Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Pfälzer Landwein«

PGI-DE-A1294-AM01

Meddelelsesdato: 8. januar 2024

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Beskrivelse af ændringerne

a)   Beskrivelse af vinen/vinavlsprodukterne og analytiske og/eller organoleptiske kendetegn

Det naturlige minimumsalkoholindhold og den naturlige minimumsmostvægt for »Pfälzer Landwein« er anført i et særskilt punkt. Indholdet er uændret. Følgende sætning om kælderregnskabet er indsat for præciseringens skyld: »Mostens vægt i gæringsbeholderen skal dokumenteres.«

Der er også medtaget en organoleptisk beskrivelse af de forskellige produkter.

b)   Afgrænsning af området

Afgrænsningen af området for den beskyttede geografiske betegnelse »Pfälzer Landwein« er blevet ændret.

De enkelte kommuner, herunder matrikelenhederne, er blevet anført.

Den nøjagtige afgrænsning fremgår af kortene over de vindyrkningsarealer, der er afgrænset pr. parcel i ovennævnte kommuner. Kortene kan ses på www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein.

Produktionsområdet for Landwein er blevet ændret. Hidtil har det kun været muligt at fremstille »Pfälzer Landwein« i dyrkningsområdet Pfalz. Reglerne herom er blevet tilpasset lovkravene og giver nu mulighed for, at der også kan fremstilles »Pfälzer Landwein« i et andet område af samme delstat eller i en nabodelstat:

»Landwein kan fremstilles i et andet område end den på etiketten angivne region, der fremstiller Landwein, og hvor druerne er høstet, forudsat at produktionsområdet er beliggende i samme delstat eller i en nabodelstat.«

c)   Druesorter

Følgende druesorter har hidtil været angivet i punkt 7 (som nu bliver punkt 8) i produktspecifikationen:

Hvidvine   Albalonga, Auxerrois, Bacchus, Chardonnay, Ehrenbreitsteiner, Ehrenfelser, Faberrebe, Früher Malingre, Gelber Muskateller, Grauer Burgunder, Grüner Veltliner, Hölder, Huxelrebe, Johanniter, Juwel, Kanzler Kerner, Kernling, Mariensteiner, Morio-Muskat, Müller-Thurgau, Muskat-Ottonel, Nobling, Optima, Orion, Ortega, Perle, Phoenix, Prinzipal, Regner, Reichensteiner, Rieslaner, Riesling, Roter Elbling, Roter Gutedel Roter Muskateller, Roter Traminer, Saphira, Sauvignon Blanc, Scheurebe, Schönburger, Siegerrebe, Silvaner, Sirius, Solaris, Staufer, Weißer Burgunder, Weißer Elbling, Weißer Gutedel og Würzer.

Rødvine og rosévine   Accent, Acolon, Allegro, Blauer Frühburgunder, Blauer Limberger, Blauer gieser, Blauer Spätburgunder, Blauer Trollinger, Blauer Zweigelt, Bolero, Cabernet Carbon, Cabernet Carol, Cabernet Cortis, Cabernet Cortis, Cabernet Cubin, Cabernet Dorio Cabernet Dorsa, Cabernet Franc, Cabernet Mitos, Cabernet Sauvignon, Dakapo, Deckrot, Domina, Dornfelder, Dunkelfelder, Färbertraube, Früher Roter Malvasier, Helfensteiner, Heroldrebe, Merlot, Müllerrebe, Muskat Hamburg, Palas, Augieser, Prior, Regent, Rondo, Saint Laurent og Syrah.

ÆNDRINGER

Fremover vil der i rubrikkerne stå »hvide druesorter« og »røde druesorter« i stedet for »hvidvine« og »rødvine og rosévine«.

Følgende sorter er blevet tilføjet:

Hvide druesorter:

Røde druesorter:

Følgende sorter er blevet fjernet:

Hvidvin:

Rødvin og rosévin:

»Früher roter Malvasier« (forkert liste)

»Muskat Hamburg«

»Färbertraube«

d)   Andre krav, der er fastsat af en organisation, som forvalter BOB/BGB’en

Selv efter lovgivningsændringer vil følgende bestemmelse, som afspejler den gældende lovgivning, blive fastholdt: 100 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, skal komme fra det område, som Landwein har sit navn fra. Denne regel er nu angivet som et krav, der er fastsat af en organisation, som forvalter BOB/BGB'en (beskyttelsessammenslutningen), og ikke længere som et krav i henhold til national ret. Tallet 100 % nævnes nu udtrykkeligt, og der henvises hertil i listen over det afgrænsede område og listen over druesorter i produktspecifikationen.

