Spørgsmål 1:

Er det saglige anvendelsesområde (ratione materiae) for direktiv 2016/943 begrænset til tilfælde, hvor genstanden for tvisten er brug af erhvervede forretningshemmeligheder?

Spørgsmål 2:

I artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder er det fastsat, at »[a]ntallet af personer, jf. andet afsnit, litra a) og b), [ikke må] overstige det, der er nødvendigt for at sikre sagens parter adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, og skal omfatte mindst en fysisk person for hver af sagens parter og de respektive advokater eller andre repræsentanter for sagens parter«. Tillader direktivet [om beskyttelse af forretningshemmeligheder] trods ordlyden af denne bestemmelse, at en national ret fastlægger en fortrolighedskreds, som ikke giver mulighed for at give mindst én fysisk person fra hver af sagens parter adgang til bevismateriale, der udgør forretningshemmeligheder, og som fremlægges som bevismateriale i sagen?

Spørgsmål 3:

Er artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder udtryk for et almindeligt EØS-retligt princip, hvorefter en national ret ikke har adgang til at fastlægge en fortrolighedskreds, som ikke giver mulighed for at give mindst én fysisk person fra hver af sagens parter adgang til bevismateriale, der udgør forretningshemmeligheder, og som fremlægges som bevismateriale i sagen?

Spørgsmål 4:

Er det af betydning for besvarelsen af et eller flere af ovenstående spørgsmål, at de forretningshemmeligheder, der ønskes videregivet som bevismateriale, er konkurrencefølsomme i relation til den part, der anmoder om adgang til oplysningerne?

Spørgsmål 5:

Er det et krav efter EØS-retten i en sag om misbrug af en dominerende stilling som omhandlet i EØS-aftalens artikel 54, herunder effektivitetsprincippet eller homogenitetsprincippet, at den nationale ret pålægger den part, der hævdes at have misbrugt sin dominerende stilling, at fremlægge beviser, der udgør forretningshemmeligheder, uden at retten skal foretage en afvejning af parternes interesser?

Spørgsmål 6:

Indebærer de EØS-retlige principper, herunder effektivitetsprincippet eller homogenitetsprincippet, at national procesret skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i erstatningsdirektivet (direktiv 2014/104/EU), selv om det ikke er indarbejdet i EØS-aftalen?