener, som pandemien og nedlukningerne medførte; påpeger, at mange støttetjenester under pandemien blev suspenderet og efterlod forældre og andre omsorgspersoner uden den nødvendige hjælp;

d) Indvirkningen af coronakrisen på ældre og sårbare/marginaliserede grupper

429.

mener, at pandemien og nedlukningerne, selv om de er uundgåelige af hensyn til folkesundheden, har haft katastrofale følger for personer med handicap; fremhæver, at personer med handicap blev udsat for forskelsbehandling for så vidt angik adgang til oplysninger om pandemien, og til sundhedspleje og oplevede vanskeligheder med at få personlige værnemidler; noterer sig, at personer med handicap oplevede begrænset adgang til omsorgs-, undervisnings- og genoptræningstilbud (som følge af ulige adgang til digitale værktøjer); noterer sig med bekymring de høje dødstal for personer med handicap, som var på institutioner;

430.

understreger, at nedlukninger i alvorlig grad især påvirkede mennesker, der i forvejen var marginaliseret eller dårligt stillet, idet de forværrede disses sociale vilkår, indskrænkede deres muligheder for beskæftigelse, deltagelse i samfundslivet og udøvelse af deres borgerrettigheder; minder om, at pandemien forværrede deres allerede eksisterende socioøkonomiske vanskeligheder og udfordringer ved at skabe yderligere komplikationer for personer, der led af afhængighed og mentale sundhedsproblemer, men tillige påvirkede lavindkomsthusstande, kvinder, ældre, børn, migranter, flygtninge, LGBTQIA+-personer, de hjemløse og personer med handicap; bemærker, at socialt dårligt stillede gruppers behov ikke altid blev imødekommet under nedlukningen, og at de heraf dragne lektier endnu skal vurderes; påpeger, at pleje- og sociale tilbud, herunder hjemmepleje og hjemmehjælp, ikke blev anset for at være kritisk vigtige, og at den vigtige rolle, som socioøkonomiske faktorer spiller i forbindelse med sundhedsrisici, ikke blev anerkendt;

431.

bemærker, at konsekvenserne af udbruddet af coronapandemien i uforholdsmæssig grad ramte samfundets fattigste og mest ugunstigt stillede, marginaliserede og ubeskyttede grupper, herunder personer med fysiske og intellektuelle handicap, personer med kroniske lidelser, personer med mentale sundhedsproblemer og ældre, som allerede har begrænset eller ingen adgang til grundlæggende hygiejnisk pleje og lægebehandling, og bemærker, at disse grupper er blevet endnu mere sårbare som følge af pandemien;

432.

minder om den tragiske indvirkning, som coronapandemien har haft på langtidsbeboere på institutioner i Europa, idet plejehjem tegner sig for mere end 50 % af covid-19-relaterede dødsfald i nogle medlemsstater; noterer sig med bekymring, at patienter på plejehjem var udelukket fra omsorg, da pandemien var på sit højeste, hvilket resulterede i en stærkt bekymrende dødelighed blandt ældre; bemærker, at dødsfald blandt ældre udgjorde en stor del af covid-19-dødsfaldene, og minder om den dramatiske situation, som mange af dem led i alderdomshjem og langtidsplejeinstitutioner som følge af forsinkelser og hindringer for deres behandling og pleje;

433.

fastslår, at pandemien havde stor indvirkning på ældre og personer med demens som følge af deres isolering og reducerede muligheder for social interaktion samt suspenderingen af deres daglige aktiviteter; bemærker, at det også udmøntede sig i øgede tegn på depression og angst hos ældre og deres plejere og øgede plejernes finansielle vanskeligheder; påpeger, at dette bidrog til progressionen i de demensrelaterede symptomer, og at voksne med demens og covid-19 havde alvorlige vanskeligheder med at få passende lægehjælp og pleje;

434.

noterer sig, at pandemien har udstillet svaghederne i beredskabet for plejehjem og langtidsinstitutioner i tilfælde af folkesundhedskriser; påpeger, at mange plejehjem og plejeinstitutioner har lidt under mangler på personlige værnemidler, testmateriel og personaleressourcer under pandemien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at plejehjem og plejehjemsbeboere har adgang til sundhedsbehandling, herunder lægehenvisninger, værnemidler, materiel, personale og den nødvendige ekspertise til at håndtere pandemier; anbefaler en udvidelse af de regelmæssige inspektioner gennem et system med ekstern, uafhængig revision og indførelse af særlige inspektionssystemer på plejehjem i isolationsperioder;

435.

fremhæver, at pandemien og de restriktive foranstaltninger har forværret allerede eksisterende forskelle med hensyn til fedme og stofskiftelidelser, med en generel stigning i overvægt, især blandt kvinder, personer med lavt uddannelsesniveau og lavere løn, indbyggere i regioner i den yderste periferi og psykiatriske patienter; bemærker, at kvaliteten af folks kost ofte blev dårligere, og at der var en nedgang i fysiske aktiviteter som følge af lukningen af idrætsfaciliteter og legepladser, hvilket førte til øget stillesiddende adfærd;

436.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at udarbejde krisestyringsplaner for idrætsinfrastruktur for at forebygge driftsmæssige begrænsninger på grund af uventede hændelser såsom en pandemi samt at implementere sikkerheds- og beskyttelsesretningslinjer af hensyn til sikkerheden for brugere af idrætsinfrastruktur;

437.

bemærker, at hjemløse ofte havde problemer med at undgå infektioner, hvilket øgede risikoen for dødelighed, og at opholdssteder ikke fungerede på en tilfredsstillende måde, fordi der var færre ansatte og frivillige samt mangel på behørig vejledning i begyndelsen og økonomisk støtte til tilbud;

438.

understreger, at indsatsen i tilfælde af folkesundhedskriser kræver en menneskerettighedsbaseret tilgang og skal sikre beskyttelse af sårbare og marginaliserede grupper ved at garantere deres adgang til sundhedsbehandling, uden at det begrænser deres bevægelsesfrihed, i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

439.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at stille omfattende, flerfaglige plejeenheder med lindrende formål til rådighed for patienter under pandemier og sundhedskriser; anmoder om, at praksis forbedres med hensyn til palliativ pleje i hjemmet og på hospitalerne på EU-plan; tilskynder medlemsstaterne til at maksimere antallet af lindringsgivende enheder i de enkelte regioner og til at sikre bæredygtig finansiering samt tilstrækkelige og veluddannede menneskelige ressourcer;

e) Covid-19 og fremkomsten af digitale teknologier til virksomheder og arbejdstagere: Risici og muligheder

440.

bemærker, at EU under pandemien bevægede sig i retning af nye former for digitalisering og fleksibelt arbejde; understreger, at hensigtsmæssig brug af digitale værktøjer kan være en fordel for arbejdsgivere og arbejdstagere med hensyn til at give større frihed, uafhængighed og fleksibilitet til bedre tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdsopgaver, reducere den tid, der bruges på transport til arbejde, reducere udledning og gøre det nemmere at håndtere personlige og familiemæssige forpligtelser og dermed skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at arbejdstagernes behov kan variere meget, og understreger derfor betydningen af at udarbejde en klar ramme, der fremmer personlig fleksibilitet og beskytter arbejdstagernes rettigheder samtidig;

441.

understreger, at digitaliseringen af arbejdet ikke bør føre til en forringelse af arbejdstagernes rettigheder eller arbejdsvilkår; erkender, at digitalisering på arbejdsmarkedet kan have en negativ indvirkning på arbejdsvilkårene, f.eks. når arbejdstagere skal arbejde længere, eller skal stå til rådighed uden for arbejdstiden; understreger derfor betydningen af retten til at være offline; bemærker, at arbejdstagernes behov kan variere meget, og understreger betydningen af at udarbejde en klar ramme, der fremmer personlig fleksibilitet og beskytter arbejdstagernes rettigheder samtidig; påpeger, at kvinder er mere tilbøjelige til at udføre telearbejde på grund af deres omsorgsforpligtelser, hvilket gør det absolut nødvendigt at opstille EU-rammer for telearbejde; tilskynder Kommissionen til at fremsætte forslag, som fastlægger standarder for telearbejdsvilkår i hele Den Europæiske Union, med det formål at garantere rimelige og passende arbejds- og beskæftigelsesvilkår inden for den digitale økonomi, idet det bemærkes, at arbejdsvilkår fortsat forbliver en national kompetence;

442.

bemærker, at digitaliseringen på arbejdsmarkedet også indebærer en risiko med hensyn til forvaltning og retten til privatlivets fred; understreger, at ændringer i arbejdsvilkårene altid skal forhandles med fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter for at opnå enighed; glæder sig i denne forbindelse over arbejdsmarkedets parters aftale om at inddrage forhandlinger om juridisk bindende foranstaltninger om regulering af telearbejde og inkludere retten til at logge af i deres arbejdsprogram for den sociale dialog 2022-2024;

443.

påpeger, at kvinder er mere tilbøjelige til at telearbejde på grund af deres omsorgsforpligtelser; opfordrer til, at der opstilles kønssensitive EU-rammer for telearbejde, som også skal tage hensyn til kønsroller i lyset af fremtidige kriser med et klart fokus på at forlige arbejdsliv og privatliv; opfordrer til, at gennemførelsen af telearbejdsordninger under fremtidige pandemier skal realiseres med fokus på køn og under hensyntagen til princippet om medansvar;

444.

understreger, at en hensigtsmæssig anvendelse af digitale værktøjer har gjort det muligt for visse erhvervs vedkommendevat begrænse antallet af mennesker, der ikke kan finde arbejde;

f) Konklusioner

I) VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSTAGERE

445.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at værne om Unionens sociale markedsøkonomi, så den er modstandsdygtig, kan reagere hurtigt på kriser og kan skabe et reelt erhvervsvenligt klima med øget adgang til kapital, endnu mere forenklede procedurer og mindre bureaukrati for EU-baserede virksomheder, især SMV'er, så de sættes i stand til at reagere hurtigt, fortsætte innovation i erhvervslivet og fremme iværksætterånd, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder inden for EU's grænser beskyttes og håndhæves;

446.

understreger, at virksomheder i turistsektoren bør drage fordel af yderligere uddannelse og udvikling, digitalisering og en mere bæredygtig forretningsmodel for at være mere modstandsdygtige og bedre forberedte i tilfælde af en ny sundhedskrise eller anden krise; understreger, at passagerers og forbrugeres rettigheder i vid udstrækning blev overtrådt af rejsearrangører, transportvirksomheder og onlinebookingformidlere under pandemien;

447.

fremhæver behovet for at øge støtten til medlemsstaternes socialpolitikker under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet og i tråd med den europæiske søjle for sociale rettigheder og retningslinjerne for beskæftigelse, så der ikke er nogen, der lades i stikken; fremhæver endvidere nødvendigheden af at opnå lige og effektiv adgang til tilstrækkelig social beskyttelse og dermed garantere lige og rimelig adgang til velfungerende sundhedsydelser, styrke bestræbelserne på at opnå højere kvalitetsbeskæftigelse og samtidig reducere uligheder og kønsbestemte forskelle med hensyn til løn og ydelser, og styrke den sociale dialog yderligere samtidig med at den digitale kløft mindskes og sort arbejde og usikre ansættelsesforhold i plejesektoren forebygges;

448.

opfordrer til et mere modstandsdygtigt arbejdsmarked med en styrket social dialog og arbejdsmarkedsparter, som kan deltage i politiske krisestyringsorganer på højt plan; understreger behovet for mere lige og mere retfærdige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere i hele EU, herunder de mest sårbare og navnlig i krisetider;

449.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, styrke og beskytte det indre marked, navnlig den frie bevægelighed (for personer, varer og tjenesteydelser) under fremtidige pandemier, samtidig med at der altid tages hensyn til folkesundhedsproblemer og smittesituation, og til at minimere dokumentations- og lovgivningsbyrden og dermed bevare det indre markeds ukrænkelighed; understreger nødvendigheden af, at regler og retningslinjer vedrørende rejser og påvisning af sygdom harmoniseres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til SMV'ers behov; minder om, at den frie bevægelighed af varer er grundlæggende for, at værdikæder kan fungere efter hensigten, navnlig for så vidt angår vacciner og andre medicinske modforanstaltninger;

450.

