1.

Det fastslås, at Norge har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38/EF, som fortolket i lyset af den grundlæggende ret til familieliv, idet det har opretholdt § 112, stk. 1, litra c), i udlændingeloven (utlendingsloven) og de relevante retningslinjer, som er blevet fortolket og anvendt på en sådan måde, at børn, der er statsborgere i EØS, og som råder over tilstrækkelige midler hidrørende fra deres primære omsorgspersoner, ikke kan benytte sig af retten til ophold i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38/EF under ledsagelse af deres primære omsorgspersoner.

2.

Norge tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Med denne stævning har EFTA-Tilsynsmyndigheden (»Tilsynsmyndigheden«) nedlagt påstand om, at det fastslås, at Norge har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38/EF (»direktivet«), som fortolket i lyset af den grundlæggende ret til familieliv, idet det har opretholdt § 112, stk. 1, litra c), i udlændingeloven og de relevante retningslinjer, som er blevet fortolket og anvendt på en sådan måde, at børn, der er statsborgere i EØS, og som råder over tilstrækkelige midler hidrørende fra deres primære omsorgspersoner, ikke kan benytte sig af retten til ophold i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38/EF under ledsagelse af deres primære omsorgspersoner.

—

Ved brev af 9. december 2019 meddelte Tilsynsmyndigheden den norske regering, at den havde indledt en sag mod Norge vedrørende anerkendelse af børns opholdsret efter EØS-lovgivningen. Sagen blev indledt efter, at Tilsynsmyndigheden havde modtaget en klage herover den 15. november 2019. Tilsynsmyndigheden og den norske regering har siden haft en omfattende dialog om spørgsmålet.

—

Den 30. september 2020 sendte Tilsynsmyndigheden en åbningsskrivelse til Norge, hvori den anførte, at Norge ved at opretholde bestemmelser såsom § 112, stk. 1, litra c), § 113, stk. 3 og § 114, stk. 3, i udlændingeloven samt de relevante cirkulærer, som er blevet fortolket og anvendt på en sådan måde, at børn, der er statsborgere i EØS, og som råder over tilstrækkelige midler hidrørende fra deres primære omsorgspersoner, ikke kan benytte sig af deres ret til ophold i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra b), og at stedbørn af EØS-statsborgere ikke kan bevare opholdsretten i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 12, stk. 3, som fortolket i lyset af den grundlæggende ret til familieliv og retssikkerhedsprincippet.

—

Ved brev af 30. november 2020 svarede den norske regering, idet den bl.a. henviste til Udlændingestyrelsens (Utlendingsnemndas) opfattelse af, at der er forskelle mellem EU- og EØS-retten for så vidt angår retten til fri bevægelighed og ophold for børn, der er statsborgere i EØS.

—

Den 7. juli 2021 afgav Tilsynsmyndigheden en begrundet udtalelse til Norge, hvori den fastholdt sine synspunkter i åbningsskrivelsen. Tilsynsmyndigheden pålagde Norge at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den begrundede udtalelse senest den 7. oktober 2021 (opfyldelsesfristen).

—

Den norske regering svarede ved brev af 6. oktober 2021, hvori den fastholdt, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig med unionsborgerskab, ikke kan påberåbe sig en afledt opholdsret alene på grundlag af direktivet, fordi sådanne personer falder uden for det personelle anvendelsesområde for direktivets artikel 2, stk. 2. Norge fastholdt, at en sådan ret kun kan udledes af artikel 21 i TEUF sammenholdt med direktivet. Den norske regering konkluderede derfor, at det i mangel af en bestemmelse i EØS-aftalen, der svarer til artikel 21 TEUF, er usikkert, om en forælder, der er tredjelandsstatsborger, kan udlede ret til ophold på grundlag af direktivet og dettes artikel 7, stk. 2.

—

I sit svar på den begrundede udtalelse underrettede Norge desuden Tilsynsmyndigheden om, at det relevante ministerium den 6. september 2021 havde udstedt cirkulære nr. AI-5/2021, hvorved udlændingestyrelsen (Utlendingsdirektoratet) blev pålagt at anerkende, at stedbørn af EØS-statsborgere er omfattet af anvendelsesområdet for direktivets artikel 12, stk. 3. Efter disse ændringer finder Tilsynsmyndigheden, at der ikke længere foreligger en tilsidesættelse af direktivets artikel 12, stk. 3.

—

Tilsynsmyndigheden gør gældende, at den norske regerings manglende anerkendelse af børns selvstændige opholdsret efter EØS-lovgivningen og deres ret til at blive ledsaget af deres primære omsorgspersoner i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra b), fortsat bestod ved opfyldelsesfristens udløb, hvorfor den har anlagt nærværende sag ved Domstolen.