Ordfører:	Kęstutis KUPŠYS
Medordfører:	Wautier ROBYNS DE SCHNEIDAUER

Anmodning om udtalelse	a) Kommissionen, 24.8.2023 b) Europa-Parlamentet, 10.7.2023
Retsgrundlag	a) Artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde b) Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	3.10.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	25.10.2023
Plenarforsamling nr.	582
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	208/2/11

I.   ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg noterer sig Kommissionens beslutning om ikke at foreslå et fuldstændigt forbud mod tilskyndelser, men glæder sig over, at Kommissionen melder klart ud, at der findes potentielle interessekonflikter i salgs- og distributionsmodellerne for investeringsprodukter, samtidig med at individuelle finansielle rådgivnings- og planlægningstjenester i vid udstrækning ikke er tilgængelige for de fleste forbrugere i EU, og at de fleste forbrugere derfor kun har adgang til rådgivere, der rådgiver om de produkter, de sælger;

2

bemærker, at der allerede er mangel på uafhængig rådgivning for forbrugere, der er tilbageholdende med at investere på de finansielle markeder, da de ønsker at anvende investeringsprodukter med et mere stabilt investeringsafkast, mens mange produkter ikke beskytter mod investeringstab, og forbrugerne kan blive forvirret af de meget forskellige gebyrniveauer og deres investeringers skattemæssige status. Udvalget foreslår at forlænge revisionsperioden til tre års anvendelse med henblik på at vurdere resultaterne af markedsanvendelsen;

3

beklager, at produkternes kompleksitet øges gennem benchmarks og nye advarsler om »særligt risikable investeringer«, i stedet for at man træffer mere strukturelle foranstaltninger vedrørende produkternes udformning. Udvalget anbefaler, at idéen om »basisprodukter« såsom basale bankkonti (1) og den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer (2) finder anvendelse på almindelige finansielle (investerings-)produkter og samtidig giver mulighed for forbedringer, innovation og konkurrence med hensyn til produkternes egenskaber;

4

glæder sig over Kommissionens forslag om at tilpasse kravene om løbende uddannelse i henhold til direktivet om forsikringsdistribution (IDD) (3) til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) (4) og kodificere de tilhørende retningslinjer fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) ved at fastsætte et minimumskrav om uddannelse, herunder i bæredygtighed, for salgsformidlere, der bør udvides yderligere med hensyn til timeantal;

5

glæder sig over foranstaltningerne til at forbedre oplysningen om bæredygtighedsmål og anbefaler, at man sikrer en bedre afstemning mellem bæredygtighedsindikatorer og -definitioner i EU's bæredygtighedsklassificering (»EU-taksonomien«), i forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR) og i sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er). Udvalget anbefaler, at produktproducenterne vejledes i, hvordan de skal måle og oplyse om den faktiske bæredygtighedsvirkning og ikke blot om udgifter til grøn kapital, da detailforbrugerne ofte fortolker bæredygtighed på grundlag af produkternes virkning. Udvalget anbefaler endvidere, at bæredygtige produkter gøres til standardløsningen ved at sikre, at de som udgangspunkt skal vælges fra og ikke til, uden at man tilsidesætter resultaterne af testen af krav og behov, hvor det er relevant, eller af egnethedstesten;

6

glæder sig over Kommissionens forslag om at harmonisere oplysningskravene, som bør være et første skridt i retning af en mere horisontal forbrugerorienteret tilgang til al lovgivning om finansielle tjenesteydelser i detailleddet, men beklager ikke desto mindre, at oplysningsreglerne for forsikringsbaserede produkter fortsat er underlagt en anden ordning i stedet for at blive fuldt integreret i rammen for PRIIP'er. Udvalget anbefaler, at medlovgiverne bygger videre på Kommissionens forslag i den næste lovgivningscyklus og tilpasser alle oplysningsregler for forsikringsbaserede produkter til PRIIP'er under behørig hensyntagen til deres særlige karakteristika i stedet for at fastholde en silobaseret tilgang til ikkesammensatte forsikringsbaserede produkter, som er omfattet af direktivet om forsikringsdistribution, således at det bliver nemmere for forbrugerne at sammenligne produkterne i forskellige aktivklasser, men også for at sikre lige vilkår for operatører. Udvalget anbefaler endvidere en omfattende »kontrol af konkurrenceevnen«, der tager højde for konsekvenserne af den forventede øgede deltagelse fra detailinvestorers side i finansieringen af EU's virksomheder i realøkonomien.

