Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om udarbejdelse af en ny europæisk strategi for det indre marked: hjælp til vores virksomheder, så de kan klare de teknologiske, sociale, miljørelaterede og konkurrencemæssige udfordringer

(sonderende udtalelse)

(C/2024/2096)

Ordfører:	Sandra PARTHIE
Medordfører:	Alain COHEUR

Anmodning om udtalelse	Det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, 10.7.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	20.12.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.1.2024
Plenarforsamling nr.	584
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	228/0/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

En strategi for det indre markeds fremtid bør fokusere på flere aspekter: En europæisk industripolitik, en gunstig ramme for virksomheder og SMV'er, socialøkonomiske virksomheder, offentlig støtte til det europæiske projekt, velorganiserede og effektive tjenesteydelser af almen interesse og foranstaltninger med henblik på at bevare og udvikle vores sociale model.

Den nye industristrategi skal:

—	muliggøre udviklingen af en robust grøn og digital, bæredygtig og retfærdig industriel økonomi, begrænse overdreven afhængighed og sikre adgang til sikre og bæredygtige kilder til kritiske råstoffer, konsolidere den europæiske sociale model og garantere grundlæggende menneskerettigheder

—	fremme udviklingen af de moderne, interoperable og strategiske europæiske digitale infrastrukturer, der er nødvendige for en intelligent, konkurrencedygtig, grøn og modstandsdygtig industri, herunder kunstig intelligens

—	bekæmpe klimaforandringer ved at sikre kulstofneutralitet gennem energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energi, den cirkulære økonomi, produkter med længere levetid osv.

—	udforme en stabil økonomisk politik med klare regler, der sikrer retssikkerhed og tilstrækkelig offentlig finansiel kapacitet til innovation

—	sikre adgang til dekarboniseret energi til stabile og konkurrencedygtige priser for at støtte energiintensive industrier, som udgør rygraden i den europæiske industri

—	øge arbejdsstyrkens tilpasningsevne og færdigheder samt gode arbejdsvilkår i industrisektoren for at tackle de demografiske udfordringer.

1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) efterlyser en ny analytisk ramme, der skal være retningsgivende for den politiske beslutningstagning i en ændret verden med nye geopolitiske udfordringer. En række modstridende mål forekommer (ansøgninger om støtte kontra krav om begrænsning af statsstøtte, krav om lokal produktion kontra markedsåbning, adgang til uundværlige råstoffer kontra forsyningsvilkår). Der er behov for et nyt samarbejdssystem for at finde de bedste løsninger, og en ny samarbejdsånd mellem medlemsstaterne er afgørende for at skabe en ægte europæisk identitetsfølelse. Indførelsen af en fælleseuropæisk civiltjeneste og social tjeneste for alle unge europæere kunne være en metode til at forbedre forståelsen af andre folkeslags, landes og kulturers behov.

1.3.

EØSU mener, at man i forbindelse med styrkelsen af det indre marked bør prioritere politikker, der skaber en ramme for private virksomheders innovation og fremmer innovation gennem adgang til risikovillig kapital, navnlig for nye iværksættere, og udvikling af forbindelser mellem industrien og den videnskabelige sektor, navnlig universiteterne.

1.4.

Det indre marked bør sikre udviklingsmuligheder for SMV'er og deres ansatte. Dets værdi for SMV'er ligger i, at der skabes fælles standarder for deres tjenesteydelser og produkter, som gør det muligt for dem at drive virksomhed på tværs af grænserne, samtidig med at bureaukratiet reduceres, procedurerne strømlines, og alle former for korruption bekæmpes.

1.5.

En ufravigelig betingelse herfor er sammenhæng mellem EU-lovgivningen og gennemførelsen og håndhævelsen af denne lovgivning i medlemsstaterne. Gennemførelsen af den nye industristrategi vil fremhæve behovet for i højere grad at fokusere på incitamenter/forsøg/evaluering end på at tillægge sig en rent præskriptiv tilgang.

1.6.

