Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om politikken for ungdomsarbejde i et stærkere Europa

(C/2024/3526)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM:

Den Europæiske Unions værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) (1).

At artikel 165, stk. 2, og artikel 166, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har til formål at støtte udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet i Unionen gennem samordnede foranstaltninger.

Artikel 21, 23 og 24 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 31 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder (2),

SOM MINDER OM DEN POLITISKE BAGGRUND, JF. BILAG I, NAVNLIG FØLGENDE:

Selv om ungdomsarbejde i hele Europa antager forskellige former og er forbundet med forskellige opfattelser, traditioner, interessenter og praksis, har Den Europæiske Union arbejdet hen imod en systematisk og bæredygtig tilgang til udvikling af ungdomsarbejde med henblik på at skabe muligheder og optimale betingelser for unges udvikling som enkeltpersoner, grupper og generationer samtidigt med aktive og gennemtænkte foranstaltninger for at afhjælpe udstødelse, usikkerhed og afsavn (3).

I EU-strategien for unge 2019-2027 anerkendes det, at ungdomsarbejde spiller en vigtig rolle med hensyn til at mobilisere unge (4). Den suppleres af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde fra 2020, som fastsætter en strategisk ramme til at styrke og udvikle kvalitet inden for og anerkendelse af ungdomsarbejde. Støtte til udvikling af ungdomsarbejde af høj kvalitet, navnlig på lokalt plan, er en prioritet for Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

I EU-strategien for børns rettigheder anerkendes børns ret til at deltage og lege.

Den Europæiske Union og dens medlemsstater er stærkt engagerede i bekæmpelsen af social udstødelse. Social udstødelse skader borgernes trivsel og forhindrer dem i at udtrykke sig og deltage i samfundet,

SOM ANERKENDER:

Den Europæiske Unions fælles indsats gennem Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps for at styrke den sociale samhørighed (5), fremme aktiv deltagelse og inklusion af unge, fremme ikkeformel og uformel læring og bidrage til at forbedre kvaliteten i systemer til støtte for ungdomsaktiviteter og kapaciteterne hos civilsamfundsorganisationer på ungdomsområdet i Den Europæiske Union.

Den Europæiske Unions bidrag til udvikling af ungdomsarbejde af høj kvalitet gennem EU's ungdomsprogrammer, navnlig gennem mobilitet for ungdomsarbejdere og samarbejdspartnerskaber, der også støtter strategisk udvikling af praksis, pædagogik og værktøjer, den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og gennem samarbejdet i de strategiske nationale agenturer (SNAC), partnerskaberne Europe Goes Local og Democracy Reloading, SALTO-ressourcecentrene m.fl.

10.

Første, andet og tredje europæiske konvent om ungdomsarbejde og sluterklæringerne hertil, bestræbelserne på at styrke udviklingen og gennemførelsen af ungdomsarbejde af høj kvalitet inden for rammerne af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde gennem Bonnprocessen (6) samt komplementariteten af det arbejde, der udføres i Europarådet i forbindelse med ungdomsarbejde, som understreget i EU-strategien for unge 2019-2027,

SOM NOTERER SIG FØLGENDE:

11.

Unges idéer og holdninger til metoder til at styrke ungdomsarbejderes kompetencer til at arbejde med unge med færre muligheder, som kom til udtryk på den belgiske EU-ungdomskonference den 2.-5. marts 2024 i Gent: De unge understregede betydningen af at fremme professionaliseret ungdomsarbejde, anerkende ungdomsarbejde og uformel læring og fremme inklusive rum. Efter deres mening kan dette opnås gennem strukturelle investeringer og uddannelse for ungdomsarbejdere, samtidig med at der sikres kapacitetsopbygning og løbende dialog mellem ungdomsarbejdere og interessenter såsom ikkeformelle og uformelle undervisere. Desuden fremhævede de unge, at øget adgang til finansieringsmuligheder på lokalt plan, ungdomscentreret og deltagerorienteret budgettering, tilvejebringelse af ressourcer til mobilt ungdomsarbejde og formel anerkendelse af frivilligt ungdomsarbejde er afgørende skridt i retning af at beskytte rettighederne for unge med færre muligheder og forbedre den bevidsthed og de kompetencer, der er nødvendige for at skabe inklusive og sikre rum for unge.

12.

Resultaterne af den europæiske konference om lokalt ungdomsarbejde og demokrati, der fandt sted den 20.-23. februar 2024 i Bruxelles, og dens anbefalinger til tiltag, som findes i bilag IV til denne resolution. På denne konference blev det fastslået, at ved at »investere i en robust og langsigtet lokal ungdomsarbejdspolitik, der er baseret på intens dialog og deltagelse, skaber de lokale myndigheder de konkrete betingelser for en optimal udvikling af lokalt ungdomsarbejde. Kommunerne har derfor brug for en ramme, der afgrænser og inspirerer til at skabe skræddersyede, robuste lokale støttesystemer. Medlemsstaterne bør investere i at udforme denne ramme sammen med lokale aktører i et paneuropæisk netværk.« Det blev også understreget, at der er et presserende behov for at fastholde investeringer i mere effektiv og virkningsfuld praksis vedrørende inklusion, lighed, deltagelse, demokrati og diversitet. Lokalt ungdomsarbejde og lokal ungdomsarbejdspolitik er unikke fora, hvor alle disse menneskelige værdier kan omsættes i konkret og håndgribelig praksis,

SOM SER MED TILFREDSHED PÅ:

13.

