—

rapporten fra Gruppen af Specialister på Højt Plan vedrørende EU's Fremtidige Samhørighedspolitik (herefter rapporten fra gruppen på højt plan),

—

den niende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (herefter den 9. samhørighedsrapport),

—

sin udtalelse af 29. november 2023 om Samhørighedspolitikkens fremtid efter 2027,

—

den kommende debat om Den Europæiske Unions strategisk dagsorden,

1.

hilser rapporten fra gruppen på højt plan og den 9. samhørighedsrapport velkommen som et solidt bidrag til debatten om samhørighedspolitikkens fremtid;

2.

minder om, at »økonomisk, social og territorial samhørighed« er et grundlæggende mål for EU, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og at artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omsætter dette mål gennem stedbaserede politikker til mindskelse af forskellene mellem forskellige europæiske regioner i et ønske om nærhed og solidaritet;

3.

fremhæver samhørighedspolitikkens enestående merværdi som bidrag til dette mål, idet den støtter strategiske investeringer og fremmer konvergens mellem regioner, herunder regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 349 i TEUF og landdistrikter og andre områder som defineret i artikel 174 i TEUF (1);

4.

opfordrer til, at samhørighedspolitikken efter 2027 kommer til at omfatte regional målretning på EU-plan og specifik øremærkning af midler til regioner med områder som omhandlet i artikel 174, og til at øge støtteintensiteten for at nå op på en minimumstærskel i partnerskabsaftalerne. Eventuelt bør dette også gælde for andre politikker i EU-budgettet, der har en territorial dimension, herunder en eventuel efterfølger til Next Generation EU;

5.

mener, at det er nødvendigt med en overordnet budgetmæssig reaktion på og yderligere midler til at imødegå den demografiske udfordring på horisontal vis i alle relevante EU-programmer og -politikker, navnlig i alle strukturfonde, for bedre at kunne bekæmpe den sociale, økonomiske og territoriale kløft, som de europæiske regioner, der er ramt af affolkning, lider under. Udvalget opfordrer til at undersøge muligheden for at anvende territoriale klassifikationer, der er bedre afstemt efter det problem med affolkning, som findes i alle områder, uanset om der er tale om NUTS 3-områder eller det underliggende niveau, lokale administrative enheder, som i visse tilfælde grænser op til disse områder;

6.

understreger, at denne succes bygger på de kerneprincipper, som har understøttet samhørighedspolitikken, lige siden den blev indført: model med delt forvaltning på subnationalt plan tillige med principper om additionalitet, solidaritet mellem EU’s områder, partnerskab og flerniveaustyring samt støtte til stedbaserede løsninger;

7.

fastholder, at samhørighedspolitikken er af afgørende betydning for at sikre det indre markeds bæredygtighed, omsætte EU’s dagsorden for konkurrenceevne i alle EU-områder, overvinde nationale hindringer, der er til ulempe for det indre marked, og mindske utilsigtede territoriale konsekvenser af dets udvikling;

8.

er overbevist om, at en reformeret samhørighedspolitik efter 2027 er nødt til at forblive det vigtigste EU-investeringsværktøj og bygge på disse kerneprincipper og samtidig adressere nye forskelle og øgede eksisterende strukturelle sårbarheder og afvigelser, sådan som de opsummeres i den 9. samhørighedsrapport og rapporten fra gruppen på højt plan. Dette bør også bidrage til at opfylde de investeringsbehov, som Kommissionen vurderer til 650 mia. EUR i offentlige og private investeringer om året i løbet af det næste årti for at kunne opfylde EU’s forpligtelser i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling;

9.

mener, at det er nødvendigt at forenkle forvaltningen af og kontrollen med samhørighedsmidlerne og foreslår med henblik herpå, at Kommissionen og medlemsstaterne identificerer de administrative byrder under hensyntagen til regionernes karakteristika, forskelligheder og målsætninger ved fastlæggelsen af støtten. Udvalget fremhæver de særlige karakteristika ved regionerne i den yderste periferi og områder med naturbetingede ulemper og/eller demografiske udfordringer og opfordrer til undtagelser fra visse forpligtelser, som i de fleste tilfælde kun kan opfyldes effektivt af støttemodtagere med flere midler, større kapacitet og et højere befolkningstal;

10.

mener, at det er vigtigt, at det til enhver tid sikres, at medlemsstaternes og deres regioners administrative kapacitet til forvaltning af EU-midler styrkes tilstrækkeligt med et specialiseret økosystem af EU-fondsforvaltere på lokalt plan;