II.   FORKLARENDE BEMÆRKNINGER/UDDYBNING

1.   Tilskyndelser

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er enig i Kommissionens vurdering af, at der er mangler i den måde, investeringsprodukter fremstilles og distribueres på, og at nogle af disse mangler hænger sammen med betalingen af tilskyndelser. EØSU går ind for at forebygge uhensigtsmæssig rådgivning og interessekonflikter ved hjælp af passende regler og en korrekt håndhævelse. Udvalget er samtidig bevidst om de forstyrrende virkninger af forbud mod provisioner, som berører distributørerne, navnlig eftersom mange af dem er små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

1.2

EØSU bemærker, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse, som fik en positiv udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol, konkluderede, at den foreliggende dokumentation understøtter et fuldstændigt forbud mod tilskyndelser, da dette ifølge Kommissionens analyse er den eneste politiske løsning, der sikrer adgang til upartisk rådgivning. Udvalget bemærker, at Kommissionen ikke desto mindre har valgt en totrinstilgang for at undgå »betydelige og pludselige følger for de eksisterende distributionssystemer« ved i første omgang at indføre yderligere restriktioner for tilskyndelser med en revision af lovgivningen med henblik på at gennemføre et fuldstændigt forbud, hvis »forbrugerne fortsat lider skade«.

1.3

EØSU er bekymret over, hvorvidt personer med en begrænset disponibel indkomst er villige til at betale for rådgivning på forhånd, især fordi disse personer har størst behov for fordelene ved beskyttelse og diversificering, mens mere velstående investorer vil være mere tilbøjelige til at anerkende merværdien af rådgivning. Udvalget ville beklage eventuelle utilsigtede konsekvenser, som opdeler markedet i erfarne investorer og det store flertal af detailinvestorer, som kun ville få de mest basale tjenester som følge af et overdrevent fokus på omkostninger på bekostning af de særlige kendetegn ved tjenesteydelser såsom kapitalbeskyttelse eller livs- og sygeforsikring (5) (sundhedsproblemer, invaliditet, død, forventet levetid osv.).

1.4

EØSU er bekymret over virkningen af, at der i nogle medlemsstater eventuelt lægges moms på de gebyrer, der opkræves af finansielle rådgivere, da individuelle investorer vil skulle betale den fulde pris, herunder moms, for rådgivning ud over eventuelle andre afgifter på finansielle produkter, f.eks. afgifter på forsikringspræmier.

1.5

Da Kommissionens forslag ikke omfatter et fuldstændigt forbud mod betaling af tilskyndelser, bør der træffes solide afbødende foranstaltninger for at sikre, at uforholdsmæssigt høje og uberettigede gebyrer falder betydeligt i de kommende år. EØSU er betænkelig ved hensigtsmæssigheden og effektiviteten af »halvvejsforanstaltninger« i Kommissionens forslag, som fortsat vil tillade tilskyndelser i visse tilfælde og forbyde dem i andre afhængigt af typen af investeringskøb, hvilket giver anledning til spørgsmål om reformens cost-benefit-forhold og om lige konkurrencevilkår for operatørerne. EØSU anbefaler i højere grad at integrere og tage højde for den indvirkning, som restriktioner for tilskyndelser har på specifikke sektorer (såsom forsikringssektoren).

1.6

EØSU peger på, at forslagene kan få forskellige konsekvenser, da de vil begunstige børshandlede fonde (ETF'er). Dette vil føre til uligheder mellem børsnoterede og ikkebørsnoterede selskaber, da der er større sandsynlighed for, at især de selskaber, der indgår i indekser, vil blive omfattet af sådanne investeringsinstrumenter end SMV'er. Når det gælder den digitale og den grønne omstilling, har EU's økonomi ikke råd til, at investeringsstrømme bevæger sig ud af Unionen, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen og virksomhederne.