understreger, at støtten til instrumentet til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) bidrager til at sikre job, ligesom det er tilfældet med tilsvarende programmer i form af ekstraordinære økonomiske og sociale solidaritetsforanstaltninger i Europa, og understreger samtidig, at sådanne programmer bør baseres på lån og kun aktiveres i tilfælde af alvorlige eksterne finansielle eller økonomiske chok;

451.

bemærker, at Kommissionen anbefalede medlemsstaterne at anerkende covid-19 som en erhvervssygdom i visse sektorer under en pandemi;

452.

fastslår, at skønt EU-samarbejdet led af startvanskeligheder under pandemien, så indhentede det hurtigt det forsømte med flere vigtige initiativer; bemærker, at den frie bevægelighed af varer og kritisk sundhedspersonale blev muliggjort gennem etableringen af grønne korridorer; bemærker, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) spillede en vigtig rolle med hensyn til at opstille retningslinjer og formidle oplysninger til virksomhederne om forebyggende covid-19-foranstaltninger, mens covid-19-certifikatet med QR-kode viste, at EU var i stand til at skabe et fælles digitalt certifikat til gavn for administrationer, virksomheder og offentligheden;

453.

anbefaler, at nedlukninger eller andre drastiske sikkerhedsforanstaltninger træffes i dialog med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet og organisationer i overensstemmelse med national ret og praksis på alle de forskellige stadier af en krisesituation, samtidig med at myndighedernes pligt og beføjelser til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og sikkerhed respekteres; understreger, at foranstaltninger bør begrænses til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt;

454.

konkluderer, at EU's medlemsstater anerkendte den afgørende rolle, som SMV'er spiller i deres økonomier, og gennemførte forskellige foranstaltninger for at styrke deres position under pandemien; konkluderer, at foranstaltninger by styrkes yderligere med henblik på at bevare jobs, herunder i SMV'er, om muligt gennem støtteordninger, tilstrækkelig indkomststøtte, opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, uddannelse og livslang læring og øget støtte til de hårdest ramte selvstændige sektorer;

455.

opfordrer medlemsstaterne til at drage fuld nytte af muligheden for finansiering gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, som bygger på begrebet "build back better", gennem en rettidig og effektiv gennemførelse af fondene, med det formål at styrke sociale investeringer, forstærke forskning og innovation og sætte gang i økonomien gennem ambitiøse reformer og investeringer, der især fokuserer på den grønne og den digitale omstilling, for at gøre EU mere socialt modstandsdygtigt; mener endvidere, at styrkelse af sundhedsvæsenet og udjævning af sundhedsmæssige uligheder bør være tredje søjle i denne omstilling, under hensyntagen til demografiske forandringer;

456.

mener, at EU bør bestræbe sig på at sikre solidaritet og koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til økonomien for at styrke EU's konkurrenceevne, og samtidig forfølge sociale mål og klimamål, og undgå fragmentering af det indre marked;

457.

anbefaler, at støtte til social- og sundhedssektoren medtages i den fremtidige indsats for pandemiberedskab; opfordrer medlemsstaterne til i samråd med relevante interessenter at udarbejde beredskabsplaner for kommende sundhedskriser i deres nationale strategier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger nødvendigheden af etablere effektive mekanismer for at koordinere disse planer på EU-plan under hensyntagen til udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) om emner i relation til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i forbindelse med pandemien; mener, at beskyttelse og fremme af mental sundhed bør være en integreret del af disse planer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for kommende sundhedskriser;

458.

fremhæver nødvendigheden af at implementere specifikke foranstaltninger og politikker på EU- og nationalt plan for at beskytte og støtte sundhedspersonalet såvel som andre essentielle arbejdstagere, hvilket indbefatter behørige og tilstrækkelige ressourcer;

II) KVINDER

459.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe kønsbaseret vold mod kvinder af enhver art og hvor som helst, uanset om det er i eller uden for hjemmet eller på arbejdspladsen; glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, men opfordrer til, at indholdet forbedres for bedre at beskytte alle ofre bedre, navnlig dem der risikerer flere former for forskelsbehandling;

460.

opfordrer til, at typisk kvindedomineret arbejde revurderes, og til, at der udvikles og indføres tværsektorielle kønsneutrale jobevalueringsværktøjer for bedre at vurdere kvindedomineret arbejde og for at betale en mere retfærdig løn for kvindedomineret arbejde og sikre lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi;

461.

foreslår, at udviklingen af digitale løsninger bør fremmes for at yde støtte på nemmere og sikrere vis; opfordrer til, at der vedtages økonomiske, sociale og finansielle støtteinstrumenter for kvinder, der vil separeres fra partnere, der udsætter dem for vold, og som ikke har uafhængige indtægtskilder; anbefaler, at tjenester til at hjælpe ofre for kønsbaseret vold for fremtiden defineres som væsentlige tjenester;

462.

mener, at samarbejdet mellem landene bør fremmes, samtidig med at pleje skal decentraliseres for bedre at nå ud til isolerede befolkninger; er overbevist om, at løsningerne skal fokusere på lokalsamfund og kvinders rolle og yderligere fremme af lighed mellem kønnene; mener, at det er afgørende at fremme innovation og digitalisering inden for sundhedsforvaltning, navnlig på områder, hvor sundhedsvæsenet mangler ressourcer, ikke forslår eller sakker bagud, eftersom sundhedstjenester baserer sig på ekspertisen hos civilsamfundsorganisationer (57);

463.

opfordrer Kommissionen til at kriminalisere alle former for seksuel udnyttelse på en harmoniseret måde for at sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau for alle kvinder i EU, uanset hvor de bor; bakker op om, at der i direktivet indarbejdes en definition af seksuel vold, der er bredere end definitionen af voldtægt, og en definition af seksuel chikane, der er i overensstemmelse med EU's eksisterende antidiskriminationsdirektiver og i henhold til standarderne i Istanbulkonventionen;

464.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at integrere kønsaspektet i EU's politik og de nationale genopretningsplaner; understreger, at integration af kønsaspektet i krisesituationer er afgørende for at sikre, at de forskellige erfaringer, som kvinder og mænd gør sig, anerkendes og tages op i den henseende;

465.

fremhæver betydningen af kurser for at give personalet forståelse af og sætte det is tand til effektivt at gennemføre integration af kønsaspektet og kønsbudgettering; fremhæver, at integration af kønsaspektet også bør indgå i politikker, der har til formål at øge kønsbalancen inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik samt inden for forskning og innovation; er bekymret over den høje andel af personer beskæftiget med pleje- og omsorgsopgaver, der får mindstelønnen eller derunder, hvoraf flertallet er kvinder, og mener, at der bør gøres EU-tiltag til at fremme ligestilling inden for plejesektor og socialforvaltning og mere generelt inden for arbejdsmarkedet;

III) BØRN OG UNGE

466.

opfordrer EU og medlemsstaterne til nøje at overvåge brugen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og deres rolle i støtteforanstaltninger for børn, unge og nystiftede familier; mener, at der bør foretages investeringer i tilskudspolitikker, der fokuserer på personer med en lav socioøkonomisk status og børn fra dårligt stillede grupper, programmer til at forebygge og afhjælpe indlæringsvanskeligheder, evidensbaseret uddannelse, tilpasning af læseplaner, herunder til grøn og digital omstilling, og investering i teknologi, skolefaciliteter og lærerstabens faglige udvikling; er overbevist om, at der er behov for mere EU-støtte til forskning, uddannelse og kultur i tråd med EU-strategien for børns rettigheder og den europæiske børnegaranti; opfordrer til fuld gennemførelse og udvidelse af EU's børnegaranti for at styrke de værste virkninger af børnefattigdom som følge af coronapandemien og forværret af den nuværende leveomkostningskrise;

467.

opfordrer Kommissionen til at indsamle flere oplysninger om pandemiens indvirkning på børns rettigheder såsom retten til sundhed, virkningerne på den psykosociale udvikling som følge af den af karantæne forårsagede sociale isolation, styrkelse af børns stilling vedrørende deres rettigheder og inddragelse i nødforanstaltninger vedrørende børn i politik og lovgivning; opfordrer i den henseende EU og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at indsamle og analysere sådanne data;

468.

opfordrer i den henseende EU og medlemsstaterne til at øge finansieringen af EU-forskning om børn og unge generelt såvel som om deres data; fremhæver behovet for at fokusere på at forbedre unges og børns mentale sundhed i kølvandet på pandemien, herunder gennem foranstaltninger der træffes på EU-plan, ved at der vedtages en EU-strategi for mental sundhed;

469.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde klare skolehandlingsplaner for at tackle pandemiens indvirkning på læring og læringsresultater; anbefaler, at skoler og andre læreanstalter i fremtiden skal forblive åbne, såfremt smittesituationen tillader det, idet der tages hensyn til elevernes og lærernes helbred og idet beskyttelsen af folkesundheden gives prioritet; anmoder om, at uddannelsespolitik bliver en del af kriseberedskabsstrategien, såvel som børnepasningsløsninger, både kollektive og individuelle;

470.

fastslår, at overgangen til e-læring under coronapandemien udgjorde flere udfordringer for studerende, lærere og uddannelsesinstitutioner, hovedsagelig på grund af ulige adgang til teknologi og internetforbindelse, især for elever fra lavindkomstfamilier eller elever boende i landdistrikter, hvilket resulterede i forskelle i uddannelsesmuligheder; fremhæver, at e-læring kan supplere undervisning på skolebænken; understreger, at der bør gøres en indsats for at gøre digitale færdigheder udbredt på alle niveauer i samfundet ved at muliggøre gedigen anvendelse af digitale værktøjer og infrastruktur, og at digitaliseringen af skolerne bør støttes og konstant videreudvikles; mener, at der i de tilfælde, hvor der konstateres vanskeligheder, bør tilbydes fleksible løsninger, hvor det er muligt;

471.

opfordrer medlemsstaterne til at medtage digitale færdigheder i læseplanerne for alle læreanstalter og til at stille den nødvendige pædagogiske oplæring og det nødvendige udstyr til rådighed for lærere og undervisere; gentager bestemmelsen i børnegarantien, der anbefaler medlemsstaterne at sikre, at alle børn i skolealderen har adgang til et digitalt apparat og til elektricitet og pålidelig internetforbindelse i deres hjem; der henviser til, at der bør træffes passende foranstaltninger for at give alle børn og unge de teknologiske færdigheder og den viden, de har brug for til at trives i den digitale tidsalder;

472.

fremhæver kunstens og kulturens potentiale som et centralt element i indsatsen mod pandemier på grund af kunst- og kulturorganisationernes evne til at løse problemer vedrørende trivsel, mental sundhed og social støtte, herunder for grupper, der ellers ville være vanskelige at nå; minder om, at kunst og kultur er grundlæggende vigtigt for udviklingen af børn og unges individuelle identitet samt for deres uddannelse, herunder deres forståelse af vores samfund, og for deres generelle trivsel; er bekymret over den negative påvirkning af adgangen til kunst og kultur på grund af coronarelaterede lukninger af kultursteder; fremhæver i den forbindelse kunstens og kulturens potentiale til at håndtere den mentale sundhed og sociale velfærd for grupper og enkeltpersoner, som ellers kan være vanskelige at nå, og opfordrer til større inddragelse af kunst- og kultursektoren i beredskabsstrategier;

473.

opfordrer medlemsstaterne til at undgå at forlade sig på mirakelløsninger, hvor det er nødvendigt med særlige foranstaltninger, og til at rådføre sig med fagfolk på sundheds- og sikkerhedsområdet, skoler, lærere, ungdomsorganisationer og ungdomsforsorg såvel som med forældre, for at tage behørigt hensyn til behovene hos de forskellige aldersgrupper, sårbare grupper og unge med særlige behov samt dårligt stillede og marginaliserede grupper;

474.

anbefaler, at UNICEF's vejledning vedrørende "Child Rights Impact Assessment" skal anvendes i forbindelse med politikudformning, lovgivning og nødforanstaltninger for at undgå negative konsekvenser for børn;

475.

opfordrer EU-institutionerne til at foretage et "ungdomstjek" af, at alle EU's lovforslag er i tråd med anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid;

476.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte ekstra læringsprogrammer på kort sigt såsom sommerskoler eller supplerende undervisning for at mindske læringsgabet og afhjælpe eksisterende læringsunderskud, navnlig rettet mod børn fra sårbare husstande;

