|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2024/1805 |
1.3.2024 |
Meddelelse om ændring af meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve — EPSO/AD/410/23 — Administratorer (AD 7) inden for transport
(Den Europæiske Unions Tidende C, C/2023/4, 5. oktober 2023)
(C/2024/1805)
Fra 2024 vil EPSO yderligere øge sit engagement i flersprogethed og vil gennemføre almindelige udvælgelsesprøver på 24 sprog. Dette betyder, at ansøgere frit vil kunne vælge to af de 24 officielle EU-sprog i forbindelse med afholdelsen af prøverne i henhold til instrukserne i hver enkelt meddelelse om udvælgelsesprøve.
Denne ændring af tilgangen gør det lettere for ansøgere at deltage i almindelige udvælgelsesprøver og sikrer, at der ikke sker forskelsbehandling på grundlag af sprog i overensstemmelse med EU-retternes retspraksis (1). Det er derfor hensigtsmæssigt ikke blot at gennemføre den for de kommende udvælgelsesprøver, men også for de udvælgelsesprøver, hvor meddelelser allerede er blevet offentliggjort, men hvor prøven endnu ikke har fundet sted, som f.eks. udvælgelsesprøve EPSO/AD/410/23.
Overgangen til »ordningen med 24 sprog« for udvælgelsesprøve EPSO/AD/410/23 kræver en tilpasning af de test, som udvælgelsesprøven omfatter. Især anvendelse af casestudie forårsager i denne forbindelse praktiske problemer. Det er derfor hensigtsmæssigt at erstatte den med en skriftlig prøve, hvor opgaven er baseret på materialer/dokumenter, der allerede er offentligt tilgængelige på 24 sprog. Vurderingen vil have fokus på færdigheder i skriftlig kommunikation. De øvrige elementer — pointtildeling og varighed — vil blive bibeholdt og forklares yderligere i ændringsmeddelelsen.
De øvrige ændringer, der er skitseret i ændringsmeddelelsen, vedrører prøveprocedurerne. Sent i 2023 meddelte EPSO sin beslutning om at udsætte almindelige udvælgelsesprøver af tekniske årsager. Dette berørte også udvælgelsesprøve EPSO/AD/410/23. EPSO er i færd med at undersøge forskellige alternative modstandsdygtige systemer til afholdelse af prøver, der vil sikre integriteten og en optimal brugeroplevelse. Når elementerne for gennemførelsen af udvælgelsesprøve EPSO/AD/410/23 er bekræftet, vil ansøgerne blive underrettet individuelt af EPSO.
For at gøre det muligt for både nuværende og potentielle nye ansøgere at få mest muligt ud af fleksibiliteten i »ordningen med 24 sprog« og potentielt at vælge andre sprog til prøven genåbnes denne udvælgelsesprøve. Derfor skal ansøgere, der allerede har indsendt deres ansøgning, revidere og revalidere deres ansøgning for fortsat at deltage i udvælgelsesprøven. Sådanne ansøgere vil modtage yderligere oplysninger individuelt via deres EPSO-konto.
Af ovennævnte årsager læses der i meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/410/23 følgende:
|
(1) |
Side 1, ansøgningsfrist: » Ansøgningsfrist: 9. april 2024 kl. 12:00 (middag) lokal tid i Bruxelles «. |
|
(2) |
Side 3, afsnit 4 »Hvordan tilrettelægges udvælgelsesprøven?« læses således: »4. HVORDAN TILRETTELÆGGES UDVÆLGELSESPRØVEN? 4.1. Oversigt over procedurerne i forbindelse med udvælgelsesprøven Denne udvælgelsesprøve vil blive afholdt i følgende faser:
4.2. Sprog, der anvendes i forbindelse med denne udvælgelsesprøve Det fremgår af personalevedtægten (2), at en tjenestemand kun kan udnævnes, hvis vedkommende dokumenterer indgående kundskaber i et af Unionens sprog og tilfredsstillende kundskaber i et andet af Unionens sprog i det omfang, dette er nødvendigt for vedkommendes hverv. Ansøgere til denne udvælgelsesprøve skal derfor have et indgående kendskab (mindst C1-niveau) til mindst et af de 24 officielle EU-sprog og et tilfredsstillende kendskab (mindst B2-niveau) til et andet officielt EU-sprog, der er valgt blandt de andre 23 officielle EU-sprog. De krævede minimumsniveauer ovenfor gælder for alle sprogfærdigheder (tale, skrive, læse og lytte), som skal angives i ansøgningen. Disse færdigheder svarer til færdighederne i den fælles europæiske referenceramme for sprog (3). Til orientering vil der blive henvist til disse sprog som »sprog 1« og »sprog 2«. Sprog vil blive anvendt i forskellige faser af udvælgelsesprøven som følger:
Ansøgere skal i deres ansøgning angive deres valg af sprog til prøverne, og de vil ikke kunne ændre dette valg, når de har valideret deres ansøgning. 4.3. Faser i udvælgelsesprøven 4.3.1. Ansøgning
4.3.2. Prøver Alle ansøgere, der behørigt har valideret deres ansøgning inden for den frist, der er angivet i afsnit 4.3.1., litra a), i denne meddelelse, og de instrukser, der er fastlagt i afsnit 4.3.1., vil blive indkaldt til en række prøver. EPSO vil oplyse ansøgerne om afholdelsen af prøverne senest, når de bliver indkaldt til prøverne. a) Prøverne i ansøgernes ræsonnementsfærdigheder vil blive tilrettelagt som følger:
For at bestå ræsonnementsprøverne skal en ansøger opnå både mindst 10/20 point i prøven i verbalt ræsonnement og i alt mindst 10/20 point i prøverne i numerisk og abstrakt ræsonnement. Ansøgere, der ikke opnår det krævede antal point i ræsonnementsprøverne, vil ikke få behandlet deres områderelaterede multiple choice-prøve. b) Den områderelaterede multiple choice-prøve vil blive tilrettelagt som følger:
For at bestå skal en ansøger opnå 20/30 point og være blandt de ansøgere, der opnår flest point. De ansøgere, der opnår det krævede antal point, rangordnes i faldende orden efter det opnåede antal point. Denne rangordning vil blive anvendt til i) at afgøre, hvilke ansøgere der får deres skriftlige prøve bedømt og bliver kontrolleret for opfyldelse af adgangsbetingelserne (se afsnit 4.3.3. nedenfor), og ii) at opstille reservelisten i henhold til den procedure, der er fastlagt i afsnit 4.3.4. For ansøgere, der ikke opnår det krævede antal point i denne prøve, vil der ikke blive foretaget nogen yderligere behandling af prøveresultaterne eller kontrol af, om de opfylder adgangsbetingelserne. c) Den skriftlige prøve har til formål at vurdere en ansøgers skriftlige færdigheder. Den vil blive organiseret som følger:
Ansøgerne skal besvare opgaverne i prøven på grundlag af den dokumentation, der er stillet til rådighed, vedrørende udvælgelsesprøvens område. Den skriftlige prøve er ikke en sprogprøve: Vurderingen vil blive baseret på særlige elementer, der er offentliggjort på EPSO's hjemmeside. 4.3.3. Bedømmelse af den skriftlige prøve og kontrol af, om adgangsbetingelserne er opfyldt Bedømmelse af den skriftlige prøve og kontrol af, om adgangsbetingelserne er opfyldt vil blive udført sideløbende. Komitéen begynder med de ansøgere, der har opnået de bedste resultater på den rangliste, der er nævnt i afsnit 4.3.2, litra b). Udvælgelseskomitéen bedømmer kun den skriftlige prøve og kontrollerer kun, om adgangsbetingelserne er opfyldt, for et begrænset antal ansøgere (højst 1,5 gange antallet af pladser på reservelisten). Kontrollen af, om adgangsbetingelserne er opfyldt, omfatter kontrol af, om adgangsbetingelserne i denne meddelelses afsnit 3 (»Kan jeg søge?«) er opfyldt. Udvælgelseskomitéen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger opfylder adgangsbetingelserne, ved at sammenligne a) erklæringerne i ansøgningsskemaet og b) de dokumenter, der er uploadet til ansøgerens EPSO-konto til støtte for disse erklæringer. 4.3.4. Opstilling af reservelisten Udvælgelseskomitéen opfører på reservelisten navnene på de ansøgere, der i) har opnået det krævede antal point i alle prøverne og et af de bedste resultater i den områderelaterede multiple choice-prøve, og ii) opfylder adgangsbetingelserne. Dette vil blive gjort begyndende med de ansøgere, der har opnået de bedste resultater på den rangliste, der er nævnt i afsnit 4.3.2, litra b), indtil det ønskede antal ansøgere er nået. Hvis flere ansøgere har opnået det pointtal, der kræves til den sidste ledige plads på reservelisten, vil de alle blive føjet til reservelisten. Navnene på reservelisten vil blive opført i alfabetisk orden. Reservelisten vil blive stillet til rådighed for de ansættende tjenestegrene. Ansøgerne vil blive underrettet om deres resultater (prøveresultater og/eller resultatet af vurderingen af, om de opfylder adgangskravene), medmindre disse resultater ikke er blevet behandlet af årsager, der fremgår af denne meddelelse. At stå på reservelisten er ikke ensbetydende med, at man har ret til eller garanti for at blive ansat. (2) Rådets forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385/62). Konsolideret tekst: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A01962R0031-20220101." (3) https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent?documentId=090000168045bb52." (4) https://epso.europa.eu/en/job-opportunities/open-for-application." (5) https://epso.europa.eu/en/help/faq/competitions-published-after-january-2023«." |
|
(3) |
Side 9, bilag I, afsnit 5 »Prøver« læses således: »5. Prøver
(7) https://eu-careers.europa.eu/en«." |
|
(4) |
Side 10, bilag I, afsnit 7.1 »Tekniske og organisatoriske spørgsmål« læses således: »7.1. Tekniske og organisatoriske spørgsmål
(8) https://epso.europa.eu/en/help/faq/complaints." (9) https://epso.europa.eu/en/help/faq/complaints«." |
(1) Domstolens dom af 26. marts 2019, Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet, C-377/16, ECLI:EU:C:2019:249, præmis 66.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1805/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)