Rådets konklusioner om fremme af evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet med henblik på etablering af det europæiske uddannelsesområde

(C/2024/3642)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som minder om de tekster, der i Unionen er vedtaget om uddannelse og videnskab inden for politiske områder,

SOM ER BEVIDST OM:

Den indsats, som EU-medlemsstaterne har gjort på nationalt, regionalt og lokalt plan, og som deres uddannelsesinstitutioner har gjort for at sikre inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle.

De mange udfordringer, der findes på uddannelsesområdet i dag, og som skal håndteres af politiske beslutningstagere og undervisningspersonale, herunder lærere, undervisere, pædagoger, ledere af uddannelsesinstitutioner og ansatte inden for videregående uddannelser.

Det bidrag, som forskning og data yder til viden og oplysninger af høj kvalitet inden for uddannelsespolitik og -praksis og til analysen af uddannelsesmæssige, samfundsmæssige og økonomiske udfordringer.

At det er vanskeligt at opnå endelig vished, når der træffes beslutninger, i betragtning af uddannelsessystemernes omfang og kompleksitet,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

Uddannelse er et afgørende og meget synligt område i det offentlige rum på grund af den store indvirkning på samfundet som helhed og på den enkeltes faglige udvikling, personlige udfoldelse og trivsel.

Udtrykket »evidens« henviser til oplysninger, der indsamles, analyseres og evalueres på systematisk og videnskabelig vis for at danne grundlag for politikudformning, politikudvikling, programgennemførelse, evaluering og praksis. Denne evidens kan komme fra forskellige kilder og antage forskellige former, herunder forskning, overvågning, evaluering, systematiske gennemgange, kvantitative og kvalitative validerede data, praktisk erfaring og ekspertbaseret konsensus. Med henblik på disse konklusioner fokuseres der på evidens, som opnås fra forskning og data.

»Evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet« kan derfor defineres som indsamling, kombination og evaluering af flere pålidelige informationskilder, herunder den bedste tilgængelige og mest relevante evidens fra forskning og/eller data, som et skridt i retning af at forbedre politik og praksis på uddannelsesområdet.

Selv om evidens fra forskning og/eller data bør spille en afgørende rolle i politikudformningen og praksis på uddannelsesområdet, skal der tages hensyn til et nuanceret samspil mellem andre vigtige overvejelser. Disse omfatter personlige og faglige erfaringer, værdier, normer, praktisk ræsonnement, interessenters perspektiver, teknisk ekspertise, kontekstafhængig viden og politiske, sociale og økonomiske overvejelser. Udtrykket »evidensinformeret« beskriver derfor politikudformning og praksis på uddannelsesområdet bedre end udtrykket »evidensbaseret«.

Anvendelsen af evidens i uddannelsespolitikker og -praksis skal ses i kontekst. Den bør tilpasses til de specifikke behov, erfaringer, kulturer og omstændigheder på det respektive forvaltningsniveau og til lærings- og undervisningsmiljøet på uddannelsesområdet. Det, der kan være effektivt og relevant i én sammenhæng, giver ikke nødvendigvis de samme resultater i en anden. Politiske beslutningstageres og undervisningspersonalets faglige vurdering spiller en afgørende rolle i denne henseende,

SOM ER ENIGT OM FØLGENDE:

10.

Relevant og tilgængelig evidens af høj kvalitet, som sikres af et stærkt forskningsøkosystem og en stærk datainfrastruktur på uddannelsesområdet, er en vigtig forudsætning for evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet.

11.

Det indgår i de politiske beslutningstageres og undervisningspersonalets faglighed at tage hensyn til evidens og anvende den effektivt,

FREMHÆVER FØLGENDE:

12.

Evidens fra data og forskning af høj kvalitet om, hvad der virker for hvem, i hvilken sammenhæng, og til hvilke formål, udgør et stærkere grundlag for politik og praksis på uddannelsesområdet. Evidens har navnlig følgende kendetegn:

a)	øger tilliden til og mellem politiske beslutningstagere, forskere, undervisningspersonale og samfundet som helhed

b)	hjælper til at håndtere aktuelle udfordringer, identificere behov og forberede fremtidige politiske beslutninger, da evidens letter konsekvensanalyser i forbindelse med politikudformning og politiske reformer

er afgørende med henblik på at evaluere effektiviteten, virkningsgraden, sammenhængen og relevansen af de gennemførte politiske foranstaltninger og investeringer. Resultater af evalueringer indgår i den politiske feedbacksløjfe og bidrager til at rette finansiering og ressourcer mod strategier, der har en større chance for at fungere, hvorved virkningen af politiske valg og investeringer i uddannelse maksimeres

d)	bidrager til den videre faglige udvikling af politiske beslutningstagere og undervisningspersonalet.