EØSU opfordrer til at vurdere konsekvenserne af liberaliseringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og til at undersøge det eventuelle behov for at skabe europæiske instrumenter for offentlig intervention i sektorerne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og/eller etablere funktionelle europæiske offentlige tjenester, Udvalget slår også til lyd for et ambitiøst program for modernisering og rammebetingelser inden for strategiske sektorer af almen økonomisk interesse såsom energi og vigtige råstoffer, mobilitet og offentlig transport, vand, sanitet og vandressourcer, telekommunikation og digital tilgængelighed.

1.7.

EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse, som fortolker EUF-traktatens artikel 54 samt traktatens artikler om konkurrenceret, for at tydeliggøre nonprofit-begrebet i EU-retten. EØSU finder, at der som bilag til EUF-traktaten bør knyttes en protokol om forskellige virksomhedsformer i stil med protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, og opfordrer medlemsstaterne til at sætte en sådan revision på dagsordenen for kommende reformer.

1.8.

Europæiske standarder spillede en central rolle i den oprindelige udformning af det indre marked. Standarder har ikke kun til formål at forenkle virksomhedernes adgang til det indre marked. De spiller også en vigtig rolle for forbrugerne. Formålet med disse standarder er at beskytte de europæiske forbrugeres sundhed og sikkerhed samt deres økonomiske og juridiske interesser, uanset hvor de bor, rejser og handler i EU. Indførelsen af disse standarder førte til, at ca. 150 000 nationale standarder i 1985 blev reduceret til ca. 13 000 harmoniserede europæiske standarder i 2007. Det er en sådan dynamik, der er nødvendig for den videre udvikling af det indre marked.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

EU har udvist reel modstandsdygtighed i form af de resultater, der er opnået med at opbygge et aktivt indre marked for 450 millioner borgere, institutioner, der har udvist en uventet hurtig reaktionsevne i form af fælles indkøb af vacciner, fælles tiltag fra arbejdsmarkedets parters side inden for deltidsarbejde, gensidige lån, solidaritetsbaserede genopretningsplaner og støtte til Ukraine samt et aktivt civilsamfund. Denne modstandsdygtighed er også baseret på en struktur af vigtige og komplementære virksomheder bestående af kapitalselskaber, statsejede virksomheder og socialøkonomiske virksomheder.

2.2.

EU er på en række områder afhængig af andre lande, f.eks. hvad angår fossile brændstoffer og råstoffer. Unionen har ikke en fælles industripolitik, der kan imødegå udenlandsk konkurrence, og der er tale om en begrænset finanspolitisk og monetær union, hvilket alt sammen truer det indre markeds funktion og eksistens på lang sigt. Der er således behov for en modernisering af det indre marked.

2.3.

I tråd med EØSU's seneste forslag (1) efterlyser udvalget en ny, aktiv europæisk industristrategi, der sikrer Europas industrigrundlag, og som ikke kun tilskynder til erhvervsinitiativer, navnlig dem, der iværksættes af SMV'er, men også fastlægger offentlige politikker, der skaber incitamenter for virksomheder og til innovation. Strategien skal også indeholde bestemmelser om tjenesteydelser af høj kvalitet af almen interesse, som reelt opfylder individuelle og kollektive behov, og garantere universel adgang og grundlæggende og sociale rettigheder for alle, mobilisering af de forskellige former for social og solidarisk økonomi og civilsamfundet, fremme af stabile, inklusive og varige job og demokratisk deltagelse af alle medlemmer af samfundet.

2.4.

Det er bydende nødvendigt, at alle interessenter (forbrugere, virksomheder, arbejdstagere, offentlige myndigheder og civilsamfundet) organiseres og arbejder sammen om at opnå den ønskede omstilling. Det er også afgørende at fremme udviklingen og forvaltningen af videnskabelig, teknologisk, ledelsesmæssig og social innovation, hvilket er vigtigt for EU's konkurrenceevne.

2.5.