IV) ÆLDRE OG SÅRBARE/MARGINALISEREDE GRUPPER

477.

glæder sig over grønbogen om aldring, rapporten om de demografiske forandringer og EU's strategi for pleje som de første skridt til formulering af en overordnet EU-strategi til håndtering af befolkningens aldring i Europa; fremhæver nødvendigheden af, at EU og medlemsstaterne hurtigst muligt træffer foranstaltninger til at imødekomme sundheds- og plejebehovene hos den aldrende europæiske befolkning, herunder håndtering af ikkeoverførbare sygdomme gennem fremme af aktiv og sund aldring i tråd med WHO's årti for sund aldring;

478.

bemærker, at når potentialet for at leve længere øges, øges også betydningen af sund livsstil, f.eks. fremme af sunde miljøer og adfærd, på alle alderstrin (herunder hos middelalderende og ældre personer); opfordrer derfor til forskning i sund lang levetid og foranstaltninger til bedre at forebygge ikkeoverførbare sygdomme, samtidig med at der opnås forbedringer i styring og pleje af disse sygdomme med henblik på at mindske indvirkningen af overførbare sygdomme, redegøre for og reagere på multimorbiditet og polyfarmaci og gøre aldring til en opportun udvikling frem for en ulempe;

479.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at investere i og udvikle inklusive onlineværktøjer, bekæmpe digital fattigdom og digitalt styrke navnlig ældre og personer med handicap, unge og sårbare grupper, støtte online sundhedspleje og sociale tjenester og institutioner finansielt og udvikle støtteforanstaltninger for plejeydende personer; understreger betydningen af at gennemføre foranstaltninger til at sikre lige adgang til internet og digital teknologi i alle medlemsstater og for alle befolkningsgrupper;

480.

påpeger, at der er ældre mennesker, der har vanskeligt ved at benytte og interagere med teknologiske værktøjer og at digitaliseringen gør det umuligt for dem at opnå basale tjenesteydelser eller kontakte offentlige institutioner; understreger imidlertid, at onlinesundhedspleje skal være et supplement og aldrig et alternativ til fysisk pleje, navnlig ikke for så vidt angår denne befolkningsgruppe, for hvem den digitale kløft er mest udtalt; mener, at der absolut skal være analoge kanaler til at tage sig af denne gruppe og forhindre den i at føle sig udskilt af det øvrige samfund;

481.

er af den opfattelse, at der er behov for at udvikle de innovative løsninger, der opstod under pandemien, yderligere, f.eks. nye arbejdsformer, digitalisering og adgang for alle; opfordrer til omskoling og opkvalificering af ældre arbejdstagere;

482.

anbefaler, at EU og medlemsstaterne drager omsorg for, at retten til langtidspleje integreres i deres sociale beskyttelsessystemer, og at de investerer i en sundheds- og plejeplan for imødekommelse af det stigende antal ældres behov, herunder for plejehjem og ældreboliger, på en socialt retfærdig måde;

483.

anmoder om, at hvert hjem for ældre og social- og sundhedscentre har en beredskabsplan, der er specielt tilpasset deres omstændigheder og situation, som systematisk specificeres og gennemgås i henhold til en tidsplan, som omfatter oprettelse af et beredskabshold til at styre i nødsituationer og under smitteudbrud, bestående af både sundhedspersonale og hjem eller centers eget personale samt den nødvendige oplæring i nød- og krisehåndtering; understreger behovet for, at ældre og personer anbragt i plejeforsorgen forbliver socialt og mentalt aktive, f.eks. ved at gøre det muligt for dem fortsat at interagere med deres familie for at modvirke isolation, risiko for depression og død;

484.

anbefaler medlemsstaterne omhyggeligt at evaluere fordele og risici ved restriktioner på fysisk aktivitet, inden de indføres; mener, at myndighederne under en sundhedskrise bør give folk vejledning i og tilskynde til bedre kost og fysisk aktivitet med særligt fokus på marginaliserede og dårligst stillede grupper for at øge modstandsdygtigheden hos medlemsstaternes befolkninger i tilfælde af kommende pandemier;

485.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at investere i en handicapvenlig proces til forebyggelse, beredskab og reaktion på kriser for at foregribe ødelæggende indvirkninger af fremtidige kriser på handicappede personer; minder om, at alle medlemsstater har ratificeret FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og fremhæver, at beredskabsplaner og pandemiforanstaltninger skal være i overensstemmelse hermed;

486.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker, der fokuserer på lige muligheder, ved at gøre indsamling af data om ligestilling i forbindelse med pandemien til en norm på tværs af den offentlige sektor; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde yderligere med civilsamfundet om indsamling og analyse af data om ligestilling;

487.

fremhæver det bidrag, som ældre mennesker yder til samfundet og fremhæver, at innovative idéer om social støtte kan bidrage til at beskytte dem;

488.

tilskynder EU-medlemsstaterne til at indføre en solidaritetsmekanisme mellem generationerne til at bekæmpe ensomhed, f.eks. i form af frivilligt engagement med medborgere, der gør det muligt for ældre at interagere med yngre mennesker;

4. EU og verden

a) EU og håndteringen af pandemien på globalt plan

I) FORBINDELSERNE MED WTO, WHO OG DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV (IHR)

489.

bemærker, at der på trods af den massive vækst i handelen med medicinsk udstyr har været betydelig ineffektivitet med hensyn til adgangen til personlige værnemidler, behandlinger, vacciner og diagnostik; bemærker, at da pandemien var på sit højeste, resulterede konkurrence mellem lande og restriktive foranstaltninger på adgang til medicinsk udstyr, personlige værnemidler, screening og vacciner, i forstyrrelser af produktionen og højere priser;

490.

der henviser til, at stor sårbarhed i forbindelse med dårlig økonomisk diversificering og stor afhængighed af eksport af råstoffer understreger behovet for at afkorte de nuværende forsyningskæder;

491.

understreger, at pandemien har fremhævet de globale forsyningskæders sårbarhed og behovet for at opbygge regionale værdikæder og fremme regional integration;

492.

bemærker, at solidaritetsprincippet ikke altid blev respekteret under pandemien, at det er medlemsstaternes ansvar at tilsikre tilførslen af medicinsk udstyr, og at WTO's rolle i den henseende er at fremme international handel gennem internationalt samarbejde om handelsregler med henblik på at øge importmængderne og minimere eksportforbud eller -restriktioner, som er hindrende for adgang til medicinsk udstyr;

493.

finder det beklageligt, at EU er afhængig af eksterne kilder til personlige værnemidler;

494.

understreger, at toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer har begrænset adgangen til vacciner, og gentager sin opfordring til, at WTO forstærker sin indsats for at sikre fri bevægelighed i forsyningskæder og vaccineleveringer, navnlig hvad angår eksportrestriktioner; beklager, at mange lande, herunder nogle af EU's partnere, anvendte protektionistiske foranstaltninger i form af eksportrestriktioner;

495.

opfordrer EU til at fokusere på åben strategisk autonomi, støtte global diversificering og modstandsdygtige forsyningskæder og hjemtagning af produktion i det fornødne omfang for at tage hånd om den voldsomme afhængighed af tredjelande, med et åbent, regelbaseret, multilateralt handelssystem som omdrejningspunkt, for at sikre global adgang til medicinsk udstyr; tilskynder landene til at tiltræde WTO's aftale om handel med farmaceutiske produkter og opfordrer indtrængende til at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte alle farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr; slår til lyd for støtte til europæiske farmaceutiske SMV'er, hvad der vil bidrage til udviklingen af en bred vifte af vacciner og dermed til EU's strategiske autonomi i sundhedssektoren, og understreger, at den globale indsats på sundhedsområdet skal styres af solidaritetsprincippet, idet sundhed betragtes som et offentligt gode, og at EU bør gå hånd i hånd med multilaterale aktører i udviklingslandene for at forbedre modstandsdygtigheden og beredskabet i sundhedssystemerne for de mest sårbare;

496.

bemærker, at patentbeskyttelsessystemet udgør et incitament for virksomheder til at investere i innovation og fremstille nye lægemidler, der bør stilles til rådighed for borgerne og fremme almenvellet; bemærker samtidig, at patenters udelukkende virkning kan føre til en begrænsning af udbuddet på markedet og reduceret adgang til lægemidler og farmaceutiske produkter; bemærker samtidig, at myndighederne i krisetider og for at beskytte folkesundheden og menneskers liv bør kunne gribe ind i dette system og anvende alle nødvendige midler til at sikre alle mennesker behandling og pleje;

497.

tager samarbejdet mellem EU og WHO i forbindelse med pandemiindsatsen til efterretning; understreger behovet for yderligere at styrke dette samarbejde med en mere koordineret, langsigtet tilgang og med et stærkere, velfinansieret og uafhængigt FN-system i centrum; minder navnlig om den vigtige rolle, som WHO's Europa-kontor spiller i overvågningen og evalueringen af EU's sundhedsprogrammer; opfordrer EU til at påtage sig en mere strategisk, slagkraftig og virkningsfuld rolle inden for global sundhed; fremhæver nødvendigheden af, at EU får en rolle som formel observatør i WHO;

498.

understreger, at WHO og UNICEF bistod landene fra start til slut i deres vaccinestrategier, indtil de allersidste skridt i leveringen; mener dog, at der var forsinkelser og usikkerhed med hensyn til forsyningen, og at situationen først blev bedre, da det globale udbud i det store hele svarede til den globale efterspørgsel;

499.

understreger behovet for at indføre garantier for reeksport for at forhindre ulovlig handel og for at undgå at give løft til eksisterende markeder under sundhedskriser; beklager dybt, at der indførtes begrænsninger for bevægeligheden for sundhedsrelaterede varer under pandemier i EU og globalt, og at et land, der i første omgang ikke burde komme i betragtning, i tilfælde af en humanitær nødsituation kan være destinationen;

500.

mener, at en multilateral, uafhængig og globalt koordineret reaktion baseret på et videnskabeligt grundlag og forsigtighedsprincippet og under hensyntagen til de regionale organers rolle er afgørende for at opbygge global modstandsdygtighed over for fremtidige sundhedskriser, og at multilaterale organisationer skal tillægges større betydning; bemærker i den forbindelse, at multilaterale organisationer, navnlig inden for FN-systemet, skal styrkes, for at de kan opfylde deres mandat;

501.

understreger, at One Health-tilgangen er af afgørende betydning og bør forblive central for WHO med henblik på at tackle globale folkesundhedsmæssige udfordringer; understreger, at den skal være det ledende princip og referenceramme for offentlige politikker for så vidt angår samspillet mellem dyr og mennesker og tilgangen til bekæmpelse af antimikrobiel resistens; bemærker, at selv om WHO's One Health-panel allerede har fremsat sine henstillinger, skal disse afspejles bedre i konkrete politikker og omsættes i praksis på EU-, nationalt og regionalt plan; anbefaler, at WHO udvides til at omfatte tilsyn med forskningsprogrammer om potentielt farlige patogener i den hensigt at forhindre forskningsrelaterede smitteoverførsel; opfordrer EU til at fremme en styrkelse og udvidelse af WHO ved at øge dets samlede budget og styrke dets arbejde med potentielle eksponeringsveje og de mest risikointensive miljøer for overførsel af zoonotiske sygdomme; bemærker, at der med henblik på at forhindre naturlig smitteoverførsel er behov for et globalt samarbejde om overvågning og regulering af handel med husdyr og vilde dyr, og at WHO bør spille en vigtig rolle i så henseende; opfordrer også EU til at støtte en udvidelse af WHO's indsats for at forebygge forskningsrelateret smitteoverførsel ved at føre opsyn med biosikkerhed, biosikring og forvaltning af biologiske risici i forbindelse med nationale og internationale forskningsprogrammer, der beskæftiger sig med indsamling, testning og genetisk manipulation af potentielt farlige patogener;

502.

kræver, at der tages hensyn til parlamenternes rolle i internationale drøftelser om global sundhed med henblik på at styrke EU's internationale sundhedssamarbejde, sikre respekt for de demokratiske principper og øge legitimiteten af disse drøftelser, navnlig gennem udveksling af oplysninger på internationalt plan, som bør omfatte alle faser fra beredskab til indsats, herunder One Health;

II) ROLLE I INITIATIVER SÅSOM COVAX

503.