Den fjerde europæiske konvention om ungdomsarbejde, der er berammet til maj-juni 2025 i Malta med finansiel støtte fra Erasmus+-programmet (ungdom).

SOM UNDERSTREGER FØLGENDE:

14.

Unge er ikke en homogen gruppe, og de har derfor en lang række identiteter og forskellige behov, ressourcer, baggrunde, livssituationer og interesser. Unges talenter, styrke, kreativitet og engagement bidrager til et velstående, demokratisk samfund. De udgør en styrke i vores samfund og har individuelle rettigheder og er forandringsskabere. Mange unge udviser stor modstandsdygtighed og fortsætter med at kæmpe aktivt for det, der optager dem. og bidrager dermed til positive samfundsforandringer (7). De bør anerkendes, motiveres, støttes og styrkes i denne rolle.

15.

Unge i hele Den Europæiske Union står over for et skiftende og komplekst samfund, der er præget af en række hidtil usete udviklinger og udfordringer: den globale klimakrise, covid-19-pandemien, Ruslands angrebskrig mod Ukraine, konflikten i Mellemøsten og konflikter i andre verdensdele. Disse omstændigheder og fænomener påvirker børns og unges mentale sundhed og trivsel og har i de senere år præget de europæiske samfund markant med varige virkninger.

16.

Inflation og stigende leveomkostninger som følge af ovennævnte udfordringer påvirker kraftigt børns og unges levevilkår, hvilket igen kan føre til fattigdom og fjerne incitamentet til frivilligt engagement i og forringe adgangen til ungdomsarbejde. Da desinformation, polarisering og svækket tillid til politik både påvirker børns og unges stemme og deres aktive europæiske medborgerskab, er der desuden behov for at puste nyt liv i demokratiet, navnlig ved at værne om og skabe civilsamfundsmæssige råderum. Derudover kan forskellige migrationsfænomener bl.a. bidrage til større mangfoldighed i de europæiske samfund. Denne udvikling former et samfundslandskab, der afdækker eller understreger ulighederne yderligere og påvirker unges opfattelse, engagement og position i samfundet.

17.

I skæringspunktet mellem kultur, fritid, uddannelse og læring samt socialt arbejde (8) bidrager ungdomsarbejde til at støtte, motivere og styrke de unge. Dette hjælper dem med at finde nye veje til selvstændighed og definere deres position i udviklingen af omgivelser, så de kan reflektere over udfordringer og få hjælp til at træffe de mest hensigtsmæssige valg for dem selv. Desuden har det vist sig at gavne unges mentale sundhed og trivsel at deltage i aktiviteter inden for ungdomsarbejde: det gør, at de kommer hinanden ved, og skaber et samhørighedsforhold og solidaritet og sammenhold i forbindelse med håndteringen af centrale udfordringer i vores samfund (9). Ungdomsarbejde kan derfor ikke blot hjælpe unge med at udvikle evnen til at klare de aktuelle udfordringer, men også give dem læringsmuligheder og -processer, så de kan blive mere modstandsdygtige og bedre kan klare nye og skiftende forhold (10).

ER BEVIDSTE OM FØLGENDE:

18.

Et stærkere Europa har brug for frigjorte, informerede og engagerede unge borgere, der tror på et åbent, demokratisk og fredeligt samfund, som bygger på solidaritet og respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Ungdomsarbejde kan støtte unge i opbygningen af retfærdige, åbne og fredelige samfund med engagement og entusiasme. Ungdomsarbejde kan med sin særlige karakter og forebyggende styrke samt tilpasningsevne til ændrede forhold reagere på samfundsmæssige udfordringer og får til tider en afhjælpende rolle. Ungdomsarbejde kan dog i al sin mangfoldighed og med passende støtte tilbyde unge et specifikt, sikkert, frigørende og enestående miljø, hvor de kan være aktive og knytte kontakter.

19.

Hindringerne for at engagere sig i aktiviteter inden for ungdomsarbejde eksisterer stadig og er blevet yderligere forværret i de senere år. Desuden påvirker det samfundsmæssige pres og ændringer i levevilkår de unges engagement, vanskeliggør ungdomsarbejde, der udføres af frivillige, og fører til, at der opstår eller kræves nye former for frivilligt engagement hos de unge.

20.

Skabelse af de nødvendige forudsætninger og muligheder for, at unge kan udforske, eksperimentere og nyde samværet i ungdomsarbejde, især gennem praktisk erfaring, herunder leg og andre ikkeformelle og uformelle læringsaktiviteter, er en naturlig del af ungdomsarbejdet. I den forbindelse tilrettelægges, anvendes og deles det offentlige rum af forskellige grupper til forskellige formål. Unge med færre muligheder er også tilbøjelige til at have et andet forhold til og en anden grad af tillid til det offentlige rum (11), og det er derfor nødvendigt at genoverveje, hvordan det tilrettelægges. Dette kræver yderligere overvejelser om udformningen af det offentlige rum, herunder spørgsmålet om, hvordan forskellige gruppers behov og vaner kan tilgodeses, så der skabes de nødvendige forudsætninger og rum for aktiviteter inden for ungdomsarbejde.

21.

For at opnå yderligere påskønnelse og anerkendelse skal ungdomsarbejdets samfundsmæssige indvirkning — også på lokalt plan — gøres mere synlig og håndgribelig. Anerkendelsen af ungdomsarbejde i samfundet (12) er fortsat en vigtig udfordring i Europa og et af målene i den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde. Desuden skal anerkendelsen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet eller udviklet gennem ungdomsarbejde, fremhæves yderligere.

22.

