Efter denne offentliggørelse kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland, eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, og som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, i overensstemmelse med artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 (1) indgive en indsigelse til Kommissionen inden for en frist på tre måneder fra datoen for denne offentliggørelse.

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

» SENENO MESO «

EU-nr.: TSG-SI-02988 – 23.8.2023

Medlemsstat eller tredjeland: Slovenien

1.   Betegnelse, der skal registreres

»Seneno meso«

2.   Produkttype

Kategori 1.1. Kød (og slagtebiprodukter), fersk

3.   Begrundelse for registrering

3.1.   Produktet

☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.

Metoden til fremstilling af »seneno meso« [høfoderbaseret kød] fra planteædende dyr er den ældste form for kødproduktion. Den er baseret på den tidligste opdrætsmetode og udgør en tilbagevenden til traditionel fodring. Tidligere gik dyrene på græs i vækstperioden, og om vinteren blev de fodret med enghø, som blev høstet i sommerperioden. Den eneste måde at opbevare foderet på var i tør tilstand og ikke fermenteret, sådan som det er tilfældet med nogle af de nuværende foderopbevaringsprocesser. Kødproduktionen omfattede ikke genetisk modificeret foder eller dyr.

3.2.   Betegnelsen

☐	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt

☒	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter.

Nøglen til produktion af »seneno meso« er og har altid været godt foder, dvs. hø. Hø tørres på permanente græsarealer og agerjord, men det kan også tørres i tørreanlæg for at opnå en bedre kvalitet eller mindske vejrrelaterede risici. Det ældste tørreanlæg er sandsynligvis høhækken (kozolec på slovensk), da den blev nævnt allerede i 1558. En henvisning til en høhæk, der blev anvendt til tørring af hø til fodring af husdyr, stammer fra 1822. Disse henvisninger bekræfter anvendelsen af hø som traditionelt foder og udbredelsen af denne teknik i en stor del af Europa.

4.   Beskrivelse

4.1.   Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart

Kød fra kvæg, små drøvtyggere og dyr af hestefamilien i overensstemmelse med gældende lovgivning.

4.2.   Beskrivelse af fremstillingsmetoden for det produkt, betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet

»Seneno meso«-kød fra kvæg, små drøvtyggere og dyr af hestefamilien adskiller sig fra standardkød fra kvæg, små drøvtyggere og dyr af hestefamilien ved den specifikke produktionsproces, der er beskrevet i dette punkt.

»Seneno meso«-kød fra kvæg, små drøvtyggere og dyr af hestefamilien produceres ved hjælp af traditionelle produktionsprocesser. De er kendetegnet ved et forbud mod at anvende fermenteret foder (såsom ensilage af foderplanter, ensileret korn eller rundballer omviklet med film) og mod at anvende dyr og foder, der er identificeret som »genetisk modificeret« i henhold til gældende lovgivning.

Produktionen af »seneno meso«-kød kræver, at alle dyr i besætningen opdrættes på græs, når forholdene tillader det. Græsningen skal vare mindst 120 dage om året i vækstperioden.

Hvis betingelserne for græsning ikke er opfyldt, kan kravet om græsning fraviges. Opgivelse af græsning skal begrundes. Begrundelsen kan være for stor fragmentering af jorden, arealernes størrelse, hældning eller afsides beliggenhed, et forbud mod græsning på grund af beliggenheden af den bedrift, hvor græsning ikke er tilladt, eller en kombination heraf. Hvis græsning ikke er mulig, skal dyrene holdes ubundet under forhold, der gør det muligt for dyrene at bevæge sig frit. Af hensyn til kravet om ubegrænset bevægelsesfrihed skal det indendørs areal, der er anført i tabel 1, overholdes.