understreger, at globale adgang til covid-19-vaccine (COVAX) blev oprettet med henblik på give lav- og mellemindkomstlande adgang til vacciner, men ikke levede op til forventningerne, var plaget af gentagne forsinkelser og ikke opfyldte de pågældende landes behov; anerkender, at COVAX-fiaskoen resulterede i, at lav- og mellemindkomstlande indgik bilaterale aftaler med producenter på et stærkt konkurrencepræget marked, hvilket førte til urimelig prissætning og ugunstige ansvarsklausuler; udtrykker bekymring over, at COVAX ikke fremviste gennemsigtige standarder vedrørende sine aftaler og operationer, hvilket førte til manglende offentlig kontrol med disse processer eller inklusion af lav- og mellemindkomstlandene; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for gennemsigtighed og inklusionsstandarder i nye og nuværende internationale platforme vedrørende adgang til medicinsk teknologi;

504.

anerkender, at der gøres en væsentlig indsats på globalt plan for at øge produktionskapaciteten, støttet af en stor anvendelse af offentlige midler; glæder sig over, at EU blev en rollemodel på dette område og en stor investor både med hensyn til push-investeringer (inden udvikling) og pull-investeringer (forhåndsindkøbsaftaler), som gjorde det muligt at sikre nok vacciner; minder om, at offentlige investeringer skal give offentlige afkast i form af overkommelige priser, rådighed og tilgængelighed af slutprodukter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på produktionskapacitet og teknologioverførsler til lav- og mellemindkomstlande og til at etablere en global mekanisme til at øge produktionskapaciteten både i EU og på globalt plan;

505.

understreger, at det offentligt-private samarbejde under pandemien har været afgørende for at imødegå udfordringerne og fremskaffe vacciner; minder om, at det offentligt-private samarbejde under sundhedskrisen er strukturelt forskelligt fra samarbejde under "normale" omstændigheder; minder om, at en stor del af den offentlige finansiering spillede en central rolle ved udviklingen af produktet (vaccinen), i kombination med forhåndsindkøbsaftaler før den reguleringsmæssige godkendelse; understreger, at offentlig finansiering spiller en endnu større rolle under en sundhedskrise, hvor presserende hensyn og usikkerhed gør sig gældende; bemærker, at dette kun kan fungere, hvis de overordnede rammer er omhyggeligt udformede og der sker nøje samordning mellem samtlige de involverede parter;

III) EU'S GLOBALE SUNDHEDSSTRATEGI

506.

bemærker, at covid-19-taskforcen under Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) spillede en vigtig rolle med hensyn til at øge EU's strategiske autonomi og modstandsdygtighed i lyset af pandemien ved at støtte forskning og innovation, styrke forsyningskæderne og tilskynde til et større samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne;

507.

glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget en ny global EU-sundhedsstrategi med det formål at forbedre den globale sundhedssikkerhed og samtidig uddybe EU's lederskab og bekræfte EU's ansvar for at tackle globale udfordringer og uligheder på sundhedsområdet;

508.

mener, at beskyttelsen af det indre markeds enhed og brugen af dets økonomiske og politiske løftestangseffekt er blevet mulig som følge af udviklingen af den eksterne dimension af EU's operationelle autonomi, gennem den EU-dækkende eksportgodkendelsesmekanisme; anerkender imidlertid, at medicinske modforanstaltninger ikke blev rimeligt fordelt, hvilket var en af de faktorer, som bidrog til en slående kontrast mellem vaccinationsraterne i højindkomstlande og lavindkomstlande;

509.

mener, at selv med den betydelige offentlige finansiering af FoU til den hurtige udvikling af vacciner, blev produktionskapaciteten i EU opskaleret for langsomt til at leve op til behovene; understreger derfor, at det er afgørende at dele intellektuelle ejendomsrettigheder og ekspertise inden for de retlige rammer for at sikre produktion i stor skala og global adgang til medicinske modforanstaltninger; minder samtidig om, at kompleksiteten af vaccinefremstilling og indkøb af de råmaterialer og andre komponenter, der er nødvendige for produktionen, kræver en global, bæredygtig og modstandsdygtig forsyningskæde; mener, at intet land kan være fuldstændigt autonomt i sin vaccineproduktion, hvilket resulterede i en situation, hvor EU fandt det vanskeligt at udvide sin produktionskapacitet til at kunne imødekomme den store efterspørgsel på vacciner;

510.

anmoder om, at der etableres værktøjer med henblik på at give Kommissionen mulighed for at gennemføre gensidige handelspolitikker, hvis det er nødvendigt (f.eks. for at modvirke "Defence Production Act" i USA), og dermed opretholde en lige magtbalance og forhandlingsmuligheder;

511.

understreger, at EU har spillet en betydelig rolle i den globale indsats og solidaritet og fortsat skal indtage denne rolle ved at fordoble sine bestræbelser; mener, at EU fortsat skal stå i spidsen for vaccinesolidariteten i hele verden, og gentager, at vaccinesolidaritet er en del af EU's One Health-model; opfordrer medlemsstaterne til at være mere omhyggelige i planlægningen af koordineret indsats i forbindelse med distribution af vacciner, når der ikke er pandemi;

512.

understreger, at verden sandsynligvis vil blive ramt af nye epidemier og pandemier i fremtiden, og at EU's One Health-model indebærer, at man er aktiv inden for det globale beredskab, navnlig med hensyn til opfyldelsen af målene i den grønne pagt, respekten for EU's miljølovgivning, fremme af en bæredygtig udvikling, den presserende og nødvendige reduktion af CO2-udledning og tabet af biodiversitet, som alle er faktorer i fremvækst af pandemier og andre større sundhedstrusler såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler og zoonotiske sygdomme samt vedtagelse af foranstaltninger, der bidrager til udviklingen af nye antimikrobielle stoffer og til deres tilgængelighed og prisoverkommelighed; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte og bistå det international samfund med at beskytte intakte økosystemer og sætte en stopper for kommerciel handel med vilde dyr til konsum;

513.

understreger behovet for at sikre, at EU's handelspolitik bidrager til EU's modstandsdygtighed og åbne, strategiske uafhængighed, herunder gennem anvendelse af alle rådige handelspolitiske instrumenter; understreger, at handelsrestriktioner i krisetider kan føre til negative virkninger, herunder for udviklingslande og nabolandene; er overbevist om, at et kriseberedskab er afgørende for at afbøde de negative virkninger af forstyrrelser i forsyningskæden i krisetider; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om et nødinstrument for det indre marked, der har til formål at bevare den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer og udbud af basale fornødenheder og tjenesteydelser i tilfælde af fremtidige nødsituationer til gavn for borgere og virksomheder i hele EU;

514.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i lyset af sandsynligheden for nye epidemier og pandemier i fremtiden og i lyset af de forskellige undersøgelser af oprindelsen til coronapandemien at oprette en afdeling for forskning i og overvågning af folkesundhedsstrategier i lande uden for EU, navnlig dem med et betydeligt potentiale for spredning på tværs af grænserne;

IV) GLOBALE PARTNERSKABER OG FONDE

515.

bemærker det tætte samarbejde mellem koalitionen for innovation inden for epidemisk beredskab (CEPI) og Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) i WHO's og UNICEF's regi, der førte til oprettelsen af COVAX, hvis sigte er at fremskynde udviklingen og fremstillingen af COVID-19-vacciner og sikre global og lige adgang til vacciner; understreger, at disse initiativer skal være permanente og veletablerede under FN-systemets paraply og være underlagt demokratisk kontrol, ved at der sikres fuld gennemsigtighed i deres virksomhed;

516.

bemærker, at GAVI har udformet og forvaltet COVAX-faciliteten, COVAX' globale mekanisme for risikodeling og samlede indkøb, og sikrede doser for COVAX gennem forhåndsindkøbsaftaler og COVAX' dosisdelingsmekanisme, der styrede de globale indkøb og levering for COVAX; bemærker, at CEPI benyttede inddrivelige lån til at sikre doser for COVAX' faciliteter; understreger, at CEPI havde visse nødfinansieringsmuligheder, men hovedsageligt måtte benytte sig af fundraising; understreger, at selv om der med dette system blev opnået positive resultater, skal der afsættes tilstrækkelige ressourcer til FN's organer og agenturer for at sikre, at de ikke udelukkende er afhængige af frivillige donationer for at opfylde deres mandat;

517.

glæder sig over, at lige adgang til vacciner har været hovedprioriteten for globale fonde, herunder CEPI og GAVI, og at CEPI har ført princippet om ingen fortjeneste/intet tab ud i livet for vacciner, der er tiltænkt lav- og mellemindkomstlande; bemærker imidlertid, at immuniseringsraterne er væsentligt lavere i de fleste lav- og mellemindkomstlande end i højindkomstlande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for indførelse af gennemsigtigheds- og inklusionsstandarder på internationale platforme og til at ajourføre deres adgangspolitikker og -betingelser med henblik på at optimere leverancerne til lav- og mellemindkomstlande;

518.

mener, at selv om donation af vaccinedoser er positivt, så skal disse donationer planlægges nøje for at sikre, at de yder et optimalt bidrag til behovene, mulighederne og kravene i modtagernes vaccinestrategier; understreger, at Unionen også bør træffe foranstaltninger til at sikre, at vacciner forbliver effektive, støtte de nationale offentlige sundhedssystemers evne til at levere doser, øge vaccinationsraten og bekæmpe den misinformation, der giver anledning til vaccineskepsis;

519.

mener, at en bæredygtig udvikling, produktion og levering af vacciner afhænger af robuste og gennemsigtige forsyningskæder; understreger i denne henseende, at der er behov for en bredere fordeling af produktionskapacitet i hele verden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til at øge den lokale og regionale produktion af vacciner og tilskynde til overførsel af viden og teknologier og andre vigtige sundhedsprodukter i lav- og mellemindkomstlande;

520.

opfordrer til oprettelse af en globalt afbalanceret produktionskapacitet, som hurtigt vil kunne tilpasses til at producere enhver fornøden vaccine; støtter den indsats, som ydes af den WHO-støttede hub for overførsel af messenger-RNA-teknologi (mRNA), og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte sådanne initiativer; mener, at EU's nylige tilsagn om at støtte suverænitet på sundhedsområdet i Afrika og dets investering på 1 mia. EUR i produktionskapacitet på dette kontinent er vigtige skridt; bemærker imidlertid, at der i aftalerne mangler klarhed med hensyn til teknologi- og videnoverførsel, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder og testdata; opfordrer til yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EMA og det afrikanske lægemiddelagentur, tilpasning af international regulering gennem den internationale koalition af lægemiddelregulerende myndigheder og tæt inddragelse af WHO;

V) REVISION AF DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV OG PANDEMITRAKTATEN

521.

understreger, at indsatsen mod covid-19 skal være holistisk, og at den ikke udelukkende kan fokusere på sundhed, men også skal tage højde for sociale og økonomiske overvejelser på globalt plan; bemærker, at effektiv pandemiforebyggelse, -beredskab og -reaktion afhænger af en gennemsigtig og rettidig udveksling af oplysninger, data og andre elementer på alle niveauer; opfordrer til øget koordinering af forebyggelse, beredskab og reaktion, herunder distribution af vaccine;

522.

opfordrer til en vurdering af de nuværende globale rammer for sundhedsforvaltning og glæder sig i denne forbindelse over forhandlingerne om pandemitraktaten; opfordrer til sideløbende styrkelse af forpligtelserne i henhold til og mulighederne for håndhævelse af IHR, samtidig med at der tages hånd om manglerne (herunder finansiering, lighed og global forvaltning) gennem den nye pandemitraktat eller et andet internationalt retligt instrument; opfordrer EU og medlemsstaterne til at garantere, at pandemiforebyggelse bliver medtaget i traktaten, og sikre, at det er en prioritet i forhandlingerne, at civilsamfundet og videnskabsfolk gives mulighed for at effektiv deltagelse;

523.