Følgende ordlyd: »Pfälzer Landwein« må kun fremstilles af druer fra godkendte vindyrkningsarealer og godkendte druesorter" er nu blevet erstattet af: »100 % af de druer, der anvendes til fremstilling af »Pfälzer Landwein«, skal komme fra de kommuner eller matrikelenheder, der er anført i punkt 4 i produktspecifikationen, og fra de druesorter til vinfremstilling, der er godkendt i henhold til punkt 8 i produktspecifikationen.«

e)   Kontrolmyndighed

I punkt 11 i produktspecifikationen er kontrolmyndighedens faxnummer blevet ændret. Desuden er kontrolmyndighedens opgaver blevet ændret, da ansvaret for nye plantningstilladelser er blevet overført fra Landbrugskammeret i Rheinland-Pfalz til Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (forbundskontoret for landbrug og fødevarer).

f)   Andet

Redaktionelle ændringer i overensstemmelse med EU's krav. Disse er alle ændringer, der afspejler gældende lovgivning. Ændringerne er foretaget ved at henvise til gældende lovgivning eller slette den relevante passage.

2.   Begrundelse for ændringerne

a)   Beskrivelse af vinen/vinavlsprodukterne og analytiske og/eller organoleptiske kendetegn

Det naturlige minimumsalkoholindhold og den naturlige minimumsmostvægt er blevet angivet i et særskilt punkt for at gøre produktspecifikationen tydeligere. Da omregningstabellen er blevet fjernet, er der ikke længere noget retsgrundlag for at angive den naturlige minimumsmostvægt. Da producenterne i praksis arbejder med Öchslegrader (mostvægtskala), vil dette dog fortsat være medtaget i produktspecifikationen. Derfor vil angivelsen af det naturlige minimumsalkoholindhold og angivelsen af den naturlige minimumsmostvægt fremover blive samlet med ordet »og«. Dette viser klart, at både værdien af det naturlige minimumsalkoholindhold og værdien af den naturlige minimumsmostvægt skal overholdes af producenterne, hvis de skal markedsføre »Pfälzer Landwein«. For at undgå misforståelser med hensyn til kælderregnskabet har beskyttelsessammenslutningen besluttet at medtage en sætning, der præciserer, at kun minimumsmostvægten skal registreres i vinproducentens registre.

Beskrivelserne af de organoleptiske kendetegn er blevet gjort mere nuancerede for bedre at afspejle de forskellige produkter.

b)   Afgrænsning af området

Ændringerne af områdeafgrænsningen er velgennemtænkt og har til formål at forhindre større ulemper for vindyrkningen, landbruget og kulturlandskabet i regionen Pfalz, sådan som det har udviklet sig over tid. Dette skyldes, at vindyrkningen i Pfalz har udviklet sig gennem århundreder inden for visse geografiske grænser af de relevante matrikelenheder, sådan som det har været tilfældet i alle traditionelle europæiske vindyrkningsområder.

Årsagerne til afgrænsningen af området forklares nærmere nedenfor.

Sammenhængende vindyrkningsarealer er nødvendige for kvalitetssikring, navnlig i relation til plantebeskyttelsesforanstaltninger.

Plantebeskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med vindyrkning er ikke altid forenelige med andre afgrøder, og omvendt. Skiftende naboskab mellem vindyrkningsarealer og andre anvendelser medfører ofte problemer, som så vidt muligt bør undgås:

—

Jo færre steder, hvor der er kontakt mellem arealer, som anvendes til vindyrkning, og arealer til andre anvendelser (agerbrug, frugtavl, græsarealer osv.), desto mindre er de negative virkninger for vindyrkningen og vinenes kvalitet. Dette skyldes de særlige forvaltningskrav i forbindelse med vindyrkning, navnlig plantebeskyttelse. Nogle af de anvendte plantebeskyttelsesmidler er nogle gange meget forskelligartede, f.eks. med hensyn til det tilstræbte mål, afgrødespecifik godkendelse og behandlingsfrister.