Dynamikken i omstillingen kræver en hurtig reaktions- og tilpasningsevne, ikke kun fra virksomhedernes, men også fra de offentlige myndigheders side. En løbende dialog om udfordringer og hindringer med aktørerne i omstillingen er afgørende i denne særlige fase af strukturændringerne for at sikre varig succes med industripolitikken. Den løbende dialog gør det muligt at betragte omstillingen som en konstant forsknings- og innovationsproces, hvor hverken resultatet eller succesen kan tages for givet.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Styrkelse af EU's indre marked

3.1.1

Det indre marked har stadig ikke opfyldt sit reelle potentiale og lever stadig ikke op til sin rolle med hensyn til at forbedre modstandsdygtigheden i EU's økonomier. Det er i stigende grad et digitalt marked. Derfor skal alle reformer, der bidrager til en mere fair konkurrence på det digitale indre marked, anses for at være positive.

3.1.2

Fuldførelsen af EU's kapitalmarked er afgørende for udbygningen af det indre marked. Kapitalmarkedet bør fokusere på finansiering af produktion, indkøb og strømme af varer og tjenesteydelser, navnlig ved at støtte erhvervslivets FUI, tjenesteydelser af almen interesse og fremme iværksætterånden.

3.1.3

3.1.4

Produktivitetsniveauet er en afgørende faktor for konkurrenceevnen. Højere produktivitet, f.eks. gennem ny teknologi, øger udbuddet, sænker priserne og øger reallønnen. Investeringer i øget produktivitet er derfor afgørende for, at økonomien kan vokse.

3.1.5

Retsstatsprincippet skal respekteres. EU er baseret på et omfattende sæt regler (EU-retten) og vil kun fungere, hvis de gennemføres og håndhæves på samme måde i alle medlemsstater. Realiteten er, at mange af disse regler ikke gennemføres på nationalt plan, gennemføres meget forskelligt eller anvendes i meget forskellig grad. Dette er en alvorlig og betydelig hindring for et velfungerende indre marked og for borgernes tillid til det. Håndhævelse af EU-retten bør derfor være en prioritet for at styrke det indre marked og øge tilliden til det.

3.1.6

Det er vigtigt, at EU klart imødegår protektionistiske tendenser og illoyal handelspraksis i samarbejde med ligesindede partnere og i internationale organisationer. Kommissionen bør anvende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til hurtigt og effektivt at revidere den statsstøtte, som myndighederne i tredjelande yder til virksomheder, og, hvor det er relevant, forhindre urimelig præferencebehandling af disse virksomheder og deres produkter, når de har adgang til EU's indre marked.

3.1.7

Fælles europæiske standarder kan åbne forretningsmuligheder og lette det økonomiske samarbejde med partnere og kunder i EU og resten af verden. EØSU er imidlertid bekymret over de åbenlyse tendenser til politisering af standardiseringen og indførelsen af tekniske forskrifter gennem delegerede retsakter. Vigtige normer og standarder, der udvikles på denne måde, medfører ofte forsinkelser og når ikke ud til erhvervslivet. Dette skaber retsusikkerhed. Der bør hurtigst muligt tages hånd om de deraf følgende forsinkelser, og virksomhedernes inddragelse i udviklingen af normer og standarder bør støttes.

3.2. En ny europæisk industristrategi

3.2.1

EU har brug for en industripolitik, der både fokuserer på kvaliteten af de økonomiske faktorer på udbudssiden (f.eks. infrastruktur, retsstatsprincippet, uddannelsessystemet) og på evnen til at håndtere forandringer. Industripolitikken skal derfor skabe betingelserne for strukturændringer på konkurrenceprægede markeder og samtidig sikre konkurrenceevnen inden for værdiskabelse. Dette indebærer, at der i højere grad bør fokuseres på incitamenter/forsøg/evaluering end på retlige bestemmelser samt administrative og bureaukratiske foranstaltninger.

3.2.2

I forbindelse med den dobbelte omstilling skal EU's indre marked og industripolitik fremme en inklusiv og bæredygtig konkurrenceevne, som fastholder et højt niveau af social og miljømæssig beskyttelse, kvalitetsjob og rammevilkår for retfærdighed og solidaritet, der bevarer modellen med en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.