glæder sig over EU's førende rolle i drøftelserne om pandemitraktaten; bemærker, at pandemitraktaten har potentiale til at ændre, hvordan de globale medicinalvirksomheder agerer i krisetider; mener, at målene for denne juridisk bindende traktat bør være at fremme og integrere One Health-tilgangen, styrke vore sundhedssystemers modstandsdygtighed, forebygge og forberede sig på fremtidige pandemier, garantere en koordineret og fælles reaktion på kriser, sikre universel og lige adgang til test, lægemidler og vacciner, effektivt bekæmpe desinformation, der i høj grad underminerer folkesundhedsmæssige foranstaltninger, tilskynde til, fremme og udvikle innovation med hensyn til at reagere på globale trusler mod folkesundheden og lette modstandsdygtige globale forsyningskæder;

524.

påpeger, at stringens, ansvarlighed og gennemsigtighed vedrørende det internationale sundhedsregulativ er en forudsætning for koordinering på globalt plan; understreger, at Access to COVID-19 Tools Accelerator illustrerede vigtigheden af internationalt samarbejde, idet den gjorde det muligt at reagere hurtigt og opnå en hidtil uset grad af koordinering mellem globale sundhedsagenturer om at håndtere pandemien; understreger samtidig vigtigheden af at evaluere og indhøste erfaringer af dette initiativ; bemærker, at forbedring af tilgængeligheden af lægemidler i lav- og mellemindkomstlande kræver en styrkelse af regulerings- og produktionskapaciteten og fremme af teknologioverførsel og uddannelse, og roser Team Europe-initiativer, der har bidraget til disse mål;

VI) INTELLEKTUEL EJENDOMSRET I FORBINDELSE MED INTERNATIONALE FORBINDELSER

525.

mener, at Europa er nødt til at finde en konstruktiv løsning for så vidt angår beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som tilvejebringer tilstrækkelig vished og incitamenter til investeringer i FoU og bør omfatte licensaftaler med henblik på produktionsforøgelse; noterer sig de mangeårige bekymringer med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder og tilgængeligheden af økonomisk overkommelige lægemidler i lav- og mellemindkomstlande og i stigende grad også i højindkomstlande; understreger, at fleksibiliteten i WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), bekræftet ved Dohaerklæringen, af regeringer kan anvendes som legitime politikforanstaltninger med sigte på at beskytte og fremme folkesundheden ved at fastsætte begrænsninger og garantier for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer udviklerne af medicinske produkter til at dele deres intellektuelle ejendom, viden og ekspertise via globale initiativer såsom WHO's pulje for adgang til teknologi vedrørende covid-19 (C-TAP) i tider med pandemier, epidemier og endemier; bifalder WHO's bestræbelser på at oprette dette instrument som en kvikskranke for udvikling, licensering og fremstilling af sundhedsteknologier; glæder sig over medlemsstaters støtte til dette initiativ og opfordrer EU til at tilskynde den private sektor til at bidrage hertil; understreger, at fjernelse af begrænsningerne for intellektuelle ejendomsrettigheder ikke alene vil løse problemet med tilgængelighed, at patenter er ubrugelige uden teknologioverførsel og passende industriel knowhow, og at eksportrestriktioner og adgangen til råmaterialer udgjorde hindringer for produktionen af lægemidler; understreger imidlertid, at det er vigtigt at dele intellektuelle ejendomsrettigheder og knowhow inden for de retlige rammer for at sikre en omfattende produktion og global adgang til medicinske modforanstaltninger under pandemier, epidemier og endemier;

526.

understreger, at obligatorisk licenstildeling ikke sikrer, at tredjepartsproducenter i lav- og mellemindkomstlande kan fremstille lægemidler eller udstyr, eftersom der også er behov for investeringer i regionale og lokale kapaciteter og infrastruktur; bemærker, at Team Europe samarbejder med afrikanske lande i denne henseende; fremhæver i denne henseende behovet for innovative vacciner til og behandlinger og diagnosticering af nye, hyppigt forekommende eller forsømte smitsomme og ikkesmitsomme sygdomme og understreger, at finansiering fra Horisont Europa og partnerskabet mellem EU og Afrika om global sundhed og Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP3) har potentiale til at fremme forskning og kapacitetsopbygning og styrke de reguleringsmæssige rammer i Afrika syd for Sahara; bemærker, at disse partnerskaber arbejder sammen med lægemiddelindustrien, og at gunstige rammer er nødvendige for fortsat at kunne udvikle og forbedre vacciner og lægemidler med henblik på aktuelle udfordringer og fremtidige pandemier;

527.

minder om, at det i artikel 66, stk. 2, i TRIPS-aftalen kræves, at udviklede medlemslande, skal "give virksomheder og institutioner på deres område incitamenter med henblik på at fremme og stimulere teknologioverførslen til de mindst udviklede medlemslande, for at gøre det muligt for dem at skabe et sundt og levedygtigt teknologisk grundlag" og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere opfyldelsen af dette krav; gentager, at Europa-Parlamentet støtter TRIPS-fritagelsen (IP/C/W/669) som oprindeligt foreslået af WTO (58); opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med andre WTO-medlemmer om at udvide afgørelsen fra den 12. ministerkonference til at omfatte behandlinger og diagnosticering;

528.

mener, at mange lande, navnlig udviklingslande, har betydelige problemer med at anvende fleksibiliteten i TRIPS, navnlig artikel 31a;

529.

minder om, at EU bør deltage aktivt i tekstbaserede forhandlinger om en midlertidig fritagelse fra TRIPS;

530.

opfordrer i denne forbindelse EU til at støtte en midlertidig fritagelse fra visse bestemmelser i TRIPS-aftalen for så vidt angår covid-19 med henblik på at forbedre rettidig global adgang til prismæssigt overkommelige covid-19-vacciner, -behandlinger og -diagnosticering gennem tackling af globale produktionsbegrænsninger og forsyningsknaphed;

531.

opfordrer til, at der på den 12. ministerkonference nedsættes et nyt permanent udvalg for handel og sundhed med henblik på at bistå regeringer med gennemførelsen af eksisterende fritagelser og fleksibilitet i international handelsret, og til at skabe grundlaget for en handelssøjle for forhandlingerne om en fremtidig international traktat om håndtering af pandemier;

532.

understreger behovet for at hjælpe Afrika med at producere til Afrika for at gøre Afrika mindre afhængig af andre dele af verden;

b) EU's rolle i adgang til vacciner

I) TILVEJEBRINGELSE AF OG TILSYN MED LIGE ADGANG TIL VACCINER OG LÆGEMIDLER I TREDJELANDE

533.

bemærker, at landene ikke kan klare en global nødsituation alene, og at et internationalt koordineret samarbejde, navnlig via multilaterale organisationer såsom FN, er afgørende; henleder i denne sammenhæng især opmærksomheden på det vigtige bidrag til kampen mod covid-19, som opdagelsen af Omikronvarianten i Sydafrika udgjorde; bemærker, at konkurrence og restriktive foranstaltninger mellem landene med hensyn til adgangen til medicinsk udstyr, personlige værnemidler, screening og vacciner ved pandemiens kulmination førte til produktionsforstyrrelser og højere priser, og at det derfor er afgørende, at de lande, der producerer disse lægemidler, har den politiske vilje til at tilskynde regeringerne til kollektivt at sikre, at forsyningskæderne forbliver åbne;

534.

mener, at sundhed har geopolitisk strategisk værdi og er en menneskeret, og at Europa besidder potentialet til at blive en global leder på dette område; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at reagere på pandemier på grundlag af en rettighedsbaseret etisk tilgang, til at overholde beskyttelsen af medicinske faciliteter i tilfælde af konflikter (UNSC 2286) og til ikke at begrænse den frie bevægelighed (Siracusaprincipperne); mener, at EU og medlemsstaterne skal sikre, at uafhængige humanitære aktører kan tilgå værktøjer såsom den humanitære buffer for at betjene mennesker, som står udenfor, eller som myndighederne ikke kan nå, f.eks. i konfliktsituationer;

535.

tilskynder Europa til at sikre sine borgeres sikkerhed til enhver tid på en autonom måde og i samarbejde med vore traditionelle allierede gennem gensidig støtte;

536.

bemærker, at mange lav- og mellemindkomstlande i hele verden især ved begyndelsen af krisen havde besvær med at få adgang til medicinske materialer såsom lægemidler, værnemidler og vaccinedoser af flere grunde, herunder mangel på forsyninger;

537.

understreger, at EU som hjemsted for tre ud af de første fire sikre og effektive vacciner spillede en væsentlig rolle i den globale vaccinationsindsats og var den første producent og eksportør af mRNA-vacciner; understreger, at dette ville have været umuligt uden en ambitiøs offentlig finansiering og understreger de offentlige forpligtelser, som dette medfører for private interessenter;

538.

mener, at EU har et overskud af vacciner i forhold til behovet og tilstrækkeligt mange til fortsat at dele med lande, der udtrykkeligt måtte anmode om vacciner i tilfælde af en ny opblussen;

539.

mener, at eksportrestriktioner og adgang til råstoffer sammen med beskyttelse af manglende adgang til produktionsmæssig knowhow er blandt de mere alvorlige hindringer for produktionen;

540.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de vaccineproducerende lande om hurtigt at fjerne eksportbarrierer og erstatte sin egen eksportgodkendelsesmekanisme med krav om eksportgennemsigtighed og insisterer på at få rettidig og omfattende adgang til sådanne data;

541.

understreger, at den globale indsats over for sundhedskriser på den ene side bør omfatte en behovsorienteret tilgang på "efterspørgselssiden", som tilvejebringer fælles finansiering og globalt koordinerede forhåndsindkøb, og på den anden side en integreret strategi på "udbudssiden" med henblik på at opskalere produktionskapaciteten i hele værdikæden; mener, at øget global vaccineproduktion, bedre koordinering af forsyningerne og styrkede, diversificerede og modstandsdygtige værdikæder for vacciner er nødvendige for, at vaccinerne kan distribueres globalt; understreger, at den globale produktion af vacciner på lang sigt hurtigst muligt skal udvides for at imødekomme den globale efterspørgsel, og at der derfor er behov for at investere i produktionskapaciteten i lav- og mellemindkomstlande for at gøre dem mere selvforsynende; påpeger behovet for effektiv overførsel af teknologi og knowhow for at få dette til at ske; anerkender, at frivillige licensaftaler og frivillig teknologi til lande med allerede eksisterende vaccineproducerende industrier bør være den vigtigste måde at opnå dette på, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen og ligesindede lande til at agere i så henseende;

542.

opfordrer til en hurtig forøgelse af de internationale investeringer og koordinering med henblik på opskalering af produktionen af afgørende vaccineinput såsom engangsemballager og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler med henblik på at afhjælpe flaskehalse på tværs af vaccineværdikæder;

II) EU'S ROLLE MED HENSYN TIL AT SIKRE, AT VACCINER SAMT LÆGEMIDLER OG MEDICINSK UDSTYR VAR ØKONOMISK OVERKOMMELIGE OG TILGÆNGELIGE FOR TREDJELANDE (FOREBYGGELSE AF FLASKEHALSE I FORSYNINGSKÆDEN, HANDELSRELATEREDE HINDRINGER OSV.);

543.

minder om, at EU samlede sine ressourcer for at maksimere effekten af sin reaktion på covid-19-pandemien, og at såvel EU-institutionerne, EU-medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner som Team Europe siden udbruddet af covid-19-pandemien indtil videre har afsat 53,7 mia. EUR til støtte for 140 lande til dækning af humanitære behov, styrkelse af sundheds-, vand- og sanitetssystemerne og afbødning af pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser;

544.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres forbindelser med lav- og mellemindkomstlande, navnlig for så vidt angår forebyggelse og overvågning af nye sundhedstrusler; opfordrer til fortsat støtte til sundhedssystemer, pandemiberedskab og lokal fremstilling af lægemidler og vacciner i lav- og mellemindkomstlande; fremhæver, at krisen i dramatisk grad har øget kvinders og pigers sårbarhed, idet det anslås, at 110 millioner piger i 2030 vil være i risiko for indgåelse af tidligt ægteskab, og at risikoen for ti millioner af disse kan henføres til økonomiske vanskeligheder som følge af pandemien;

545.

