(2)

EU's industri har bevist sin indbyggede modstandsdygtighed, men er under pres. Høj inflation, mangel på arbejdskraft, forstyrrelser i forsyningskæderne efter covid-19, rentestigninger og stigende energiomkostninger og inputpriser påvirker konkurrenceevnen for EU's industri. Dette ledsages af en skarp, men ikke altid rimelig konkurrence på det fragmenterede globale marked. EU har allerede fremsat en række initiativer til støtte for sin industri, såsom industriplanen for den grønne pagt (40), retsakten om kritiske råstoffer (41), forordningen om nettonulindustrien (42), de nye midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtte (43) og REPowerEU (44). Selv om disse løsninger giver hurtig og målrettet støtte, har EU brug for et mere strukturelt svar på sine industriers investeringsbehov, der sikrer samhørigheden og de lige konkurrencevilkår i det indre marked, og mindsker EU's strategiske afhængighed.

(2)

Unionens industri har bevist sin indbyggede modstandsdygtighed, men dens konkurrenceevne skal også sikres i fremtiden. Høj inflation, mangel på arbejdskraft, forstyrrelser i forsyningskæderne efter covid-19, Ruslands angrebskrig mod Ukraine, rentestigninger og stigende energiomkostninger og inputpriser påvirker konkurrenceevnen for Unionens industri og har fremhævet vigtigheden af, at EU sikrer sin åbne strategiske selvstændighed og mindsker sin strategiske afhængighed af tredjelande inden for forskellige sektorer. Dette ledsages af en skarp, men ikke altid rimelig konkurrence på det fragmenterede globale marked. Unionen har allerede fremsat en række initiativer til støtte for sin industri, såsom industriplanen for den grønne pagt (40), forordningen om kritiske råstoffer (41), forordningen om nettonulindustrien (42), de nye midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtte (43) og genopretnings- og resiliensfaciliteten  (43a) , som ændret ved REPowerEU (44). Selv om disse løsninger giver hurtig og målrettet støtte, har Unionen brug for et mere strukturelt svar på sine industriers investeringsbehov, der sikrer samhørigheden, skaber kvalitetsjobs, og de lige konkurrencevilkår i det indre marked, letter adgangen til finansiering og mindsker Unionens strategiske afhængighed. Indførelsen af nye og anderledes rammer for statsstøtte har lettet den potentielle tildeling af betydelige mængder statsstøtte. Under mere negative omstændigheder har denne situation mulighed for at undergrave det indre markeds effektivitet.

2a)

Det indre marked har medført betydelige økonomiske, sociale og politiske fordele for hele Unionen, herunder dens borgere og virksomheder. Selv om disse fordele er bredt anerkendt, er det vigtigt at blive ved med at finde løsninger for yderligere at drage fordel af dets uudnyttede samfundsmæssige potentiale. Kommissionens meddelelse af 16. marts 2023 med titlen "30 år med det indre marked" udstikker den langsigtede strategiske kurs for det indre marked. Det fremtidige indre marked skal fortsat være tilpasningsdygtigt i lyset af de skiftende geopolitiske dynamikker, teknologiske fremskridt og den grønne og den digitale omstilling, idet det samtidig fremmer sundhedssystemernes modstandsdygtighed over for en aldrende befolkning og bidrager til at styrke Unionens konkurrenceevne og produktivitet på lang sigt.

(3)

Udbredelsen og opskaleringen i Unionen af deep- og digitale teknologier, rene teknologier og bioteknologi vil være afgørende for at udnytte mulighederne og opfylde målene for den grønne og den digitale omstilling og dermed fremme den europæiske industris konkurrenceevne og bæredygtighed. Der kræves derfor øjeblikkelig handling for at støtte udviklingen eller fremstillingen i Unionen af sådanne teknologier, beskytte og styrke deres værdikæder og derved mindske Unionens strategiske afhængighed og afhjælpe den eksisterende mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i disse sektorer gennem uddannelse og lærlingeordninger og skabelse af attraktive kvalitetsjob, der er tilgængelige for alle.

(3)

Udbredelsen og opskaleringen af digitale teknologier, nettonulteknologier og bioteknologi og biovidenskab vil være afgørende for at mindske Unionens strategiske afhængighed, udnytte mulighederne og opfylde målene for den grønne og den digitale omstilling og dermed sikre Unionens suverænitet og strategiske selvstændighed og fremme den europæiske industris konkurrenceevne og bæredygtighed. Der kræves derfor øjeblikkelig handling for at støtte udviklingen eller fremstillingen i Unionen af sådanne teknologier, beskytte og styrke deres forsyningskæder og derved mindske Unionens strategiske afhængighed og afhjælpe den eksisterende mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i de relevante sektorer gennem livslang læring, uddannelse og lærlingeordninger og skabelse af attraktive kvalitetsjob, der er tilgængelige for alle.

(4)

Der er behov for at støtte kritiske teknologier på følgende områder: deep- og digitale teknologier, rene teknologier og bioteknologi (herunder de respektive værdikæder for kritiske råstoffer), navnlig projekter, virksomheder og sektorer, der spiller en afgørende rolle for EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed og dets værdikæder. Eksempelvis bør deep- og digitale teknologier omfatte mikroelektronik, højtydende databehandling, kvanteteknologier (dvs. databehandlings-, kommunikations- og sensorteknologier), cloud computing, edge computing og kunstig intelligens, cybersikkerhedsteknologier, robotteknologi, 5G og avanceret konnektivitet og virtual realities, herunder foranstaltninger vedrørende deep- og digitale teknologier til udvikling af forsvars- og rumfartsapplikationer. Rene teknologier bør bl.a. omfatte vedvarende energi, lagring af elektricitet og varme, varmepumper, elnet, vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, bæredygtige alternative brændstoffer, elektrolyseanlæg og brændselsceller, CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, energieffektivitet, brint og tilhørende infrastruktur, intelligente energiløsninger, teknologier, der er afgørende for bæredygtighed, såsom vandrensning og afsaltning, avancerede materialer såsom nanomaterialer, kompositter og fremtidige rene byggematerialer og teknologier til bæredygtig udvinding og forarbejdning af kritiske råstoffer. Bioteknologi bør anses for at omfatte teknologier såsom biomolekyler og deres anvendelser, lægemidler og medicinske teknologier, der er afgørende for sundhedssikkerheden, afgrødebioteknologi og industriel bioteknologi, f.eks. til bortskaffelse af affald, og biofremstilling. Kommissionen kan udstede retningslinjer for yderligere at præcisere anvendelsesområdet for teknologierne på disse tre områder, der anses for at være kritiske i henhold til denne forordning, med henblik på at fremme en fælles fortolkning af de projekter, virksomheder og sektorer, der skal støttes under de respektive programmer i lyset af det fælles strategiske mål. Desuden bør teknologier inden for disse tre områder, som er underlagt et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, anses for at være kritiske, og individuelle projekter, der er omfattet af et sådant vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, bør være støtteberettigede i overensstemmelse med de respektive programregler, i det omfang det konstaterede finansieringsbehov og de støtteberettigede omkostninger endnu ikke er dækket fuldt ud.

(4)

Der er behov for at støtte kritiske teknologier på følgende områder: digitale teknologier, nettonulteknologier og bioteknologi og biovidenskab, herunder lægemidler, der står på Unionens liste over kritiske lægemidler, der er oprettet i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123  (44a) , og deres bestanddele, og disse teknologiers respektive forsyningskæder, navnlig i projekter, virksomheder og sektorer med en afgørende rolle for Unionens konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Af hensyn til den juridiske klarhed og sammenhæng bør definitionen af digitale teknologier bringes i overensstemmelse med definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481  (44b) , og definitionen af nettonulteknologier bør være i overensstemmelse med definitionen i forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri]. I mangel af en definition af bioteknologi i EU-retten bør denne forordning overtage OECD's definition. Biovidenskab bør omfatte anvendelsen af videnskabelig viden inden for områder som biologi, zoologi, botanik, økologi, fysiologi, biokemi, mikrobiologi, farmakologi, agronomi og medicin. Kritiske lægemidler, herunder aktive stoffer til fremstilling af lægemidler, som opført på EU's liste over kritiske lægemidler, bør også være omfattet. Unionens åbne strategiske selvstændighed og konkurrenceevne kan ikke styrkes uden at styrke forsyningskæderne i de teknologisektorer, der er omfattet af denne forordning. Finansiel støtte til projekter i forsyningskæden til fremstilling af kritiske teknologier bidrager derfor også til STEP-målene. Teknologier bør betragtes som kritiske, når de indeholder et innovativt, banebrydende element med et betydeligt økonomisk potentiale for det indre marked eller bidrager til forebyggelse eller mindskelse af Unionens afhængighed. Kommissionen bør senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden vedtaget en delegeret retsakt for yderligere at præcisere anvendelsesområdet for teknologierne inden for disse tre sektorer, der anses for at være kritiske i henhold til denne forordning, med henblik på at fremme en fælles fortolkning af de projekter, virksomheder og sektorer, der skal støttes under de respektive programmer i lyset af det fælles strategiske mål om at mindske strategisk afhængighed. Når Kommissionen definerer strategisk afhængighed, bør den basere sig på de vurderinger, der er foretaget i de seneste år44b. Kommissionen bør revidere den delegerede retsakt i lyset af resultaterne af sin foreløbige evalueringsrapport  (44c) , der er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning, og tilpasse den til de daværende markedsforhold. Da forordningen om nettonulindustri skaber en omfattende forståelse af disse europæiske industrier, der anses for nødvendige for at nå klimamålene i 2050, bør strategiske projekter som angivet i forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri], der opfylder kriterierne for modstandsdygtighed eller konkurrenceevne i forordningen om nettonulindustri i lyset af de kritiske aspekter af alle teknologiprojekter i henhold til denne forordning, anses for at opfylde STEP-målene. Det samme bør gælde for strategiske projekter, der er udpeget i henhold til forordning (EU) ... [forordningen om kritiske råstoffer].

