Forslag til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om EU-handicapkort og -parkeringskort for personer med handicap

(C/2024/1981)

Ordfører:

Marko VEŠLIGAJ, borgmester i Pregrada

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

COM(2023) 512 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udvidelse af direktiv [XXXX] til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat

COM(2023) 698 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 2, stk. 2 — nyt stykke tilføjes

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Dette direktiv finder anvendelse på de ydelser og den sociale bistand, der er beskrevet i artikel 2, stk. 2, litra b) og c), på følgende betingelser:

—	indehavere af et EU-handicapkort, der flytter til en anden medlemsstat med henblik på beskæftigelse eller uddannelse, mens de afventer revurdering af deres handicapstatus og formel anerkendelse fra de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten, og

—

indehavere af et EU-handicapkort, der deltager i et EU-mobilitetsprogram, under hele det pågældende programs varighed. I situationer, der lever op til disse betingelser, sikrer medlemsstaterne, at personer med et EU-handicapkort har adgang til ydelser og social bistand som beskrevet i artikel 2, stk. 2, litra b) og c).

Begrundelse

Forslaget har til formål at bevare en anvendelse, der er begrænset til bestemte grupper, og således kun gøre en undtagelse for studerende, arbejdstagere og deltagere af EU's mobilitetsprogram med et handicap, hvad angår artikel 2, stk. 2, litra b) og c), men ikke litra a), hvilket sandsynligvis vil dække de fleste sociale ydelser for personer med handicap. Med denne tilgang skabes der balance mellem beskyttelse af direktivets hovedformål og håndtering af bekymringerne med hensyn til adgangen til sociale sikringsydelser og det pres, det kan skabe på de sociale sikringsordninger og dermed de lokale og regionale myndigheder. Forslaget er samtidig et forsøg på at tage hånd om civilsamfundsorganisationernes opfordring til at give midlertidig adgang til de fordele, som EU-handicapkortet og -parkeringskortet for personer med handicap giver.

Anbefalet ændring 2

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indehavere af et EU-handicapkort ved rejse til eller besøg i en anden medlemsstat end den, hvor de er fastboende, på samme vilkår og betingelser som dem, der gælder for personer med handicap, som er indehavere af en handicapattest, et handicapkort eller et andet formelt dokument, der anerkender deres handicapstatus i den pågældende medlemsstat, gives adgang til de særlige betingelser eller den positive særbehandling, der tilbydes med hensyn til de tjenester, aktiviteter og faciliteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1.

Begrundelse

Hænger sammen med anbefalet ændring 1 til artikel 2.

Anbefalet ændring 3

Artikel 6, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
EU-handicapkortet udstedes eller fornyes af bopælsmedlemsstaten direkte eller efter ansøgning fra personen med handicap. Det skal udstedes og fornyes inden for den periode, der er fastsat i den gældende nationale lovgivning for udstedelse af handicapattester, handicapkort eller ethvert andet formelt dokument, der anerkender handicapstatus for en person med handicap.	EU-handicapkortet udstedes eller fornyes af bopælsmedlemsstaten direkte eller efter ansøgning fra personen med handicap. Det skal udstedes og fornyes gratis for modtageren og inden for en rimelig frist fra ansøgningsdatoen, som ikke må overstige 60 dage, forudsat at handicappet allerede er anerkendt i henhold til national lovgivning.

Begrundelse

For at gennemføre de forbedringer, som det europæiske handicapkort og parkeringskort har medført, skal modtagelsen og fornyelsen af begge kort garanteres inden for en rimelig frist. Desuden må kortindehaverne ikke pålægges yderligere omkostninger. Det skal dog bemærkes, at vurderingen af handicap i henhold til nationale regler er afgørende for den tilsigtede periode på 60 dage for udstedelse og fornyelse af begge kort, og at undtagelser for vurderingsperioden skal tages i betragtning.