13.

Evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet støtter uddannelsesinstitutioner og deres læringsmiljøer og undervisnings- og læringspraksis og har potentiale til at forbedre læringsudbyttet. Undervisningspersonalet er bl.a. i stand til at forme uddannelserne ved at anvende metoder, der har vist sig at være effektive.

14.

I en kontekst præget af forskellige holdninger og omfattende offentlige debatter giver evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet klarere og objektivt dokumenterede oplysninger om behov, virkninger og gennemførlighed, hvilket bidrager til befolkningens bevidsthed og accept,

IDENTIFICERER FØLGENDE FIRE PRIORITETER MED DET FORMÅL AT FREMME EVIDENSINFORMERET POLITIK OG PRAKSIS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET MED HENBLIK PÅ ETABLERING AF DET EUROPÆISKE UDDANNELSESOMRÅDE UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NATIONALE, REGIONALE OG LOKALE BEFØJELSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET:

I. FREMME AF EN POSITIV HOLDNING TIL EVIDENSINFORMERET POLITIK OG PRAKSIS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET OG YDERLIGERE STIMULERING AF FORSKNING PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Medlemsstaterne og Kommissionen, i overensstemmelse med dens beføjelser, bør:

a)	Yderligere fremme udviklingen af et stærkt forskningsøkosystem, der sikrer relevant og tilgængelig forskning af høj kvalitet på uddannelsesområdet, samtidig med at der tages hensyn til vigtigheden af forskningssikkerhed og -integritet.

b)	Fremme og stimulere forskeres og undervisningspersonalets aktive engagement i uddannelsespolitik og -praksis ved at skabe muligheder og støttestrukturer.

c)	Tilskynde undervisningspersonalet til at bidrage til og deltage i forskning på uddannelsesområdet.

d)	Tilskynde politiske beslutningstagere, forskere og interessenter til at fastlægge klare og målrettede kommunikationstiltag, når de formidler forskningsresultater.

e)	Anvende forskningsresultater ved udformningen af politikker til at vurdere konsekvenserne og virkningen af uddannelsesforanstaltninger eller -reformer med henblik på at øge deres virkningsgrad og effektivitet.

Fremme peerlæring med henblik på en bedre udveksling af praksis og erfaringer med effektiv anvendelse af evidens i politikudformning og praksis. Trække på den eksisterende ekspertise i medlemsstaterne samt i regionale, nationale, europæiske og internationale organisationer såsom OECD, UNESCO, den internationale sammenslutning til vurdering af skoleresultater (IEA),Verdensbanken m.fl. og undersøge mulighederne for samarbejde, udvekslinger og partnerskaber.

g)	Overveje at kortlægge og analysere vellykkede evidensinformerede politikker og praksisser på uddannelsesområdet for at identificere nøglefaktorer for effektivitet og stimulere synergier.

Medlemsstaterne bør:

Tilskynde politiske beslutningstagere, uddannelsesmyndigheder, uddannelsesinstitutioner og interessenter samt undervisningspersonale til at anvende evidens, når de identificerer uddannelsesbehov og fastlægger tiltag, som skal imødekomme disse behov, og til løbende at evaluere og tilpasse disse tiltag.

Kommissionen bør under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet:

Skabe og stimulere muligheder for uddannelsesforskning, peerlæring, partnerskaber og politiske eksperimenter for alle medlemsstater, interessenter og organisationer, der fungerer som mellemled, med hensyn til evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet gennem EU-programmer såsom Erasmus+, herunder nøgleaktion 3, Horisont Europa, herunder dets facilitet til understøtning af politikker, og instrumentet for teknisk støtte.

