1)

Artikel 4a, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at begrebet »retssag, der førte til afgørelsen« i denne bestemmelse omfatter en procedure, der har ført til en dom om fastsættelse af en samlet straf ved efterfølgende sammenlægning af tidligere idømte straffe, når den myndighed, der har afsagt denne dom, inden for rammerne af denne procedure hverken kan foretage en fornyet prøvelse af den berørtes skyld eller ændre disse sidstnævnte straffe, men råder over en skønsmargen med hensyn til fastsættelsen af niveauet for denne samlede straf.

2)

Artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at en national lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse, som generelt udelukker muligheden for, at en fuldbyrdende judiciel myndighed kan fuldbyrde en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, når den berørte ikke selv var til stede under den retssag, der førte til den pågældende afgørelse, er i strid med den nævnte bestemmelse. En national domstol er forpligtet til, idet den tager national ret i dens helhed i betragtning og anvender de fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne ret, i videst muligt omfang at fortolke denne nationale lovgivning i lyset af ordlyden og formålet med denne rammeafgørelse.