(5)

Det vil ikke være muligt at styrke produktionskapaciteten for nøgleteknologier i Unionen uden en betydelig kvalificeret arbejdsstyrke. Der er imidlertid stigende mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i alle sektorer, herunder dem, der anses for at være afgørende for den grønne og den digitale omstilling, og bringer udbredelsen af centrale teknologier i fare, også i forbindelse med demografiske ændringer. Det er derfor nødvendigt at sætte skub i aktiveringen af flere personer på arbejdsmarkedet, der er relevante for strategiske sektorer, navnlig gennem jobskabelse og lærlingeordninger for unge, dårligt stillede personer, navnlig unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. En sådan støtte vil supplere en række andre foranstaltninger, der har til formål at opfylde de kvalifikationsbehov, der følger af omstillingen, og som er skitseret i EU's dagsorden for færdigheder  (45).

(5)

Det vil ikke være muligt at styrke produktionskapaciteten for teknologier i de relevante sektorer, der er udpeget i denne forordning, i Unionen uden en betydelig kvalificeret arbejdsstyrke. Der er imidlertid stigende mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i alle sektorer, herunder dem, der anses for at være afgørende for den grønne og den digitale omstilling, som forventes at vokse yderligere i lyset af demografiske ændringer, og bringer udbredelsen af teknologier i fare i de relevante sektorer, der er udpeget i denne forordning. Det er derfor nødvendigt at sætte skub i aktiveringen af flere personer på arbejdsmarkedet, der er relevante for relevante sektorer, navnlig gennem investeringer i uddannelse og livslang læring, styrkelse af relevante færdigheder, skabelse af kvalitetsjobs og lærlingeordninger for unge, dårligt stillede personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. En sådan støtte vil supplere en række andre foranstaltninger, der har til formål at opfylde de kvalifikationsbehov, der følger af omstillingen, og som er skitseret i EU's dagsorden for færdigheder (45). Disse foranstaltninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme en tankegang om omskoling og opkvalificering, styrke konkurrenceevnen for Unionens virksomheder, navnlig SMV'er, og bidrage til skabelsen af kvalitetsjob med henblik på at realisere det fulde potentiale i den grønne og den digitale omstilling på en socialt retfærdig, inklusiv og retfærdig måde.

(6)

Omfanget af de investeringer, der er nødvendige for omstillingen, kræver fuld mobilisering af de midler, der er til rådighed under eksisterende EU-programmer og fonde, herunder dem, der yder en budgetgaranti til finansierings- og investeringstransaktioner og gennemførelse af finansielle instrumenter og blandingsoperationer. En sådan finansiering bør anvendes på en mere fleksibel måde for at yde rettidig og målrettet støtte til kritiske teknologier i strategiske sektorer. Derfor bør en platform for strategiske teknologier for Europa ("STEP") give et strukturelt svar på Unionens investeringsbehov ved at bidrage til bedre at kanalisere de eksisterende EU-midler i retning af kritiske investeringer, der har til formål at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, samtidig med at der opretholdes lige vilkår på det indre marked, hvorved samhørigheden bevares, og der tilstræbes en geografisk afbalanceret fordeling af projekter, der finansieres under STEP i overensstemmelse med de respektive programmandater.

(6)

Der bliver behov for betydelige investeringer i løbet af de kommende år for at styrke Unionens åbne strategiske selvstændighed på en omfattende måde, for at bevare dens konkurrenceevne på det globale marked og for at gennemføre den grønne og den digitale omstilling. Eksisterende EU-programmer og fonde, herunder dem, der yder en budgetgaranti til finansierings- og investeringstransaktioner og gennemførelse af finansielle instrumenter og blandingsoperationer, bør bidrage til at nå disse mål. Ud over den fulde mobilisering af EU-finansieringen bør den anvendes på en mere fleksibel måde for at yde rettidig og målrettet støtte til kritiske teknologier i relevante sektorer, idet den styrker finansieringen af EU-dækkende og grænseoverskridende projekter. Derfor bør en platform for strategiske teknologier for Europa ("STEP") bidrage til bedre at kanalisere de eksisterende EU-midler i retning af kritiske investeringer, der har til formål at støtte udviklingen eller fremstillingen af teknologier i relevante sektorer, samtidig med at der opretholdes lige vilkår på det indre marked, hvorved samhørigheden bevares, og der tilstræbes en geografisk afbalanceret fordeling af projekter, der finansieres under STEP i overensstemmelse med de respektive programmandater. STEP bør være åben for alle medlemsstater, men bør lægge særlig vægt på knudepunkter for nettonulindustri som defineret i forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri], angående projekter i områder, der er medtaget i de territoriale planer for en retfærdig omstilling, jf. artikel 11 i forordning (EU) 2021/1056, i mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt i mere udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017.

(7)

STEP bør identificere de ressourcer, der skal gennemføres inden for de eksisterende EU-programmer og fonde, InvestEU, Horisont Europa, Den Europæiske Forsvarsfond og Innovationsfonden. Dette bør ledsages af yderligere finansiering på 10 mia. EUR. Heraf bør 5 mia. EUR anvendes til at øge bevillingen til Innovationsfonden  (46) og 3 mia. EUR til at øge det samlede beløb for den EU-garanti, der er til rådighed for EU-segmentet i henhold til InvestEU-forordningen, til 7,5 mia. EUR  (47) under hensyntagen til den relevante tilførselssats. Der bør stilles 0,5 mia. EUR til rådighed for at øge finansieringsrammen under Horisont Europa-forordningen, som bør ændres i overensstemmelse hermed, og 1,5 mia. EUR til Den Europæiske Forsvarsfond  (47).

(7)

STEP bør identificere tilgængelige ressourcer inden for de eksisterende EU-programmer og fonde, nemlig InvestEU, Horisont Europa, EU4Health-programmet, programmet for et digitalt Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Forsvarsfond og Innovationsfonden til projekter, der bidrager til STEP-målene. Dette bør ledsages af yderligere EU-finansiering på 13 mia. EUR. Heraf bør 5 mia. EUR anvendes til at øge bevillingen til Innovationsfonden (46) og 4,2 mia. EUR til at øge det samlede beløb for den EU-garanti, der er til rådighed for EU-segmentet i henhold til InvestEU-forordningen (47), til 10,5 mia. EUR under hensyntagen til den relevante tilførselssats. Der bør stilles 1,3 mia. EUR til rådighed for at øge finansieringsrammen under Horisont Europa-forordningen (48), som bør ændres i overensstemmelse hermed, og 2,5 mia. EUR til Den Europæiske Forsvarsfond (49).

(8)

Der bør tildeles et "Sovereignty Seal" til projekter, der bidrager til målene for STEP, forudsat at projektet er blevet vurderet og opfylder minimumskvalitetskravene, navnlig støtteberettigelses-, udelukkelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i en indkaldelse af forslag under Horisont Europa, programmet (50) for et digitalt Europa, EU4Health-programmet (51), Den Europæiske Forsvarsfond eller Innovationsfonden, og uanset om projektet har modtaget midler under disse instrumenter. Disse minimumskvalitetskrav vil blive fastsat med henblik på at identificere projekter af høj kvalitet. Dette mærke skal bruges som kvalitetsmærke og vil hjælpe projekter med at tiltrække offentlige og private investeringer ved at bekræfte dets bidrag til målene for STEP. Desuden vil mærket fremme bedre adgang til EU-midler, navnlig ved at lette kumulativ eller kombineret finansiering fra flere EU-instrumenter.