3.2.3

Aktørernes tilpasningsevne gennem innovation og investeringer er afgørende for en vellykket omstilling. Industrien har en særlig positiv indvirkning på produktiviteten. Den tegner sig gennemsnitligt for en større del af udgifterne til forskning og udvikling og har gennem fælles FoU-kapacitet et stort innovationspotentiale og en betydelig afsmittende virkning på servicesektorerne.

3.2.4

EØSU understreger, at det er nødvendigt at skelne mellem individuel økonomisk afhængighed og økonomisk afhængighed på europæisk og nationalt plan. Virksomhederne tilrettelægger deres forsyningskæder og køber råvarer og mellemprodukter efter at have vurderet omkostninger og risici ud fra et økonomisk perspektiv. Leveringsforholdenes pålidelighed afhænger af de kontraktlige betingelser, som virksomheden kan opnå i den aktuelle markedssituation og dens forhandlingsposition. Samtidig er de europæiske politiske og økonomiske aktører nødt til at handle i fællesskab for at garantere forsyningssikkerheden for kritiske råstoffer. EØSU støtter EU's og medlemsstaternes bestræbelser på at spille en mere aktiv rolle med hensyn til at sikre en bæredygtig og langsigtet forsyning af råstoffer, hvad enten det drejer sig om udvidelse af den cirkulære økonomi og genanvendelse, erstatning af kritiske råstoffer, lagring af råstoffer eller fremme af strategisk udvinding af råstoffer.

3.2.5

Desuden bør de offentlige myndigheder kontrollere, om den økonomiske politik skaber tilstrækkelige incitamenter til og muligheder for, at økonomien i acceptabel grad kan begrænse kritiske afhængighedsforhold. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der findes yderligere offentlige instrumenter, som står i et rimeligt forhold til dette mål.

3.2.6

På grundlag af EU-data tegner 2 950 regionale industriklynger sig for ca. en fjerdedel af de europæiske arbejdspladser (61,8 millioner, 23,4 % af det samlede antal europæiske arbejdspladser) (2). Dette er et centralt element i realøkonomien, og en ny europæisk industristrategi bør derfor optimere aktiviteterne og rammevilkårene for disse klynger og deres arbejdstagere.

3.2.7

Med henblik på at tilvejebringe den nødvendige kapital til innovation er fuldførelse af bankunionen og kapitalmarkedsunionen af allerstørste betydning for at rejse kapital til SMV'er, foretage grænseoverskridende investeringer og gøre det finansielle system mere modstandsdygtigt. Desuden skal standarderne for klassificering af bæredygtige investeringer være håndterbare, forståelige og konsekvente. Det er i øvrigt bydende nødvendigt at prioritere finansieringen af realøkonomien, og ingen sektor må lades i stikken.

3.2.8

Et stærkt indre marked opnås ved at fjerne vedvarende hindringer, yde aktiv støtte til innovation og forskning, målrette og styre investeringer og tilpasse EU's statsstøtteregler til disse mål. På denne baggrund er det vigtigt at undersøge, om den eksisterende konkurrencelovgivning stadig er egnet til formålet, og om der i højere grad bør tages hensyn til EU's og medlemsstaternes offentlige politiske mål. Et sådant stærkt indre marked skal understøttes af en stedbaseret tilgang, der inddrager regionerne og alle lokale myndigheder. Det skal bidrage til gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske søjle for sociale rettigheder, integrere udviklingen af menneskelig kapital og fremme velbetalte kvalitetsjob for at inddrage arbejdstagerne i de nødvendige omstillinger.

3.2.9

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse har til formål at muliggøre den grønne og den digitale omstilling i EU. Iværksættelsen af disse komplekse projekter kræver store investeringer, som ikke alle medlemsstater kan finansiere. For at sikre, at disse investeringer har en positiv indvirkning på hele det indre marked, skal der tages skridt til at sørge for en effektiv koordinering mellem medlemsstaterne, bedre formidling af resultater, inddragelse af SMV'er og tildeling af yderligere finansielle ressourcer.