opfordrer til flere bestræbelser for at fremme en nem og økonomisk overkommelig adgang til vacciner, lægemidler, diagnosticering og sundhedspleje i lav- og mellemindkomstlande ved aktivt at fremme et miljø, der muliggør etablering af kapaciteter til lokal vaccinefremstilling, styrkelse af beredskabet, uddannelse af lokale sundhedsarbejdere og opskalering af indsatskapaciteten, idet lande med sårbare sundhedssystemer samtidig gives adgang til lægemidler og medicinsk udstyr; glæder sig i denne henseende over flagskibsprogrammerne under Global Gateway vedrørende fremstilling af sundhedsprodukter og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologiske produkter i Senegal, Rwanda, Ghana og Sydafrika; anerkender den centrale rolle, som afrikanske laboratorier, især i Sydafrika, spillede med hensyn til sekventeringen af Omikronvarianten af covid-19; opfordrer derfor EU og de internationale organisationer til yderligere at uddybe det videnskabelige samarbejde med Afrika; fremhæver indførelsen af WHO's mRNA-vacciner;

546.

understreger, at åben strategisk autonomi i sundhedssektoren baseret på udvikling af forskningskapacitet i medlemsstaterne, støtte til lokal EU-produktionskapacitet og lovgivningsmæssig harmonisering er et potentielt redskab til at styrke EU's farmaceutiske økosystem og forbedre samhandelen med lægemidler, vacciner, medicinsk udstyr og andre vigtige varer i krisetider;

547.

fremhæver, at mange EU-medlemsstater er stødt på vanskeligheder i forbindelse med donation af overskydende doser til det globale syd på grund af på den ene side de betingelser, som medicinalvirksomhederne pålagde i vaccinekontrakterne, og på den anden side manglende efterspørgsel fra landene i det globale syd, samtidig med at interessen for vaccinedoser var aftagende; bemærker, at modtagerlandene også har oplevet problemer med at absorbere donationer på grund af vaccinernes korte holdbarhed; bemærker, at det er nødvendigt med en bedre kommunikation mellem Unionen og de berørte regeringer hvad dette angår;

548.

understreger, at antimikrobiel resistens kan blive den næste globale sundhedskrise, og at der følgelig er behov for at fremskynde gennemførelsen af de eksisterende handlingsplaner og specifikke globale mekanismer for overvågning af antimikrobiel resistens, forskning og innovation og antimikrobiel forvaltning; understreger behovet for at støtte udviklingen af nye antimikrobielle stoffer samt for at sikre deres tilgængelighed og prismæssige overkommelighed;

549.

mener, at EU bør være en vigtig udvikler, producent og eksportør af medicinske produkter i en situation med kraftig international konkurrence;

550.

fremhæver behovet for i særlig grad at fokusere på at finansiere udviklingen af medicinske modforanstaltninger og behandlinger for at håndtere den internationale konkurrence; påpeger i denne henseende offentlig-private partnerskabers rolle; anerkender det vellykkede samarbejde mellem europæiske og amerikanske virksomheder og laboratorier om udviklingen af mRNA-vacciner;

c) Konklusioner

551.

glæder sig over oprettelsen af Verdensbankens Fond for Finansiel Formidling i forbindelse med Pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats, eller pandemifonden; opfordrer til målrettet finansiering for at udfylde kritiske mangler med hensyn til kapaciteter til forebyggelse, beredskab og indsats i overensstemmelse med fondens mandat, begyndende med mangler i overvågningen og uddannelse af nødhjælpsarbejdere;

552.

understreger, at medicinske modforanstaltninger ikke når ud til befolkningen, hvis støttemodtagerne ikke påtager sig et medansvar, f.eks. ved at investere i deres primære sundhedssystemer; tilskynder lav- og mellemindkomstlande til at gennemføre målene i Den Afrikanske Unions Abujaerklæring fra 2001 om hiv og aids, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme om at afsætte mindst 15 % af det årlige budget til forbedring af sundhedssektoren og samtidig sørge for det fornødne finanspolitiske råderum; minder om den rolle, som EU spiller med hensyn til at fremme og støtte global adgang til vacciner, såsom Access to COVID-19 Tools Accelerator og COVAX;

553.

understreger fordelene ved en retfærdig og forudsigelig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med hensyn til at befordre og fremme medicinsk forskning, produktion og udvikling; fremhæver, at fremme af udvekslingen af intellektuelle ejendomsrettigheder og knowhow om medicinske modforanstaltninger er vigtigt for offentligheden, navnlig under kriser; understreger, at dette ikke må udelukke anvendelsen af TRIPS-fleksibilitet, når det er nødvendigt og som fastsat i TRIPS-aftalen; anerkender vigtigheden af, at EU ligger i teten hvad angår FoU og kliniske forsøg, og understreger, at det er vigtigt af at puste nyt liv i FoU-aktiviteter i EU for at skabe jobmuligheder og forbedre den globale konkurrenceevne; understreger, at beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan være et vigtigt incitament til innovation og forskning i hele verden; bemærker, at en sådan beskyttelse kan danne grundlag for frivillige licensaftaler og overførsel af knowhow og derfor kan være en katalysator for tilgængeligheden af vacciner; understreger de udfordringer, som en ubegrænset fritagelse fra TRIPS-aftalen kan udgøre for finansiering af forskning, navnlig for forskere, investorer, udviklere og kliniske forsøg; understreger, at beskyttelse af ejendomsrettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, er en forfatningsmæssig forpligtelse for Den Europæiske Union og dens medlemsstater; understreger i denne forbindelse vigtigheden af gennemsigtighed og glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om humanmedicinske lægemidler, hvori det foreslås, at enhver direkte finansiel støtte, der modtages fra en offentlig myndighed eller et offentligt finansieret organ i forbindelse med enhver aktivitet eller forskning vedrørende og udvikling af det medicinske produkt, skal anmeldes; fremhæver behovet for at sikre den rette balance mellem at anspore til innovation og give adgang til lægemidler til overkommelige priser; opfordrer til at støtte innovationsmodeller, der giver adgang til lægemidler til overkommelige priser i alle medlemsstater, uden at der skabes alvorlige hindringer for tilgængelighed og prismæssig overkommelighed; opfordrer Kommissionen til at støtte globale initiativer, der fremmer deling af intellektuelle ejendomsrettigheder, eksempelvis puljen for adgang til teknologi vedrørende covid-19;

554.

fremhæver, at der i den eksisterende aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder allerede indgår rammer for tvangslicenser, som giver regeringerne mulighed for at forsyne deres borgere med generiske udgaver af patentbeskyttede behandlinger ved hjælp af indenlandsk produktion eller udenlandsk import; anerkender den potentielle værdi af tvangslicenser under pandemier, epidemier og endemier og anerkender samtidig de potentielle negative virkninger, såsom underminering af visheden for beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder for fremtidig innovation, og fremhæver den positive rolle, som frivillige licensaftaler spiller med hensyn til at øge produktionen af og adgangen til covid-19-vacciner, men beklager den begrænsede anvendelse af dette værktøj; minder om, at der ved hjælp af 138 frivillige licensaftaler og partnerskaber med multilaterale organisationer er givet adgang til covid-19-behandlinger på verdensplan på andre måder end via fritagelser fra TRIPS; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere opfyldelsen af kravet i artikel 66, stk. 2, i TRIPS-aftalen, som giver udviklede medlemslande mandat til at skabe incitamenter til at fremme og tilskynde til teknologioverførsel til de mindst udviklede medlemslande, så disse kan etablere et sundt og levedygtigt teknologisk basis;

555.

anerkender, at covid-19 var en ekstraordinær omstændighed, som krævede ekstraordinære løsninger såsom en midlertidig fritagelse fra WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) samt prioritering af tilgængeligheden og den prismæssige overkommelighed af pandemirelaterede sundhedsprodukter; mener, at mange lande, navnlig udviklingslande, har betydelige problemer med at anvende fleksibiliteten i TRIPS, navnlig artikel 31a;

556.

minder om, at EU bør deltage aktivt i tekstbaserede forhandlinger om en midlertidig TRIPS-fritagelse; opfordrer i denne forbindelse EU til at støtte en midlertidig fritagelse fra visse bestemmelser i TRIPS-aftalen for covid-19 med henblik på at forbedre rettidig global adgang til prismæssigt overkommelige covid-19-vacciner, -behandlinger og -diagnosticering ved at tackle globale produktionsbegrænsninger og forsyningsknaphed;

557.

mener, at lignende foranstaltninger vil være gavnlige ved potentielle fremtidige pandemier, epidemier og endemier; understreger, at den globale produktion af vacciner på lang sigt hurtigst muligt skal øges for at imødekomme den globale efterspørgsel, og at der derfor er behov for at investere i produktionskapaciteten i lav- og mellemindkomstlande for at gøre dem mere selvforsynende; påpeger nødvendigheden af effektiv overførsel af teknologi og knowhow for at få dette til at ske; anerkender, at incitamenter til frivillige licensaftaler og frivillig overførsel af teknologi og knowhow til lande med allerede eksisterende vaccineproducerende industrier må være den vigtigste måde at opnå dette på; mener, at en multilateral retlig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder kan yde beskyttelse og give incitamenter, som er afgørende for beredskabet over for fremtidige pandemier, og anerkender sin rolle med hensyn til at fremme et bredt og hidtil uset samarbejde mellem regeringer, forskningsinstitutioner og medicinalvirksomheder;

558.

Afsluttende anbefalinger

559.

anbefaler, at EU gennemfører en holistisk tilgang til pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats, så den i denne henseende og i overensstemmelse med G20's Romerklæring og de internationalt aftalte principper fortsat kan være en global drivkraft for indsatsen til at bekæmpe, forberede sig på, forebygge og reagere på pandemier;

560.

opfordrer Den Europæiske Union til at oprette en europæisk mindedag for ofrene for covid-19;

I) FOREBYGGELSESKAPACITET

561.

anbefaler, at der for at mindske sundhedsrisici og fremme en sund livsstil oprettes tværsektorielle sundhedsfremmende programmer og forebyggelsesprogrammer samt en europæisk tværsektoriel forebyggende sundhedstilgang i alle politikker, der integrerer landbrugs- og fødevareproduktion, miljø, transport, energisektoren, industriel udvikling, uddannelse og sociale ydelser med henblik på at muliggøre en større udveksling af viden og information, fremme bedste praksis, fremme bæredygtige stordriftsfordele og udnytte innovationspotentiale for at være bedre forberedt og i stand til at reagere på enhver trussel mod europæiske borgeres sundhed; understreger, at sådanne programmer bør udvikles inden for tværsektorielle platforme, herunder offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, samt civilsamfundsorganisationer;

562.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til yderligere at styrke og forstærke deres tilsagn om at tackle den globale klimakrise og yderligere øge deres indsats for at fremme en bæredygtig udvikling, beskytte miljøet, nedbringe emissioner og forhindre yderligere tab af biodiversitet, da disse politikker og tilgange er afgørende for at forebygge fremtidige pandemier;

563.

opfordrer Kommissionen og ECDC til at indføre overvågningsplaner for fremvoksende sundhedstrusler, herunder koordineret og systematisk dataindsamling og operationel og adfærdsmæssig forskning, gennemføre risikovurderinger af drivkræfter, processer og kanaler for zoonotiske sygdommes fremkomst, spredning og persistens samt beskrive, hvad der karakteriserer intakte, modstandsdygtige og sunde økosystemer og deres indvirkning på sygdomsforebyggelse, herunder overvågning af det vilde dyreliv og identifikation af patogener og støtte til medlemsstaterne ved gennemførelsen;

564.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre økonomiske analyser med henblik på at kvantificere omkostningerne og fordelene ved forebyggende indgreb over for den risiko, som nye zoonotiske sygdomme udgør, og bruge resultaterne til at slå til lyd for bæredygtig finansiering af disse indgreb;

565.

opfordrer til oprettelse af en europæisk One Health-taskforce på tværs af agenturerne for at fremme tværfaglig forskning og tværsektoriel videnskabelig rådgivning;

566.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i WHO's pandemiaftale at slå til lyd for, at der opbygges kollaborative efterretningssystemer til forudsigelse af epidemier (på nationalt, regionalt og globalt plan) med henblik på at kortlægge højrisikogrænseflader og hotspots for spredning, idet der indarbejdes relevante miljø- og klimadata og data om etablering af reservoirer og vektorarter i nye geografiske områder;

567.

