Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Slut med kønsbaseret vold — byer og regioner går forrest

(C/2024/1042)

Ordfører:

Donatella PORZI (IT/Renew E.), medlem af regionalrådet i Umbrien

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Generel baggrund og største udfordringer

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at kønsbaseret vold er en brutal overtrædelse af menneskerettighederne, hvilket er et fælleseuropæisk problem;

understreger, at kønsbaseret vold er fysisk og ikkefysisk vold rettet imod en person på grund af dennes køn eller kønsudtryk eller vold, der i uforholdsmæssig grad rammer personer af et bestemt køn. Selv om alle kan blive ofre for vold alene på grund af deres biologiske eller sociale køn, er kvinder og piger særligt udsatte. Udvalget understreger, at det også er en udfordring at definere kønsbaseret vold, herunder vold mod kvinder, da kulturelle, historiske, religiøse og institutionelle faktorer spiller en stor rolle. Ifølge Istanbulkonventionen betegner udtrykket kønsbaseret vold mod kvinder imidlertid enhver form for vold mod kvinder, fordi de er kvinder, eller enhver form for vold, der i uforholdsmæssig grad rammer kvinder (1);

bemærker, at formuleringen afspejler den strukturelle dimension af kønsbaseret vold, der berører privatlivet, arbejdslivet og det sociale liv, og tilfører fænomenet en mangesidet konnotation. En så kompleks størrelse kan kun håndteres og imødegås, hvis man anerkender de kulturelle stereotyper, hvori volden ligger på lur og udvikler sig over for personer af alle køn. Der er derfor behov for tiltag på alle niveauer for at udfordre og nedbryde kønsstereotyper og skabe et samfund med nultolerance over for kønsbaseret vold;

peger på, at det er helt afgørende, at man går væk fra den fragmentariske opfattelse, at kønsbaseret vold er summen af individuel kriminel og/eller patologisk adfærd, og i stedet træder et skridt tilbage og anerkender, at årsagen er en dybt rodfæstet ubalance i kønsrelationerne og skadelige kulturelle og sociale normer, der tolererer eller bagatelliserer vold mod kvinder;

gør opmærksom på, at kønsbaseret vold rammer kvinder i uforholdsmæssig høj grad, men at kvinder fra bestemte samfund er udsat for en større risiko, bl.a. racialiserede kvinder, kvinder fra arbejderklassen, LGBTQIA+-kvinder, kvinder med handicap, kvinder, der bor på institutioner, migranter, papirløse kvinder, sexarbejdere og unge kvinder og piger. Der er derfor behov for en intersektionel tilgang til at forstå og bekæmpe kønsbaseret vold, og grupper i specifik risiko har behov for særlig beskyttelse;

finder det rystende, at en tredjedel af alle kvinder i Europa har oplevet fysisk eller seksuel vold mindst én gang i deres voksenliv, at 20 % af unge kvinder har været udsat for seksuel chikane på internettet, at en ud af fem kvinder har været forfulgt af en stalker, at en ud af tyve kvinder er blevet voldtaget, og at mere end hver tiende har været udsat for seksuel vold, hvor de ikke har givet samtykke, eller der er blevet anvendt magt (2);

glæder sig over den konkrete og kontante henvisning i kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand til det presserende behov for at bekæmpe kønsbaseret vold med en klar understregning af det grundlæggende princip om, at »nej betyder nej«. Dette urokkelige tilsagn fra kommissionsformandens side til at gøre noget ved kritiske spørgsmål som voldtægt og samtykke viser ikke blot, at denne udtalelse kommer på det helt rigtige tidspunkt, men underbygger også, at en resolut indsats er absolut nødvendig i kampen mod kønsbaseret vold;

advarer om, at alle typer af vold mod kvinder og piger blev intensiveret under covid-19-pandemien (3);

erkender, at kønsbaseret vold ikke blot forekommer i hjemmet og på offentlige steder, men også i det digitale rum, hvor manglen på regulering og en systematisk tilgang har ført til udbredt kønsbaseret vold og trusler;

10.

efterlyser særlig opmærksomhed på at beskytte kvindelige migranter og flygtninge og deres børn (bl.a. på baggrund af Ruslands krig mod Ukraine), da de er stærkt udsatte for overgreb, krænkelser af deres rettigheder og for mange former for vold. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at være særligt opmærksomme på og tage særligt hensyn til kvinder og piger, som er i EU efter at være blevet familiesammenført. Disse kvinder er særligt sårbare over for vold i hjemmet, da deres status er tæt knyttet til, at de bliver i samme husstand som den potentielle gerningsmand;