3.2.10

Udviklingen af kunstig intelligens bør være en prioritet i industripolitikken og styrkelsen af det indre marked. Der er behov for principper og kriterier, der kan være retningsgivende for de berørte virksomheders anvendelse heraf, så den stemmer overens med de europæiske værdier. Dette er så meget desto vigtigere for både virksomheder, der producerer kunstig intelligens, dvs. software og prognosesystemer, der anvender store datamængder, som skal erhverves og behandles i henhold til principperne om repræsentativitet, pålidelighed, databeskyttelse og gennemsigtighed, som for virksomheder, der anvender kunstig intelligens i deres processer, for at sikre, at de anvendes korrekt og ikke undergraver brugernes, kundernes og arbejdstagernes rettigheder.

3.2.11

Kunstig intelligens giver mulighed for teknologiske innovationer, der har stor indvirkning på produktions-, markedsførings- og distributionsprocesserne for varer og tjenesteydelser samt på virksomhedernes interne organisation. For at udnytte den kunstige intelligens' fulde potentiale er det vigtigt at foregribe den indvirkning, den vil få på samfundet som helhed og på arbejdsmarkedet i særdeleshed, og at udvikle de nødvendige færdigheder.

3.3. Udvikling af iværksætterinitiativer og SMV'er

3.3.1

SMV'er spiller en central rolle inden for innovation og tiltag, der er skræddersyet til de forskelligartede situationer og behov. I den forbindelse er det afgørende, at det finansielle system giver dem de nødvendige midler til investeringer på effektiv vis.

3.3.2

Det europæiske indre markeds rolle er at sikre SMV'erne adgang til fremtidige markeder og værdikæder. Overdrevent bureaukrati med hensyn til indberetningskrav og dokumentation gør SMV'ernes kerneaktiviteter stadig vanskeligere. »Tænk småt først« -princippet bør endnu en gang have forrang.

3.3.3

Der er behov for lige adgang til data for alle sektorer, og dette er af afgørende betydning for forretningsmodellerne, f.eks. inden for motorkøretøjer, landbrugsmaskiner og byggeri samt intelligent boliginfrastruktur, og for brugen af platforme generelt. På nationalt og europæisk plan mener EØSU, at dette kræver en retlig ramme, der sikrer fair, teknisk gennemførlig og sikker adgang til data for virksomhederne.

3.3.4

Klare regler og pragmatiske procedurer er vigtige for SMV'er, navnlig når de har aktiviteter i udlandet. For at muliggøre simpel indberetning i overensstemmelse med reglerne om udstationering af arbejdstagere skal rapporterings- og kontrolforpligtelserne reduceres til det nødvendige, forenkles og gøres gennemsigtige og forståelige. En standardiseret digital indberetningsportal, f.eks. elektronisk indberetning, er en løsning til at håndtere udstationeringskravene hurtigere og på en mindre bureaukratisk måde.

3.3.5

I forbindelse med grænseoverskridende virksomhed vil udviklingen af et digitalt europæisk socialsikringskort (ESSPASS) og forpligtelsen til at bære det hjælpe virksomheder og deres medarbejdere med at reducere dokumentationskravene. På lang sigt bør funktionerne i EU's eID og digitale ID-tegnebog, som kan samle oplysninger og dokumenter elektronisk og muliggøre interaktioner på lige fod, udvides. EØSU fremhæver behovet for, at de nationale og regionale myndigheder arbejder bedre sammen, herunder gennem digitale og interoperable administrative procedurer.

3.4. Tjenesteydelser af almen interesse

3.4.1

Som supplement til udviklingen af iværksætterinitiativer og offentlige politikker findes der tjenesteydelser af almen interesse, som har til formål at sikre alle indbyggeres ret til basale varer og tjenesteydelser, garantere gensidig støtte, sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og tage hensyn til de fremtidige generationers langsigtede interesser (3). Det indre marked har brug for tjenesteydelser af almen interesse i hele EU. De repræsenterer 25 % af EU's BNP og 20 % af den samlede beskæftigelse og leverer transport, energi, kommunikation, vand og sanitet, et forskningsstyret uddannelsessystem, et sundhedssystem baseret på forebyggelse og universel adgang til pleje og et miljø med sikkerhed og retfærdighed samt anstændige levevilkår og boligforhold.