(8)

Der bør tildeles et "Sovereignty Seal" til projekter, der bidrager til målene for STEP, under hensyntagen til bidrag fra projekter for styrkelse og strukturering af lokale industrielle netværk og deres bidrag til beskæftigelsen, forudsat at projektet er blevet vurderet og opfylder minimumskvalitetskravene, navnlig støtteberettigelses-, udelukkelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i en indkaldelse af forslag under Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa (50), EU4Health-programmet (51), Den Europæiske Forsvarsfond, Innovationsfonden eller fondene under samhørighedspolitikken, og uanset om projektet har modtaget midler i henhold til disse instrumenter. Disse minimumskvalitetskrav vil blive fastsat med henblik på at identificere projekter af høj kvalitet. Strategiske projekter som angivet i forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri], der opfylder kriterierne for modstandsdygtighed eller konkurrenceevne i forordningen om nettonulindustri, anses for at bidrage til målene i denne forordning ved enten at mindske eller forebygge strategisk afhængighed eller ved at tilføre det indre marked et innovativt, banebrydende element. Disse strategiske projekter i henhold til forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri] bør derfor tildeles et "Sovereignty Seal". Ligeledes bør alle strategiske projekter, der er udpeget i henhold til forordning (EU) .../... [forordningen om kritiske råstoffer], idet de tilsigter at opfylde målene for denne platform, også tildeles et "Sovereignty Seal". For at fremme projekter, der i sidste ende vil bidrage til at mindske den europæiske strategiske afhængighed af tredjelande, bør mærket kun tildeles projekter, der forvaltes af retlige enheder, der er etableret i Unionen eller et tredjeland, der er associeret med det relevante program. På samme måde bør mærket i tilfælde hvor projektet forvaltes af flere retlige enheder, kun tildeles projektet, hvis mindst én uafhængig retlig enhed er etableret i en medlemsstat, og mindst to andre uafhængige retlige enheder er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede lande. Dette mærke skal bruges som kvalitetsmærke og vil hjælpe projekter med at tiltrække offentlige og private investeringer ved at bekræfte dets bidrag til målene for STEP. Desuden vil mærket fremme bedre adgang til EU-midler, navnlig ved at lette kumulativ eller kombineret finansiering fra flere EU-instrumenter. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til at tage hensyn til "Sovereignty Seal", når de yder finansiel støtte gennem deres egne programmer.

(9)

Med henblik herpå bør det være muligt at basere sig på vurderinger, der er foretaget for så vidt angår andre EU-programmer i overensstemmelse med artikel 126 og 127 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (52), med henblik på at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler og tilskynde til investeringer i prioriterede teknologier. Forudsat at de overholder bestemmelserne i forordningen (53) om genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør medlemsstaterne overveje at medtage foranstaltninger, der tildeles et "Sovereignty Seal", når de udarbejder deres genopretnings- og resiliensplaner, og når de foreslår deres genopretnings- og resiliensplaner, samt når de træffer afgørelse om investeringsprojekter, der skal finansieres via deres andel af moderniseringsfonden. Kommissionen bør også tage hensyn til dette "Sovereignty Seal" i forbindelse med den i artikel 19 i EIB's vedtægter omhandlede procedure og den i artikel 23 i InvestEU-forordningen fastsatte politikkontrol. Desuden bør gennemførelsespartnerne forpligtes til at undersøge projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal", hvis de falder inden for deres geografiske og aktivitetsmæssige anvendelsesområde, jf. artikel 26, stk. 5, i nævnte forordning. Myndigheder med ansvar for programmer, der falder ind under STEP, bør også tilskyndes til at overveje at støtte strategiske projekter, der er udpeget i overensstemmelse med forordningen om nettonulindustrien og retsakten om kritiske råstoffer, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordningens artikel 2, og for hvilke der kan gælde regler om kumulativ finansiering.

(9)

Med henblik herpå bør det være muligt at basere sig på vurderinger, der er foretaget for så vidt angår andre EU-programmer i overensstemmelse med artikel 126 og 127 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (52), med henblik på at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler og tilskynde til investeringer i prioriterede teknologier. Forudsat at de overholder bestemmelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (53), bør medlemsstaterne overveje at medtage projekter, der er tildelt et "Sovereignty Seal", når de reviderer deres genopretnings- og resiliensplaner, samt når de træffer afgørelse om investeringsprojekter, der skal finansieres via deres andel af moderniseringsfonden. Kommissionen bør også tage hensyn til dette "Sovereignty Seal" i forbindelse med den i artikel 19 i EIB's vedtægter omhandlede procedure og den i artikel 23 i InvestEU-forordningen fastsatte politikkontrol. Desuden bør gennemførelsespartnerne forpligtes til at undersøge projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal", hvis de falder inden for deres geografiske og aktivitetsmæssige anvendelsesområde, jf. artikel 26, stk. 5, i nævnte forordning. Myndigheder med ansvar for programmer, der falder ind under STEP, bør også tilskyndes til at overveje at støtte strategiske projekter, der er udpeget i overensstemmelse med forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri] og forordning (EU) .../... [forordningen om kritiske råstoffer], som er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordnings artikel 2, og for hvilke der kan gælde regler om kumulativ finansiering.

(9a)

For at sikre åben strategisk selvstændighed og øge markedsudnyttelsen af FoI-resultater inden for kritiske teknologier skal Unionen fungere som en standardudsteder som skitseret i Kommissionens meddelelse af 2. februar 2022 med titlen "En EU-strategi for standardisering Fastsættelse af globale standarder til støtte for et modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked i EU". Projekter, der omfatter standardiseringsbestræbelser i deres forslag, bør derfor foretrækkes i alle de EU-programmer, der yder finansiering i henhold til STEP. Det er desuden bydende nødvendigt, at projekter, der er omfattet af STEP, overvejer standardisering i deres gennemførelse for at fremskynde og opskalere udbredelsen af en bestemt teknologi i hele det indre marked. Desuden kan tilpasning af internationale standarder til europæiske interesser sikre teknologisk lederskab og lige vilkår på globalt plan. Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre en særlig indsats for at støtte, at projekter under STEP aktivt deltager i udviklingen af standarder og inden for national, europæisk og i givet fald international standardisering.

(9b)

Da tillid er afgørende for investeringer, bør der etableres en forvaltningsstruktur for at sikre, at STEP gennemføres på en effektiv, retfærdig og gennemsigtig måde. Med henblik herpå bør Kommissionen nedsætte et STEP-udvalg bestående af eksperter angående de forskellige teknologier, der er omfattet af denne forordning, samt vedrørende de EU-programmer og -fonde, der yder finansiel støtte til platformen. STEP-udvalget bør have til opgave at tildele og promovere "Sovereignty Seal" og forvaltningen af "Sovereignty Portal" og påtage sig en koordinerende rolle mellem de forskellige netværk og interessenter, der er relevante for at nå platformens mål. Da de teknologier, der er omfattet af denne forordning, hele tiden udvikler sig, bør der nedsættes en rådgivende gruppe for industrien om strategiske teknologier, der skal bistå Kommissionen med at rådgive om den seneste teknologiske udvikling og de udfordringer, som de berørte sektorer står over for. Denne gruppe bør bestå af repræsentanter for EU's industri inden for de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Der bør tages hensyn til den geografiske balance i den rådgivende gruppe for industrien.

(10)

Kommissionen bør oprette et nyt offentligt tilgængeligt websted ("Sovereignty Portal") med oplysninger om tilgængelig støtte til virksomheder og projektiværksættere, der søger midler til STEP-investeringer. Med henblik herpå bør den på en tilgængelig og brugervenlig måde vise de finansieringsmuligheder for STEP-investeringer, der er til rådighed under EU-budgettet. Dette bør omfatte oplysninger om programmer under direkte forvaltning såsom Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, EU4Health-programmet og Innovationsfonden samt andre programmer såsom InvestEU, genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikkens midler. Desuden bør "Soverignty Portalen" bidrage til at øge synligheden af STEP-investeringer over for investorer ved at angive de projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal". Portalen bør også indeholde en liste over de ansvarlige nationale kompetente myndigheder, der fungerer som kontaktpunkter for gennemførelsen af STEP på nationalt plan.

(10)

Kommissionen bør oprette et nyt offentligt tilgængeligt websted ("Sovereignty Portal") med oplysninger om tilgængelig støtte til projekter, der bidrager til STEP-målene. For at håndtere behovene blandt virksomheder og projektiværksættere, der søger midler til STEP-projekter i henhold til EU-finansieringsprogrammer, bør "Sovereignty Portal" på en tilgængelig og brugervenlig måde vise de finansieringsmuligheder for STEP-investeringer, der er til rådighed under EU-budgettet. Dette bør omfatte oplysninger om følgende programmer under direkte forvaltning, nemlig Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, EU4Health-programmet, Den Europæiske Forsvarsfond og Innovationsfonden samt andre EU-finansieringskilder, dvs. InvestEU, genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikkens midler. For at øge anvendeligheden af "Sovereignty Portal" for projektiværksættere bør portalen indeholde en hurtig simulator, der giver vejledning om, hvilket EU-program eller hvilken finansiering et individuelt projekt kan være berettiget til, uden at afsløre fortrolige forretningsoplysninger og være juridisk bindende. Desuden bør "Sovereignty Portal" bidrage til at øge synligheden af STEP-investeringer over for investorer ved at angive de projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal". Offentliggørelsen af oplysninger om projekter vedrørende sikkerhed og forsvar bør vurderes fra sag til sag og begrænses til projekter, hvor projektiværksætteren eller Kommissionen anser offentliggørelsen for nødvendig. Der bør tages behørigt hensyn til behovet for at beskytte fortroligheden af informationssikkerheden på forsvarsområdet. Portalen bør også indeholde en liste over de ansvarlige nationale kompetente myndigheder, der fungerer som kontaktpunkter for gennemførelsen af STEP på nationalt plan. Kommissionen bør sikre, at portalen supplerer lignende platforme, herunder platformen i forordningen om nettonulindustri, og bør undgå bureaukrati og administrative byrder.