11.

fremhæver, at det kun er omkring en tredjedel af de kvinder, der bliver fysisk eller seksuelt misbrugt, som kontakter myndighederne (4), hvilket overvejende skyldes den straffrihed, tavshed, stigmatisering, frygt og skam, der omgærder denne form for overgreb;

12.

advarer alle beslutningstagere om, at kønsbaseret vold ud over at være ødelæggende for ofrene og deres familier også medfører betydelige sociale og økonomiske omkostninger for vores samfund, og hvis vi ikke kommer den til livs, vil det have store omkostninger i fremtiden, da vold kan blive videreført;

13.

anerkender betydningen af Kommissionens strategi »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« som et skridt i retning mod udryddelse af kønsbaseret vold i det europæiske samfund;

14.

glæder sig over, at Rådet endelig har godkendt EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen. EU er dermed forpligtet til effektivt at indføre politikker til forebyggelse af kønsbaseret vold, beskyttelse af ofre og retsforfølgelse af gerningsmænd, og det åbner døren for, at lokale og regionale myndigheder kan indføre konkrete foranstaltninger for at forebygge kønsbaseret vold i deres lokalsamfund;

15.

opfordrer de resterende EU-medlemsstater til at ratificere Istanbulkonventionen så hurtigt som muligt;

16.

bifalder Kommissionens forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet på EU-plan (5) og støtter Europa-Parlamentets ambitiøse holdning (6) til forslaget, herunder forslaget til ny artikel 5a;

17.

gør imidlertid opmærksom på, at kønsbaseret vold også rammer personer, der ikke identificerer sig som kvinder, og fremhæver, at selv om direktivets titel er »vold mod kvinder«, bør det forstås sådan, at det også vedrører andre køn;

18.

sætter pris på, at Europa-Parlamentet og Rådet har anerkendt de lokale og regionale myndigheders rolle. Udvalget opfordrer dog til, at de ikke kun får en koordinerende rolle, da lokale og regionale myndigheder råder over mange redskaber, der kan forebygge kønsbaseret vold, hjælpe ofrene og oplyse og øge bevidstheden om de negative konsekvenser af kønsbaseret vold og i sidste ende gør, at de som aktører kan bidrage til større ligestilling mellem kønnene;

19.

opfordrer til, at der etableres mere effektive foranstaltninger og rammer på alle myndighedsniveauer for at sikre, at gerningsmændene retsforfølges, og til at der fokuseres på at forebygge vold og bistå ofrene. Disse rammer bør omfatte mangesidede tilgange og involvere mange interessenter;

20.

forstår, at der — ifølge RU's interne undersøgelse om kønsbaseret vold i EU, som er blevet rundsendt til Underudvalget for Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Uddannelse, Beskæftigelse, Forskning og Kultur (SEDEC's) medlemmer — blandt lokale og regionale myndigheder er tre typer af tilgange med en implicit geografisk opdeling i EU:

Lokale og regionale myndigheder, hvor stop for kønsbaseret vold står meget højt på den politiske dagsorden som følge af robust national lovgivning (og hvor internationale forpligtelser også er gennemført), og hvor man på regionalt og lokalt niveau går endnu længere med kampagner og egne og målrettede initiativer.

ii.	Lokale og regionale myndigheder, som har iværksat juridiske og praktiske foranstaltninger, og som mener, at de har problemet med kønsbaseret vold under kontrol, hvilket betyder, at det ikke står øverst på den politiske dagsorden.

iii.	Lokale og regionale myndigheder, hvor der er en manglende anerkendelse og prioritering af at få sat en stopper for kønsbaseret vold.

Mangel på data: Vi kan ikke måle og bekæmpe det, vi ikke har kendskab til

21.