Styrke tiltag på EU-plan for at stimulere og støtte evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet, navnlig uddannelsesovervågningsrapporten, Eurydice, aktiviteterne i Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks, Det Fælles Forskningscenter, Cedefop, Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, læringslaboratoriet for investering i kvalitetsuddannelse, det europæiske forum for videnskabelige rådgivere, mekanismen for videnskabelig rådgivning og platformen Knowledge4Policy.

II. STYRKELSE AF KAPACITETSOPBYGNINGEN HOS ALLE AKTØRER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET, SÅ DE KAN ANVENDE EVIDENS OG OVERVINDE UDFORDRINGERNE I FORBINDELSE MED PRODUKTION, FORMIDLING OG ANVENDELSE AF FORSKNING

Medlemsstaterne bør:

a)	Fremme politiske beslutningstageres og undervisningspersonalets kendskab til forskning og data, så de er i stand til at få adgang til, forstå, deltage i og effektivt anvende forskning, der er relevant for deres specifikke kontekst.

b)	Tilskynde til grunduddannelse af lærere og løbende faglig udvikling for at tage hensyn til og fremme evidensinformeret praksis, herunder pædagogik, klasseledelse og skoleledelse samt uddannelse og faglig udvikling af undervisningspersonale i alle sektorer.

c)	Tilskynde forskere til at udvikle kendskabet til »politik og praksis« ved at inddrage politiske beslutningstagere og undervisningspersonale i hele forskningsprocessen.

d)	Støtte og styrke mellemliggende strukturer og/eller organisationer, der spiller en central rolle med hensyn til at slå bro over kløften mellem forskning, politik og praksis på uddannelsesområdet og samfundet som helhed.

e)	Undersøge mulighederne for at oprette eller støtte specifikke enheder inden for uddannelsesforvaltninger, som fremmer og styrker evidensinformeret politik og praksis.

III. FREMME AF DATA I EVIDENSINFORMERET POLITIK OG PRAKSIS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Medlemsstaterne og Kommissionen, i overensstemmelse med dens beføjelser, bør:

a)	Overveje at integrere datakrav lige fra iværksættelsen af enhver uddannelsespolitik/ethvert uddannelsestiltag for at maksimere kendskabet til gennemførelsen og værdien heraf og for at tilskynde til produktion af evidens.

b)	Bestræbe sig på at sikre, at data er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige (FAIR-data). Fremme tilgængeligheden af, adgangen til og anvendelsen af FAIR-data og åbne data til støtte for evidensinformeret politik og praksis.

c)	Sikre, at dataindsamling og -analyse på uddannelsesområdet giver en merværdi, der står i et rimeligt forhold til de ressourcer, der anvendes.

d)	Undersøge mulighederne for kunstig intelligens i forbindelse med behandling, analyse og anvendelse af data under hensyntagen til spørgsmål om kvalitet, objektivitet og tillid.

Medlemsstaterne bør:

Overveje at undersøge mulighederne for en strategi for FAIR-data på uddannelsesområdet, som retter sig mod indsamling, tilvejebringelse og formidling af data, under hensyntagen til:

i)	solide databeskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af følsomme oplysninger, herunder om lærende, samt aspekter vedrørende privatlivets fred og sikkerhed for data på uddannelsesområdet

ii)	vigtigheden af forskningsværktøjer af høj kvalitet for at sikre indsamling af pålidelige data, som er relevante for politikudformningen på uddannelsesområdet

iii)	fragmenteringen af data på uddannelsesområdet på tværs af den offentlige og den private sektor

iv)	vigtigheden af at gøre det lettere at få adgang til og overføre data, herunder kvaliteten af metadata.

b)	Fortsætte bestræbelserne på fælles dataindsamling på uddannelsesområdet. Overveje at undersøge investeringer i en omkostningseffektiv adgang til og ensartet anvendelse af administrative data.

c)	Fortsætte med at investere i robust datainfrastruktur, avanceret dataanalyse, dataværdiskabelse og datainnovation. Evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet forudsætter data af høj kvalitet og FAIR-data på individuelt plan og på systemniveau.

Kommissionen bør under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet:

Fremme og støtte udvekslingen af data og bedste praksis på uddannelsesområdet mellem medlemsstaterne og, hvor det er relevant, på tværs af den offentlige og den private sektor. Udveksle dokumentation og yde vejledning og støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af effektive datapraksisser, metoder og EU-regler om beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med data på uddannelsesområdet.