(10a)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af platformens mål for at følge fremskridtene hen imod Unionens politiske mål. Overvågningen bør gennemføres på en måde, der er målrettet og står i et rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres i henhold til platformen, for at undgå overregulering og administrative byrder, navnlig for støttemodtagerne. For at sikre ansvarlighed over for EU-borgere bør Kommissionen hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene med gennemførelsen af platformens mål under de enkelte programmer og fonde, om de samlede udgifter til STEP, der finansieres inden for rammerne af de respektive programmer og fonde, og om resultaterne af STEP på grundlag af de resultatindikatorer, der er fastsat i disse programmer. Desuden bør der gives oplysninger om platformens kvalitative og kvantitative bidrag til grænseoverskridende projekter og til projekter pr. medlemsstat.

(11)

Selv om STEP bygger på omprogrammering og styrkelse af eksisterende programmer til støtte for strategiske investeringer, er den også et vigtigt element i forbindelse med undersøgelse af gennemførligheden og forberedelsen af nye indgreb som et skridt hen imod en europæisk suverænitetsfond. Evalueringen i 2025 vil vurdere relevansen af de iværksatte foranstaltninger og tjene som grundlag for at vurdere behovet for opskalering af støtten til strategiske sektorer.

(11)

Selv om STEP bygger på omprogrammering og styrkelse af eksisterende programmer til støtte for strategiske investeringer, og for at mindske Unionens afhængighed, er den også et vigtigt element i forbindelse med undersøgelse af gennemførligheden og forberedelsen af nye indgreb, der giver den nødvendige strukturelle løsning på Unionens investeringsbehov. Den kan navnlig betragtes som et skridt hen imod oprettelsen af en europæisk suverænitetsfond, der kan bidrage til at udforme og styrke en europæisk industripolitik ved at yde øget finansiering til europæisk industri inden for den flerårige finansielle ramme efter 2027. Den mellemliggende evaluering i 2025 vil vurdere relevansen af de iværksatte foranstaltninger og levere en ajourført status for Unionens afhængighed og de mest strategiske sektorer til styrkelse af dens uafhængighed på en overordnet måde. I den mellemliggende evaluering bør Kommissionen også vurdere muligheden for at udvide "Sovereignty Portal" til at kombinere alle eksisterende offentligt tilgængelige websteder og give oplysninger om EU-programmer og -fonde under direkte, delt og indirekte forvaltning inden for en enkelt portal. Den bør tjene som et grundlag for at vurdere behovet for opskalering af støtten til strategiske sektorer i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027 med henblik på bedre at tackle de angivne udfordringer og opfylde Unionens politiske målsætninger på dette område.

(12)

Direktiv 2003/87/EF (54) bør ændres for at give mulighed for yderligere finansiering med en finansieringsramme for perioden 2024-2027 på 5 mia. EUR. Innovationsfonden støtter investeringer i innovative lavemissionsteknologier, som er et anvendelsesområde, der skal dækkes af STEP. Stigningen i Innovationsfondens mængder bør derfor gøre det muligt at yde finansiering som reaktion på målet om at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske rene teknologier i Unionen. I overensstemmelse med målene om at sikre samhørighed og fremme det indre marked og for at støtte den grønne omstilling og udviklingen af rene teknologier i hele Unionen stilles den supplerende finansieringsramme til rådighed gennem indkaldelser af forslag, der er åbne for enheder fra medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017.

(12)

Direktiv 2003/87/EF (54) bør ændres for at give mulighed for yderligere finansiering med en finansieringsramme for perioden 2024-2027 på 5 mia. EUR fra den Europæiske Unions almindelige budget. Innovationsfonden støtter investeringer i innovative lavemissionsteknologier, som er et anvendelsesområde, der skal dækkes af STEP. Stigningen i Innovationsfondens mængder bør derfor gøre det muligt at yde finansiering som reaktion på målet om at støtte udviklingen eller fremstillingen af nettonulteknologier i Unionen. I overensstemmelse med målene om at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og fremme det indre marked og for at støtte den grønne omstilling og udviklingen af nettonulteknologier i hele Unionen stilles den supplerende finansieringsramme til rådighed gennem indkaldelser af forslag til strategiske projekter som angivet i forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri], forudsat at de enten opfylder kriteriet om modstandsdygtighed eller kriteriet om konkurrenceevne inden for udvælgelsesproceduren for strategiske projekter. Indtil den 31. december 2025 bør finansieringsrammen være tilgængelig i lige store dele for enheder fra medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS), og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017, og for enheder fra alle medlemsstaterne. Teknisk bistand til medlemsstater med en lav grad af deltagelse som fastsat i den seneste udgave af ETS-direktivet bør opretholdes gennem alle disse forslagsindkaldelser.

(13)

For at udvide støttemulighederne for investeringer, der har til formål at styrke industriel udvikling og værdikæder i strategiske sektorer, bør anvendelsesområdet for støtte fra EFRU udvides ved at fastsætte nye specifikke målsætninger under EFRU, uden at dette berører reglerne om støtteberettigelse for udgifter og klimaudgifter som fastsat i forordning (EU) 2021/1060 (55) og forordning (EU) 2021/1058 (56). I strategiske sektorer bør det også være muligt at støtte produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, som kan yde et væsentligt bidrag til udviklingen af mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt i mere udviklede regioner i medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet. Forvaltningsmyndighederne opfordres til at fremme samarbejdet mellem store virksomheder og lokale SMV'er, forsyningskæder, innovation og teknologiske økosystemer. Dette vil gøre det muligt at styrke Europas samlede kapacitet til at styrke sin position i disse sektorer ved at give alle medlemsstater adgang til sådanne investeringer og dermed modvirke risikoen for stigende forskelle.

(13)

For at udvide støttemulighederne for investeringer, der har til formål at styrke industriel udvikling og værdikæder i strategiske sektorer, bør anvendelsesområdet for støtte fra EFRU udvides ved at fastsætte nye specifikke målsætninger under EFRU, uden at dette berører reglerne om støtteberettigelse for udgifter og klimaudgifter som fastsat i forordning (EU) 2021/1060 (55) og forordning (EU) 2021/1058 (56). I strategiske sektorer bør det også være muligt at støtte produktive investeringer i virksomheder, med fokus på SMV'er og midcapselskaber, som kan yde et væsentligt bidrag til udviklingen af mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt i mere udviklede regioner i medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet. Forvaltningsmyndighederne opfordres til at fremme samarbejdet mellem store virksomheder og lokale SMV'er, forsyningskæder, innovation og teknologiske økosystemer. Dette vil gøre det muligt at styrke Europas samlede kapacitet til at styrke sin position i disse sektorer ved at give alle medlemsstater adgang til sådanne investeringer og dermed modvirke risikoen for stigende forskelle. De midler, der afsættes til disse nye, specifikke målsætninger, bør begrænses til højst 20 % af EFRU's oprindelige tildeling i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1058.

(14)

Anvendelsesområdet for FRO, jf. forordning (EU) 2021/1056 (57), bør også udvides til at omfatte store virksomheders investeringer i rene teknologier, der bidrager til målene for STEP, forudsat at de er forenelige med det forventede bidrag til omstillingen til klimaneutralitet som fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling. Den støtte, der ydes til sådanne investeringer, bør ikke kræve en revision af den territoriale plan for retfærdig omstilling, hvis denne revision udelukkende vil være knyttet til den mangelanalyse, der begrunder investeringen ud fra et jobskabelsesperspektiv.

(14)

Anvendelsesområdet for FRO, jf. forordning (EU) 2021/1056 (57), bør også udvides til at omfatte investeringer i nettonulteknologier og håndtere mangel på arbejdskraft og færdigheder, som skal understøtte disse investeringer, der bidrager til målene for STEP, med fokus på SMV'er og midcapselskaber, forudsat at de er forenelige med det forventede bidrag til omstillingen til klimaneutralitet som fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling. I forbindelse med støtte til andre virksomheder end SMV'er bør der også tages hensyn til investeringer, der bidrager til at skabe lærepladser og jobs eller til at tilbyde uddannelse eller erhvervsuddannelse med henblik på at opnå nye færdigheder. Den støtte, der ydes til sådanne investeringer, bør ikke kræve en revision af den territoriale plan for retfærdig omstilling.