Anbefalet ændring 4

Artikel 6, stk. 4 — nyt stykke tilføjes

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Medlemsstaterne sikrer, at personer med handicap eller udpegede repræsentanter, der handler på deres vegne og med deres samtykke, kan gøre indsigelse mod en afgørelse truffet af de kompetente myndigheder angående udstedelse, fornyelse eller inddragelse af et EU-handicapkort.

Begrundelse

En yderligere henvisning for at fremhæve retten til selvbestemmelse hos personer med handicap samt understrege, at de har adgang til de samme retlige instrumenter som personer uden handicap.

Anbefalet ændring 5

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne gør betingelser og regler, fremgangsmåder og procedurer for udstedelse, fornyelse eller inddragelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap offentligt tilgængelige i lettilgængelige formater, herunder i digitale formater, og efter anmodning i alternative hjælpeformater efter anmodning fra personer med handicap.

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder gør betingelser og regler, fremgangsmåder og procedurer for udstedelse, fornyelse eller inddragelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap offentligt tilgængelige i lettilgængelige formater, herunder i digitale formater og i alternative hjælpeformater for personer med handicap med særlig vægt på personer med høre- eller synshandicap eller kognitive handicap gennem f.eks. lettilgængelig information på nationale tegnsprog og i letlæselige formater .

2.	Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger med henblik på at øge bevidstheden i offentligheden og oplyse personer med handicap, også på lettilgængelige måder, om EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap, og hvordan de fås, anvendes og fornyes.

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder træffer egnede foranstaltninger med henblik på at øge bevidstheden i offentligheden og oplyse personer med handicap, også på lettilgængelige måder, om EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap, og hvordan de fås, anvendes og fornyes.

3.	Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at undgå risikoen for forfalskning eller svig og bekæmper aktivt svigagtig brug og forfalskning af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap.

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder træffer egnede foranstaltninger med henblik på at øge bevidstheden i offentligheden og oplyse personer med handicap, også på lettilgængelige måder, om særlige betingelser eller positiv særbehandling på nationalt, regionalt og lokalt niveau ved hjælp af alle informationskanaler, herunder på kommunalt plan.

4 .	Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indehavere af et EU-handicapkort eller et EU-parkeringskort for personer med handicap tilbageleverer deres kort til den kompetente myndighed, når de betingelser, hvorunder de blev udstedt, ikke længere er opfyldt.

4 .	Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at undgå risikoen for forfalskning eller svig og bekæmper aktivt svigagtig brug og forfalskning af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap.

5 .

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt EU-handicapkortet eller EU-parkeringskortet for personer med handicap, underrettes, hvis der opdages tilfælde af misbrug af kort, der er udstedt af en anden medlemsstat, på deres område. Udstedelsesmedlemsstaten sikrer passende opfølgning i overensstemmelse med national ret eller praksis.

5 .

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indehavere af et EU-handicapkort eller et EU-parkeringskort for personer med handicap tilbageleverer deres kort til den kompetente myndighed, når de betingelser, hvorunder de blev udstedt, ikke længere er opfyldt.

6 .

Medlemsstaterne foretager kontrol af overholdelsen af de forpligtelser, der følger af EU-handicapkortet eller EU-parkeringskortet for personer med handicap, og af de tilsvarende rettigheder for personer med handicap, der er i besiddelse af disse kort, og personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige assistenter.

6 .

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt EU-handicapkortet eller EU-parkeringskortet for personer med handicap, underrettes, hvis der opdages tilfælde af misbrug af kort, der er udstedt af en anden medlemsstat, på deres område. Udstedelsesmedlemsstaten sikrer passende opfølgning i overensstemmelse med national ret eller praksis.

7 .

De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, skal stilles gratis til rådighed på en klar, fyldestgørende, brugervenlig og lettilgængelig måde, bl.a. via private aktørers eller offentlige myndigheders officielle websted, hvis et sådant findes, eller på andre passende måder i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav for tjenester, der er fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2019/882.

7 .

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder foretager kontrol af overholdelsen af de forpligtelser, der følger af EU-handicapkortet eller EU-parkeringskortet for personer med handicap, og af de tilsvarende rettigheder for personer med handicap, der er i besiddelse af disse kort, og personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige assistenter.