anbefaler, at der arbejdes frem imod en virkelig europæisk sundhedsunion med henblik på at styrke modstandsdygtigheden og kvaliteten af medlemsstaternes sundhedssystemer, bekæmpe uligheder på sundhedsområdet i EU, etablere en solid mekanisme for fælles indkøb med klare retningslinjer for gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed og udvikle en robust pandemiberedskabsplanlægning og et mere integreret overvågningssystem ved at investere i dataindsamling, -digitalisering, -deling og -analyse, gennemføre det europæiske sundhedsdataområde, som vil tilbyde interoperabilitet og harmonisering af sundhedsdata på tværs af medlemsstaterne, og samtidig hermed respektere beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger;

568.

opfordrer EU og medlemsstaterne til i fremtiden at sikre fælles indkøbskontrakter, således at producenterne forbliver ansvarlige i overensstemmelse med EU's produktansvarslovgivning;

569.

anbefaler oprettelsen af instrumenter og finansieringsprogrammer på sundhedsområdet til at bekæmpe cybertrusler, hybridangreb, ekstern statsfinansieret propaganda og udenlandsk indblanding;

570.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en evidensbaseret køns- og mangfoldighedsanalyse af de foranstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på pandemien, og gennemgå dokumentationen for nødforanstaltningernes køns- og mangfoldighedsspecifikke konsekvenser for menneskerettighederne med henblik på at tilvejebringe et vidensgrundlag for beredskabs- og responsplaner ved fremtidige nødsituationer; anbefaler at gøre det muligt for foreninger, navnlig kvindegrupper og organisationer, der repræsenterer underrepræsenterede personers eller gruppers interesser, at deltage i forslag til, udformning, godkendelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af indsatsen i forbindelse med folkesundhedskriser;

571.

anbefaler, at der under fremtidige kriser ydes tjenester gennem hotlines for at støtte mennesker, der ikke kan tage vare på sig selv; anbefaler, at alle foranstaltninger, som er til rådighed, bekendtgøres bredt og gøres tilgængelige på sprog, som sikrer, at oplysningerne når ud til hele befolkningen;

II) BEREDSKAB

572.

opfordrer Kommissionen til at foreslå tiltag og instrumenter og medlemsstaterne til at investere mere i sundhedspleje, herunder ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten og Samhørighedsfonden, med henblik på at mindske forskelle i sundhedsydelser, styrke de nationale offentlige sundheds- og socialsystemer og øge sundhedssamarbejdet på tværs af grænserne for at tackle alvorlige trusler mod sundhed og sikkerhed i EU;

573.

opfordrer til egne forslag til lovgivning i henhold til artikel 225 TEUF for at øge EU's beføjelser på sundhedsområdet, forbedre dets strategiske åbne autonomi, forbedre sundhedssystemernes og -tjenesternes modstandsdygtighed og kvalitet, sikre lige, universel og økonomisk overkommelig lægelig pleje og fremme gennemsigtighed om den offentlige finansiering af sundhedsforskning og -forvaltning;

574.

anmoder Kommissionen om at forelægge passende regulerings- og/eller lovgivningsmæssige foranstaltninger med hensyn til sundhedssikkerhed i tråd med anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid med henblik på at:

—

tilstræbe en pålidelig, bæredygtig og kontinuerlig tilgængelighed af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler som kritiske råmaterialer for at undgå eventuelle forstyrrelser i lægemiddelforsyningskæden, forebygge mangel på lægemidler og bidrage til EU's åbne strategiske autonomi på sundhedsområdet

—	forbedre medlemsstaternes sundhedssystemer yderligere for at beskytte dem mod cybertrusler

—	sikre sig, at medlemsstaterne råder over et tilstrækkeligt antal veludstyrede og -uddannede sundhedspersoner, og at de bedste forskere holdes beskæftiget i Europa gennem indførelse af politikker til fastholdelse af talenter

—	gøre Unionen mere attraktiv for globale investeringer i FoU på sundhedsområdet

—	holde trit med de meget hurtige videnskabelige fremskridt inden for nye lægemidler og behandlinger samt inden for sundhedsteknologier

—	fremme en genindustrialisering af sundhedssektoren i EU i overensstemmelse med den digitale og den grønne omstilling;

575.

opfordrer til fuld gennemførelse og integration af Helsinkierklæringens tilgang om "sundhed i alle politikker" gennem indførelse af en tværsektoriel tilgang til offentlig politik, som systematisk tager højde for beslutningers sundhedsmæssige konsekvenser, fremmer synergier og undgår negative sundhedsmæssige konsekvenser med henblik på at forbedre folkesundheden og ligheden på sundhedsområdet;

576.

anbefaler at gøre noget ved den digitale kløft, som især påvirker marginaliserede befolkningsgrupper, fremme digitale færdigheder og forbedre adgangen til internettet og hardware for herigennem at lette adgangen til uddannelse, offentlige tjenester og sundhedspleje;

577.

opfordrer til at styrke Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med beslutningstagningsprocessen under krisestyring og til øget parlamentarisk kontrol og tilsyn med instrumenter, der er skabt med henblik på nødsituationer, for at styrke deres legitimitet;

578.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med sociale medieplatforme om effektiv bekæmpelse af misinformation og desinformation for at undgå, at der sendes modstridende budskaber til specifikke målgrupper, hvilket i sidste ende kan føre til vaccineskepsis;

579.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge eventuelle nationale foranstaltninger vedrørende kontrol ved de indre grænser under sundhedskriser og sikre, at en sådan kontrol er i overensstemmelse med Schengenlovgivningen og anvendes som en sidste udvej, forholdsmæssigt og i er begrænset tidsrum; understreger, at al kontrol ved de indre grænser og begrænsning af bevægelsesfriheden skal være ekstraordinær, og at eventuelle rejserestriktioner i tilfælde af fremtidige sundhedskriser skal være baseret på principperne om lighed og inklusion; tilskynder til harmonisering af eventuelle kommende rejserestriktioner på EU-plan gennem en EU-lovgivningsprocedure med en koordineret tilgang i stedet for ikkebindende anbefalinger fra Rådet og Kommissionen;

580.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte til uddannelse i mediekendskab for befolkningen i EU som en modforanstaltning mod desinformation; bemærker, at støtte til mediepluralisme også er vigtig, og fremhæver behovet for at bygge videre på de eksisterende retlige rammer; understreger behovet for at investere i uddannelse af journalister og offentlige videnskabsfolk med viden om krisekommunikation;

581.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en fælles strategisk tilgang til aktører uden for EU, der forsøger at forstyrre demokratiske processer i EU under sundhedsmæssige kriser eller andre former for kriser;

582.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at yde langvarig finansiel og teknisk støtte til en distribueret og yderst tilpasningsdygtig produktionskapacitet på globalt plan, som kan muliggøre en hurtig og ligelig distribution af vaccinedoser (og andre værktøjer) under en potentiel fremtidig pandemi;

583.

opfordrer til lignende støtte til eksisterende FoU-kapaciteter i forskellige regioner, navnlig finansiering fra Horisont Europa, initiativet om innovative lægemidler 2, EDCTP og HERA;

584.

opfordrer Kommissionen til at oprette strukturer og partnerskaber, der letter prioritering af forskning i sundhedssektoren og udveksling af resultater;

585.

opfordrer Kommissionen til at udføre en pilotundersøgelse om mobilisering af offentlige investeringer i sundhedsforskning og -udvikling i EU for at sikre bedre adgang til økonomisk overkommelige slutprodukter;

586.

opfordrer til at anvende den europæiske søjle for sociale rettigheder til at ændre livet for millioner af socialt udstødte personer i EU, navnlig dem, der har en forhøjet risiko for fattigdom og for ikke at kunne få afgang til sundhedspleje af høj kvalitet;

III) MODSTANDSDYGTIGHED

587.

er af den opfattelse af, der er behov for en europæisk sundhedsunion, at eksisterende midler fra NextGenerationEU bør bidrage hertil, og at Europa-Parlamentet bør have en rolle i beslutningstagningen vedrørende disse sundhedsprogrammer; mener endvidere, at der bør stilles de nødvendige instrumenter til rådighed til at muliggøre klimaomstillingen og den digitale omstilling; anbefaler at fremme denne omstilling ved at fremskynde skiftet til en klimaneutral økonomi og samtidig afbøde risiciene i forbindelse med omstillingen ved at omskole og opkvalificere den europæiske arbejdsstyrke, indarbejde behovet for visse investeringer og samtidig fastholde sunde offentlige finanser i forbindelse med den kommende gennemgang af stabilitets- og vækstpagten, samt ved at øge adgangen til finansiering for innovative, grønne og digitale teknologivirksomheder, navnlig SMV'er;

588.

anbefaler en styrkelse af Kommissionens institutionelle kapacitet;

589.

ser frem til at samarbejde med Kommissionen om revisionen af EU's generelle lægemiddellovgivning, som fortsat bør beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder i tilstrækkelig grad med henblik på at skabe et innovationsvenligt og konkurrencedygtigt miljø i Unionen og forbedre den lige adgang til sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler;

590.

opfordrer Kommissionen til at anvende strategierne for industrien, intellektuelle ejendomsrettigheder og lægemidler til at tilskynde til at yde offentlig støtte til forsknings- og udviklingsprojekter for at følge princippet om åben videnskab og at slå bro over den vedvarende kløft inden for forskning og produktion af lægemidler ved hjælp af produktudviklingspartnerskaber, teknologioverførsel og oprettelse af åbne forskningscentre;

591.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre stresstest for at styrke deres sundhedssystemers og -tjenesters og modstandsdygtighed og kvalitet på grundlag af resultaterne og den uddannelseshåndbog, som EU4Health-finansierede projekter er færd med at udarbejde i samarbejde med OECD; opfordrer medlemsstaterne til at investere i bufferkapacitet til nødsituationer og i sundheds- og plejepersonale og til at forbedre deres arbejdsvilkår og økonomiske kompensation for at bekæmpe arbejdskraftmangel;

592.

glæder sig over forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU, som udgør et skridt i retning af en europæisk sundhedsunion, med tilpasningen af EU's beføjelser på sundhedssikkerhedsområdet og en styrket rolle for Europa-Parlamentet i forbindelse med beslutningstagningsprocessen under krisestyring;

593.

anbefaler, at ECDC får mere uafhængighed med hensyn til informationsindsamling, og at der indføres en systematisk pligt for medlemsstater til at indsende forståelige og komparative data til ECDC, navnlig om beholdninger af udstyr, sengekapacitet og indlæggelser på intensivafdelinger, vaccinationsrater og tilgængeligheden af arbejdskraft;

594.

opfordrer Kommissionen til at gøre status over de forskellige praksisser og metoder, som Europa-Parlamentet samt de nationale parlamenter har gennemført for at sikre, at det parlamentariske demokrati og retsstatsprincippet ikke stilles i bero under kriser; anbefaler, at Kommissionen udarbejder en liste på europæisk plan med parlamentarisk bedste praksis, som skal følges i krisetider, baseret på en status over nye parlamentariske arbejdsmetoder og -mekanismer;

595.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bevare principperne om god politikudformning og respektere de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, også i krisetider; gentager, at beføjelser kun må udøves inden for lovgivningens begrænsninger, og at alle de indgreb, der foretages, skal være berettigede, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og forudsigelige og være underlagt uafhængige og upartiske domstoles overvågning;

596.

opfordrer til en revision af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (59) med henblik på at udvide Europa-Parlamentets rolle i beslutningsprocessen under krisestyring, herunder brugen af artikel 122 i TEUF, og navnlig på at give det beføjelse til at foreslå ny lovgivning til foranstaltninger vedrørende katastrofeberedskab samt på at forbedre den almindelige lovgivningsprocedure for de forskellige instrumenter vedrørende katastrofeberedskab for at styrke legitimiteten af foranstaltninger vedrørende katastrofeberedskab og dermed den demokratiske legitimitet og parlamentariske kontrol;

597.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin praktiske vejledning for grænsevagter med eksempler på god praksis for forvaltning af indre grænser med henblik på at styrke koordinering mellem medlemsstaterne efter en omfattende revision af de foranstaltninger med hensyn til indre grænsekontrol, som blev indført under pandemien, og deres konsekvenser;

IV) ÅBEN STRATEGISK AUTONOMI

598.

understreger vigtigheden af et velfungerende indre marked, navnlig med hensyn til forsyningen med produkter i tilfælde af sundhedstrusler; anbefaler, at man tackler markedssvigt inden for sundhed og fuldfører det indre marked for sundhedsprodukter;