—

Hvis der til trods for korrekt anvendelse sker afdrift af plantebeskyttelsesmidler til tilstødende parceller med anden anvendelse, kan dette føre til uønskede vegetative skader uden for målområdet eller forringe kvaliteten af eller muligheden for at markedsføre produkterne som følge af tilstedeværelsen af visse restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler. Hvis der f.eks. sker uønsket afdrift af systemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler under anvendelse på tilstødende arealer, kan det få indflydelse på kernesætningen, hvis forureningen foregår i perioden frem til vinstokkens blomstring. Ved anvendelse af kontaktherbicider vil uønsket afdrift svide de våde dele af løvværket eller kvistene. Omvendt kan afdrift af svampemidler fra anvendelse på vinmarker give problemer på tilstødende dyrkningsarealer. Dette problem er især mærkbart i Pfalz, idet Tysklands største sammenhængende dyrkningsområde grænser op til området med den beskyttede geografiske betegnelse »Pfälzer Landwein«. Denne store andel af specialiserede afgrøder gør det endnu mere nødvendigt fortsat at fastlægge en klar afgrænsning mellem vindyrkningsarealerne og landbrugsarealerne. Nogle af de anvendte plantebeskyttelsesmidler er nemlig ikke tilladt for de afgrøder, der dyrkes på de pågældende arealer, således at det i forbindelse med test af restkoncentrationerne på basis af nøjagtige analysemetoder og lave maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer kan forekomme, at produkterne ikke er egnet til markedsføring, navnlig for så vidt angår friske grøntsager. Det samme gælder for kobberbaserede midler inden for økologisk vinavl. Sådanne tilfælde er hyppige i praksis, og de bør undgås.

De nuværende afgrødeorienterede plantebeskyttelsesforanstaltninger kan forårsage skader på både dyrkningsarealer og i vinmarkerne.

Et sammenhængende vindyrkningsareal giver mulighed for effektive dyrknings- og beskyttelsesmetoder inden for vindyrkning.

Skånsomme plantebeskyttelsesstrategier, som indebærer kvalitative, miljømæssige og økonomiske fordele, er vigtige for at sikre en bæredygtig produktion af vine af høj kvalitet.

—

Et eksempel på dette er bekæmpelsen af druevikleren med feromoner. Denne beskyttelsesforanstaltning fungerer kun, hvis de feromondispensere, der er nødvendige for at forvirre skadegørere og begrænse reproduktion, så vidt muligt fordeles over hele arealet. I denne forbindelse er det betydeligt billigere, hvis man kan undgå dobbelt ophængning af dispensere ved kanterne (grænser til andre afgrøder, anvendelser eller anden bevoksning). Dette mål kan dog kun nås med et sammenhængende vindyrkningsareal.

—	Sammenhængende vindyrkningsarealer er også nødvendige både ud fra et teknisk og økonomisk perspektiv for at beskytte modne druer mod skader forårsaget af fugle, da dette er den eneste måde, hvorpå der kan sikres en effektiv beskyttelse.

—	Sammenhængende vindyrkningsarealer bidrager også til at undgå skader forårsaget af vildt.

Ud fra et vindyrkningsperspektiv er begrænsning af bestanden en meget vigtig faktor, bl.a. fordi der normalt ikke ydes erstatning for skader på vindyrkningsarealer forårsaget af vildtlevende svin i Rheinland-Pfalz. Det mindsker også risikoen for udbrud af anmeldelsespligtig afrikansk svinepest, som udgør en betydelig risiko for husdyrbrug i Tyskland. Det er lettere og mindre bekosteligt at bekæmpe vildsvin på sammenhængende vindyrkningsarealer end i områder med forskellige afgrøder (f.eks. vindyrkning, agerbrug og frugtavl), da der på disse arealer findes tilflugtssteder og fødekilder.

—

Drypvanding på vindyrkningsarealer får stadig større betydning, især på nyplantede arealer. Sammenhængende vindyrkningsarealer er en fordel, når det drejer sig om at etablere og drive den nødvendige infrastruktur (brønde, rør osv.). Både den fælles tilførsel af vand og fælles benyttelse af transport- og distributionsrør er mere effektiv og billigere på sådanne vindyrkningsarealer.

—

De krav, der inden for vindyrkning stilles til et vejnet, er forskellige fra dem, der f.eks. stilles inden for agerbrug. På tidligere vindyrkningsarealer med et vejnet, der er tilpasset vindyrkning, kan det således være umuligt eller meget vanskeligt at anvende arealerne til agerdyrkning og/eller som græsningsareal. Det skyldes, at disse veje generelt ikke er anlagt til store og tunge køretøjer og maskiner, men som er nødvendige for og benyttes til produktion af markafgrøder. Hvis alle disse veje skulle forstærkes for at kunne bære tungere køretøjer, ville det medføre en større økonomisk byrde for alle jordejere i en kommune.

Det kulturlandskab, der har udviklet sig gennem historien, og det naturlige landskab med de traditionelle vinmarker er karakteristiske for området med den beskyttede geografiske betegnelse »Pfälzer Landwein«.

