Domstolens dom (Niende Afdeling) af 25. april 2024 – F C C og M A B mod Caixabank SA, tidligere Bankia SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 20 de Barcelona – Spanien)

(Sag C-484/21 (1) , Caixabank (Forældelsesfrist))

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - aftale om lån med pant i fast ejendom - vilkår om, at forbrugeren skal betale de omkostninger, der er forbundet med aftalen - endelig retsafgørelse, der fastslår, at dette vilkår er urimeligt, og annullerer vilkåret - søgsmål med påstand om tilbagebetaling af de beløb, der er betalt i henhold til det urimelige vilkår - forældelsesfristens begyndelsestidspunkt)

(C/2024/3563)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 20 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: F C C og M A B

Sagsøgt: Caixabank SA, tidligere Bankia SA

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med effektivitetsprincippet,

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for, at forældelsesfristen for et søgsmål om tilbagebetaling af omkostninger, som forbrugeren har betalt på tidspunktet for indgåelsen af en aftale med en erhvervsdrivende, i henhold til et kontraktvilkår, hvis urimelige karakter er blevet fastslået ved en endelig retsafgørelse, der er afsagt efter betalingen af disse omkostninger, begynder at løbe på tidspunktet for denne betaling, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt denne forbruger havde eller med rimelighed kunne have haft kendskab til dette vilkårs urimelige karakter på tidspunktet for betalingen, eller inden dette vilkår blev erklæret ugyldigt ved denne afgørelse.

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for, at forældelsesfristen for et søgsmål om tilbagebetaling af omkostninger, som forbrugeren har betalt i henhold til et vilkår i en aftale, der er indgået med en erhvervsdrivende, hvis urimelige karakter er blevet fastslået ved en endelig retsafgørelse, begynder at løbe på det tidspunkt, hvor den øverste nationale domstol i en særskilt sag har afsagt en tidligere dom, hvorved et standardvilkår, der svarer til dette vilkår i denne aftale, erklæres urimeligt.

(1) EUT C 213 af 30.5.2022.