3.4.2

Tjenesteydelser af almen interesse anerkendes på følgende områder: uddannelse, kultur, bolig og støtte til hjemløse, langtidspleje, inklusion af personer med handicap og sundhedspleje. Det er medlemsstaternes myndigheder, der har det generelle ansvar for at definere, »levere, udlægge og tilrettelægge« tjenesteydelser af almen interesse. De kan frit vælge metoder til intern eller delegeret forvaltning — samt status for de virksomheder, der udfører disse public service-opgaver.

3.4.3

Set i lyset af den afgørende rolle, som hospitalssektoren spiller i dagligdagen og i perioder med akutte folkesundhedsproblemer (covid-19), er det vigtigt, at konkurrencepolitikken og statsstøttereglerne anvendes under behørig hensyntagen til både medlemsstaternes beføjelser til at fastsætte nationale folkesundhedsmål og til de forskellige socioøkonomiske modeller, der styrer hospitalssektoren, uden at det indre markeds funktion hæmmes. Ved anvendelsen af EU's konkurrenceregler (navnlig reglerne om statsstøtte) på sundhedsydelser skal der tages højde for, at de udgør en tjenesteydelse, der er af almen interesse for samfundet. Der skal tages behørigt hensyn til principperne om samhørighed og solidaritet, da ovennævnte tjenesteydelser er afgørende for deres realisering.

3.4.4

15 år efter den nye traktats ikrafttræden har Kommissionen endnu ikke foreslået noget lovgivningsinitiativ på grundlag af artikel 14 i TEUF. Tiden er derfor inde til at gøre status over EU's indsats inden for tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse og give artikel 14 og protokol nr. 26 til TEUF reel virkning.

3.4.5

EØSU opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig evaluering af, hvordan tjenesteydelser af almen interesse fungerer og af deres indvirkning, ved at se på:

—	konsekvenserne af liberaliseringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse for så vidt angår økonomisk, social og territorial samhørighed med hensyn til kvalitet, tilgængelighed, tilpasningsevne og forholdet mellem pris og tjenesteydelse

—	det eventuelle behov for at skabe europæiske instrumenter til offentlige indgreb i sektorer for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og/eller etablering af funktionelle europæiske offentlige tjenester (4)

—	en eventuel fastlæggelse af en selvstændig kategori af sociale ydelser af almen interesse med et større fokus på solidaritet og social retfærdighed end den materielle ret.

3.4.6

Bestræbelserne på at opnå åben strategisk autonomi kræver, at der iværksættes et ambitiøst program for modernisering, og at der indføres rammebetingelser inden for strategiske sektorer af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse: energi og vigtige råstoffer, mobilitet og offentlig transport, vand, sanitet og vandressourcer, telekommunikation og digital tilgængelighed osv.

3.4.7

Specifikke henstillinger vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

EØSU opfordrer til:

—	at der som led i etableringen af EU's åbne strategiske autonomi lanceres en europæisk plan for strategiske sektorer for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (2024-2029)

—

at kommissærkollegiet udpeger en kommissær med ansvar for den strategiske plan for sikre og bæredygtige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse af høj kvalitet 2024-2029, og til, at der oprettes et europæisk agentur, der skal overvåge udviklingen i public service-forpligtelserne og forsyningspligten for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

—	at der etableres en europæisk operatør af forsyningsnettet med særlig høj spænding og grænseoverskridende sammenkoblingsnet

—	at der ses nærmere på oprettelsen af europæiske operatører inden for transeuropæiske jernbanenet for højhastighedstog

—	at der fastlægges en klar definition af Galileos public service-opgaver og -forpligtelser

—	at alle relevante interessenter skal have adgang til resultaterne af offentligt finansieret forskning.