(14a)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at overføre hele deres midlertidige tildeling af ressourcerne eller en del af denne fra brexittilpasningsreserven til EFRU eller ESF+, hvis de skal støtte produktive investeringer, som kan yde et betydeligt bidrag til udviklingen af mindre udviklede regioner og overgangsregioner, samt i mere udviklede regioner i medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet, herunder i de regioner eller lokalsamfund, der påvirkes mest negativt af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Investeringer, der bidrager til målene for STEP, som skal finansieres under EFRU, ESF+ og brexittilpasningsreserven, kan tjene lignende formål og have et tilsvarende indhold, eftersom begge i sidste ende sigter mod at forbedre Europas overordnede kapacitet til at styrke sin position inden for visse sektorer ved at give medlemsstaterne adgang til sådanne investeringer og dermed modvirke risikoen for at øge forskellene og afbøde negative indvirkninger på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

(14b)

Medlemsstaterne bør også have mulighed for at overføre hele eller en del af deres foreløbige tildeling fra brexittilpasningsreserven til FRO, forudsat at disse midler skal støtte foranstaltninger, der er i overensstemmelse med godkendte territoriale planer for retfærdig omstilling, herunder i de regioner under retfærdig omstilling, der – direkte eller indirekte – er mest berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Både FRO og brexittilpasningsreserven, kan bidrage til STEP-målene, eftersom begge i sidste ende sigter mod at tillade regional økonomiske forskellighed og fremme Europas overordnede kapacitet til at styrke sin position inden for visse sektorer ved at give medlemsstaterne adgang til investeringer og dermed modvirke risikoen for at øge forskellene og afbøde negative indvirkninger på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

(16)

For at bidrage til at fremskynde investeringer og tilvejebringe øjeblikkelig likviditet til investeringer, der støtter målene for STEP under EFRU, ESF+ (59) og FRO, bør der ydes et yderligere beløb til ekstraordinær forfinansiering i form af en engangsbetaling i forbindelse med de prioriteter, der er afsat til investeringer til støtte for målene for STEP. Den yderligere forfinansiering bør finde anvendelse på hele FRO-bevillingen i betragtning af behovet for at fremskynde dens gennemførelse og den stærke kobling mellem FRO for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå målene for STEP. De regler, der gælder for disse ekstraordinære forfinansieringsbeløb, bør være i overensstemmelse med de regler, der gælder for forfinansiering i forordning (EU) 2021/1060. For yderligere at tilskynde til udbredelsen af sådanne investeringer og sikre en hurtigere gennemførelse heraf bør der desuden være mulighed for en øget EU-finansieringssats på 100 % for STEP-prioriteterne. I forbindelse med gennemførelsen af de nye mål i STEP opfordres forvaltningsmyndighederne til at anvende visse sociale kriterier eller fremme positive sociale resultater såsom oprettelse af lærlingeordninger og skabelse af job for dårligt stillede unge, navnlig unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, anvendelse af de sociale tildelingskriterier i direktiverne om offentlige udbud, når et projekt gennemføres af et organ, der er omfattet af reglerne for offentlige udbud, og betaling af den løn, der gælder, som aftalt gennem kollektive overenskomster.

(16)

For at bidrage til at fremskynde investeringer og tilvejebringe øjeblikkelig likviditet til investeringer, der støtter målene for STEP under EFRU, ESF+ (59) og FRO, bør der ydes et yderligere beløb til ekstraordinær forfinansiering i form af en engangsbetaling i forbindelse med de prioriteter, der er afsat til investeringer til støtte for målene for STEP. Den yderligere forfinansiering bør finde anvendelse på hele FRO-bevillingen i betragtning af behovet for at fremskynde dens gennemførelse og den stærke kobling mellem FRO for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå målene for STEP. De regler, der gælder for disse ekstraordinære forfinansieringsbeløb, bør være i overensstemmelse med de regler, der gælder for forfinansiering i forordning (EU) 2021/1060. For yderligere at tilskynde til udbredelsen af sådanne investeringer og sikre en hurtigere gennemførelse heraf bør der desuden være mulighed for en øget EU-finansieringssats på op til 100 % for STEP-prioriteterne. I forbindelse med gennemførelsen af de nye mål i STEP opfordres forvaltningsmyndighederne til at anvende visse sociale kriterier og fremme positive sociale resultater såsom oprettelse af lærlingeordninger og skabelse af kvalitetsjob for dårligt stillede unge, navnlig unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, anvendelse af de sociale tildelingskriterier i direktiverne om offentlige udbud, når et projekt gennemføres af et organ, der er omfattet af reglerne for offentlige udbud, og betaling af den løn, der gælder, som aftalt gennem kollektive overenskomster.

(18)

Rammebestemmelserne for gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 er allerede blevet tilpasset for at give medlemsstaterne og regionerne yderligere fleksibilitet med hensyn til gennemførelsesbestemmelser og mere likviditet til at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien og krigen eller aggressionen mod Ukraine. Disse foranstaltninger, der blev indført ved udgangen af programmeringsperioden, kræver tilstrækkelig tid og tilstrækkelige administrative ressourcer til at kunne udnyttes og gennemføres fuldt ud. Også på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne vil koncentrere ressourcerne om at revidere de operationelle programmer for 2021-2027 i forbindelse med målene for STEP. For at lette den administrative byrde for programmyndighederne og forhindre et eventuelt tab af midler ved afslutningen af programmet af rent administrative årsager bør fristerne for den administrative afslutning af programmerne i perioden 2014-2020 forlænges i forordning (EU) nr. 1303/2013 (61) og forordning (EU) nr. 223/2014 (62). Mere specifikt bør fristen for indgivelse af denne endelige betalingsanmodning forlænges med 12 måneder. Desuden bør fristen for forelæggelse af afslutningsdokumenterne også forlænges med 12 måneder. I forbindelse med denne ændring bør det præciseres, at uddeling af fødevarer og materiale, der er købt frem til udgangen af støtteberettigelsesperioden (ultimo 2023), kan fortsætte efter denne dato. For at sikre en forsvarlig gennemførelse af EU-budgettet og overholdelse af betalingslofterne bør betalinger, der skal foretages i 2025, begrænses til 1 % af de finansielle bevillinger fra midlerne under den flerårige finansielle ramme pr. program. Skyldige beløb, der overstiger loftet på 1 % af programbevillingerne pr. fond for 2025, vil ikke blive betalt i 2025 eller i de efterfølgende år, men vil kun blive anvendt til udligning af forfinansiering. Uudnyttede beløb frigøres i overensstemmelse med de generelle regler for frigørelse ved afslutning af programmet.

(18)

Rammebestemmelserne for gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 er allerede blevet tilpasset for at give medlemsstaterne og regionerne yderligere fleksibilitet med hensyn til gennemførelsesbestemmelser og mere likviditet til at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien og krigen eller aggressionen mod Ukraine. Disse foranstaltninger kræver tilstrækkelig tid og tilstrækkelige administrative ressourcer til at kunne udnyttes og gennemføres fuldt ud. Også på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne vil koncentrere ressourcerne om at revidere de operationelle programmer for 2021-2027 i forbindelse med målene for STEP. For at lette den administrative byrde for programmyndighederne og forhindre et eventuelt tab af midler ved afslutningen af programmet af rent administrative årsager bør fristerne for den administrative afslutning af programmerne i perioden 2014-2020 forlænges i forordning (EU) nr. 1303/2013 (61) og forordning (EU) nr. 223/2014 (62). Mere specifikt bør fristen for indgivelse af denne endelige betalingsanmodning forlænges med 12 måneder. Desuden bør fristen for forelæggelse af afslutningsdokumenterne også forlænges med 12 måneder. Medlemsstaterne bør derfor være i stand til at indsende den sidste betalingsanmodning indtil den 30. juni 2025 og de dokumenter, der er nævnt i artikel 138 i forordning (EU) nr. 1303/2013 inden den 15. februar 2026, for at give dem tilstrækkelig tid til at færdiggøre de processer, der er forbundet med afslutningen af projekter. I forbindelse med denne ændring bør det præciseres, at uddeling af fødevarer og materiale, der er købt frem til udgangen af støtteberettigelsesperioden (ultimo 2023), kan fortsætte efter denne dato. For at sikre en forsvarlig gennemførelse af EU-budgettet og overholdelse af betalingslofterne bør betalinger, der skal foretages i 2025, begrænses til 10 % af de finansielle bevillinger fra midlerne under den flerårige finansielle ramme pr. program. Skyldige beløb, der overstiger loftet på 10 % af programbevillingerne pr. fond for 2025, vil ikke blive betalt i 2025 eller i de efterfølgende år, men vil kun blive anvendt til udligning af forfinansiering. Uudnyttede beløb frigøres i overensstemmelse med de generelle regler for frigørelse ved afslutning af programmet. Under hensyntagen til de særlige udfordringer for regionerne i den yderste periferi, som defineret i artikel 349 i TEUF, bør der fastsættes en særlig undtagelse for så vidt angår fristen for den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår, og de mellemliggende betalinger i 2025 bør begrænses til 15 %.

