European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2024/1827

11.3.2024

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 25. januar 2024 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-481/22) (1)

(Traktatbrud - direktiv 98/83/EF - kvaliteten af drikkevand - artikel 4, stk. 1 - medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent - bilag I, del B - overskridelse af grænseværdierne for koncentrationerne af trihalomethaner i drikkevandet - artikel 8, stk. 2 - medlemsstaternes forpligtelse til hurtigst muligt at træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten og opprioritere deres gennemførelsesforanstaltninger)

(C/2024/1827)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved Chief State Solicitor M. Browne, A. Joyce og M. Tierney, som befuldmægtigede, bistået af C. Donnelly, SC, og D. Fennelly, BL)

Konklusion

1)

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, sammenholdt med bilag I, del B, hertil, og dette direktivs artikel 8, stk. 2, idet denne medlemsstat

ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevandet opfylder minimumskravet vedrørende koncentrationerne af trihalomethaner heri i overensstemmelse med de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B, til dette direktiv, i 21 offentlige vandforsyningsområder, nemlig Schull, Drimoleague, Glenties-Ardara, Roundwood, Caragh Lake PWS 022A, Kilkenny City (Radestown) WS, Granard, Gowna, Staleen, Drumcondrath, Grangemore, Lough Talt Regional Water Supply, Ring/Helvick, Aughrim/Annacurra, Bray Direct, Greystones, Kilmacanogue, Newtown Newcastle, Enniskerry Public Supply, Wicklow Regional Public Supply og Ballymagroarty (Irland), og i 9 private fælles vandforsyningsnet, nemlig Crossdowney, Townawilly, Cloonluane (Renvyle), Lettergesh/Mullaghgloss, Bonane, Parke, Nephin Valley GWS, Curramore (Ballinrobe) og Keash (Irland), og

ikke har sørget for hurtigst muligt at træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet i ovennævnte offentlige vandforsyningsområder og private fælles vandforsyningsnet og ikke har opprioriteret gennemførelsen af disse foranstaltninger, bl.a. under hensyntagen til, i hvilken udstrækning den relevante parameterværdi er blevet overskredet, og til den potentielle fare for sundheden.

2)

Irland betaler sagsomkostningerne.


(1)   EUT C 398 af 17.10.2023.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1827/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)