2.   Værdi for pengene

2.1

EØSU har forskellige holdninger til, hvorvidt begrebet »værdi for pengene«, navnlig paneuropæiske benchmarks for forskellige nationale markeder, i sidste ende vil sænke priserne, samt til bevisbyrden for et fuldstændigt forbud, som fortsat ligger hos Kommissionen. For at sikre og demonstrere over for forbrugerne, at de får værdi for pengene, og for at give lovgiverne mulighed for at foretage en evidensbaseret vurdering af revisionsklausulen, der potentielt kan medføre et fuldstændigt forbud mod tilskyndelser, er det vigtigt at udarbejde rapporter om omkostninger og benchmarks, som både forelægges tilsynsmyndighederne og gøres lettilgængelige for offentligheden, og at denne rapportering til tilsynsmyndighederne påbegyndes så hurtigt som muligt for at fastlægge et referencescenarie (6).

2.2

Selv om det allerede anføres i Kommissionens konsekvensanalyse, at kun et fuldstændigt forbud med sikkerhed vil kunne fjerne skaderne for forbrugerne, foreslår EØSU at forlænge revisionsperioden til en tilstrækkeligt repræsentativ periode på tre års effektiv anvendelse, hvorefter Kommissionen bør træffe endelig afgørelse om, hvorvidt skaderne for forbrugerne er blevet tilstrækkeligt fjernet, eller om yderligere begrænsninger af tilskyndelser og andre omkostninger ville være i forbrugernes interesse.

2.3

For at udfylde hullet frem til revisionen foreslår EØSU, at alternative rådgivningsnetværk til en vis grad kan hjælpe forbrugerne med at træffe investeringsvalg, hvilket vil bidrage til at sikre værdi for pengene endnu hurtigere. Forbrugerorganisationer kan også spille en vigtig rolle, forudsat at de råder over tilstrækkelige økonomiske og teknologiske midler. Ud over at yde rådgivning kan deres arbejde effektivt forstærkes gennem massemedier og sociale medier (»ti vigtige punkter for købere af finansielle produkter« og korte enkle budskaber såsom »lad være med at købe ting, du ikke forstår«, »høj fortjeneste, høj risiko« og »læg ikke alle dine æg i samme kurv«). Stærke forbrugerorganisationer kan bidrage til at holde producenter og distributører af finansielle produkter i tømme. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde foranstaltninger til at styrke netværket af sådanne alternative rådgivningstjenester under hensyntagen til allerede eksisterende god praksis (7) i medlemsstaterne.

3.   Basisprodukter

3.1

EØSU glæder sig over det begrænsede omfang af ændringer, som har til formål at fremme omkostningseffektive og enkle produkter i overensstemmelse med rådet fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om enklere og mere omkostningseffektive forsikringsbaserede investeringsprodukter. EØSU anbefaler, at medlovgiverne yder ESMA mere vejledning, så den kan udføre sit mandat til at præcisere begrebet »særligt risikable finansielle produkter«, navnlig i betragtning af erfaringerne med heterogene nationale kompleksitetsvarslinger, der lå til grund for forgængeren til dette begreb, nemlig advarslen vedrørende forståelighed, der er fastsat i PRIIP'er.

3.2

Basisprodukter som dem, der er foreskrevet i direktivet om basale bankkonti og begrebet lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer, giver en merværdi, der rækker ud over at sikre lige adgang til sammenlignelige finansielle tjenesteydelser. Disse produkter giver også et benchmark for, hvilken værdi andre produkter bør kunne levere for pengene, hvilket kan forbedre disse produkter, da deltagerne på det finansielle marked bliver nødt til at retfærdiggøre den højere omkostnings- og gebyrstruktur for konkurrerende produkter. Navnlig for forsikringsbaserede investeringsprodukter anbefaler EØSU, at der i basisprodukterne tages hensyn til særlige behov hos livsforsikringstagerne, bl.a. når det gælder investeringssikkerhed, kapitalbeskyttelse og livs- og sygeforsikring.

3.3

EØSU er enig med forbrugerorganisationerne i, at det at være forbruger ikke er et fuldtidsjob, og at forbrugerne oplever at skulle træffe stadig flere valg, når de køber forskellige tjenesteydelser og produkter, der er tilgængelige på markederne. De meget store informationsmængder og den begrænsede rationalitet modvirker imidlertid et skift i forbrugernes adfærd. EØSU advarer om, at dette igen begrænser den disciplinerende virkning på markedsoperatørerne og afskrækker nye aktører fra at træde ind på markedet.