Det Europæiske Regionsudvalg ser frem til offentliggørelsen af den kommende ajourføring af de nationale data om kønsbaseret vold og andre former for vold mellem mennesker, som forventes i 2024 (7);

22.

anerkender, at visse medlemsstater som f.eks. Italien med jævne mellemrum indsamler nationale data om kønsbaseret vold, men dataindsamlingen er ikke ensartet i alle lande og ofte ikke engang inden for samme område, hvilket gør det vanskeligt at danne sig et overblik over den faktiske situation;

23.

opfordrer derfor alle medlemsstater til at indsamle sammenlignelige, pålidelige og opdelte data af høj kvalitet om kønsbaseret vold (herunder information om vold i hjemmet mod mænd og børn) og foreslår, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders (EIGE's) (8) indikatorer for partnervold, voldtægt og kvindemord anvendes som vejledning med henblik på at kunne sammenligne;

24.

er bekendt med flaskehalsene for indsamling af data på subnationalt niveau, men er helt overbevist om, at det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder bidrager til det nationale overblik, da der er forskelle i frekvensen og typen af kønsbaseret vold samt i de underliggende årsager dertil, ikke blot mellem medlemsstaterne, men også internt i landene og regionerne;

25.

opfordrer derfor de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsaktørerne på stedet til at samarbejde og koordinere bedre for at indsamle sammenlignelige administrative data og undersøgelsesdata og opfordrer de nationale aktører til at stille disse data til rådighed med respekt for privatlivets fred;

26.

giver udtryk for bekymring over, at tilfælde af kønsbaseret vold ofte betragtes som et privat anliggende og derfor tolereres og ikke anmeldes til myndighederne. Udvalget mener endvidere, at det er vigtigt at anvende lettilgængelige metoder såsom regelmæssige befolkningsundersøgelser for at vurdere situationen i et givent område;

27.

opfatter bekæmpelse af de underliggende årsager til kønsbaseret vold som helt afgørende for at forhindre voldshandlinger. En Europæisk Union uden nogen former for kønsbaseret vold kræver institutionelle og strukturelle ændringer.

Forebyggelse: foranstaltninger med henblik på øjeblikkelige forandringer

28.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at byer og regioner kan udforme og indføre omfattende rammer, politikker og kønssensitive foranstaltninger med henblik på at bekæmpe kønsbaseret vold, i visse tilfælde i samarbejde med tredjeparter såsom civilsamfundsorganisationer og især kvindeorganisationer;

29.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at anerkende, at by- og transportplanlægning er vigtig som et middel til at skabe sikre steder, der kan medvirke til at nedbringe antallet af kønsbaserede overfald på vores gader, i og omkring offentlig transport, skoler, arbejdspladser, offentlige toiletter, steder for uddeling af vand og fødevarer, parker samt andre offentlige rum;

30.

hilser i den henseende FN's globale initiativ om sikre byer for kvinder og sikre offentlige rum for kvinder og piger (»Women's Safe Cities and Safe Public Spaces for Women and Girls«) velkommen og opfordrer flere byer i EU til at tilslutte sig initiativet og dermed få fordelene deraf;

31.

opfordrer til, at alle de RU-medlemmer, som har god praksis for, hvordan man gør festivaler i byer sikre, sørger for korrekt belysning i det offentlige rum, adgang til offentlig transport om natten — også uden for de officielle stoppesteder, hensigtsmæssig skiltning af udgange fra lukkede områder i det offentlige transportnet osv., til at dele denne inden for EU-netværket om forebyggelse af kønsbaseret vold og opfordrer RU til at oprette en onlineplatform på sit websted, hvor denne praksis kan samles og vises. Udvalget opfordrer medlemsstaterne og beslutningstagerne i EU til at gøre sig bekendte med den lokale og regionale bedste praksis og tage denne i betragtning, når de vedtager ambitiøs lovgivning.

Oplysning: foranstaltninger med henblik på langsigtede samfundsændringer

32.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at varige sociale ændringer og ligestilling mellem kønnene kan fremmes ved hjælp af bevidstgørelses- og oplysningskampagner, som er rettet mod de underliggende årsager til kønsbaseret vold. Det primære mål bør derfor være at tage fat på kønsskævheder og -roller og magtdynamikker mellem kønnene og at udbrede viden om samtykke. Her spiller de lokale og regionale myndigheder og andre territoriale aktører (f.eks. sammenslutninger og uddannelsesinstitutioner) en afgørende rolle, da kultur og uddannelse ligger inden for deres aktivitetsområde;

33.

minder om, at de fleste respondenter (66 %) i Kommissionens offentlige høring (2021) (9) mente, at den manglende beskyttelse mod seksuel chikane skyldtes en opfattelse af, at den slags chikane ikke blev betragtet som et reelt problem af den brede offentlighed;

34.

