|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2024/1670 |
4.3.2024 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Düsseldorf (Tyskland) den 9. november 2023 — UW mod Etihad Airways P.J.S.C.
(Sag C-663/23, Etihad Airways)
(C/2024/1670)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UW
Sagsøgt: Etihad Airways P.J.S.C.
Præjudicielle spørgsmål
|
1. |
Skal artikel 5, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) fortolkes således, at en passager, der ikke har betalt en billet til en flyvning med et transporterende luftfartsselskab med penge men med bonuspoint fra et frequent flyer-program, der er udarbejdet af et andet luftfartsselskab, kan kræve billetprisen refunderet i penge fra det transporterende luftfartsselskab, hvis flyvningen aflyses? |
|
2. |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Beregnes den i artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 261/2004 omhandlede købspris for billetten, som flypassageren kan kræve refunderet i penge, i så fald på grundlag af den offentligt tilgængelige billetpris, som det transporterende luftfartsselskab sælger den pågældende aflyste flyvning til, eller ud fra den (gennemsnitlige) værdi af de anvendte bonuspoint? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1670/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)