—	Ifølge de lokale indbyggere i regionen, de personer, der er aktive inden for vinsektoren, specialister og forbrugere er vinregionen Pfalz kendetegnet ved vindyrkning på traditionelle vinmarker, som præger landskabet, navnlig da der er tale om det største sammenhængende vindyrkningsareal.

—	Hvis vinproduktionen blev afløst af traditionel agerdyrkning, ville det føre til en ændring af det karakteristiske naturlige landskab få indvirkning på kulturlandskabet.

—	Vin sammenholdt med det traditionelle vindyrkningsområde og de traditionelle vinmarker spiller også en vigtig rolle for turismen.

—

Mange traditionelle vindyrkningsarealer ville være truet af uønsket kratbevoksning, fordi deres ringe størrelse, deres egenart og de ofte vanskelige adgangsforhold gør dem uegnede til større maskiner og derfor til andre anvendelser end vindyrkning. Det ville skæmme produktionsområdet og derfor også påvirke turismen negativt. Endvidere kunne værtsplanter for skadegørere (f.eks. brombær) etablere sig spontant på uopdyrkede områder og medføre, at pletvingefrugtfluen og andre uønskede skadegørere også etablerer sig og truer druernes sundhed og kvalitet på tilgrænsende vindyrkningsarealer.

Det fremgår klart af ovennævnte grunde, at dyrkning af vinmarkerne på et veldefineret og om muligt sammenhængende område indebærer mange forskellige fordele for ejerne af vindyrkningsarealer og vinavlerne samt for miljøet. I betragtning af de mange ulemper, der er beskrevet ovenfor, bør der derfor ikke ske en stigning i den allerede lave andel af vindyrkningsarealer, der er spredt over flere områder.

Det område, hvor »Pfälzer Landwein« kan fremstilles, vil derfor ikke være defineret mere snævert i produktspecifikationen, end det er tilladt i henhold til lovgivningen.

c)   Druesorter

Den hidtidige liste over druesorter er ufuldstændig. Alle sorter, der dyrkes i Pfalz-dyrkningsområdet, og som hidtil har været klassificeret, vil blive tilføjet, da disse sorter allerede har bevist deres værdi i området. Vine fremstillet af disse sorter er i overensstemmelse med kravene i produktspecifikationen. De hvide sorter og den røde sort »Färbertraube«, der er blevet fjernet fra listen, dyrkes ikke i Pfalz og bør derfor ikke medtages på sortslisten for den beskyttede geografiske betegnelse »Pfälzer Landwein«. »Muskat Hamburg« er en spisedrue og er derfor ikke tilladt. »Früher Roter Malvasier« er blevet fjernet fra listen over røde sorter, da den anvendes til fremstilling af hvidvine. Druesorterne vil fremover blive opført under overskrifterne »hvide druesorter« og »røde druesorter« i stedet for »hvidvine« og »rødvine og rosévine«, da listen over druesorter i produktspecifikationen — og ikke slutproduktet — afgør, om sorterne kan dyrkes eller ikke kan dyrkes.

Synonymerne er blevet slettet, eftersom listen over druesorter i produktspecifikationen hovedsagelig er en »plantningstilladelse« og ikke et mærkningskrav.

d)   Andre krav, der er fastsat af en organisation, som forvalter BOB/BGB’en

Den nationale lovgivning indeholder ikke længere 100 %-reglen. Den angives derfor som et krav, der er fastsat af en organisation, som forvalter BOB/BGB'en (beskyttelsessammenslutning). Ændringerne af teksten (f.eks. den udtrykkelige angivelse af tallet 100 %) har til formål at præcisere meningen med den oprindelige bestemmelse. Ændringerne var ikke af væsentlig karakter.

e)   Kontrolmyndighed

Faxnummeret er blevet ændret.

Rettelsen skal afspejle den gældende lovgivning.

f)   Andet

Der er foretaget redaktionelle ændringer for at opfylde EU-kravene.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Pfälzer Landwein

2.   Type geografisk betegnelse

BGB — Beskyttet geografisk betegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

—

1.   Vin — hvidvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

I produktionsområdet for »Pfälzer Landwein« fremstilles der traditionelt hvidvine, rødvine og rosévine og i mindre omfang »Rotling«-vine.

Hvidvinene har generelt aromaer, der spænder fra frugtagtige og friske til frugtagtige og eksotiske. Afhængigt af druesorten og kælderlagringsprocessen kan de have grønne aromaer, krydrede aromaer og røgede, mineralske noter.