For at blomstre skal ungdomsarbejde prioriteres på alle niveauer fra det lokale og regionale niveau til det nationale, europæiske og internationale niveau. Ungdomsarbejde af høj kvalitet kan udvikles gennem en målrettet politik og støtteforanstaltninger på alle niveauer med en engageret og bæredygtig tilgang. Lokale og regionale myndigheder og ungdomsorganisationer er tættest på de unges dagligdag og spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet.

SIGTER I DENNE FORBINDELSE MOD AT TACKLE UNGDOMSARBEJDETS ROLLE I ET STYRKET EUROPA VED:

23.

at bygge videre på eksisterende politiske foranstaltninger og fastsætte parametrene for, at ungdomsarbejde kan positionere sig og tilpasse sig med henblik på at støtte unges bestræbelser på at blive selvstændige under nye forhold. Dette skal opnås gennem udøvelse af handlekraft, deltagelse og inklusion og i en kontekst med optimal trivsel, politisk engagement og aktivt medborgerskab og en følelse af selvbestemmelse;

24.

at støtte udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet (13) og af ungdomsarbejdspolitik på alle niveauer under behørig hensyntagen til det lokale niveau, som er tættest på de unge;

25.

at gøre det muligt at skabe gunstige miljøer (14), navnlig ved at skabe disse miljøer sammen med ungdomsarbejdere og unge for at sikre, at aktiviteter inden for ungdomsarbejde kan tilrettelægges i det offentlige rum på den måde, der passer bedst til de unges behov;

26.

at sikre lige adgang til ungdomsarbejde for alle unge, herunder gennem opsøgende ungdomsarbejde, f.eks. ved at støtte netværk mellem ungdomsarbejde og socialt arbejde samt relevante interessenter på andre områder, der arbejder med unge med færre muligheder, og de organisationer, der repræsenterer dem, hvor det er relevant;

27.

at give ungdomsarbejdere den uddannelse, de kompetencer (dvs. viden, færdigheder, værdier, holdninger og kritisk tænkning) og de ressourcer, der er nødvendige for at støtte unges handlekraft, dømmekraft og orienteringsevne under skiftende forhold;

28.

at fremme og støtte nye former for frivilligt engagement og aktivt medborgerskab, både fysisk og online;

29.

at fremme samfundsmæssig værdsættelse og anerkendelse af ungdomsarbejde (15) i de europæiske samfund, der er under forandring;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL UNDER OVERHOLDELSE AF NÆRHEDSPRINCIPPET INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER

30.

at udvikle eller yderligere støtte en omfattende ungdomsarbejdspolitik, alt efter hvad der er relevant, foruden en bredere ungdomspolitik ved hjælp af en overordnet ramme og bæredygtige støtte- og finansieringsmekanismer til udvikling af ungdomsarbejde af høj kvalitet under hensyntagen til eksisterende forhold og aktører inden for ungdomsarbejde og en ny, mere eksperimentel og innovativ ungdomsarbejdspraksis. Denne ungdomsarbejdspolitik bør bygge på eksisterende politiske initiativer vedrørende ungdomsarbejde, være evidens- og videnbaseret og videreudvikles i tæt samarbejde med praksisfællesskabet for ungdomsarbejde;

31.

at støtte udvikling, gennemførelse, evaluering og fremme af ungdomsarbejde af høj kvalitet på alle niveauer under behørig hensyntagen til det lokale niveau og fortsat støtte en styrkelse af udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsarbejde af høj kvalitet, navnlig inden for rammerne af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde, hvor det er relevant;

32.

at gøre brug af intersektionalitet som et middel til at identificere og forstå de hindringer og udfordringer, som unge, navnlig unge med færre muligheder, står over for med hensyn til at få adgang til ungdomsarbejde, og træffe foranstaltninger til at overvinde disse hindringer. Politiske foranstaltninger og tiltag bør være både forebyggende og lydhøre for at kunne tackle de mange forskellige identiteter, barrierer og udfordringer blandt unge;

33.

at lette og tilskynde til ungdomsvenlig information om og lige adgang til ungdomsarbejde af høj kvalitet for unge. Gennem aktiviteter inden for ungdomsarbejde sikre, at unge desuden har lige adgang til og drager fordel af information af høj kvalitet om deres rettigheder, ansvar og muligheder;

34.

at lette og støtte nye og innovative former for frivilligt engagement og aktivt medborgerskab, både fysisk og virtuelt, og tilvejebringe ressourcer, rum og andre former for støtte til disse nye former for ungdomsarbejde;

35.

at der udfoldes yderligere bestræbelser for at lette og etablere og være med til at skabe og eventuelt forvalte de gunstige miljøer, der er nødvendige for at sikre, at aktiviteter inden for ungdomsarbejde kan tilrettelægges i det offentlige rum på den mest hensigtsmæssige måde for dem, der har gavn af ungdomsarbejdet, navnlig ved

a)	at inddrage unge i indretningen af offentlige rum og således udnytte et inklusivt ungdomsperspektiv på, hvordan offentlige rum kan indrettes for at skabe et gunstigt miljø for ungdomsarbejde og etablere og beskytte civilsamfundsmæssige råderum

b)	yderligere at skabe eller støtte både fysiske og virtuelle tilgængelige foreningsrum for unge, hvor aktiviteter inden for ungdomsarbejde kan realiseres og fremmes

at puste nyt liv i erfaringsbaseret læring, herunder leg gennem foreninger (»den frivillige sektor« (16)) inden for ungdomsarbejde. Dette kan gøres ved at skabe en kultur af nyttig legelyst med henblik på at anerkende og fremhæve erfaringsbaseret læring, herunder leg som et middel til ikkeformel eller uformel læring, der bidrager til at styrke unges tillid til det sociale rum og udvikle deres kreativitet og sociale kompetencer. Dette bidrager til gengæld til livslang og »livsbred« læring og evnen til at orientere sig i forskellige sociale sammenhænge

d)	at skabe en deltagerorienteret kultur ved hjælp af metoder, der er tilpasset de pågældende emner, de involverede grupper af unge og den sammenhæng, hvori deltagelsen finder sted;