IV. VIDEREUDVIKLING AF LÆRINGSLABORATORIET FOR INVESTERING I KVALITETSUDDANNELSE SOM ET VÆRDIFULDT EU-VÆRKTØJ TIL FREMME AF EVIDENSINFORMERET POLITIK PÅ UDDANNELSESOMRÅDET MED HENBLIK PÅ ETABLERING AF DET EUROPÆISKE UDDANNELSESOMRÅDE

Kommissionen bør under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet:

I samråd med medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de regionale og lokale myndigheder udvide anvendelsesområdet for læringslaboratoriet for investering i kvalitetsuddannelse til et bredere område af evidensinformeret politik på uddannelsesområdet. Sikre, at det fortsat er frivilligt at deltage i læringslaboratoriets aktiviteter.

Fremlægge ny evidens og gøre eksisterende evidens mere tilgængelig for EU's beslutningstagere på uddannelsesområdet. Oprette et informationsregister, som indeholder værktøjer, der letter adgangen til indsigt i evidensinformeret politik og praksis, og som afgrænses af deres respektive indsatsområder og problemløsningskapaciteter. Styrke kortlægningen af eksempler på omkostningseffektive investeringer i uddannelse. Undersøge mulighederne for synergier med Eurydicenetværket.

Tilrettelægge kapacitetsopbygningsaktiviteter for at forbedre færdigheder og kompetencer hos politiske beslutningstagere, der beskæftiger sig med evidensinformeret politik på uddannelsesområdet. Uddannelsesværktøjerne bør tilpasses til de forskellige niveauer i den politiske beslutningsproces og til medlemsstaternes respektive trin i udviklingen af evidensinformeret politikudformning på uddannelsesområdet.

Støtte etableringen af partnerskaber mellem forskerkredse på uddannelsesområdet, politiske beslutningstagere og undervisningspersonalet. Støtte et EU-netværk af mellemliggende organisationer, der spiller en central rolle med hensyn til at slå bro over kløften mellem forskning, politik og praksis på uddannelsesområdet og samfundet som helhed.

e)	Engagere sig i og samarbejde med internationale organisationer såsom OECD, UNESCO, IEA og Verdensbanken for at skabe og udnytte synergier og samtidig undgå dobbeltarbejde for at fremme evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet.

Fremme en løbende dialog og udveksling mellem medlemsstaterne om evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet, herunder gennem fællesskabet om praksis for kontrafaktisk konsekvensanalyse af uddannelsespolitikker (Community of Practice on Counterfactual Impact Evaluation of Education Policies).

g)	Forelægge Uddannelsesudvalget arbejdsplanen for læringslaboratoriet for investering i kvalitetsuddannelse med henblik på feedback, således at den kan optimeres med hensyn til medlemsstaternes behov og bekymringer. Rapportere til og regelmæssigt samarbejde med Uddannelsesudvalget om dette spørgsmål.

h)	Sørge for tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at læringslaboratoriets aktiviteter har en betydningsfuld virkning.

Medlemsstaterne bør:

a)	Undersøge mulighederne for deltagelse i de aktiviteter, der udbydes af læringslaboratoriet. Dele deres indsigter under særlige drøftelser i Uddannelsesudvalget med henblik på løbende at forbedre læringslaboratoriets effektivitet og kvalitet.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE BEFØJELSER AT:

Samarbejde om opfølgningen af disse konklusioner i forbindelse med det igangværende arbejde inden for strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde med henblik på etablering af det europæiske uddannelsesområde.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL AT:

Støtte disse konklusioner ved at anlægge en evidensinformeret tilgang, når der udformes og foreslås nye initiativer på uddannelsesområdet. Arbejde med forslag på grundlag af og med ekspertudtalelse fra Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks. Prioritere og tage hensyn til medlemsstaternes synspunkter og bekymringer, som Rådet og dets særlige forberedende organ, Uddannelsesudvalget, har givet udtryk for.

PÅLÆGGER UDDANNELSESUDVALGET AT:

a)	Lægge særlig vægt på anvendelsen af evidens i sin behandling af forslag, som Kommissionen har forelagt Rådet, eller udkast til Rådets konklusioner og resolutioner.

b)	Afgive udtalelse, hvor det er relevant, om ethvert forslag til en EU-indikator eller et EU-mål, der påvirker uddannelsesområdet.