De er kendetegnet ved deres balance mellem syreindhold og sødme, hvor syreindholdet er udtalt til moderat.

Farven varierer normalt fra lysegul med grønne nuancer til strågul eller gyldengul. Alt efter druesorten kan der også fremkomme let røde nuancer. Navnlig mæskgærede hvidvine kan også have en orange farve med rødlige og brune nuancer. Hvidvinene kan også have en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved tilsætning af hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt. I næsen er der også bevidst oxidative, phenoliske eller reduktive noter af delikat til moderat intensitet.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 11,5 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2.   Vin — rødvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

I produktionsområdet for »Pfälzer Landwein« fremstilles der traditionelt hvidvine, rødvine og rosévine og i mindre omfang »Rotling«-vine.

Rødvinene er især kendetegnet ved deres aromaer af bær og røde frugter. Der kan også forekomme grønne aromaer. Vinene er kendetegnet ved en mild til udtalt syrlighed.

Den røde farve går normalt fra let kirsebærrød til dyb hyldebærrød.

Vinene kan også have en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved tilsætning af hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 12 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3.   Vin — rosévin og Blanc de Noir

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

I produktionsområdet for »Pfälzer Landwein« fremstilles der traditionelt hvidvine, rødvine og rosévine og i mindre omfang »Rotling«-vine.

Disse vintyper fremstilles af nænsomt pressede røde druesorter. Deres farve varierer generelt fra svagt lyserød til klar rød. Blanc de Noir-vinene er hvidvinsfarvede. Most, der er fremstillet af hvidvin, har gerne en frugtagtig og frisk aroma af bær, røde frugter og lyse/gule frugter.

Rosévinene kan være kendetegnet ved en stærkere fornemmelse af syre i munden. Der kan være en større variation af aromaer og farver og en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved tilsætning af hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 11,5 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

4.   Rotling-vine

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

I produktionsområdet for »Pfälzer Landwein« fremstilles der traditionelt hvidvine, rødvine og rosévine og i mindre omfang »Rotling«-vine.

Disse vine fremstilles ved sammenstikning af røde og hvide druer eller most. Deres organoleptiske kendetegn ligger meget tæt på rosévines. Der kan være en større variation af aromaer og farver og en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved tilsætning af hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 11,5 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Alle produkter

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Gældende lovgivning finder anvendelse.

2.   Alle produkter

Relevante restriktioner for fremstilling af vinene

Gældende lovgivning finder anvendelse.

3.   Alle produkter

Dyrkningsmetoder

Den gældende lovgivning finder anvendelse.

5.2.   Maksimale udbytter

150 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Produkter med den beskyttede geografiske betegnelse »Pfälzer Landwein« skal stamme fra vindyrkningsarealer, der henhører under følgende kommuner og kommunale distrikter:

Albersweiler (5426), Albisheim (Pfrimm) (4555), Altdorf (5470), Annweiler am Trifels (Gräfenhausen (5424), Queichhambach (5421)), Bad Bergzabern (5372), Bad Dürkheim (Bad Dürkheim (4351), Grethen (4354), Leistadt (4356), Seebach (4353), Ungstein (4358)), Barbelroth (5360), Battenberg (Pfalz) (4396), Bellheim (5619), Billigheim-Ingenheim (Appenhofen (5383), Billigheim (5386), Ingenheim (5384), Mühlhofen (5385)), Birkweiler (5393), Bischheim (4571), Bissersheim (4404), Bobenheim am Berg (4379), Bobenheim-Roxheim (3951), Bockenheim an der Weinstraße (Großbockenheim (4414), Kleinbockenheim (4415)), Böbingen (5472), Böchingen (5399), Böhl-Iggelheim (Böhl (4006), Iggelheim (4007)), Bolanden (4573), Bornheim (Südliche Weinstraße) (5516), Bubenheim (Donnersbergkreis) (4550), Burrweiler (5491), Dackenheim (4375), Dannstadt-Schauernheim (Dannstadt (3994)), Deidesheim (4310), Dierbach (5358), Dirmstein (4408), Dörrenbach (5366), Ebertsheim (4420), Edenkoben (Edenkoben (5466), 4 Mittelhainger (5467)), Edesheim (Edesheim (5479), 3 Mittelhainger (5480)), Einselthum (4554), Ellerstadt (4339), Erpolzheim (4366), Eschbach (Südliche Weinstraße) (5390), Essingen (5517), Flemlingen (5483), Forst an der Weinstraße (4309), Frankweiler (Südliche Weinstraße) (5397), Freckenfeld (5676), Freimersheim (Pfalz) (5476), Freinsheim (4369), Freisbach (5601), Friedelsheim (4337), Fußgönheim (3978), Gauersheim (4567), Gerolsheim (4407), Gleisweiler (5493), Gleiszellen-Gleishorbach (5374), Göcklingen (5388), Gönnheim (4338), Gommersheim (5474), Großfischlingen (5478), Großkarlbach (4405), Großniedesheim (3962), Grünstadt (Asselheim (4426), Grünstadt (4427), Sausenheim (4428)), Hainfeld (5485), Haßloch (4301), Hergersweiler (5359), Herxheim am Berg (4373), Herxheim bei Landau/Pfalz (5527), Herxheimweyher (5526), Heßheim (3965), Heuchelheim bei Frankenthal (3963), Heuchelheim-Klingen (Heuchelheim (5381), Klingen (5382)), Hochdorf-Assenheim (Assenheim (3995), Hochdorf (3996)), Hochstadt (Pfalz) (Niederhochstadt (5519), Oberhochstadt (5518)), Ilbesheim bei Landau in der Pfalz (5389), Immesheim (4548), Impflingen (5387), Insheim (5529), Kallstadt (4371), Kandel (5671), Kapellen-Drusweiler (5363), Kapsweyer (5355), Kindenheim (4416), Kirchheim an der Weinstraße (4402), Kirchheimbolanden (4577), Kirrweiler (Pfalz) (5455), Kleinfischlingen (5477), Kleinkarlbach (4400), Kleinniedesheim (3961), Klingenmünster (5375), Knittelsheim (5618), Knöringen (5403), Lambsheim (3971), Landau in der Pfalz (Arzheim (5560), Dammheim (5555), Godramstein (5558), Landau (5551), Mörlheim (5553), Mörzheim (5562), Nußdorf (5556), Queichheim (5554), Wollmesheim (5561)), Laumersheim (4406), Leinsweiler (5391), Lingenfeld (5599), Lustadt (Niederlustadt (5597), Oberlustadt (5596)), Maikammer (5453), Marnheim (4572), Meckenheim (4306), Mertesheim (4418), Minfeld (5675), Morschheim (4570), Neuleiningen (4398), Neustadt an der Weinstraße (Diedesfeld (4254), Duttweiler (4252), Geinsheim (4251), Gimmeldingen (4259), Haardt (4258), Hambach (4256), Königsbach (4260), Lachen-Speyerdorf (4253), Mußbach (4261), Neustadt (4257)), Niederhorbach (5362), Niederkirchen bei Deidesheim (4308), Niederotterbach (5357), Oberhausen (Südliche Weinstraße) (5361), Oberotterbach (5364), Obersülzen (4409), Obrigheim (Pfalz) (Albsheim an der Eis (4411), Colgenstein- Heidesheim (4410), Mühlheim (4412), Obrigheim (4413)), Offenbach an der Queich (5515), Ottersheim (4549), Ottersheim bei Landau (5617), Pleisweiler-Oberhofen (5373), Ranschbach (5392), Rhodt unter Rietburg (Rhodt unter Rietburg (5487), 3 Mittelhainger (5488)), Rittersheim (4568), Rödersheim-Gronau (Alsheim-Gronau (3992), Rödersheim (3991)), Römerberg (Berghausen (4071), Heiligenstein (4072), Mechtersheim (4073)), Rohrbach (Südliche Weinstraße) (5530), Roschbach (5481), Rüssingen (4547), Ruppertsberg (4307), Sankt Martin (5451), Schwegenheim (5600), Schweigen-Rechtenbach (Rechtenbach (5353), Schweigen (5351)), Schweighofen (5354), Siebeldingen (5395), Speyer (4101), Steinfeld (5356), Steinweiler (5673), Stetten (4566), Venningen (5468), Vollmersweiler (5677), Wachenheim an der Weinstraße (4336), Walsheim (5401), Weingarten (Pfalz) (5602), Weisenheim am Berg (4377), Weisenheim am Sand (4367), Westheim (Pfalz) (5598), Weyher in der Pfalz (Weyher in der Pfalz (5489), 3 Mittelhainger (5490)), Winden (Germersheim) (5674), Zeiskam (5616), Zellertal (Harxheim (4551), Niefernheim (4552) og Zell (4553)).

Den nøjagtige afgrænsning fremgår af kortene over de vindyrkningsarealer, der er afgrænset pr. parcel i ovennævnte kommuner. Kortene kan ses på www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein.