11.

understreger samhørighedspolitikkens centrale rolle i at støtte lokalsamfund og regioner i udviklingen af de lokale løsninger på den grønne, den digitale og den demografiske omstilling, der er stærkt nødvendige for at overvinde den såkaldte utilfredshedsgeografi og bevare troen på Den Europæiske Union og i den forbindelse tage højde for verdensmålene for bæredygtig udvikling og behovet for at tackle de demografiske udfordringer med det sigte at bekæmpe affolkningen af landdistrikter og sikre en retfærdig omstilling for alle regioner;

12.

er enig i konklusionerne i rapporten fra gruppen på højt plan om at tilføje en foregribende og transformativ dimension til samhørighedspolitikken for at understøtte de regionale strategier for forandring og retfærdig omstilling med stedbaseret industri- og energipolitik og stedbaseret innovation med det sigte at styrke modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i EU som helhed og EU’s strategiske autonomi under hensyntagen til de karakteristika og den ekstreme sårbarhed, der præger regionerne i den yderste periferi;

13.

minder om behovet for en forudsigelig og stabil ramme for samhørighedspolitikken og samtidig sikre øget fleksibilitet for de subnationale myndigheder;

14.

fremhæver i denne sammenhæng behovet for at bygge videre på erfaringerne med interregionale innovationsinvesteringer (I3), idet partnerskaberne for regional innovation kan fungere som en bro mellem strategier for intelligent specialisering og andre EU-politikker med henblik på at fremme innovationsdrevet territorial omstilling og samtidig øge den territoriale samhørighed og sætte ind over for udviklingsfælden i nogle europæiske regioner. Udvalget understreger behovet for fortsat hjælp til de mindre innovative regioner, så de kan deltage i de globale værdikæder og har kapacitet til at indgå i partnerskaber med andre regioner;

15.

minder om, at samhørighedspolitikken og det indre marked i henhold til artikel 3 i TEU udgør grundlaget for EU’s sociale markedsøkonomi og sikrer, at alle regioner kan udnytte mulighederne i det indre marked;

16.

opfordrer til, at samhørighedspolitikken forbliver en grundlæggende søjle i EU’s model for bæredygtig udvikling og den centrale langsigtede, decentraliserede investeringspolitik for alle regioner inden for den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027. Udvalget understreger, at samhørighedspolitikken for mange regioner er blevet den primære kilde til offentlige investeringer;

17.

bifalder, at der indføres en »gylden regel for medfinansiering« i den reformerede ramme for økonomisk styring i 2024, således at medfinansieringen af EU-midler undtages fra beregningen af nettoudgifter;

18.

gentager sin tidligere holdning om, at der er behov for en omfattende reform af samhørighedspolitikken, især med henblik på at fremskynde den finansielle gennemførelse af politikken uden at rejse tvivl om de ovennævnte kerneprincipper for samhørighedspolitikken;

19.

tilføjer, at det for at sikre anvendelsen af princippet »om ikke at skade samhørigheden« er nødvendigt, at andre EU-politikker og nationale politikker bidrager til målet om at mindske økonomisk, social og territorial ulighed i EU, og at det derfor er nødvendigt at reformere disse andre EU-politikker og nationale politikker, således at sammenhængen og komplementariteten mellem de forskellige EU-politikker garanteres;

20.

bemærker navnlig, at den forventelige kommende udvidelse af EU vil kræve nye og betydelige ressourcer, som skal tilvejebringes på forskellig vis, uden at det under nogen omstændigheder må føre til en reduktion af de midler, der er til rådighed pr. indbygger til samhørighed – én af de to søjler, der ud over selve det indre marked danner grundlaget for Den Europæisk Union;

21.

advarer kraftigt mod enhver fristelse til af effektivitetshensyn at udforme fremtidige EU-politikker og -programmer, så de foregiver at fremme samhørigheden med en centraliseret universaltilgang. En sådan centraliseret tilgang vil ikke blot vise sig ineffektiv i forhold til at opfylde de specifikke territoriale behov og målet om at mindske skævheder mellem og internt i regionerne. Den vil også mangle det ejerskab, der er nødvendigt for at levere langsigtede investeringer i alle regioner, og kunne endda føre til, at tildelingen af midler bliver politisk motiveret frem for begrundet i regionale udfordringer. Regional forvaltning af samhørighedspolitikken er derfor afgørende. Udvalget understreger i den henseende, at adskillige undersøgelser og Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 26/2023 har vist begrænsningerne ved den præstationsbaserede gennemførelsesmodel. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at tage ved lære af disse begrænsninger for perioden efter 2027 og til at tage behørigt hensyn til anbefalingerne vedrørende dette i rapporten fra gruppen på højt plan. Udvalget gør også opmærksom på, at genopretnings- og resiliensfaciliteten som et kriseinstrument er langt mindre omfordelingsorienteret end samhørighedspolitikken;