(19)

InvestEU er EU's flagskibsprogram til fremme af investeringer, navnlig den grønne og den digitale omstilling, ved at tilvejebringe efterspørgselsstyret finansiering, herunder gennem blandingsmekanismer, og teknisk bistand. En sådan tilgang tiltrækker yderligere offentlig og privat kapital. I betragtning af InvestEU-garantiens store markedsefterspørgsel bør EU-segmentet af InvestEU styrkes, så det svarer til målene for STEP. Dette vil bl.a. styrke InvestEU's nuværende mulighed for at investere i projekter, der indgår i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, inden for de identificerede kritiske teknologisektorer. Desuden opfordres medlemsstaterne til at bidrage til InvestEU-medlemsstatssegmentet for at støtte finansielle produkter i overensstemmelse med målene for STEP, uden at dette berører de gældende statsstøtteregler. Det bør være muligt for medlemsstaterne som en foranstaltning i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage et kontant bidrag for så vidt angår InvestEU-medlemsstatssegmentet til støtte for målene for STEP. Dette yderligere bidrag til støtte for målene for STEP kan nå op på 6 % af deres genopretnings- og resiliensplans samlede finansielle tildeling til InvestEU-medlemsstatssegmentet. Der bør også indføres yderligere fleksibilitet og præciseringer for bedre at kunne forfølge målene for STEP.

(19)

InvestEU er EU's flagskibsprogram til fremme af investeringer, navnlig den grønne og den digitale omstilling, ved at tilvejebringe efterspørgselsstyret finansiering, herunder gennem blandingsmekanismer, og teknisk bistand. En sådan tilgang tiltrækker yderligere offentlig og privat kapital. I betragtning af InvestEU-garantiens store markedsefterspørgsel bør EU-segmentet af InvestEU styrkes, så det svarer til målene for STEP. Dette vil bl.a. styrke InvestEU's nuværende mulighed for at investere i projekter, der indgår i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, inden for de identificerede relevante teknologisektorer. For at sikre fuld udnyttelse af de midler, der er til rådighed, og forudsat at gennemførelsespartnerne ikke har tilstrækkelig kapacitet til at absorbere de 25 % af EU-garantien, der er øremærket til dem, kan Kommissionen undtagelsesvis yde mere end 75 % af EU-garantien til EIB-Gruppen. I den forbindelse bør Kommissionen tilskynde og bistå andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen med fuldt ud at absorbere den finansiering, der er til rådighed for dem. Desuden opfordres medlemsstaterne til at bidrage til InvestEU-medlemsstatssegmentet for at støtte finansielle produkter i overensstemmelse med målene for STEP, uden at dette berører de gældende statsstøtteregler. Det bør være muligt for medlemsstaterne som en foranstaltning i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage et kontant bidrag for så vidt angår InvestEU-medlemsstatssegmentet til støtte for målene for STEP. Dette yderligere bidrag til støtte for målene for STEP kan nå op på 6 % af deres genopretnings- og resiliensplans samlede finansielle tildeling til InvestEU-medlemsstatssegmentet. Der bør også indføres yderligere fleksibilitet og præciseringer for bedre at kunne forfølge målene for STEP. Generelt bør Kommissionen og alle myndigheder med ansvar for programmer, der bidrager til gennemførelsen af STEP, tilskyndes til at sikre konsekvens, sammenhæng, komplementaritet og synergi blandt finansieringskilderne til opfyldelse af STEP-målene.

(20)

Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation, og Det Europæiske Innovationsråd (EIC) yder støtte til skabelse af banebrydende og disruptiv innovation med opskaleringspotentiale, der kan være for risikofyldt for private investorer. Der bør indføres yderligere fleksibilitet under Horisont Europa, således at Det Europæiske Innovationsråds accelerator kun kan yde egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, herunder nystartede virksomheder og SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små mid cap-selskaber, der skaber innovation inden for de teknologier, der støttes af STEP, og uanset om de tidligere har modtaget andre former for støtte fra Det Europæiske Innovationsråds accelerator. Gennemførelsen af Fonden under Det Europæiske Innovationsråd er i øjeblikket begrænset til et maksimalt investeringsbeløb på 15 mio. EUR, undtagen i særlige tilfælde, og kan ikke imødekomme opfølgende finansieringsrunder eller større investeringsbeløb. Hvis der gives mulighed for udelukkende at yde egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små mid cap-selskaber, vil det eksisterende markedssvigt i forhold til investeringsbehov på mellem 15 og 50 mio. EUR blive afhjulpet. Erfaringen har desuden vist, at de beløb, der er afsat til EIC-pilotprojektet under Horisont 2020, ikke udnyttes fuldt ud. Disse uudnyttede midler bør stilles til rådighed for Det Europæiske Innovationsråds accelerator under Horisont Europa. Horisont Europa-forordningen bør også ændres for at afspejle den øgede finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond.

(20)

Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation, og Det Europæiske Innovationsråd (EIC) yder navnlig støtte til skabelse af banebrydende og disruptiv innovation med opskaleringspotentiale, der kan være for risikofyldt for private investorer. Der bør indføres yderligere fleksibilitet under Horisont Europa, således at Det Europæiske Innovationsråds accelerator kun kan yde egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, herunder nystartede virksomheder og SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små midcapselskaber, der skaber innovation, navnlig dem, der arbejder på de teknologier, der støttes af STEP, og uanset om de tidligere har modtaget andre former for støtte fra Det Europæiske Innovationsråds accelerator. Kommissionen begrænsede i gennemførelsen af Fonden under Det Europæiske Innovationsråd Fondens investeringer til et maksimalt investeringsbeløb på 15 mio. EUR, undtagen i særlige tilfælde, og dette forhindrede Fonden i effektivt at facilitere opfølgende finansieringsrunder eller større investeringsbeløb. Hvis der gives mulighed for udelukkende at yde egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små midcapselskaber, vil det eksisterende markedssvigt, navnlig i forhold til investeringsbehov på mellem 15 og 50 mio. EUR, blive afhjulpet. Erfaringen har desuden vist, at de beløb, der er afsat til EIC-pilotprojektet under Horisont 2020, ikke udnyttes fuldt ud. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1046 bør disse uudnyttede midler stilles til rådighed for Det Europæiske Innovationsråds accelerator under Horisont Europa. Horisont Europa-forordningen bør også ændres for at afspejle den øgede finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond.

(20a)

EIC spiller en central rolle med at tilbyde startfinansiering til hurtigtvoksende nystartede virksomheder og mindre midcapselskaber. Med sin specialiserede viden er EIC ideelt placeret til at styrke finansieringsmulighederne for virksomheder, der søger kapital til opskalering efter den indledende innovationsfase. Gennemførelsen af EIC Accelerator har imidlertid hidtil vist, at EIC's ambitiøse og transformative karakter som referenceinvestor for banebrydende innovation i Europa gennem EIC-fonden har skabt gennemførelsesudfordringer og retsusikkerhed for de gennemførende enheder, navnlig med hensyn til EIC's og SMV-forvaltningsorganets rolle. I betragtning af EIC-fondens centrale rolle i forbindelse med STEP's succes bør de relevante lovgivningsmæssige bestemmelser om EIC's funktion præciseres. I forbindelse med en yderligere forbedring af EIC's funktion bør det overvejes at oprette et uafhængigt EU-organ i henhold til artikel 187 i TEUF som den primære enhed med ansvar for gennemførelsen af EIC.

(21)

Den Europæiske Forsvarsfond er det førende program med hensyn til at styrke konkurrenceevnen, innovationen, effektiviteten og den teknologiske uafhængighed for Unionens forsvarsindustri og bidrager dermed til Unionens åbne strategiske selvstændighed. Udviklingen af forsvarskapaciteter er afgørende, da den understøtter den europæiske industris kapacitet og uafhængighed til at udvikle forsvarsprodukter og medlemsstaternes selvstændighed som slutbrugere af sådanne produkter. Den supplerende finansieringsramme bør derfor stilles til rådighed til støtte for foranstaltninger inden for deep- og digitale teknologier, der bidrager til udviklingen af forsvarsapplikationer.

(21)

Den Europæiske Forsvarsfond er det førende program med hensyn til at styrke konkurrenceevnen, innovationen, effektiviteten og den teknologiske uafhængighed for Unionens forsvarsindustri og bidrager dermed til Unionens åbne strategiske selvstændighed. Udviklingen af forsvarskapaciteter er afgørende, da den understøtter den europæiske industris kapacitet og uafhængighed til at udvikle forsvarsprodukter og medlemsstaternes selvstændighed som slutbrugere af sådanne produkter. Den supplerende finansieringsramme bør derfor stilles til rådighed til støtte for projekter inden for deep- og digitale teknologier, der bidrager til udviklingen af forsvarsapplikationer.

(21a)

For at maksimere virkningen af den lånestøtte, der er til rådighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 [genopretnings- og resiliensfaciliteten] med henblik på at nå de mål, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 4, bør medlemsstaterne kunne anmode om yderligere finansiering i form af lån fra den lånestøtte, der fortsat er til rådighed i henhold til nævnte forordning efter den 1. september 2023, med henblik på at bidrage med provenuet fra disse lån i form af kontanter til medlemsstatssegmentet i InvestEU for at støtte målene for STEP. Medlemsstaterne bør kunne anmode om en sådan lånestøtte indtil den 15. december 2023.