Landwein kan fremstilles i et andet område end den på etiketten angivne region, der fremstiller Landwein, og hvor druerne er høstet, forudsat at produktionsområdet er beliggende i samme delstat eller i en nabodelstat.

7.   Druesorter

Accent

Acolon

Adelfränkisch — Grüner Adelfränkisch

Albalonga

Allegro

Alvarinho — Albarino

Arneis

Artaban

Auxerrois — Auxerrois Blanc, Pinot Auxerrois

Bacchus

Barbera

Blauer Frühburgunder — Pinot Noir Précoce, Pinot Madeleine, Madeleine Noir, Frühburgunder, Pinot Madelaine

Blauer Gänsfüßer

Blauer Limberger — Lemberger, Blaufränkisch, Limberger

Blauer Muskateller — Muskateller, Schwarzblauer Muskateller Muscat Noir, Schwarzer Muskateller, Muscat A Petits Grains Noirs

Blauer Portugieser

Blauer Silvaner

Blauer Spätburgunder

Blauer Trollinger — Trollinger, Vernatsch

Blauer Zweigelt — Zweigeltrebe, Rotburger, Zweigelt

Blütenmuskateller

Bolero

Bronner

Cabernet Blanc

Cabernet Cantor

Cabernet Carbon

Cabernet Carol

Cabernet Cortis

Cabernet Cubin

Cabernet Dorio

Cabernet Dorsa

Cabernet Eidos

Cabernet Franc

Cabernet Jura

Cabernet Mitos

Cabernet Sauvignon

Cabertin

Calandro

Calardis Blanc

Calardis Musqué

Carignan Noir

Carménère

Chardonnay

Chenin Blanc

Cinsault

Dakapo

Deckrot

Divico

Dolcetto

Domina

Donauriesling

Dornfelder

Dunkelfelder

Ehrenfelser

Faberrebe

Felicia

Fer — Fer Servadou

Fernao Pires

Floreal

Früher Malingre — Malinger

Früher Roter Malvasier — Malvasier, Früher Malvasier, Malvoisie

Gamaret

Gelber Muskateller

Gelber Orleans — Orleans

Gf 2004-043-0010

Gf 2010-011-0048

Gf 84-58-988

Gf-Ga 52-42

Glera

Gm 674-1

Goldmuskateller — Muskateller

Grenache Blanc

Grenache Noir — Grenache

Grüner Silvaner — Silvaner, Sylvaner

Grüner Veltliner — Veltliner

Grünfränkisch

Helfensteiner

Helios

Heroldrebe

Hibernal

Huxelrebe — Huxel

Hölder

Johanniter

Juwel

Kanzler

Kerner

Kernling

Lagrein — Blauer Lagrein, Lagrain

Laurot

Malbec

Manzoni Bianco — Manzoni Bianco

Mariensteiner

Marsanne Blanche — Marsanne

Marselan

Merlot

Merlot Kanthus

Merlot Khorus

Monastrell — Mourvèdre

Morio Muskat

Muscaris

Muskat Ottonel — Muskat-Ottonel

Muskat Trollinger

Müller Thurgau — Rivaner

Müllerrebe — Schwarzriesling, Pinot Meunier

Nebbiolo

Nobling

Optima 113 — Optima

Ortega

Palas

Perle

Petit Manseng

Petit Verdot

Petite Syrah

Phoenix — Phönix

Pinot Nova

Pinotage

Pinotin

Piroso

Pollux

Primitivo — Zinfandel, Blaucher Scheuchner

Prior

Reberger

Regent

Reichensteiner

Rieslaner

Rinot

Roesler — Rösler

Rondo

Rosenmuskateller — Muskateller

Rosé Chardonnay — Chardonnay, Rosa Chardonnay, Chardonnay Rosé

Roter Elbling — Elbling Rouge

Roter Gutedel — Chasselas Rouge, Fendant Rouge

Roter Muskateller — Muskateller, Muscat, Moscato

Roter Müller-Thurgau

Roter Riesling

Roter Traminer — Clevner, Traminer

Roter Veltliner

Roussanne

Ruländer — Pinot Grigio, Grauburgunder, Grauer Burgunder, Pinot Gris

Saint Laurent — St. Laurent, Sankt Laurent

Sangiovese

Saphira

Satin Noir

Sauvignac

Sauvignon Blanc — Muskat Silvaner

Sauvignon Gris

Sauvignon Gryn

Sauvignon Nepis

Sauvignon Rytos

Sauvignon Sary

Sauvitage

Scheurebe

Schwarzblauer Riesling

Schwarzer Urban

Schönburger

Semillon

Siegerrebe

Solaris

Soreli

Souvignier Gris

Syrah

Tannat

Tauberschwarz

Tempranillo

VB 32-7

VB 91-26-5

VB 91-26-8

VB Cal 1-22

VB Cal 1-28

Verdicchio Bianco — Trebbiano Di Soave

Veritage

Vidoc

Villaris

Viognier

We 70-281-36

We 70-281-37

We 73-45-84

We 94-26-36

We 94-27-5

We 94-28-32

We S 509

Weißer Burgunder — Pinot Bianco, Weißburgunder, Pinot Blanc