22.

argumenterer for, at den fremtidige samhørighedspolitik implementeres inden for en enkelt strategisk ramme for at undgå fragmentering af fonde og finansielle regler. Udvalget insisterer på, at den bør omfatte Den Sociale Klimafond, midlerne til landdistriktudvikling og andre relevante EU-instrumenter. Denne »europæiske partnerskabspagt« bør bygge videre på tidligere initiativer, sikre sammenhæng og styring i gennemførelsen af politikkerne, bl.a. med konkrete mål, og sætte de lokale og regionale myndigheder i centrum for gennemførelsen;

23.

påpeger, at samhørighedspolitikken, siden den blev indført, har indeholdt en reformdagsorden og støttet bæredygtige investeringer på grundlag af de rammebetingelser, der er nødvendige for succes. Udvalget fremhæver, at det var den første EU-politik med en omfattende resultatramme. Udvalget mener, at disse aspekter af samhørighedspolitikken i fremtiden bør vurderes på baggrund af erfaringerne fra gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten uden at rejse tvivl om politikkens kerneprincipper;

24.

bifalder forslaget om at gøre de administrative procedurer mere strømlinede, mindske papirarbejdet og indføre mere effektive tilgange for at forenkle processerne og gøre dem lettere at anvende. Det er altafgørende, at gennemførelsen af strukturfondene bliver mere fleksibel i landdistrikter med den største befolkningsnedgang, således at flere fonde kan anvendes til samme projekt, at der kan gives forskud, og at der er komplementaritet med finansieringsinstrumenterne;

25.

understreger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten blev etableret som en krisefond, der skulle afhjælpe de kriserelaterede konsekvenser for medlemsstaternes nationale økonomier, hvorimod samhørighedspolitikken er en strategisk langsigtet investeringspolitik, der udarbejdes og gennemføres i fællesskab på subnationalt niveau i henhold til en specifik gennemførelsesmodel baseret på kerneprincipper, som skal bevares og styrkes;

26.

bekræfter, at samhørighedspolitikken er den lim, der holder Europa sammen: Udvalget understreger, at alle europæiske regioner også fremover bør kunne modtage midler fra samhørighedspolitikken, og at dette også gælder et styrket europæisk territorialt samarbejde;

27.

fremhæver samhørighedspolitikkens bidrag til nye EU-landes, -kandidatlandes og potentielle kandidatlandes integration, økonomiske udvikling og kapacitetsopbygning (herunder via programmer for europæisk territorialt samarbejde). Denne rolle skal opretholdes i den fremtidige samhørighedspolitik med omfattende inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

28.

understreger, at fordelene ved en ny samhørighedspolitik kun vil kunne høstes, hvis den næste Kommissionen sikrer politikken stærk politisk synlighed og lederskab samt en hensigtsmæssig administrativ struktur, og medlemsstaternes og de subnationale niveauers kapacitet styrkes med bl.a. bæredygtige investeringer i administrativ kapacitet;

29.

betoner, at den 9. samhørighedsrapport understreger, at landdistrikter, bjergområder, øer og tyndt befolkede områder fortsat har særlige udfordringer, der hindrer den økonomiske vækst og udviklingen, som følge af ringere fysisk og digital konnektivitet eller begrænsede uddannelsesmuligheder. Udvalget understreger, at EU’s samhørighedspolitik navnlig i landdistrikterne har spillet en afgørende rolle i at mindske fattigdom og skabe fremskridt inden for social inklusion, og opfordrer til et større engagement i den næste programmeringsperiode;

30.

bifalder den fælles opfordring, som #CohesionAlliance udsendte i marts 2024, til en ny samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken, og opfordrer alle til at tilslutte sig denne fælles opfordring;

31.

ser frem til Rådets konklusioner om samhørighedspolitikkens fremtid og forventer, at Det Europæiske Råd vedtager den strategiske dagsorden 2024-29 som reaktion på de politiske anbefalinger i rapporten fra gruppen på højt niveau;

32.

pålægger sin formand at sende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, de belgiske, ungarske og polske rådsformandskaber samt formanden for Det Europæiske Råd.