8 .

Kommissionen sikrer, at der stilles passende midler til rådighed for medlemsstaterne og deres lokale og regionale myndigheder til at dække omkostningerne ved de administrative procedurer, den fysiske udstedelse af kortet, formidlingen af information og bevidstgørelseskampagnen samt andre relaterede omkostninger.

Begrundelse

I hele denne ændring bør det præciseres, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i gennemførelsen af det europæiske handicapkort og parkeringskort og derfor i højere grad bør høres. Desuden har de til opgave at informere deres målgrupper om handicapkortet og parkeringskortet på en tilgængelig måde, eftersom de dagligt beskæftiger sig med personer med handicap. Endelig er det i den sammenhæng vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder ikke må pålægges yderligere finansielle udfordringer, men skal støttes i denne henseende på EU-plan.

Anbefalet ændring 6

Artikel 11, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.	Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 , personer med handicap og deres repræsentative organisationer samt relevante administrative gennemførelsesmyndigheder på lokalt og regionalt niveau .

Begrundelse

Tanken med dette ændringsforslag er at sikre deltagelse og overvågning blandt dem, som det pågældende direktiv skal gavne. Gennem direkte deltagelse kan personer med handicap dele deres ekspertise og erfaringer direkte med henblik på en mere inklusiv lovgivning. Derudover har de lokale og regionale myndigheder også betydelig erfaring, da de fleste spørgsmål vedrørende personer med handicap behandles på deres politiske niveau.

Anbefalet ændring 7

Artikel 12, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.	Kommissionen bistås af et udvalg og inddrager på meningsfuld vis organisationer, der repræsenterer personer med handicap. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Dette ændringsforslag afspejler et ønske fra flere interessenter, der repræsenterer personer med handicap.

Anbefalet ændring 8

Artikel 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.	Medlemsstaterne sikrer, at private aktører eller offentlige myndigheder offentliggør oplysninger om særlige betingelser eller positiv særbehandling i henhold til artikel 5 i lettilgængelige formater.

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder sikrer, at private aktører eller offentlige myndigheder offentliggør oplysninger om særlige betingelser eller positiv særbehandling i henhold til artikel 5 i lettilgængelige formater , herunder ved hjælp af lettilgængelig information, der stilles til rådighed audiovisuelt eller i et enkelt sprog. Der bør ydes EU-finansiering til dette formål, som nævnt i artikel 9 .

2.	Medlemsstaterne tilskynder private aktører eller offentlige myndigheder til frivilligt at tilbyde særlige betingelser eller positiv særbehandling for personer med handicap.

2.	Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de lokale og regionale myndigheder tilskynder private aktører eller offentlige myndigheder til frivilligt at tilbyde særlige betingelser eller positiv særbehandling for personer med handicap.

[…]

Anbefalet ændring 9

Artikel 16, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionens rapporter skal tage hensyn til synspunkterne hos personer med handicap, de økonomiske interessenter og relevante ikkestatslige organisationer, deriblandt organisationer, der repræsenterer personer med handicap.	Kommissionens rapporter skal tage hensyn til synspunkterne hos personer med handicap, lokale og regionale gennemførelsesmyndigheder, de økonomiske interessenter og relevante ikkestatslige organisationer, deriblandt organisationer, der repræsenterer personer med handicap.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens initiativ til at indføre en fælles standardmodel for EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap. Udvalget ser det som en effektiv foranstaltning til at sikre fri bevægelighed med størst mulig uafhængighed for personer med handicap og sikre retten til ligebehandling og lige muligheder med hensyn til adgangen til varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden;

mener ikke, at målet med dette initiativ kan opfyldes tilstrækkeligt på nationalt plan, da der med initiativet specifikt indføres et EU-kort, der gør det muligt for personer med handicap at gøre deres ret til parkeringsbetingelser og reserverede pladser eller anden positiv særbehandling gældende, når de anvender tjenester, aktiviteter eller indhold i en anden medlemsstat end deres bopælsland. Målet kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