Tabel 1

	Indendørs areal (nettoareal, som er til rådighed for dyrene)
Kvæg	Mindste levende vægt (kg)	m2 pr. dyr
	op til 100	1,5
	op til 200	2,5
	op til 350	4,0
	over 350	5
Malkekøer		6
Avlstyre		10
Får		1,5
Lam		0,35
Geder		1,5
Gedekid		0,35
Avls- og fededyr af hestefamilien	op til 100	1,5
	op til 200	2,5
	op til 350	4,0
	over 350	5

Inden dyrene slagtes, kan de holdes på stald i højst 30 dage i græsningsperioden.

Tørstofindholdet i grovfoder skal overstige 70 % på årsbasis. Tørstofindholdet i grovfoder beregnes årligt for den enkelte landbrugsbedrift.

På bedriften skal alle dyr i samme kategori (kvæg, små drøvtyggere, dyr af hestefamilien) opdrættes i overensstemmelse med kravene i denne varespecifikation.

a)

Hvis andre dyrearter ikke eller ikke kan opdrættes i overensstemmelse med reglerne for »seneno meso«, fordi de ikke er anført i varespecifikationen, skal dyrene og foderet på bedriften holdes adskilt og registreres korrekt. Forbuddet mod opbevaring og produktion af baller omviklet med film, ensilage og fermenteret foder gælder for hele bedriften, også i tilfælde, hvor ikke alle dyrearter opdrættes i overensstemmelse med reglerne for »seneno meso«.

b)

Hvis et godkendt anlæg til forarbejdning af »seneno meso« også producerer andre produkter, skal det sikres, at de certificerede råvarer modtages og opbevares adskilt fra de andre råvarer. I så fald skal produktionen af fødevarer ved hjælp af »seneno meso«-metoden holdes adskilt i rum eller tid, og der skal træffes alle foranstaltninger for at forhindre, at råvarerne blandes eller ombyttes.

c)

Hvis en del af eller hele forarbejdningen udføres af en underkontrahent, der ikke er certificeret, skal der indgås en skriftlig aftale. Det er nødvendigt at sikre sporbarheden af de certificerede dyr eller råvarer og muliggøre tilsyn med gennemførelsen af aktiviteten. Omfanget af tilsynet fastlægges af certificeringsorganet i forhold til omfanget af de uddelegerede aktiviteter. Hvis underkontrahenten er blevet certificeret i overensstemmelse med denne varespecifikation, kræves der ikke tilsyn med underkontrahentens aktiviteter.

Tilladt foder

—	tørt grovfoder: hø, tørret lucerne, tørret kløver osv.

—	frisk grovfoder: foderplanter, græs, lucerne, kløver, raps, korn, majs, sukkerroeblade osv.

—	rodfrugtafgrøder: foderroer, majroer, kålroer, fodergulerødder osv.

—	halm af forskellige afgrøder (rå eller udskåret)

—	frisk engfoder

—

tørret korn (majs, byg, havre, triticale, hvede, rug osv.), tørt roeaffald, tørret mask fra bryggerier, tørrede biprodukter fra sukkerindustrien og kornforarbejdning samt andet tørfoder i kommercielt tilgængelig form (f.eks. klid- eller lucernepiller). Dyrene græsser i vækstperioden og fodres hovedsagelig med tørret grovfoder om vinteren. Tilskudsfoder kan omfatte friske planter fra korsblomstfamilien, majs, korn og rødder såsom frisk raps, frisk havre, frisk majs eller foderroer. Foderbælgplanter (brede bønner, ærter, lupiner osv.), olieplanter (raps, soja, solsikke osv.) og proteinkoncentrater (oliefrø og oliekager, f.eks. sojabønner, raps, solsikke, græskar) kan anvendes i foderrationen. Det er tilladt at give tilskudsfoder til dyr på græsningsarealerne. Mængden af tilskudsfoder medregnes i den samlede årlige mængde.