36.

at arbejde hen imod et græsrodsperspektiv ved at tillade lokal viden, erfaring og praksis vedrørende tilrettelæggelsen af lokalt ungdomsarbejde at præge det europæiske niveau. Dette kan, hvor det er relevant, opnås ved at stille ressourcer, kanaler og udvekslingsplatforme til rådighed for kommuner og andre lokale eller regionale myndigheder, så de kan få del af en europæisk identitet og samarbejde og berige det lokale niveau med en europæisk dimension, f.eks. inden for eksisterende EU-programmer, eller ved at styrke flerniveaustyring;

37.

at intensivere arbejdet med at skabe lige vilkår for ungdomsarbejdere i hele Europa for at standardisere ungdomsarbejderes uddannelse i hele Den Europæiske Union med henblik på at etablere profiler og, hvor det er relevant, kompetencer, der omfatter den viden, de holdninger, færdigheder, værdier og den kritiske forståelse, der er nødvendig for at levere ungdomsarbejde af høj kvalitet. Denne fælles forståelse kan opnås gennem udveksling af god praksis i hele Den Europæiske Union og bør tage hensyn til eksisterende kompetencerammer og vurderingsværktøjer såsom den europæiske uddannelsesstrategi for ungdomsarbejde, »Youth Work portfolio« og ungdomspasset;

38.

at fremme uddannelse af frivillige og lønnede ungdomsarbejdere, navnlig ved at fremme gennemførelsen af Rådets konklusioner om uddannelse af ungdomsarbejdere, om intelligent ungdomsarbejde og om digitalt ungdomsarbejde. Fremme anerkendelsen og valideringen af ungdomsarbejde ved at understøtte ungdomsarbejderes uddannelse, karriereudsigter og -forløb og oplyse om og dele tilgængelige uddannelsesmuligheder;

39.

at anerkende ungdomsarbejde yderligere og derved hjælpe unge i deres overgang til et selvstændigt voksenliv i erkendelse af, at det har en indre indvirkning på dem, der har gavn af ungdomsarbejdet, hvilket fortjener større synlighed;

40.

at fremhæve ungdomsarbejde som en drivkraft for inklusion ved at stimulere, støtte, dokumentere og fremvise mangfoldigheden hos og blandt deltagerne, idet unge ikke udgør en homogen gruppe og derfor har en lang række identiteter og forskellige behov, ressourcer, baggrunde, livssituationer og interesser;

41.

at skabe betingelserne for, at civilsamfundsorganisationer på alle relevante niveauer kan engagere sig mere i samarbejdet på EU-plan, så der sættes fokus på ungdomsarbejde, og for at forbedre unges muligheder og højne kvaliteten og innovationen inden for ungdomsarbejde på alle niveauer;

42.

at tilvejebringe oplysninger om, koordinere og udnytte resultaterne af relevante SNAC-projekter og, hvor det er relevant, indarbejde dem i de politiske planer;

43.

at gennemføre eller fremme forskning og sammen med de relevante aktører indsamle disaggregerede data om dem, der har gavn af ungdomsarbejdet, ungdomsarbejdere, bæredygtighed og ungdomsarbejdets indvirkning og tilgængelighed. Undersøge og udvikle metoder til at måle både de indre og ydre resultater og indvirkning på dem, der har gavn af ungdomsarbejdet, gennem kvantitative og kvalitative forskningsmetoder i samarbejde med politiske beslutningstagere, ungdomsarbejdere samt ungdomsforskere og forskere inden for ungdomsarbejde. Dette vil gøre det muligt for ungdomsarbejdere at reflektere over deres arbejde og fremvise resultaterne og virkningen af deres aktiviteter,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER og UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN til DERES SÆRLIGE NATIONALE OMSTÆNDIGHEDER:

44.

at støtte lokale myndigheder med at tilvejebringe oplysninger om og skabe optimale betingelser for politikker inden for ungdomsarbejde, ressourcer og inddragelse i politikker inden for ungdomsarbejde på andre niveauer;

45.

at sikre ungdomsarbejdets uafhængighed og integrere ungdomsarbejde på tværs af andre relevante sektorer og sikre mangfoldighed og kvalitet i ungdomsarbejdet med henblik på at støtte unge i deres overgang til voksenlivet i omskiftelige tider;

46.

at lette eller skabe gunstige betingelser, som giver unge fra alle baggrunde mulighed for at deltage i udformningen af det offentlige rum og levemiljøer;

47.

at overveje at yde støtte til ungdomsarbejdspladser, f.eks. gennem langsigtet og stabil finansiering, og infrastruktur — der omfatter både indendørs og udendørs faciliteter — i det offentlige rum;

48.

at fremme oprettelsen og anvendelsen af kvalitetsmærkede fysiske og virtuelle rum for ungdomsarbejde og samarbejde med relevante institutioner såsom Europarådet og dets kvalitetsmærke for ungdomscentre;

49.

