—

der henviser til anmodning om ophævelse af Beata Kempas immunitet, som er fremsendt den 13. december 2022 af retten i første instans i Warszawa-Mokotów, afdeling XIV for straffesager, i forbindelse med en straffesag efter indgivelsen af et civilt anklageskrift, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. februar 2023,

—

der har hørt Beata Kempa, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019  (1),

—

der henviser til artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning og artikel 7b, stk. 1, og artikel 7c, stk. 1, i den polske lov af 9. maj 1996 om udøvelsen af mandatet som medlem af Sejm og senatet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0346/2023),

A.

der henviser til, at dommeren ved retten i første instans i Warszawa-Mokotów, afdeling XIV for straffesager, den 13. december 2022 fremsendte en anmodning om ophævelse af den parlamentariske immunitet for Beata Kempa, valgt for Polen, efter at have modtaget et anklageskrift fra en privatperson på grund af en udsendelse på partiet Lov og Retfærdigheds Twitter-konto, der angiveligt indeholder indhold, der tilskynder til had på grundlag af nationale, etniske, racemæssige og religiøse forskelle; der henviser til, at det pågældende anklageskrift blev indgivet for retten i første instans i Warszawa-Mokotów den 17. november 2021 af advokaten for den subsidiære anklager; der henviser til, at advokaten også anmodede retten om at fremsende hans anmodning om samtykke til at indlede en straffesag mod Beata Kempa til Europa-Parlamentet;

B.

der henviser til, at den pågældende anmodning om ophævelse af den parlamentariske immunitet er blevet fremsendt af den dømmende myndighed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 12, i Europa-Parlamentets forretningsorden, men gør opmærksom på, at det i forretningsordenens artikel 9, stk. 1, kræves, at enhver anmodning om ophævelse af immunitet skal forelægges af en "kompetent myndighed i en medlemsstat", idet de to begreber ikke er identiske; at betydningen af begrebet "kompetent myndighed i en medlemsstat" fastlægges i den gældende nationale lovgivning, og at der i Polens tilfælde skal henvises til bestemmelserne i artikel 7b, stk. 1, i den polske lov af 9. maj 1996 om udøvelsen af mandatet som medlem af Sejm og senatet, som fastsætter, at en begæring om samtykke til strafforfølgning af et medlem af Sejm eller Senatet, i tilfælde af en lovovertrædelse, der kan straffes med offentlig påtale, fremsættes af rigsadvokaten, at anmodningen i det foreliggende tilfælde var rettet til rigsadvokaten, som imidlertid henviste anmodningen med den begrundelse, at den "private anklage" også omfattede en "tiltalerejsning", og at indgivelsen af en anmodning om om ophævelse af immunitet for et medlem henhørte under rettens kompetence;

C.

der henviser til, at advokaten for den subsidiære anklager anmodede retten om samtykke til at indlede en straffesag mod bl.a. Beata Kempa for en strafbar handling i henhold til artikel 256, stk. 2, i den polske straffelov;

D.

der henviser til, at der den 17. oktober 2018 blev offentliggjort en partipolitisk valgudsendelse med titlen "Bezpieczny samorząd" ("Sikker lokalforvaltning") på de sociale medier på Lov og Retfærdigheds Twitter-konto i forbindelse med kommunalvalget, som fandt sted den 21. oktober 2018 i Polen; der henviser til, at udbredelsen af udsendelsen bl.a. involverede Beata Kempa; der henviser til, at udsendelsen angiveligt tilskyndede til had mod muslimske indvandrere;

E.

der henviser til, at Beata Kempa er en af de personer, der befinder sig i en tilsvarende situation med tiltale for den pågældende påståede lovovertrædelse, idet den eneste forskel er, at hun i øjeblikket nyder immunitet som medlem af Europa-Parlamentet; det bør derfor tages i betragtning, at Beata Kempa ikke er den eneste person, der kan tiltales i den pågældende sag;

F.

der henviser til, at Beata Kempa blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj 2019;

G.

der henviser til, at den påståede strafbare handling ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Beata Kempa under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; i den foreliggende sag vedrører anmodningen om ophævelse af immuniteten faktiske omstændigheder, der vedrører aktiviteter af lokal karakter, og som ligger forud for opnåelsen af status og dermed immunitet som medlem af Europa-Parlamentet;

H.

der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

I.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

J.

der henviser til, at et medlem i medfør af artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning af 2. april 1997 og artikel 7, stk. 1, 2 og 4, artikel 7b, stk. 1, og artikel 7c, stk. 1, i lov af 9. maj 1996 om udøvelsen af mandatet som medlem af Sejm og senatet (2) ikke kan afhøres som mistænkt eller strafforfølges uden Europa-Parlamentets tilladelse;

K.

der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget" (3);

L.

der henviser til, at Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at hensigten bag retssagen kan være at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Europa-Parlamentet;