minder om sin tidligere udtalelse om »Strategi for rettigheder for personer med handicap« (1), hvor det understreges, at det er vigtigt at tilpasse det nye direktiv til de omfattende principper, der blev fastlagt i den tidligere udtalelse. Udvalget fremhæver behovet for en holistisk tilgang, der sikrer, at det nye initiativ ikke kun er praktisk, men også forankret i bredere overvejelser om tilgængelighed, uafhængighed og lige muligheder for personer med handicap;

glæder sig også over Kommissionens særskilte forslag (COM(2023) 698 final), som udvider direktivet til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat. Dette er en nødvendig udvidelse af direktivet, ikke blot for at forhindre enhver forskelsbehandling mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i Den Europæiske Union, men også for at sikre, at personer, der har brug for EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet, også har lige adgang til dem;

fremhæver, at direktivet ikke har til formål at harmonisere de forskellige kriterier, betingelser eller vurderingsprocedurer for opnåelse af status som person med handicap, og at denne kompetence overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

glæder sig over, at modellen sikrer lige adgang til særlige betingelser eller positiv særbehandling for alle personer med handicap, der er indehavere af et EU-handicapkort eller et EU-parkeringskort, og at der stilles information til rådighed i lettilgængelige formater i overensstemmelse med de relevante krav i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882 (2);

mener ikke, at de fælles standardiserede modeller for EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet i dette forslag går ud over, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at gøre personer med handicaps rettigheder gældende med hensyn til fri bevægelighed og retten til lige behandling og lige muligheder i forbindelse med adgang til tjenesteydelser og aktiviteter i EU;

understreger, at der er behov for en præcis definition af dette direktivs anvendelsesområde på grund af de forskellige procedurer og ordninger i medlemsstaterne med hensyn til positiv særbehandling samt en klar afgrænsning af, hvilke tjenesteydelser og aktiviteter der er omfattet af direktivet, og som bør adskilles fra tjenesteydelser og aktiviteter inden for social sikring, social beskyttelse og social bistand, da disse områder ikke er omfattet af direktivet;

anbefaler at udvide EU-handicapkortet til at omfatte socialsikringstjenester i overgangsperioder, når personer med handicap flytter til en anden medlemsstat for at studere eller arbejde. Denne udvidelse bør ikke kun gælde perioden, frem til der er etableret fuld handicapstatus i den nye medlemsstat, men også kortere ophold såsom ungdomsudvekslinger, studieophold, praktikophold, faglige uddannelsesophold osv. Dette er vigtigt, da personer med handicap, der flytter til et andet land, ofte oplever huller i retten til social sikring. En udvidelse vil derfor fjerne forskelsbehandling af personer med handicap, sikre dem større lighed og styrke deres position, så de kan nyde fuld gavn af deres ret til fri bevægelighed, der er en af de fire grundlæggende friheder, som EU bygger på, hvilket indebærer princippet om ligebehandling;

10.

understreger, at lokale og regionale myndigheder, og navnlig offentlige myndigheder på turistdestinationer, i overensstemmelse med deres kompetencer har stor betydning for en effektiv gennemførelse af direktivet. Det kan omfatte eksempelvis sikring af tilstrækkelige parkeringspladser, kontrol af adgangen til tjenesteydelser, aktiviteter og faciliteter for indehavere af handicapkort, regelmæssige kontroller for at forhindre misbrug, osv.;

11.

understreger de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til at udbyde uddannelsesprogrammer for borgerne, navnlig personer med handicap, om deres rettigheder og muligheder som kortindehavere, men også for embedsmænd, ansatte og private enheder. Det er navnlig relevant for turistdestinationer, som tilbyder turismerelaterede produkter og tjenesteydelser (f.eks. offentlige indkøbere, sundhedspersonale, civilbeskyttelsespersonale, turistguider, rejsearrangører, transportvirksomheder, osv.);

12.