at fremme erfaringsbaseret læring, herunder leg som en metode til ikkeformel og uformel læring, som led i det almindelige ungdomsarbejdstilbud og derved udvikle livsfærdigheder hos dem, der har gavn af ungdomsarbejde;

50.

at investere i at opbygge flere partnerskaber mellem ungdomsarbejde og andre sektorer for at styrke kapaciteten til at fremme praksisfællesskabet for ungdomsarbejde og give ungdomsarbejdet større anerkendelse for sit bidrag til unges liv;

51.

at gennemføre, lette og støtte evidensbaseret forskning, som over lang tid undersøger ungdomsarbejdets indvirkning på unge og samfundet;

52.

at støtte ungdomsarbejdsforvaltninger yderligere i udviklingen og gennemførelsen af politikker og tiltag inden for ungdomsarbejde;

53.

at lette og sigte mod enkle administrative procedurer for ungdomsarbejdsorganisationer;

54.

at lette og fremme innovation i praksisfællesskabet for ungdomsarbejde,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

55.

at øge fokus på udvikling af politikker for ungdomsarbejde og tilskynde medlemsstaterne til, hvor det er relevant, udtrykkeligt at medtage ungdomsarbejdsdimensionen i deres nationale ungdomspolitikker og -programmer ved at lette udvekslingen af bedste praksis og opbygge kapacitet blandt ungdomsarbejdere, unge og ungdomsarbejdsorganisationer samt unge beslutningstagere, navnlig gennem EU's ungdomsprogrammer;

56.

at fremme synergier mellem EU-strategien for unge yderligere, herunder de 11 europæiske ungdomsmål, den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og EU's ungdomsprogrammer;

57.

at undersøge muligheden for at oprette særlige tiltag med henblik på politikeksperimenter inden for rammerne af EU's ungdomsprogrammer, der giver medlemsstaterne mulighed for at etablere strategiske partnerskaber med henblik på udvikling af ungdomsarbejde af høj kvalitet;

58.

inden for relevante initiativer såsom det nye europæiske Bauhaus at yde støtte til eller fortsætte med at støtte og tilskynde til, at offentlige rum indrettes på en anden måde for at sikre, at disse er ungdomsvenlige og fremmer ungdomsarbejde;

59.

at undersøge muligheden for at etablere en stærk forbindelse mellem det nye europæiske Bauhaus-initiativ og rum for ungdomsarbejde ved at integrere et ungdomsperspektiv i initiativet og forankre det nye europæiske Bauhaus i EU's finansieringsmuligheder med henblik på at sikre bæredygtige tilgange til at skabe gunstige miljøer;

60.

at fremhæve ungdomsarbejdets rolle i den grønne og den digitale omstilling i håndteringen af demografiske udfordringer og skabe forbindelser mellem ungdomsarbejde og andre områder af interesse for unge såsom klima, digitalisering og beskæftigelse;

61.

at stimulere udveksling og samarbejde mellem EU-ungdomskoordinatoren og kommissionskoordinatoren for børns rettigheder samt andre relevante kommissionskoordinatorer, så ungdomsarbejdet bliver mere synligt på tværs af EU-politikker;

62.

i samarbejde med Ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet mellem Europa-Kommissionen og Europarådet på ungdomsområdet og andre interessenter inden for ungdomsarbejde på europæisk plan, f.eks. civilsamfundsorganisationer, at overveje, hvordan muligheden for at indføre en europæisk anerkendelsesmekanisme eller valideringsretningslinjer for ungdomsarbejde kan vurderes, på grundlag af systematisk og struktureret opfølgning kombineret med selvvurdering og ekstern vurdering og en passende forvaltningsstruktur inden for rammer af Ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet;

63.

at sikre kontinuitet i viden om ungdomsarbejde ved at udveksle bedste praksis, navnlig via særlige netværk eller onlineværktøjer såsom partnerskabet mellem Europa-Kommissionen og Europarådet på ungdomsområdet, Youth Wiki, Den Europæiske Ungdomsportal, SALTO-ressourcecentrene, RAY-netværket og Europæisk Videncenter for Ungdomspolitik eller andre relevante værktøjer, og sikre synligheden af disse netværk og værktøjer;

64.

at integrere fremtidige konventioner om ungdomsarbejde strukturelt i EU's ungdomsprogrammer;

65.

at oplyse om og lette adgangen til EU's ungdomsprogrammer, navnlig gennem tilgængelige formater, der øger deres tiltrækningskraft og forenkler reglerne for omkostningsberegninger og forvaltning;

66.

at sikre passende EU-støtte til aktiviteter inden for ungdomsarbejde, navnlig ved at gøre EU-finansiering, f.eks. gennem eksisterende EU-ungdomsprogrammer, herunder betingelserne og processen herfor, enklere, mere attraktiv og lettere tilgængelig for interessenter inden for ungdomsarbejde på nationalt, regionalt og især lokalt plan, navnlig i kraft af en mikrotilgang og mulighed for at eksperimentere. Desuden forbedre formidlingen af oplysninger om tilgængelige finansieringsmuligheder;

67.