3.5. Den sociale og solidariske økonomi og civilsamfundet

3.5.1

Der findes ingen retlige rammer for socialøkonomien og sociale ydelser af almen interesse. De er imidlertid en integreret del af den nye europæiske industristrategi på lige fod med og som supplement til iværksætterinitiativer, offentlige tiltag og tjenesteydelser af almen interesse. Gennemførelsen af dem er ofte baseret på mobilisering af civilsamfundet, frivilligt arbejde og forskellige former for socialøkonomiske virksomheder (kooperativer, gensidige selskaber, sociale virksomheder og foreninger). Deres formål er at imødekomme de sociale og samfundsmæssige behov hos de enkelte indbyggere, aktører, lokalsamfund og territorier.

3.5.2

I artikel 54 i TEUF anerkender EU-retten to typer enheder, nemlig nonprofitenheder, som udelukkende omfatter organisationer med aktiviteter uden økonomiske interesser, og virksomheder, der hovedsagelig omfatter kommercielle selskaber. De socialøkonomiske virksomheder forfølger ikke mål om rentabilitet eller størst mulig fortjeneste, men derimod et socialt mål (5). EØSU har ved flere lejligheder fremhævet behovet for reel hensyntagen til alle de forskellige virksomhedsformer i EU's lovgivning.

3.5.3

Det er nødvendigt at formalisere en europæisk retlig ramme for sociale ydelser af almen interesse, som respekterer medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge og finansiere sociale ydelser af almen interesse, og vedtage en specifik retlig ramme, der anerkender socialøkonomiske virksomheders rolle som leverandører af tjenesteydelser.

3.5.4

Selv om velfungerende sociale ydelser af almen interesse er afgørende for at opbygge borgernes tillid til deres regerings handlekraft, er det afgørende at skabe en ægte følelse af europæisk identitet for at øge støtten til europæisk integration generelt. Indførelsen af en fælleseuropæisk civiltjeneste og social tjeneste for alle unge europæere kunne være en metode til at forbedre forståelsen af andre folkeslags, landes og kulturers behov.

3.6. EU-udvidelsens indvirkning på det indre marked

3.6.1

Fremtiden for det indre marked vil sandsynligvis omfatte en udvidelse af EU. Denne proces skal forvaltes fornuftigt, uden at der stilles alt for store krav til kandidatlandenes integrationskapacitet og deres tiltrædelse af EU-retten. EØSU foreslår en gradvis tilgang for hvert enkelt land, f.eks. ved at fokusere på økonomisk integration og fælles EU-værdier, hvilket vil give potentielle nye medlemsstater adgang til det indre marked.

3.6.2

Det er nødvendigt for alle involverede parter at forvalte forventningerne og informere de respektive kandidatlande og EU-landene om deres forpligtelser og rettigheder. Landene kan eksempelvis arbejde hen imod at bidrage til og drage fordel af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (markedsadgang) og dets civilsamfundsmæssige (europæisk medborgerskab) og samfundsmæssige (arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse) råderum.

Bruxelles, den 17. januar 2024.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Især EØSU's udtalelse om »Konkurrenceevne og industri« EUT C, C/2024/875, 6.2.2024, http://data.europa.eu/eli/C/2024/875/oj, EUT C 349 af 29.9.2023, s. 179, EUT C 105 af 4.3.2022, s. 63, EUT C 56 af 16.2.2021, s. 10, EUT C 282 af 20.8.2019, s. 1.

(2) Kommissionen, 2020, European Panorama of Clusters and Industrial Change.

(3) Blandt EØSU's mange udtalelser og bidrag henvises til »Fælles skabelse af forsyningspligtydelser som et bidrag til et mere deltagelsesbaseret demokrati i EU«, EUT C 486 af 21.12.2022, s. 76.

(4) I stil med et europæisk forsyningsagentur for visse sundhedsprodukter, energiprodukter eller andre produkter.

(5) EUT C 282 af 20.8.2019, s. 1.