599.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at mindske deres afhængighed af handelspartnere i tredjelande for så vidt angår aktive stoffer til fremstilling af lægemidler, råmaterialer, vigtige lægemidler og medicinsk udstyr med henblik på at sikre åben strategisk autonomi på EU-plan; bekræfter på ny sin overbevisning om, at EU skal forbedre lægemiddelforsyningskædernes modstandsdygtighed og opbygge sin åbne strategiske autonomi i lægemiddelsektoren ved at diversificere produktions- og forsyningskæderne, fremme strategisk lageropbygning og øge produktionen og investeringerne i Europa;

600.

understreger vigtigheden af at producere kritisk udstyr og lægemidler i EU og af at investere i og støtte lokal produktionskapacitet og opfordrer til diversificering af leverandører og til at tage hensyn til det bidrag, som SMV'er kan yde i denne henseende;

601.

anbefaler, at EU og medlemsstaterne tilskynder til bedre datadeling om prognoser for udbud og efterspørgsel mellem relevante interessenter, tidligere prognoser for potentiel knaphed, herunder løbende standardiseret rapportering fra industrien, og større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden;

602.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til gennemførelsen af WHO's resolution fra 2019 om øget gennemsigtighed på markederne for lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter (60);

603.

opfordrer til udarbejdelsen af en liste over essentielle, prioriterede og innovative lægemidler og behandlinger på EU-plan på grundlag af oplysninger fra eksisterende europæiske agenturer og HERA for at garantere, at disse lægemidler er tilgængelige for borgerne;

604.

bemærker, at EU under pandemien hurtigt mobiliserede nødfinansiering under Horisont 2020 og Horisont Europa for at fremskynde forskning efter en kur mod covid-19; bemærker, at medlemsstaterne også mobiliserede finansiering til studier i potentielle behandlinger for covid-19, men at dette medførte mange små, ineffektive kliniske forsøg, hvis resultater ikke var praktisk anvendelige; understreger, at EU og medlemsstaterne, for at Europa kan sikre åben strategisk autonomi, er nødt til at investere i forskning og innovation og skal koordinere disse investeringer bedre for at kunne reagere mere effektivt på pandemier; understreger nødvendigheden af at maksimere det offentlige afkast ved at gøre finansieringen betinget af lægemidlers og andre sundhedsteknologiers tilgængelighed og prismæssige overkommelighed, således at EU kan fremme sin strategiske autonomi;

605.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe en omfattende opgaveorienteret offentlig FoU-infrastruktur på sundhedsområdet, der i mangel af en eksisterende industriel produktion fremstiller lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning for sundhedsplejen, med henblik på at støtte EU's evne til at overvinde markedssvigt, garantere forsyningssikkerheden og forebygge eventuel lægemiddelmangel og samtidig bidrage til et bedre beredskab med hensyn til at modstå nye sundhedsmæssige trusler og nødsituationer;

606.

opfordrer til at indrette en koordineret EU-dækkende strategisk lageropbygning, der er begrænset til essentielle og prioriterede lægemidler, med henblik på at opnå den nødvendige koordinerede langsigtede indsats på EU-plan og inddrage sundhed og sundhedspleje blandt de kompetencer, som EU og dets medlemsstater deler, ved at ændre artikel 4 i TEUF;

607.

understreger vigtigheden af resultaterne af konferencen om Europas fremtid, især anbefalingerne om at tildele EU større kompetence på folkesundhedsområdet og opbygge et stærkt EU-beredskab til fremtidige sundhedskriser;

608.

opfordrer Rådet til at indkalde et konvent med henblik på ændring af traktaterne på grundlag af konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid og Europa-Parlamentets beslutning, der aktiverede artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

609.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i WHO's pandemitraktat at slå til lyd for et globalt tilsagn, som sigter mod at sikre tilstrækkelig finansiering til biomedicinsk FoU og en mekanisme for adgang og fordeling af fordele, som er effektiv og kan håndhæves, og skabe betingelser for licensering af offentligt finansieret FoU, tilskynde til teknologioverførsel, dele intellektuel ejendom, data og viden, der kræves for at fremstille og levere produkter, og strømline reguleringsmæssige standarder og procedurer for markedsføring af medicinske modforanstaltninger;

610.

opfordrer til en vurdering af de nuværende globale rammer for sundhedsforvaltning og hilser i denne forbindelse pandemitraktaten velkommen;

611.

opfordrer til samtidig at styrke forpligtelserne i henhold til det internationale sundhedsregulativ og mulighederne for håndhævelse af det samt at tage hånd om manglerne (herunder med hensyn til finansiering, lighed og global styring) gennem den nye pandemitraktat;

612.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at pandemiforebyggelse medtages i traktaten, og at civilsamfundet og videnskabsfolk gives mulighed for at deltage aktivt, hvilket bør have prioritet under forhandlingerne; mener, at formålet med denne pandemitraktat bør være at fremme og integrere One Health-tilgangen, styrke vore sundhedssystemers modstandsdygtighed, forebygge og forberede sig på fremtidige pandemier, garantere en koordineret og fælles reaktion på kriser, sikre universel og lige adgang til test, lægemidler og vacciner, effektivt bekæmpe desinformation, der i høj grad underminerer folkesundhedsmæssige foranstaltninger, tilskynde til, fremme og udvikle innovation med henblik på at reagere på globale trusler mod folkesundheden og lette modstandsdygtige globale forsyningskæder;

613.

opfordrer til oprettelse af en effektiv mekanisme til styring af strategiske internationale lagre med sikret adgang for humanitære aktører med henblik på at imødekomme behovene hos sårbare befolkningsgrupper i lande med skrøbelige sundhedssystemer og i konfliktsituationer;

614.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge fælles retningslinjer og bedste praksis for vaccinedonationer på grundlag af erfaringerne og udfordringerne under covid-19-pandemien;

615.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på produktionskapacitet og teknologioverførsler til lav- og mellemindkomstlande og til at etablere en global mekanisme til at øge produktionskapaciteten både i EU og globalt;

616.

opfordrer medlemsstaterne til at være mere omhyggelige i planlægningen af koordinerede indsatser i forbindelse med distribution af vacciner, når der ikke er pandemi;

617.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til at øge den lokale og regionale produktion af vacciner og tilskynde til overførsel af viden og teknologier og andre vigtige sundhedsprodukter i lav- og mellemindkomstlande;

618.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres forbindelser med lav- og mellemindkomstlande, navnlig for så vidt angår forebyggelse og overvågning af nye sundhedstrusler; opfordrer til fortsat støtte til sundhedssystemer, pandemiberedskab og lokal fremstilling af lægemidler og vacciner i lav- og mellemindkomstlande; opfordrer til en øget indsats for at fremme let og økonomisk overkommelig adgang til vacciner, lægemidler, diagnosticering og sundhedspleje i lav- og mellemindkomstlande;

619.

understreger behovet for yderligere at styrke samarbejdet mellem EU og WHO med hensyn til pandemien med en mere koordineret, langsigtet tilgang og med et stærkere, velfinansieret og uafhængigt FN-system i centrum; opfordrer EU til at påtage sig en mere strategisk, slagkraftig og virkningsfuld rolle inden for global sundhed; fremhæver nødvendigheden af, at EU påtager sig rollen som formel observatør i WHO; anbefaler at afsætte tilstrækkelige ressourcer til FN's organer og agenturer for at sikre, at opfyldelsen af deres mandat ikke udelukkende beror på frivillige donationer;

620.

opfordrer til yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EMA og det afrikanske lægemiddelagentur, tilpasning af international regulering gennem den internationale koalition af lægemiddelregulerende myndigheder og tæt inddragelse af WHO; understreger, at grænseoverskridende sundhedstrusler kræver en international reaktion; anbefaler at tildele HERA samt andre af Kommissionens direktorater juridiske og finansielle muligheder for at tilskynde til fuldstændige teknologioverførsler, herunder til producenter i lav- og mellemindkomstlande;

° °

621.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Verdenssundhedsorganisationen og Verdenshandelsorganisationen.

(1) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 234.

(2) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 109.

(3) EUT C 512 I af 20.12.2021, s. 2.

(4) EUT C 393 I af 29.9.2021, s. 3.

(5) EUT L 211 af 15.6.2021, s. 1.

(6) EUT L 458 af 22.12.2021, s. 1.

(7) EUT L 20 af 31.1.2022, s. 1.

(8) EUT L 314 af 6.12.2022, s. 64.

(9) EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26.

(10) EUT L 314 af 6.12.2022, s. 1.

(11) EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164.

(12) EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1.

(13) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.

(14) EUT L 151 af 14.5.2020, s. 10.

(15) EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14.

(16) EUT C 205 af 20.5.2022, s. 26.

(17) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 2.

(18) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.

(19) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 77.

(20) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 82.

(21) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 102.

(22) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 159.

(23) EUT C 415 af 13.10.2021, s. 36.

(24) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 99.

(25) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30.

(26) EUT C 125 af 5.4.2023, s. 44.

(27) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 10.

(28) EUT C 491 af 23.12.2022, s. 1.

(29) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 83.

(30) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 64.

(31) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(32) https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/158295.

(33) https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/141706.

(34) En tilstand af følelsesmæssig, fysisk og psykisk udmattelse forårsaget af overdreven og langvarig stress.

(35) M. Bender med flere, "The Terrible Toll of 76 Autoimmune Diseases", Scientific American, bind 325, nr. 3, 2021, s. 31-33.

(36) J. Choutka, med flere, "Unexplained post-acute infection syndromes", Nature Medicine, bind. 28, 2022, s. 911-923. Root, T., "Can long Covid research unlock other great medical mysteries of our time?", The Guardian, 2022.

(37) Hohberger, B. med flere, "Case Report: Neutralization of Autoantibodies Targeting G-Protein-Coupled Receptors Improves Capillary Impairment and Fatigue Symptoms After COVID-19 Infection", Frontiers in Medicine, bind 8, 2021.

(38) Sachs, J. D. med flere, "The Lancet Commission on lessons for the future from the COVID-19 pandemic", The Lancet, bind 400, 2022, s. 1224-80.

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2370 af 23. november 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 1).

(40) Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem.

(41) OECD/EU, "Health at a Glance: Europe 2022: State of Health in the EU Cycle" (Overblik over sundhed: Europa 2022: Sundhedstilstanden i EU), OECD Publishing, Paris, 2022, s. 14.

(42) Sachs, J. D. med flere, "The Lancet Commission on lessons for the future from the COVID-19 pandemic", The Lancet, bind 400, 2022, s. 1224-80.

(43) Verdenssundhedsforsamlingen 72.8 af 28. maj 2019 om øget gennemsigtighed på markederne for lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter.

(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).

(45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(46) OECD/EU, "Health at a Glance: Europe 2022: State of Health in the EU Cycle" (Overblik over sundhed: Europa 2022: Sundhedstilstanden i EU), OECD Publishing, Paris, 2022.

(47) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30.

(48) Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 8).

(49) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

(50) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EØS-relevant tekst) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1).

(51) EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.

(52) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(53) EIGE’s ligestillingsindeks 2021: Sundhed.

(54) Eurofound, Genopretning efter covid-19: Den ændrede beskæftigelsesstruktur i EU.

(55) Turistbranchen, som tegner sig for 10 % af EU's BNP, var en af de sektorer, der blev hårdest ramt af pandemien; minder om, at antallet af overnatninger i turistområder i EU faldt med 51 % sammenlignet med 2019, og at der var 71 % færre flyrejser i EU i 2020 sammenlignet med 2019;

(56) UNICEF's administrerende direktør Henrietta Fore's bemærkninger på en pressekonference om nye ajourførte retningslinjer for skolerelaterede folkesundhedsforanstaltninger i forbindelse med covid-19.

(57) Baseret på resultaterne af EU-undersøgelsen fra 2021 offentliggjort af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Civilsamfundsorganisationernes reaktion på covid-19-pandemien og de deraf følgende restriktive foranstaltninger, der er vedtaget i Europa, https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/files/qe-02-21-011-en-n.pdf.

(58) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0283_DA.html.

(59) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(60) Verdenssundhedsforsamling nr. 72 (2019): Improving the transparency of markets for medicines, vaccines, and other health products (øget gennemsigtighed på markederne for lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter). Verdenssundhedsorganisationen, https://apps.who.int/iris/handle/10665/329301.