hvis det er relevant, at styrke samarbejdet mellem EU og Europarådet gennem partnerskabet mellem Europa-Kommissionen og Europarådet på ungdomsområdet for at støtte gennemførelsen af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde yderligere gennem indsamling af viden og dokumentation og udvikling af uddannelsesværktøjer. Dette kan f.eks. gøres ved

a)	at overveje partnerskabets koordinerede og strukturelle investeringer i at give Bonnprocessen fremdrift og sikre synergier og forbindelser mellem partnerskabet og andre aktører, der bidrager til og støtter Bonnprocessen

at investere i udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet ved at identificere de bæredygtige strukturer og ressourcer, der er behov for, hvis det er relevant ved at udvikle en fælles forståelse af ungdomsarbejde af høj kvalitet gennem en evidensbaseret tilgang, oprette et netværk af forskellige interessenter og sikre meningsfuldt samarbejde mellem dem, øge synergierne og bistå med valget af en koordineret tilgang til uddannelse af både lønnede og frivillige ungdomsarbejdere

c)	at anspore til øget samarbejde ved at fremme mere interaktion mellem ungdomsarbejdere og specialister fra forskellige relevante områder og dermed udvide aktivitetsudbuddet inden for ungdomsarbejde og fremme innovativ praksis

d)	at gennemføre støtteforanstaltninger for at mobilisere og styrke ungdomsarbejde og derved motivere unge gennem demokratisk engagement og aktiv deltagelse

e)	i samarbejde med trænere, undervisere og forskere aktivt at inddrage ungdomsarbejdere i at forme udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet inden for rammerne af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde

f)	at undersøge, hvordan udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet i hele Europa kan overvåges ved at indføre et indeks for kvalitetsfremskridt inden for ungdomsarbejde,

OPFORDRER PRAKSISFÆLLESSKABET FOR UNGDOMSARBEJDE TIL

68.

at tilskynde unge til at udvise større samfundsengagement;

69.

at sikre ungdomsvenlig information og lige og tryg adgang til og deltagelse i aktiviteter inden for ungdomsarbejde for unge;

70.

at skabe et gunstigt miljø for udvikling og anerkendelse af ungdomsarbejde af høj kvalitet og iværksætte dialogen med alle relevante partnere for at optimere offentlige rum til ungdomsarbejdspraksis til gavn for unge;

71.

at øge bevidstheden om betydningen af at arbejde kontinuerligt med ungdomsarbejderes ressourcer og kompetencer (17) og udvikle mentor- og uddannelsesprogrammer for kommende og nuværende ungdomsarbejdere;

72.

at gøre ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere opmærksomme på betydningen af at bidrage til politikrelaterede spørgsmål og støtte, at de tilegner sig de kompetencer, der er nødvendige for at yde det bidrag;

73.

at gøre mere for, at ungdomsarbejdere kan investere i innovation, og understrege, at international praksis, f.eks. gennem deltagelse i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, er en af flere mulige veje til innovation;

74.

at fremme anerkendelsen af ungdomsarbejde på samfundsmæssigt plan og sigte mod at fjerne hindringer for denne anerkendelse og fortsætte med at investere i partnerskaber med andre relevante politikområder, f.eks. sundhed og trivsel, miljø og klima, uddannelse, internationalt samarbejde og europæiske værdier, beskæftigelse og inklusion, samt med lokale og regionale myndigheder og interessenter for at konsolidere ungdomsarbejde som en samfundsmæssig partner;

75.

at styrke og udvikle netværk af ungdomsarbejdsorganisationer for at fremme samarbejde og koordinering i udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet og fremme mere interaktion og samarbejde med andre aktører på ungdomsarbejdsområdet, navnlig lokale og regionale myndigheder, samt mere koordinering og samarbejde inden for praksisfællesskabet, så der skabes et stærkt økosystem for ungdomsarbejde;

76.

at investere yderligere i gennemførelsen af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og i at bidrage til fremtidige konventioner om ungdomsarbejde og derved fremme udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet på alle niveauer,

OPFORDRER ALLE AKTØRER, DER ER INVOLVERET I EUROPÆISKE SAMARBEJDSAKTIVITETER PÅ UNGDOMSOMRÅDET (18), TIL AT STRÆBE EFTER

77.

at skabe synergier, samarbejde og koordinering med civilsamfundsorganisationer, der er aktive på ungdomsområdet og inden for ungdomsarbejde.

(1) »Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.«

(2) Navnlig retten til at lege og dyrke fritidsinteresser, der er nedfældet i artikel 31 i konventionen om barnets rettigheder, og de deltagende staters dermed forbundne forpligtelse til at respektere og fremme denne ret og til at »opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for (…) fritidspræget og rekreativ udfoldelse«.

(3) En oversigt over eksisterende politiske instrumenter, der har bidraget til udviklingen af denne systematiske og holdbare tilgang, findes, jf. bilaget til denne resolution, i H. Schild, »Mapping Existing European Youth Policy Strategies on Youth Work«, en publikation udgivet under det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union på ungdomsområdet (2024).

(4) Desuden afspejler de 11 europæiske ungdomsmål synspunkterne hos unge europæere om ungdomsarbejde, som er relevante for denne resolution.

(5) Betragtning 1 i forordning (EU) 2021/817.

(6) Bonnprocessen er den proces, der er nævnt i den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde som processen med at gennemføre dagsordenen.

(7) EU-strategien for unge 2019-2027 (2018/C 456/01); punkt 17 i konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om den sociale dimension af et bæredygtigt Europa for unge (2023/C 185/06).

(8) Williamson H., Coussée F., »Chapter 14 — Reflective trialogue: conclusions from the history project — 12 trilemmas for youth work«, The history of youth work in Europe, volume 7, (et partnerskab mellem Europa-Kommissionen og Europarådet på ungdomsområdet, 2019), s. 193-208.

(9) Som nævnt i konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om en samlet tilgang til unges mentale sundhed i Den Europæiske Union (C/2023/1337) spiller ungdomsarbejde en vigtig rolle med hensyn til at fremme unges trivsel og forebygge mentale sundhedsproblemer.