Forbudt foder

—	ensilage af foderplanter samt ensileret korn og andet foder

—	fermenteret foder af enhver art

—	biprodukter fra bryggerier eller destillerier, restprodukter fra presning af saft eller vin (presserester af frugt) og andre rester fra fødevareindustrien såsom frisk eller ensileret roeaffald, frisk eller ensileret mask fra bryggerier, friske eller ensilerede presserester af frugt osv.

—	foder og fodermidler, herunder biprodukter i våd tilstand (udblødning)

—	foder af animalsk oprindelse (mælk, valle, kød- og benmel osv.) med undtagelse af modermælk indtil fravænning. Det er tilladt at fodre unge dyr med mælkeerstatning indtil fravænning eller op til 90 dage for kvæg, 45 dage for små drøvtyggere og 150 dage for dyr af hestefamilien

—	urinstof. Foder, der ikke er opført i denne varespecifikation, er omfattet af EU-reglerne om fortegnelsen over fodermidler.

Hvis det faktiske målte tørstofindhold i procent ikke foreligger for et fodermiddel, vil værdierne i tabel 2 blive taget i betragtning ved beregningen af fodermidlets tørstofindhold. For foder, der er tilladt, men ikke opført i tabellen, vil de værdier, der er fastsat i den tilgængelige videnskabelige litteratur, blive anvendt.

Tabel 2

Tørstofindholdet i foder, hvis dette ikke er fastslået ved analyse

Foder	Tørstof i procent
hø, halm, lucerne	86
tør melasse	77
forskellige former for tørret kløver	89
frisk grøntfoder (græs, lucerne)	20
blandet foder (gennemsnitligt blandingsforhold)	88
brede bønner, ærter (tørre)	87
korn	88
forskellige former for mel/kager	88
ølgær (tør)	90
roeaffald (tørt)	88
foderroer (friske)	15

Ved fastsættelsen af kravet om det minimale daglige foderindtag i forbindelse med beregningen af tørstofindholdet i grovfoder for hver bedrift anvendes værdierne i tabel 3 som det daglige tørstofindtag pr. dyreart og -kategori.

Tabel 3

Dagligt minimumsindtag (kg tørstof pr. dag)

Dyreart, alder eller mælkeydelse	Kropsvægt (kg)	Dagligt indtag (kg tørstof pr. dag)
KVÆG
Kalve i alderen 5-6 måneder	150	3 -4
Ungkvæg til videre opdræt	200 -300	4
	300 -400	6
	400 -500	8
	500 -650	9
Ungkvæg til opfedning	200 -300	7
	300 -400	8,5
	400 -500	10
	500 -650	10,5
KØER (malkekøer)
op til 2 000  kg/år	650	11,4
op til 4 000  kg/år Svarende til ammekøer	650	14,9
op til 6 000  kg/år	650	17,6
op til 8 000  kg/år	650	19,7
> 8 000  kg/år	650	>20,6
HESTE
Let arbejde	500	7 -9
Halvtungt arbejde	500	8 -9
Tungt arbejde	500	10
FÅR
Malkefår	70	3
Ammefår (1-2 lam)	70	1,8
Ungfår	40 -70	1,2
Lam til opfedning	20 -45	0,8 -1,6
GEDER
Malkegeder	70	op til 3,5
Ammegeder med gedekid	70	1,8

Producenterne af »seneno meso« skal opbevare alle de krævede fortegnelser og den tilhørende dokumentation på en sådan måde, at kontrolorganet på et hvilket som helst tidspunkt under en kontrol kan kontrollere alle de krav, der er fastsat i denne varespecifikation.

Gødskning

—	Det er forbudt at anvende fermentat fra rensningsanlæg for byspildevand med en kapacitet på over 50 personækvivalenter (den vandbelastningsenhed, der svarer til forureningen fra én voksen pr. dag).

—	Arealer, der er gødskes med fermentat fra rensningsanlæg for byspildevand med en kapacitet på under 50 personækvivalenter, er egnede til græsning tre måneder efter sidste gødskning.