(a)

støtte til udvikling eller fremstilling i hele Unionen eller beskyttelse og styrkelse af de respektive værdikæder af kritiske teknologier på følgende områder:

a)

støtte til udvikling eller fremstilling i hele Unionen eller beskyttelse og styrkelse af de respektive forsyningskæder jf. stk. 4 for teknologier i følgende sektorer:

(i)

deep- og digitale teknologier

i)

digitale teknologier, herunder flerlandeprojekter som defineret i artikel 2, nr. (2), i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 og som bidrager til målene og målsætningerne i politikprogrammet for det digitale årti 2030, der er fastsat ved nævnte afgørelse

(ii)

rene teknologier

ii)

nettonulteknologier som defineret i artikel 3, litra (...), i forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri]

(iii)

bioteknologi

iii)

bioteknologi, som defineret i bilaget til denne forordning og biovidenskab, herunder lægemidler, der står på EU's liste over kritiske lægemidler, og deres bestanddele

b)

afhjælpe mangel på arbejdskraft og kvalifikationer, der er afgørende for alle former for kvalitetsjob til støtte for målet i litra a).

b)

afhjælpe mangel på arbejdskraft og kvalifikationer, der er afgørende for alle former for kvalitetsjob til støtte for målet, der er fastsat i litra a), navnlig gennem livslang læring og i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter samt almene og faglige uddannelsesinitiativer, der allerede er på plads, herunder de europæiske nettonulindustriakademier, der er oprettet i henhold til artikel 23 i forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri]

ba)

fremme af deep tech-innovation til støtte for målet i litra a), som har potentiale til at levere transformative løsninger, der er forankret i banebrydende videnskab, teknologi og teknik, herunder innovation, der kombinerer fremskridt inden for den fysiske, biologiske og digitale sfære.

(a)

en EU-garanti som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/523 med et vejledende beløb på 7 500 000 000  EUR. Denne garanti gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/523

a)

en EU-garanti som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/523 med et vejledende beløb på 10 500 000 000  EUR, hvilket gennemføres i overensstemmelse med den pågældende forordning

(b)

et beløb på 500 000 000  EUR i løbende priser i den i artikel 12, stk. 2, litra c), nr. i), i forordning (EU) 2021/695, omhandlede finansieringsramme. Dette beløb gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/695

b)

et beløb på 1 300 000 000  EUR i løbende priser i den i artikel 12, stk. 2, litra c), nr. i), i forordning (EU) 2021/695, omhandlede finansieringsramme, hvilket gennemføres i overensstemmelse med den pågældende forordning

(c)

et beløb på 5 000 000 000  EUR i løbende priser i den i artikel 10a, stk. 8, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF, omhandlede finansieringsramme. Dette beløb gennemføres inden for Innovationsfonden i overensstemmelse med reglerne i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens delegerede forordning [2019/856].

c)

et beløb på 5 000 000 000  EUR i løbende priser i den i artikel 10a, stk. 8, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF, omhandlede finansieringsramme, der gennemføres inden for Innovationsfonden i overensstemmelse med reglerne i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856.

(d)

Et beløb på 1 500 000 000  EUR i løbende priser i den i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/697, omhandlede finansieringsramme. Dette beløb gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/697.

d)

Et beløb på 2 500 000 000  EUR i løbende priser i den i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/697, omhandlede finansieringsramme, der gennemføres i overensstemmelse med den pågældende forordning.

a)

modtage støtte til foranstaltningen under en anden EU-fond eller et andet EU-program i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende fond eller det pågældende program, eller

a)

modtage støtte til projektet under en anden EU-fond eller et andet EU-program i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende fond eller det pågældende program, eller

b)

finansiere foranstaltningen gennem kumulativ eller kombineret finansiering med et andet EU-instrument i overensstemmelse med reglerne i de gældende basisretsakter.

b)

finansiere projektet gennem kumulativ eller kombineret finansiering med et andet EU-instrument i overensstemmelse med reglerne i de gældende basisretsakter.

a)

at tildele og fremme mærket "Sovereignty Seal", der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og samarbejde med forvaltningsmyndigheder med ansvar for indkaldelser af forslag og udbud med henblik på at øge finansieringsmulighederne på tværs af programmer for projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal", uden at gribe ind i udvælgelsesprocedurerne

b)

at tildele "Sovereignty Seal" til projekter, der finansieres af fondene under samhørighedspolitikken, og som bidrager til platformens mål som fastsat i artikel 2 i denne forordning

c)

at oprette og forvalte "Sovereignty Portal" i overensstemmelse med artikel 6

d)

at være i kontakt med andre eksisterende strukturer, navnlig den europæiske nettonulplatform, som er oprettet i overensstemmelse med forordning (EU) .../... [forordningen om nettonulindustri] og panelet for kritiske råstoffer, som er etableret i henhold til forordning (EU) .../... [forordningen om kritiske råstoffer], nationale kompetente myndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i denne forordning, gennemførelsespartnere og den industrielle rådgivningsgruppe, jf. denne artikels stk. 3, med henblik på at koordinere og udveksle oplysninger om finansieringsbehov, eksisterende flaskehalse og bedste praksis for projekter over hele Unionen

e)

at fremme kontakter på tværs af de sektorer, der er omhandlet i artikel 2, idet der navnlig gøres brug af eksisterende industrialliancer, netværk og strukturer såsom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og fællesforetagenderne.

a)

igangværende og kommende indkaldelser af forslag og udbud, der er koblet til målene for platformen under de respektive programmer og fonde

a)

oplysninger om Unionens programmer og fonde inden for anvendelsesområdet for denne forordning og igangværende og kommende indkaldelser af forslag og udbud, der er koblet til målene for platformen under de respektive programmer og fonde

d)

kontakter til de nationale kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 4

d)

de nationale kompetente myndigheders kontaktoplysninger, der er udpeget i henhold til stk. 4

a)

de samlede udgifter til STEP, der finansieres under de respektive programmer

a)

de samlede udgifter til STEP, der finansieres under de respektive programmer og fonde

ba)

en konsekvensanalyse, der fastlægger, hvordan de akkumulerede projekter under STEP bidrager til Unionens strategiske mål om sikring af konkurrenceevne på lang sigt.

bb)

en analyse af den geografiske og teknologiske fordeling af de projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal"

a)

medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017 og

b)

alle medlemsstater.

ix)

støtte til investeringer, der bidrager til at nå de i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning .../ omhandlede mål for STEP [STEP-forordningen]

ix)

støtte til investeringer, der bidrager til at nå de i artikel 2 i forordning (EU) .../... omhandlede mål for STEP [STEP-forordningen]

(3)

I artikel 3 indsættes som stk. 1a:

3)

I artikel 3 indsættes som stk. 1a:

1a.

Midlerne under det i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. vi), og litra b), nr. ix), omhandlede særlige mål programmeres under særlige prioriteter svarende til det respektive politikmål og begrænses til højst 20 % af EFRU's oprindelige tildeling.

(e)

når de bidrager til den specifikke målsætning under Politikmål 1, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi), eller til den specifikke målsætning under Politikmål 2, der er fastsat i nævnte afsnits litra b), nr. ix), i mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt mere udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger er lavere end EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017.

e)

når de bidrager til den specifikke målsætning under Politikmål 1, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi), eller til den specifikke målsætning under Politikmål 2, der er fastsat i nævnte afsnits litra b), nr. ix), i mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt mere udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger er lavere end EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017, idet der fortsat fokuseres på SMV'er og midcapselskaber.

(6)

I bilag I, tabel I, tilføjes følgende række under Politikmål 1:

(6)

I bilag I, tabel I, tilføjes følgende række under Politikmål 1:

(7)

I bilag I, tabel I, tilføjes følgende række under Politikmål 2:

(7)

I bilag I, tabel I, tilføjes følgende række under Politikmål 2:

(4)

I bilag I, tabel 1, tilføjes følgende rækker:

(4)

I bilag I, tabel 1, tilføjes følgende rækker:

(5)

I bilag I, tabel 6, tilføjes følgende række:

(5)

I bilag I, tabel 6, tilføjes følgende række:

-1a)

I artikel 2 affattes nr. 29 således):

29)

"regnskabsår": for så vidt angår tredje og fjerde del, perioden fra den 1. juli til den 30. juni, undtagen for programmeringsperiodens første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015. Det sidste regnskabsår er perioden 1. juli 2023 – 1. juni 2024."

"29)

"regnskabsår": for så vidt angår tredje og fjerde del, perioden fra den 1. juli til den 30. juni, undtagen for programmeringsperiodens første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015. Det sidste regnskabsår er perioden 1. juli 2024 – 1. juni 2025."

-1b)

Følgende stykke indsættes i artikel 24:

-1c)

Artikel 65, stk. 2, affattes således:

a)

Som stk. 6 tilføjes:

b)

følgende indsættes som stk. 6a:

2a)

Artikel 141, stk. 1, affattes således:

aa)

I stk. 1 indsættes som fjerde afsnit:

4a)

I artikel 9, stk. 1, affattes litra b) således:

b)

medlemsstatssegmentet vedrører specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i én eller flere regioner eller medlemsstater i henseende til opfyldelse af politikmålene for de deltagende fonde under delt forvaltning eller for det yderligere beløb, som medlemsstaten har tilført, jf. artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, navnlig til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at udligne skævheder mellem dens regioner.

