European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2024/2155

25.3.2024

Rettens dom af 24. januar 2024 — Delta Sport Handelskontor mod EUIPO — Lego (Byggeklodser fra et legetøjsbyggesæt)

(Sag T-537/22) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en byggeklods fra et legetøjsbyggesæt - ugyldighedsgrund - manglende overholdelse af betingelserne for beskyttelse - artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 - elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion - elementer af et produkts udseende, der nødvendigvis må gengives i deres nøjagtige form og dimensioner for at kunne bruges i sammenkoblingen med andre produkter - design, der giver mulighed for en mangfoldig sammenbygning eller sammenkobling af produkter i et modulopbygget system bestående af indbyrdes udskiftelige elementer - artikel 8, stk. 1-3, i forordning nr. 6/2002)

(C/2024/2155)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Delta Sport Handelskontor GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne C. Klawitter og L.-E. Appel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Lego A/S (Billund, Danmark) (ved advokaterne V. von Bomhard og J. Fuhrmann)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet den 30. maj 2022 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1524/2021-3).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Delta Sport Handelskontor GmbH betaler sagsomkostningerne.


(1)   EUT C 418 af 31.10.2022.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2155/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)