Kemiske hjælpestoffer

Sprøjtemidler til flyvende insekter må kun anvendes i stalde, der anvendes til husdyropdræt, hvis der ikke er dyr til stede.

Forbud mod salg af dyr

—

For at opnå et certifikat for »seneno meso« skal perioden for omlægning af bedriften eller dyrene til høbaseret foder medregnes for dyr, der ikke er opdrættet i overensstemmelse med denne varespecifikation fra fødslen. Omlægningsperioden for markedsføring af levende dyr eller kød er to tredjedele af dyrenes alder op til ni måneder og seks måneder for ældre dyr. Salg af levende dyr og mærkning af kød som »seneno meso« er forbudt inden omlægningsperiodens udløb.

—	Hvis der ved en inspektion afsløres et tilfælde af manglende overholdelse, som påvirker status som »seneno meso« (f.eks. fodring med fermenteret foder), gælder der en ny omlægningsperiode for de pågældende dyr.

Forarbejdning

—	»Seneno meso« kan mærkes som sådan, hvis produktet er fersk, kølet, frosset eller forarbejdet. Kun tilsætningsstoffer, der ikke er identificeret som »genetisk modificerede« i henhold til gældende lovgivning, må anvendes ved forarbejdningen af kødet.

—	For kødprodukter og tilberedt kød skal »seneno meso« udgøre mindst 60 % af ingredienserne i det færdige produkt.

—	Kød af vildt kan tilsættes kødprodukter og tilberedt kød, forudsat at det nedlagte vildt stammer fra områder, hvor såning af genetisk modificerede planter ikke er tilladt.

Betegnelsen »seneno meso« eller angivelsen »fremstillet af seneno meso« må kun anvendes, hvis produktets sammensætning opfylder kravene i varespecifikationen for »seneno meso«.

Når et produkt er fremstillet af flere typer kød, som ikke alle er »seneno meso«, skal det klart fremgå af varedeklarationen, hvilken andel af kødet der er »seneno meso«, og hvilke andele de forskellige typer kød udgør af produktet.

4.3.   Beskrivelse af de vigtigste elementer, som gør det muligt at fastslå produktets traditionelle karakter

Indtil 1827 var de slovenske alper overvejende dækket af skov. Græsningsarealet var den næststørste kategori og dækkede 27,5 % af arealet, hvilket viser landbrugets eller husdyravlens betydning på dette tidspunkt. Engarealer udgjorde 12,6 %, agerjord 4,8 % og andre kategorier 9 % (Petek, 2005). I 1929 var foderafgrødesystemet fremherskende i den vestlige halvdel af de slovenske alper med en lidt lavere andel af foderafgrøder og en større andel af korn og rodafgrøder i den østlige halvdel. Situationen var stort set uændret helt indtil 1960 (Petek, 2005).

Af de ca. 4 440 landbrugsbedrifter i de slovenske alper, der blev registreret ved landbrugstællingen i 2000, beskæftigede hele 88 % sig med husdyrproduktion, enten græsning (59 %) eller blandet husdyrproduktion (29 %) (Petek, 2005).

Produktionen af »seneno meso« er den ældste form for kødproduktion, da det var den tidligste metode til opdræt af planteædende dyr (kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien) baseret på græsning og fodring med hø om vinteren. Nøglen til fremstilling af »seneno meso« er og har altid været godt foder. På bedrifterne græssede kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien ofte på græsarealer i bjergområder med kuperet terræn og på bjerge langt fra bedrifterne. Om vinteren blev de fodret med hø, som blev tørret på permanente græsarealer og græsarealer i omdrift, selv om det også kunne tørres i tørreanlæg for at opnå bedre kvalitet eller mindske vejrrelaterede risici. Høhækken (kozolec på slovensk) kan siges at være det ældste tørreanlæg. Den blev nævnt af professor Oskar Moser allerede i 1558 (Juvanec, 2007, Kozolec, s. 24). Joseph Pseiner kom i 1822 med en vigtig oplysning om, at høhækken blev anvendt til at tørre hø til fodring af husdyr (Juvanec, 2007, Kozolec, s. 26). Disse henvisninger bekræfter anvendelsen af hø som traditionelt foder og udbredelsen af denne teknik i en stor del af Europa.