understreger navnlig behovet for at uddanne ansatte, der kontrollerer rigtigheden af parkeringscertifikater i biler, samt for at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe misbrug af EU-parkeringskortet for bilister med handicap. Udvalget ser positivt på forslaget ud fra et kriminalpræventivt synspunkt, idet EU har store problemer med bl.a. misbrug, tyveri og forfalskning af disse kort. Det system, der skal opbygges til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, vil kunne modvirke dette;

13.

understreger, at der er behov for et stærkt, løbende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og tjenesteudbydere og for at tage højde for de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle med hensyn til at indsamle feedback, forbedre effektiviteten og nytten af kortene og udveksle bedste praksis om anvendelsen af kortene;

14.

understreger, at EU-handicapkortet bør supplere den dokumentation for handicap, der udstedes på nationalt plan, og udstedes særskilt, og at udstedelsen af kortet, både i fysisk og elektronisk format, bør være gratis for alle brugere på deres anmodning. Udvalget fremhæver, at denne ramme vil omfatte dokumentation for handicapstatus i alle medlemsstater;

15.

bakker op om kravet om fuld beskyttelse af retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger og om anvendelsen af garantier vedrørende behandling af personoplysninger i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) (3) med fokus på fortroligheden af oplysninger om typen af handicap;

16.

understreger behovet for en hurtig gennemførelse af direktivet og et tæt samarbejde med alle involverede interessenter samt integrering af alle tilgængelige systemer og registre på medlemsstatsniveau. Dette har til formål at gøre begge kort mere nyttige i situationer, hvor handicap er forbundet med særlige rettigheder, således at de administrative byrder for de offentlige myndigheder, herunder lokale og regionale organer, mindskes. Det omfatter f.eks. juridiske usikkerheder forbundet med manglende anerkendelse af handicapstatus, hvad angår lige behandling og lige muligheder for adgang til varer og tjenesteydelser under rejser;

17.

understreger, at der er behov for en hurtig indførelse af den nye fælles model for EU-handicapkortet, fordi mange mennesker med handicap benytter sig af et privat køretøj, da det er det mest hensigtsmæssige transportmiddel eller endda den eneste mulighed for at transportere sig rundt på egen hånd;

18.

understreger behovet for at yde økonomisk EU-støtte til lokale og regionale myndigheder, så de kan stille digitale værktøjer til rådighed til at gennemføre EU-handicapkortet på lokalt og regionalt niveau, eftersom ikke alle lokale og regionale myndigheder i EU har oprettet et digitalt register over personer med handicap og indført digitale værktøjer;

19.

opfordrer kraftigt de lokale og regionale myndigheder til aktivt at søge europæiske og nationale midler til støtte for betydelige investeringer i forbedring og tilpasning af infrastruktur, såsom lettilgængelige ramper og elevatorer, for at sikre og videreudvikle projekter, der vil øge tilgængeligheden for personer med handicap. Det vil forbedre kortets anvendelighed og relevans direkte ved at fremme synligheden og tilgængeligheden af offentlige bygninger og tjenesteydelser for personer med handicap;

20.

understreger behovet for at fastlægge minimumsstandarder for tilgængelighed for personer med handicap på europæisk, nationalt og regionalt plan samt betydningen af at synliggøre kortet i det daglige, hvilket påvirkes positivt af forskellige aktiviteter på lokalt og regionalt plan, som har til formål at forbedre livskvaliteten for personer med handicap ved at inkludere kortet i offentlige tjenesteydelser såsom transport og kulturarrangementer og uddanne lokale embedsmænd i betydningen og anvendelsen af kortet, osv.;

21.

mener, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme og øge synligheden af kortene. De kan opnå dette gennem en bred vifte af oplysningskampagner om kortenes eksistens og betingelserne for at erhverve, benytte og forny kortene rettet mod den brede offentlighed, potentielle kortbrugere og tjenesteudbydere. Kampagnerne skal være på alle EU-sprog og i enkle formater på letlæseligt sprog og tegnsprog, der er tilgængelige på det højeste overholdelsesniveau (AAA) i retningslinjerne for webtilgængelighed.

Bruxelles, den 31. januar 2024

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT C 300 af 27.7.2021, s. 24.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).