1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorved der indføres en skat, der pålægges kreditinstitutters passiver, og hvis beregningsmetode angiveligt svarer til beregningen af de bidrag, der betales af sådanne institutter i henhold til dette direktiv, men hvis indtægter ikke er afsat til de nationale ordninger for finansiering af afviklingsforanstaltninger.

2)

Etableringsfriheden som fastsat ved artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved der indføres en skat, hvis beskatningsgrundlag udgøres af passiver for kreditinstitutter med hjemsted på denne medlemsstats område samt for datterselskaber og filialer af kreditinstitutter med hjemsted på en anden medlemsstats område, for så vidt som den nævnte lovgivning tillader fradrag i kapitalgrundlaget og gældsinstrumenter, som svarer til kapital, som ikke kan udstedes af enheder, der ikke har status som juridisk person, såsom disse filialer.