Kød fra græssende dyr indeholder halvt så meget fedt og betydeligt færre kalorier end kød fra dyr, der fodres med majsensilage eller foder med en højere andel af kraftfoder. Ifølge videnskabelig forskning indeholder kød fra kvæg, der opdrættes på græsningsarealer, 10 gange mere betacaroten, op til 30 % mere vitamin C og op til 54 % mere alfatokoferol (vitamin E) (Kmečki glas, 20.5.2021). Kød fra får, der opdrættes på græsningsarealer, indeholder dobbelt så meget lutein som kød fra får, der opdrættes med foder. Kød fra dyr, der opdrættes på græsningsarealer, er af samme kvalitet som vildtkød og har nogenlunde det samme fedtindhold. Forholdet mellem omega-6 og omega-3-fedtsyrer er meget snævrere end i kød fra dyr, der fodres med majs (Robinson, 2000).

Fodring af dyr med græs- og engfoder har en gavnlig virkning med hensyn til at reducere det samlede fedtindhold og øge andelen af betacaroten, vitamin E (alfatokoferol), vitamin B, thiamin og riboflavin, mineralerne calcium, magnesium og kalium og det totale indhold af omega-3-fedtsyrer samt give et sundere forhold mellem omega-6 og omega-3-fedtsyrer, et højere CLA-indhold (cis-9, trans-11), et højere indhold af vaccensyre (som kan omdannes til CLA) og et lavere indhold af mættet fedt (S. K. Duckett m. fl., 2009).

Køer, der opdrættes på græsningsarealer, er mere modstandsdygtige over for sygdom og stress. Den gavnlige virkning af denne resistens kan også overføres til mennesker, som indtager mælk og kød fra disse dyr (Robinson, 2000). Majs og andet koncentreret kraftfoder til dyr, der anvendes til produktion af »seneno meso«, er begrænset i mængde, da overdreven brug af majs i foder til drøvtyggere stimulerer Escherichia coli-bakteriens resistens over for en syrereaktion, hvilket er forbundet med en øget risiko for spredning af denne bakterie.

Produktionen af »seneno meso« er lokalt orienteret og udgør på grund af en stor andel af engfoder (græs og hø) en bæredygtig form for husdyrbrug. Græsning er den bedste form for bæredygtig opdræt af dyr og udgør i kombination med fodring med hø også en traditionel tilgang til opdræt af dyr. Kombinationen af ekstensiv og traditionel anvendelse bidrager til at bevare biodiversiteten (dagbladet Večer, 2021). For at bevare biodiversiteten i naturen er en tilgang, der kombinerer græsning og slåning, dog den mest effektive måde at udnytte engarealer på.

Produktionen af »seneno meso« er yderst bæredygtig, da den beskytter klimaet og jordbunden og fremmer biodiversiteten. Bevarelse af græsarealer er afgørende for produktionen af »seneno meso«, da enge og græsgange lagrer ca. en tredjedel mere kulstof pr. hektar end agerjord (149 t C pr. ha) takket være deres høje humusindhold i de øverste jordlag. I dybereliggende jordlag lagrer græsarealer (196 t C pr. ha) en mængde kulstof, der svarer til den gennemsnitlige skovjord (191 t C pr. ha) (ARGE Heumilch, 2021). Kulstofbinding i jorden forbedrer jordbundens struktur og kvalitet og bidrager samtidig til bæredygtigt landbrug og forvaltning af naturressourcer.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L 2024/1143 af 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).