"b)

medlemsstatssegmentet vedrører specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i én eller flere regioner eller medlemsstater i henseende til opfyldelse af politikmålene for de deltagende fonde under delt forvaltning eller for det yderligere beløb, som medlemsstaten har tilført, jf. artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, navnlig til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at udligne skævheder mellem dens regioner. Det supplerende beløb, som en medlemsstat bidrager med i form af kontanter i henhold til artikel 4, stk. 1, fjerde afsnit, øremærkes til projekter, der bidrager til målene i artikel 2 i forordning (EU) .../... [STEP-forordningen]."

4b)

I artikel 10, stk. 3, indsættes et nyt litra h):

"h)

ethvert bidrag i form af kontanter til medlemsstatssegmentet, der hidrører fra provenuet af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til artikel 33a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 [forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten]  (1a) "

5a)

I artikel 11, stk. 1, litra b), indsættes et nyt nummer:

"viii)

overvågning af gennemførelsen af STEP-projekter finansieret med provenuet fra lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten og overensstemmelsen af disse med de nationale genopretnings- og resiliensplaner."

(6)

Artikel 13, stk. 4, affattes således:

6)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 affattes således:

6b)

Stk. 5 affattes således:

c)

Følgende stykke indsættes:

d)

Stk. 7, andet afsnit, affattes således:

e)

Følgende stykke indsættes:

"j)

yde rådgivningsstøtte til forvaltere af kapitalfonde, der er aktive på de i artikel 8, stk. 1, litra e), omhandlede områder."

"j)

yde rådgivningsstøtte til forvaltere af kapitalfonde og andre relevante interessenter, der er aktive på de i artikel 8, stk. 1, litra e), omhandlede områder, herunder med hensyn til værdifastsættelse af immaterielle aktiver."

e)

op til 7 500 000 000  EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede målsætninger.

e)

op til 10 500 000 000  EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede målsætninger.

(16)

opskalering, udbredelse og fremstilling i stor skala af de i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning .../... omhandlede kritiske teknologier [STEP-forordningen] samt den i artikel 2, stk. 4, i nævnte forordning omhandlede respektive værdikæde.

16)

udvikling eller fremstilling af de i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EU) .../... [STEP-forordningen] omhandlede teknologier samt den i artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning omhandlede respektive forsyningskæde."

7a.1

Investeringer mobiliseret efter teknologiområde: i) deep- og digitale teknologier, ii) rene teknologier og iii) bioteknologi.

7A.2

Antal virksomheder, der har modtaget støtte efter teknologiområde: i) deep- og digitale teknologier, ii) rene teknologier og iii) bioteknologi.

-1)

Artikel 7, stk. 10, affattes således:

-1a)

Artikel 9, stk. 1, litra b) og c), affattes således:

(b)

autonomi

(c)

evne til at løbe en risiko

"b)

autonomi, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af egenkapitalstøtte for at sikre markedskonforme investeringsfrister samt risikotagning som omhandlet i litra c)

c)

evne til at løbe en større risiko end markedsstandarderne, navnlig ved at yde tålmodige investeringer i innovationer, som ikke dækkes af bankerne"

(b)

Stk. 2, litra b) og c), affattes således:

b)

Stk. 2, litra c), affattes således:

"b)

46 628 000 000  EUR til søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" for perioden 2021 til 2027, heraf: "

"c)

13 237 000 000  EUR til søjle III "Et innovativt Europa" for perioden 2021 til 2027, heraf:

(i)

6 775 000 000  EUR til klyngen "Sundhed"

i)

10 052 000 000  EUR til EIC

(ii)

1 350 000 000  EUR til klyngen "Kultur, kreativitet og inklusivt samfund"

ii)

459 000 000  EUR til Europæiske innovationsøkosystemer

iii)

1 276 000 000  EUR til klyngen "Civilsikkerhed for samfundet"

iii)

2 726 000 000  EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi"

iv)

13 229 000 000  EUR til klyngen "Det digitale område, industri og rummet"

v)

13 229 000 000  EUR til klyngen "Klima, energi og mobilitet"

vi)

8 799 000 000  EUR til klyngen "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø"

vii)

1 970 000 000  EUR til ikke-nukleare direkte aktioner gennemført af JRC

c)

13 237 000 000  EUR til søjle III "Et innovativt Europa" for perioden 2021 til 2027, heraf:

i)

10 052 000 000  EUR til EIC

ii)

459 000 000  EUR til Europæiske innovationsøkosystemer

iii)

2 726 000 000  EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi"

(3)

I artikel 48, første afsnit, tilføjes følgende litra d):

3)

I artikel 48 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, andet afsnit, litra c), affattes således:

c)

der kan endvidere ydes støtte udelukkende i form af egenkapitalfinansiering til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der ikke er egnede til bankfinansiering, og som allerede har modtaget støtte udelukkende i form af tilskud.

" c)

der kan endvidere ydes støtte udelukkende i form af egenkapitalfinansiering til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, som skaber banebrydende og disruptiv innovation, der ikke dækkes af bankerne."

b)

I stk. 1, andet afsnit, tilføjes følgende som litra d):

d)

egenkapitalstøtte, der er nødvendig for opskalering af SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, herunder nystartede virksomheder, og små mid cap-selskaber, som ikke dækkes af bankerne, herunder enheder, der allerede har modtaget støtte i overensstemmelse med litra a)-c), og som skaber banebrydende og disruptiv innovation inden for de i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning .../... omhandlede kritiske teknologier, som ikke dækkes af bankerne [STEP-forordningen], der finansieres i henhold til artikel 3, litra b), i nævnte forordning."

d)

egenkapitalstøtte, der er nødvendig for opskalering af SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, herunder nystartede virksomheder, og små midcapselskaber, som ikke dækkes af bankerne, herunder enheder, der allerede har modtaget støtte i overensstemmelse med litra a)-c), og som skaber banebrydende og disruptiv innovation inden for de i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EU) .../... [STEP-forordningen] omhandlede teknologier, som ikke dækkes af bankerne, der finansieres i henhold til artikel 3, litra b), i nævnte forordning."

c)

Følgende afsnit tilføjes i stk. 1:

d)

Stk. 3 affattes således:

e)

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

f)

Stk. 11, første afsnit, affattes således:

a)

3 151 000 000 EUR til forskning

a)

3 484 000 000 EUR til forskning

b)

6 302 000 000  EUR til udviklingsforanstaltninger.

b)

6 969 000 000  EUR til udviklingsforanstaltninger.

c )

Stk. 5 tilføjes.

b )

Stk. 5 tilføjes:

1)

I artikel 7 tilføjes som nyt stk. 3:

1)

I artikel 7 tilføjes som nyt stk. 3:

3.

Uden at det berører stk. 2, kan medlemsstaterne også foreslå at medtage, i deres genopretnings- og resiliensplan, som anslåede omkostninger, beløbet for det kontante bidrag med henblik på medlemsstatssegmentet i henhold til de relevante bestemmelser i InvestEU-forordningen udelukkende til foranstaltninger til støtte for investeringstransaktioner, der bidrager til at nå de i artikel 2 i forordning (EU) .../... [STEP-forordningen] (71) omhandlede mål for STEP. Disse omkostninger må ikke overstige 6 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede finansielle tildeling, og de relevante foranstaltninger som fastsat i genopretnings- og resiliensplanen skal overholde kravene i denne forordning. Denne begrænsning gælder ikke for de kontante bidrag i henhold til artikel 33a."

2a)

Et nyt kapitel indsættes:

□

DNA/RNA: Genomik, farmakogenomik, gensonder, gensplejsning, DNA-/RNA-sekvensering/-syntese/-forstærkning, genekspressionsprofilering og brug af antisense-teknologi, DNA-syntese i stort omfang, genom- og genredigering, gene drive.

□

Proteiner og andre molekyler: Sekvensering/syntese/manipulation af proteiner og peptider (herunder hormoner med store molekyler), forbedrede leveringsmetoder for lægemidler med store molekyler, proteomik, proteinisolering og -rensning, signalering, identifikation af cellereceptorer.

□

Celle- og vævskultur og -teknologi: Celle-/vævskultur, vævsteknologi (herunder vævsstilladser og biomedicinsk teknik), cellefusion, vaccine/immunstimulanter, embryomanipulation, markørstøttet avlsteknologi, metabolisk teknik.

□

Bioprocesteknikker: Fermentering ved hjælp af bioreaktorer, bioraffinering, biobehandling, bioudludning, biopulping, bioblegning, bioafsvovling, bioremediation, biosensing, biofiltrering og phytoremediation, molekylær akvakultur.

□

Gen- og RNA-vektorer: Genterapi, virale vektorer.

□

Bioinformatik: Opbygning af databaser over genomer, proteinsekvenser, modellering af komplekse biologiske processer, herunder systembiologi.

□

Nanobioteknologi: Anvender nano-/mikrofabrikationsværktøjer og -processer til at bygge enheder til at studere biosystemer og applikationer inden for fremføring af lægemidler, diagnostik osv.