(10) Se i denne forbindelse i bilaget til denne resolution Williamson, H., »Taking stock — Where are we now, Youth Work in a Contemporary Europe« (oktober 2023), offentliggjort i anledning af Belgiens formandskab (2024), der er vedlagt denne resolution.

(11) M. Moris & M. Loopmans (2019), »De-marginalizing youngsters in public space: critical youth workers and local municipalities in the struggle over public space in Belgium«, Journal of Youth Studies, 22:5, s. 694-710.

(12) Fortolket i overensstemmelse med den endelige erklæring fra den tredje europæiske konvention om ungdomsarbejde — »Signposts for the Future«, Bonn, den 10. december 2020, s. 12-14.

(13) Som beskrevet i bilaget om »Beskrivelser« i denne resolution.

(14) Som beskrevet i bilaget om »Beskrivelser« i denne resolution.

(15) Som beskrevet i bilaget om »Beskrivelser« i denne resolution.

(16) For så vidt angår begrebet »den frivillige sektor«, se H. Williamson, »Taking stock — Where are we now, Youth Work in a Contemporary Europe« (oktober 2023), s. 111 og følgende sider.

(17) I overensstemmelse med Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (2018/C 189/01).

(18) »På baggrund af de erfaringer og afgørelser, der er udledt af samarbejdet på ungdomsområdet i de seneste år, sigter EU-strategien for unge 2019-2027 mod at tackle de eksisterende og kommende udfordringer, som unge står over for i hele Europa. EU-strategien for unge danner en ramme for mål, principper, prioriteter, vigtige områder og foranstaltninger for samarbejdet på det ungdomspolitiske område for alle relevante interessenter under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og nærhedsprincippet. Relevante interessenter er bl.a. EU's medlemsstater, Den Europæiske Unions relevante institutioner og andre internationale organisationer, som f.eks. Europarådet, lokale og regionale myndigheder, ungdomsråd, ungdomsorganisationer, organisationer, der arbejder med unge, ungdomsarbejdere, ungdomsforskere og civilsamfundsaktører samt strukturer i programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps og de efterfølgende programmer.« Resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (2018/C 456/01).

BILAG II

Beskrivelser

Ungdomsarbejde af høj kvalitet

Ungdomsarbejde er et bredt begreb, der spænder over mange forskellige aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig, miljømæssig, sportslig og politisk karakter udført af, med og for unge, i grupper eller individuelt. Det kan betragtes som en specifik og enestående tilgang inden for et bredere spektrum af pædagogiske og uddannelsesmæssige systemer (uddannelse, velfærd, forebyggelse, retfærdighed, erhvervsuddannelse, beskæftigelsesegnethed osv.), som ofte støttes eller skabes af myndigheder. Det udføres af lønnede og frivillige ungdomsarbejdere og er baseret på ikkeformelle og uformelle læringsprocesser med fokus på unge og frivillig deltagelse.

Ungdomsarbejde involverer samarbejde med unge og de samfund, som de bor i, og fremmer dermed unges aktive deltagelse og inklusion i deres lokalsamfund og i beslutningstagningen. Dets primære funktion er at spille en vigtig rolle for unges personlige og sociale udvikling, for deres deltagelse i samfundet og for de skift, de gennemgår. Ungdomsarbejde skaber rum for foreningsarbejde og broer, der støtter unges overgang til et selvstændigt voksenliv (1). Disse rum og broer hjælper brugerne med at finde og forfølge en konstruktiv retning gennem livet og bidrager dermed til deres personlige og sociale udvikling og til samfundet som helhed. Praksis inden for ungdomsarbejde har vist sig at være et konkret og inviterende miljø for aktivt demokrati og borgerdeltagelse. Ungdomsarbejde spiller således en afgørende rolle med hensyn til at støtte unges frivillige og konstruktive engagement. Det skaber også et miljø, der er kendetegnet ved nyttig legelyst, hvor unge kan have et hyggeligt samvær. Dette miljø styrker unges kreativitet og sociale kompetencer, navnlig med hensyn til demokratisk sameksistens og solidaritet. Europæiske aktiviteter inden for ungdomsarbejde giver mulighed for at opleve en europæisk dimension og dermed udstyre unge med de kompetencer der skal til at udvikle en følelse af at høre til i Europa såvel som i en globaliseret verden, samtidig med at den internationale forståelse og fredsopbygning fremmes. Aktiviteter inden for ungdomsarbejde på alle niveauer har derfor positive samfundsmæssige virkninger, bidrager til unges fysiske og mentale trivsel og er med til at puste nyt liv i demokratiet og håndtere globale udfordringer.

Ungdomsarbejde skabes for, med og af unge. De skal styrkes som medejere, der deltager i udformningen af deres ungdomsarbejde, -projekt eller -forening. Ungdomsarbejdere, både lønnede og frivillige, sikrer, at disse rum bliver til noget, og støtter fagfælleaktiviteter.

Det er hensigten, at ungdomsarbejde skal være åbent for alle unge, også dem med færre muligheder, f.eks. i landdistrikter, fjerntliggende områder, randområder, mindre udviklede områder og regioner i den yderste periferi, og dem, hvis fulde politiske og sociale deltagelse er i fare på grund af individuelle eller strukturelle begrænsninger eller individuel eller strukturel forskelsbehandling. Ungdomsarbejde skal være en drivkraft for social inklusion. Aktiviteter inden for ungdomsarbejde er til gavn for unge og, hvis det er relevant, børn fra en tidlig alder.

