|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/2906 |
6.5.2024 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. marts 2024 – Die Länderbahn GmbH DLB, Prignitzer Eisenbahn GmbH og Ostdeutsche Eisenbahn GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Köln – Tyskland)
(Sag C-582/22 (1) , Die Länderbahn m.fl.)
(Præjudiciel forelæggelse - jernbanetransport - direktiv 2012/34/EU - adgang til jernbaneinfrastrukturen - afgiftsordning - artikel 56 - et enkelt nationalt tilsynsorgan for jernbanesektoren - beføjelser - kontrol af infrastrukturafgifter, hvis anvendelsesperiode er udløbet - beføjelse til at fastslå ugyldighed med virkning ex tunc og til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af afgifter)
(C/2024/2906)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Köln
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Die Länderbahn GmbH DLB, Prignitzer Eisenbahn GmbH og Ostdeutsche Eisenbahn GmbH
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Procesdeltager: DB Netz AG
Konklusion
|
1) |
Artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som udelukker enhver beføjelse for tilsynsorganet, for hvilket der er indgivet en klage i henhold til denne bestemmelses stk. 1, til at efterprøve lovligheden af de infrastrukturafgifter, hvis anvendelsesperiode er udløbet, og til at fastslå, at de er ugyldige med virkning ex tunc. |
|
2) |
Artikel 56, stk. 9, i direktiv 2012/34 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke kræver, at tilsynsorganet selv kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af infrastrukturafgifter, når national ret tillægger de civile domstole denne kompetence, med forbehold for overholdelsen af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2906/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)