Weißer Elbling — Elbling, Kleinberger

Weißer Gutedel — Chasselas Blanc, Fendant Blanc, Fendant

Weißer Heunisch — Heunisch

Weißer Lagler

Weißer Riesling — Riesling renano, Rheinriesling, Klingenberger, Riesling

Würzer

8.   Tilknytning til det geografiske område

Alle produkter

Geografiske forhold

Landskab og morfologi

Strukturelt og geologisk hører Haardt-kammen og lavlandet i Vorderpfalz til den øvre Rhin-slette, der er en gravsænkning, som forløber SSV-NNØ. Vindyrkningsområdet afgrænses af Vorderpfalz/Rheinpfalz, dvs. fra bjergene i Pfälzerwald i vest over Haardt-kammen til Vorderpfalz-slettten, som optager den centrale og østlige del af distriktet. Vinmarkerne ligger i gennemsnit ca. 170 m over havets overflade. Vindyrkning finder overvejende sted langs Haardt-kammen og på de løssdækkede landområder mellem floder og sletter.

Geologi

Mod øst løber Pfälzerwald sammen med bakkerne langs Haardt-kammen, der udgør den øvre Rhin-gravsænknings forkastningszone. Dette område, der kun er få kilometer bredt, har en meget sammensat geologisk struktur. Ud over tertiærsedimenter finder man stedvis klipper fra Mesozoikum. Oven på disse klipper er der ofte et mere eller mindre tykt heldækkende lag af kvartærsedimenter. I vindyrkningsområdet vokser en betydelig del af vinstokkene på løss- og løssderivater. Der findes ligeledes vinmarker med jordbund af ler, sand og grus fra kvartære flodaflejringer. Øverst ligger kalk- og mergeljord dannet i tertiærtiden. Der dyrkes også vinstokke på arealer fra Rotliegendes (Tidlig Perm) og Buntsandstein (Tidlig Prias), om end kun i begrænset omfang. Kalk, mergel og dolomit fra Muschelkalk (Mellem Trias), Keuper (Sen Trias) og Jura er i det væsentlige eksotiske klipper. Endvidere forekommer isolerede aflejringer fra Rotliegendes og vulkanitter fra tertiærtiden samt klipper fra Tidlig Palæozoikum.

Med hensyn til jordbundssammensætning udgør løss- og løssderivater det primære sediment, hvor der har dannet sig udvasket brunjord, sortjord (cernozem) og pararendzina. På flodsedimenter finder man primært regosol og brunjord og på flodsletterne hydromorf jord og Gleysol. Der har dannet sig mange forskellige jordbundstyper på blottede tertiærsedimenter, herunder ferralsol, plastosol og kalksten.

Naturlige faktorer

Klimaet i vindyrkningsområdet er som følger: Den årlige gennemsnitstemperatur er ca. 10°C. Temperaturen i hele vækstperioden er 14,7°C. I princippet stiger temperaturerne, jo længere mod øst man kommer i området (fra Haardt-kammen i retning mod Rhin-dalen). Arealet har en gennemsnitlig nedbørsmængde på ca. 655 mm om året, hvoraf 60 % (390 mm) i gennemsnit kommer i vækstsæsonen. Det er i den sydvestlige del af vindyrkningsområdet, man finder de højeste nedbørsmængder, mens den laveste årlige gennemsnitlige nedbør forekommer i de nordøstligste egne. Vinstokkene får i gennemsnit 665 000 Wh/m2 direkte solskin i vækstsæsonen.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Retsgrundlag:

Fastsat af en organisation, der forvalter den pågældende BOB/BGB, når dette er fastsat af medlemsstaterne.

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

100 % af de druer, der anvendes til fremstilling af »Pfälzer Landwein«, skal komme fra godkendte vindyrkningsarealer i de kommuner eller matrikelenheder, der er anført i punkt 4 i produktspecifikationen, og fra de druesorter, der er godkendt i henhold til punkt 8 i produktspecifikationen.

Link til produktspecifikationen

www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein

---

(1)   EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.