Gunstigt miljø

Ungdomsarbejde bør foregå i et gunstigt miljø, der er aktivt inklusivt og socialt engagerende, kreativt og trygt, støtter læring og er sjovt og seriøst, muntert og planlagt. Dette miljø bør være kendetegnet ved tilgængelighed, også i landdistrikter, fjerntliggende områder, randområder, mindre udviklede områder og regioner i den yderste periferi, samt åbenhed og fleksibilitet og bør også fremme interkulturel dialog og dialog mellem generationerne. Dette gunstige miljø er baseret på passende, velafbalancerede og varierede støttesystemer, strukturer og infrastruktur, der oprettes og indføres i tæt samarbejde med praksisfællesskabet for ungdomsarbejde. Desuden udformes det sammen med unge og ungdomsarbejdere under hensyntagen til behovene hos dem, der har gavn af ungdomsarbejdet, navnlig ved at give unge og ungdomsarbejdere indflydelse på udformning, fælles opbygning, fælles forvaltning og drift af de offentlige rum.

Samfundsmæssig værdsættelse og anerkendelse

Samfundsmæssig værdsættelse og anerkendelse understreger ungdomsarbejdets samfundsmæssige bidrag og roller, herunder bl.a. dets forebyggende virkninger og dets rolle i den grønne og den digitale omstilling, og med hensyn til at fremme, praktisere og dermed puste nyt liv i demokratier, at håndtere demografiske udfordringer, dets rolle med hensyn til at opbygge lokalsamfund, lære om normer og værdier, bidrage til unges selvhjulpenhed og generelle trivsel, fremme konstruktive og løsningsbaserede holdninger, styrke unges stemmer, bidrage til udformning af en ungdomspolitik, der er tilpasset de unges forhold og behov, og skabe engagerede borgere (2). Denne værdsættelse og anerkendelse indebærer også, at deltagelse i aktiviteter inden for ungdomsarbejde bl.a. fremmer social inklusion, bidrager til at opbygge inklusive, sammenhængende og fredelige samfund og sikrer, at mulighederne for at deltage i aktiviteter inden for ungdomsarbejde er tilgængelige og synlige.

Definitioner

Praksisfællesskab for ungdomsarbejde (3)

Inden for ungdomsarbejde skal »praksisfællesskab for ungdomsarbejde« forstås som en gruppe mennesker, fagpersoner eller ej, der deler den samme interesse i at løse et problem, forbedre deres færdigheder og lære af hinandens erfaringer. Et praksisfællesskab for ungdomsarbejde omfatter interessenter på alle niveauer fra lokalt til europæisk niveau såsom ungdomsarbejdere og pædagoger, ledere af ungdomsarbejde, projektmedarbejdere, akkrediterede og uafhængige ungdomsarbejdsorganisationer, undervisere, forskere, undervisere af ungdomsarbejdere, lokalsamfund og kommuner, nationale agenturer for Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps, ungdomsrepræsentationer og unge samt politiske beslutningstagere for unge. Alle aktører i praksisfællesskabet for ungdomsarbejde har, inden for deres respektive kompetenceområder, forskellige mandater, roller og kapaciteter til videreudvikling af ungdomsarbejde.

Leg

Med henblik på denne resolution er aktiv læring, herunder leg, et middel til ikkeformel læring, der bidrager til at styrke børns og unges tillid til det sociale rum og til at udvikle deres sociale kompetencer. Leg er en vigtig aktivitet for børn og unge, der omfatter fysisk aktiv leg og konkurrencespil samt kreativ, udforskende og social adfærd, der er afgørende for deres trivsel, sundhed og udvikling. Hvilke forskellige former for leg der foretrækkes af forskellige aldersgrupper, herunder unge, der udforsker deres identitet, er afgørende for deres overgang til voksenlivet og følelse af at høre til (4).

(1) Som konkluderet i erklæringen fra andet europæiske konvent om ungdomsarbejde.

(2) I 2010 blev det fastslået, at ungdomsarbejde »også kan have en social nytteværdi, fordi det kan: fremme social deltagelse og ansvarlighed, frivilligt engagement og aktivt medborgerskab, styrke opbygningen af fællesskaber og civilsamfundet på alle niveauer (f.eks. dialog mellem generationer og kulturer), bidrage til udviklingen af unges kreativitet, kulturelle og sociale bevidsthed, foretagsomhed og fornyelse, åbne mulighed for social inklusion af alle børn og unge nå unge med færre muligheder ved hjælp af forskellige metoder, der er fleksible og lette at tilpasse at ungdomsarbejde derfor spiller forskellige roller i samfundet og kan bidrage til politikområder med tilknytning til unge, såsom livslang læring, social inklusion og beskæftigelse, at ungdomsarbejde, uanset om det udføres af frivillige eller professionelle, har et betydeligt socioøkonomisk potentiale, idet det kan skabe økonomisk aktivitet, infrastruktur og økonomisk gevinst og øger beskæftigelsen (blandt unge). Arbejdsmarkedet kan nyde godt af de personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer, der er opnået ved ungdomsarbejde af såvel deltagere som ungdomsarbejdere og ungdomsledere. Disse kvalifikationer og kompetencer må værdsættes i tilstrækkelig grad og nyde reel anerkendelse.« Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomsarbejde (2010/C 327/02).

(3) Jf. bilag II til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde (2020/C 415/01).

(4) FN's Komité for Barnets Rettigheder, generel bemærkning nr. 17 (2013) om barnets ret til hvile, fritid, leg, rekreative aktiviteter, kulturliv og kunst (artikel 31).