sætter pris på, at Kommissionen den 8. marts 2023 lancerede en kampagne for at udfordre kønsstereotyper, men er i tvivl om, i hvilket omfang den nåede ud til EU-borgerne i landsbyer, byer og regioner. Derfor opfordrer udvalget Kommissionen til at inddrage RU i fremtidige lignende initiativer og til at iværksætte en målrettet kampagne for at komme kønsbaseret vold til livs;

35.

er klar over, at man trods de relativt mange bevidstgørelseskampagner ofte ikke når ud til målgrupperne på en meningsfuld måde, idet de har begrænset fokus på retten til beskyttelse mod vold (10), og opfordrer derfor til, at kampagnerne tilpasses målgruppen og ikke kun har til sigte at informere, men også at bidrage til at ændre de holdninger, der normaliserer og tolererer kønsbaseret vold online og i den virkelige verden, for at hjælpe med til at omgå den digitale kløft og forskellene i digitale færdigheder;

36.

mener, at kampagner af den art ikke kun bør sigte mod at øge bevidstheden i befolkningen generelt, men også skabe politisk vilje til at handle og til at finde ressourcerne til at forebygge og komme alle former for kønsbaseret vold til livs. Nogle typer kønsbaseret vold har rod i kulturel og religiøs praksis, f.eks. kvindelig kønslemlæstelse og æresforbrydelser. Patriarkalske indstillinger, ulighed mellem kønnene og en mandsdomineret kultur kan betragtes som elementer i denne praksis, og disse kulturelle og/eller religiøse overbevisninger og praksisser skal ændres;

37.

understreger, at forebyggelse af vold ikke kun handler om at gribe ind, når vold forekommer, men om at forhindre, at den i det hele taget opstår. Viden om kønsstereotyper, hegemonisk maskulinitet, kvindeperspektiver og kvinders erfaringer, dominerende og kontrollerende adfærd samt kønsbaseret vold udgør et vigtigt grundlag for et effektivt arbejde med at forebygge vold. Det er vigtigt at være tydeligere omkring, at forebyggelse af vold skal rettes mod og omfatte mænd, fremme ligestilling mellem kønnene samt imødegå destruktive maskulinitetsnormer og stereotype forestillinger om køn og seksualitet. En omfattende indsats for at forebygge vold er af central betydning for kommuner og regioner;

38.

mener, at en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i al deres mangfoldighed i politik ville være stærkt medvirkende til at skabe politisk vilje til effektivt at komme kønsbaseret vold til livs;

39.

understreger, at der bør være særlig opmærksomhed på at få udryddet budskaber, indhold og tale fra det offentlige rum, som fremmer kønsstereotyper eller forsvarer kønsbaseret vold, indeholder begrundelser eller undskyldninger for eller udtrykker støtte til kønsbaseret vold eller skade;

40.

er overbevist om, at det er vigtigt at arbejde med børn og unge for at ændre holdninger og sætte spørgsmålstegn ved kønsstereotyper gennem undervisning. Udvalget opfordrer i den forbindelse lokale og regionale myndigheder med relevante kompetencer til at overveje at gennemføre kampagner og indføre relevante emner i skolerne, sådan som det er sket i Bruxellesregionen;

41.

opfordrer aktørerne inden for undervisning i/bevidstgørelse om kønsbaseret vold til at anvende alle tilgængelige kanaler, herunder de sociale medier, til at nå ud til de unge og eventuelt også identificere offentlige personer, der er populære blandt unge, til at tale for sagen;

42.

gør gældende, at den slags kampagner for at forebygge vold bør fokusere på at standse gerningsmænd, der begår partnervold. Kampagnerne skal sigte mod at ændre de destruktive maskulinitetsnormer, som fører til vold og overgreb, og give omgivelserne modet til at sige fra, hvis de ser eller hører vold og krænkelser. Det er helt afgørende at understrege, at kønsbaseret vold ikke er et privat anliggende, og at udbrede information til både voldsofre og potentielle gerningsmænd om deres rettigheder og de tilgængelige ressourcer, der kan hjælpe dem;

43.

er dybt bekymret over, hvad pornoindustrien videreformidler til de unge i form af destruktive maskulinitetsnormer, grove seksuelle overgreb og nedgørelse af kvinder og piger, og over mindreåriges lette adgang til pornografisk indhold. Miljøer, hvor børn ikke kommer i kontakt med porno, og forebyggelse af udbredelsen af porno er yderst vigtigt for arbejdet med kønsbaseret vold;

44.

opfordrer til, at bevidstgørelse om kønsbaseret vold anerkendes som et effektivt redskab til at komme manglende anmeldelse til livs, eftersom der er nyligt belæg (11) for, at initiativer såsom #MeToo-bevægelsen bidrager til, at flere tør stå frem;

45.

bifalder bevidstgørelseskampagner som #SafePlace4Women (12), der opfordrer myndigheder til at erklære deres byer og regioner for sikre steder for kvinder, og opfordrer alle RU-medlemmer til at engagere sig i sagen ved at tilslutte sig dette eller lignende initiativer.

Øjeblikkelig beskyttelse til ofre, når forebyggelse og oplysning slår fejl

46.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at der på alle myndighedsniveauer er behov for at styrke en tilgang, hvor offeret for kønsbaseret vold og offerets rettigheder er i centrum. Udvalget fremhæver vigtigheden af omfattende uddannelse af de fagfolk, der formentlig er de første, som ofrene for kønsbaseret vold kommer i kontakt med, bl.a. politifolk, læger og socialarbejdere, for at sikre, at ofrene føler sig sikre, respekterede, beskyttede, og således at man undgår, at de igen traumatiseres. Udvalget understreger, at de lokale og regionale myndigheder ofte er dem, der i første omgang tager hånd om ofrenes behov, idet de sørger for, at de lokale sociale tjenester, lægetjenester og mentale sundhedstjenester tager sig af dem, og at de er beskyttet af politi og domstole;

47.

opfordrer RU's medlemmer, europæiske netværk af regional- og lokale politikere og unge folkevalgte politikere til at gå skridtet videre og tilslutte sig det europæiske charter om ligestilling mellem mænd og kvinder på lokalt plan (13), som allerede er blevet underskrevet af mere end 2 000 forskellige lokale og regionale myndigheder i Europa;

48.

minder om, at 60 % af respondenterne ifølge Kommissionens offentlige høring (2021) om direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet mente, at det var nødvendigt at forbedre informationen til ofre om deres rettigheder, om de tjenester, de kan benytte sig af, og om opfølgningen på deres klager. 43 % mente, at informationen ikke blev givet hurtigt nok, 42 % at den var svær at finde, 42 % at den var usammenhængende og kom fra forskellige kilder, mens 41 % var af den opfattelse, at ofre ikke nødvendigvis modtager information om støttetjenester rettidigt og på et sprog, de forstår;

49.

gør opmærksom på, at kendskab til støttetjenester for ofre for kønsbaseret vold/vold i hjemmet ifølge en undersøgelse gennemført af Europa-Parlamentet (14) varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og at det er mindst sandsynligt, at borgere i Østeuropa har hørt om de relevante tjenester;

50.

opfordrer alle regionale myndigheder til at indføre systemer, der er let tilgængelige og har fokus på ofrene, således at de kan fortælle om deres oplevelser, såsom telefonhjælpetjenester og fortrolige rådgivere, ligesom der bør etableres flersprogede informationsplatforme og udvikles flersproget informationsmateriale (digitalt og fysisk), så potentielle ofre nemt og hurtigt kan få adgang til information om deres rettigheder og om den beskyttelse og bistand, der findes. Det skal endvidere sikres, at der er lige adgang og samme foranstaltninger i alle områder. Der er gode eksempler på sådanne platforme i bl.a. Bayern og Baskerlandet;

51.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at overveje at tilrettelægge et forløb for ofre for hadforbrydelser for kvinder og børn, sådan som man har gjort det i Toscana. »Code Pink« er et regionalt netværk, der tilbyder kønssensitive modtagelses-, omsorgs- og beskyttelsesforløb for ofre, idet det skaber forbindelse mellem alle sundhedstjenester i Toscana og anklagemyndigheden, politiet og sammenslutninger. På den måde tilrettelægges der et forløb for ofrene, hvor de får lægebehandling, ophold på krisecenter, rådgivning og vejledning med henblik på reelt og realistisk at komme væk fra volden;

52.

bemærker, at der er et behov for interventionsprogrammer for gerningsmænd til forbrydelser og for dem, der frygter, at de kan komme til at begå forbrydelser, for at minimere risikoen for, at de igen begår vold mod kvinder. I den forbindelse fremhæver udvalget tillige, at det er vigtigt, at der er disponible og tilgængelige ressourcer inden for mental sundhed, så man kan undersøge og behandle de underliggende årsager til, at bestemte personer kan være potentielt voldelige;

53.

opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at investere i systematisk tidlig intervention, forebyggelse og kønssensitive undervisningsprogrammer for fagfolk, der kommer i kontakt med ofre, især politi og sundhedspersonale, så de forstår vold ud fra et kønsperspektiv og ikke undervurderer de hændelser, der anmeldes, men i stedet kan håndtere situationen hurtigt og hensigtsmæssigt;

54.

mener, at der er et klart behov for at differentiere mellem uddannelsen af aktørerne i den forebyggende fase, i omsorgsfasen og i udførelsesfasen;

55.

beder RU's medlemmer om at gå forrest med et godt eksempel og forbedre bevidstheden om ligestilling mellem kønnene og kønssensitive færdigheder i deres offentlige forvaltning;

56.

gør dog opmærksom på, at der er behov for at sikre en ligelig kønsfordeling i deltagelsen i disse kurser, da nogle eksisterende initiativer viser, at kurserne for øjeblikket hovedsagelig følges af kvinder;

57.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at vende blikket mod regioner som Catalonien og indføre særlig politik og særlige domstole for kønsbaseret vold.

Finansiering og udbredelse af projekter til bekæmpelse af kønsbaseret vold

58.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de midler, der afsættes til Daphneinitiativet under programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier til at bekæmpe kønsbaseret vold og vold mod børn. Det er dog også bekendt med, at den geografiske fordeling af Daphnemidlerne til støttemodtagere er ujævn, og at der især i Central- og Østeuropa mangler initiativer, der kan få nytte af disse EU-midler (15);

59.

opfordrer Kommissionen til at orientere RU's medlemmer bedre om Daphneprogrammet for at hjælpe med til, at disse midler når ud til de lokale og regionale myndigheder, og bruge dem som en platform til også at informere andre lokale og regionale aktører;

60.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at lancere EU-netværket for forebyggelse af kønsbaseret vold og vold i hjemmet og inddrage lokale og regionale myndigheder og tillige skabe mulighed for udveksling af god praksis om forebyggelses-, undervisnings- og uddannelsesinitiativer, der ledsages af en guide om de EU-finansieringsinstrumenter, der kan bruges til sidstnævnte;

61.

opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre kønsbudgettering i den flerårige finansielle ramme og de nationale budgetter som et instrument, der kan forbedre ligestillingen mellem kønnene via budgetforanstaltninger ved at medvirke til at udjævne kønsskævheder, og til at afsætte tilstrækkelige langsigtede økonomiske ressourcer og personaleressourcer for på passende vis at forebygge og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold.

Bruxelles, den 29. november 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (CETS nr. 210, https://rm.coe.int/168008482e).

(2) https://fra.europa.eu/da/publication/2014/violence-against-women-eu-wide-survey-main-results-report.

(3) WHO warns of surge of domestic violence in Europe (https://unric.org/en/who-warns-of-surge-of-domestic-violence-as-covid-19-cases-decrease-in-europe/).

(4) Ending gender-based violence (https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/policies/justice-and-fundamental-rights/gender-equality/gender-based-violence/ending-gender-based-violence_en).

(5) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022) 105 final).

(6) Betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, Europa-Parlamentet, A9-0234/2023 (https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2023-0234_DA.html).

(7) Gender-based violence: capturing accurate data — Products Eurostat News — Eurostat (https://ec.europa.eu/eurostat/web/productseurostat-news/-/wdn-20211004-1).

(8) https://eige.europa.eu/sites/default/files/documents/mh0221655ena_002.pdf.

(9) Se Kommissionens åbne offentlige høring (2021) om førnævnte forslag (COM(2022) 105 final).

(10) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022) 105 final — 2022/0066 COD).

(11) The Silenced Women: What works in encouraging women to report cases of gender-based violence? (https://blogs.worldbank.org/developmenttalk/silenced-women-what-works-encouraging-women-report-cases-gender-based-violence).

(12) https://pes.cor.europa.eu/sites/default/files/Resolution_Safe%20Place%20For%20Women%20EN.docx.

(13) Chartrets ordlyd — Observatory of the European Charter (https://charter-equality.eu/the-charter/lobservatoire-europeen-en.html).

(14) Gennemførelse af Daphneprogrammet og andre midler med det sigte at bekæmpe vold mod kvinder og piger, EP (2019).

(15) Gennemførelse af Daphneprogrammet og andre midler med det sigte at bekæmpe vold mod kvinder og piger, EP (2019).