3.4

EØSU mener, at de tilsynsmyndigheder, der har ansvar for finansielle markeder og tjenesteydelser, i lighed med whistleblowere og forbrugervagthundsorganisationer kan og bør rapportere om mangler på markedet. Myndighederne bør holde sig til deres lovbestemte mandat som defineret i de eksisterende tilsyns- og markedsføringsregler og ikke overfortolke dette mandat med henblik på at afgrænse de operative dele, herunder udformningen og prisfastsættelsen af finansielle tjenesteydelser, hvilket indebærer prissætning og indgreb i konkurrencen fra tilsynsmyndighedernes side. Deres primære mandat består i at sikre stabile finansielle institutioner og en retfærdig behandling af forbrugerne og modtagerne af finansielle tjenesteydelser.

4.   Finansiel og faglig uddannelse

4.1

Uddannelse, herunder i bæredygtighed, for salgsagenter og formidlere (også kaldet finansielle rådgivere), er et afgørende element. EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om uddannelseskrav og anbefaler, at minimumsuddannelsen udvides til en gang om året. Forbrugerne har fordel af veluddannede finansmedarbejdere, som bør have tilstrækkelig tid til uddannelse og til at sætte sig ind i deres kunders investeringsbehov, herunder når det gælder bæredygtighed, og som ikke bør udsættes for et unødigt pres fra deres arbejdsgiver for at opfylde salgsmålene for finansielle produkter.

4.2

EØSU ser også gerne, at der gøres en mere konkret indsats for at udpege bedste praksis og opstille mål for de kompetente nationale organer, og at der rapporteres om de foranstaltninger, der træffes, både gennem de sædvanlige kanaler (familie, skole, medier, partnerskaber med civilsamfundsorganisationer) og på en målrettet måde, idet der lægges vægt på de mest sårbare grupper som f.eks. grupper uden en stabil eller pålidelig indtægtskilde, migranter og personer, som skal træffe beslutninger, der påvirker deres opsparing.

4.3

EØSU understreger, at selv den bedste formidling af finansiel viden ikke kan ændre på, at forbrugernes forhold til finansielle rådgivere er præget af informationsasymmetri, og at forbrugerne har behov for let at kunne sammenligne distributører, nøjagtig som når man søger en supplerende lægevurdering, i mangel af en reelt uafhængig og upartisk rådgivning.

4.4

For hurtigere at skabe fremskridt opfordrer EØSU medlemsstaterne til at forbedre adgangen til og anvendelsen af bredere finansielle planlægningstjenester ved hjælp af regulerede uafhængige finansrådgivere, f.eks. gennem skatteincitamenter, samtidig med at der lægges vægt på lige konkurrencevilkår, da god finansiel planlægning vil gøre forbrugerne mere finansielt modstandsdygtige, navnlig efter at de er gået på pension.

4.5

Udvalget går ind for at medtage influencere i markedsføringsreglerne og udtrykker bekymring over den rolle, som upålidelige influencere spiller med hensyn til at fremme kryptoaktiver og uautoriserede produkter, navnlig fra lande uden for EØS.

4.6

EØSU glæder sig over muligheden for, at erfarne og velinformerede investorer kan fravælge standardklassificeringen som »detailkunde«, men advarer om, at denne proces bør være underlagt strenge sikkerhedsforanstaltninger, så det undgås, at forbrugerne på uhensigtsmæssig vis tilskyndes til at fravælge EU's forbrugerbeskyttelsesregler, der er udformet til at beskytte dem. Forbrugere, der aktivt fravælger standardkategorien »detailkunde«, bør fortsat være omfattet af sikkerhedsforanstaltninger, ikke blot for at kompensere for manglende viden eller erfaring, men også for at tage højde for den ulige forhandlingsstyrke mellem forbrugerne og udbydere af investeringstjenester eller investeringsselskaber. Forbrugerne kan overvurdere eller overdrive deres viden om eller erfaring med investeringer for at få adgang til mere komplekse produkter eller produkter med en risikoprofil, der er uhensigtsmæssig for gennemsnitsforbrugere i en lignende situation.

5.   Bæredygtighed som standard

5.1

EØSU mener, at der i mange medlemsstater er en stærk kulturelt betinget præference for enkle produkter, som sammen med den oplevede kompleksitet i finansielle tjenesteydelser og et ønske om at finde en balance mellem sikkerhed, likviditet og resultater fører til, at forbrugerne opsparer meget store summer på opsparingskonti eller almindelige bankkonti. Dette betyder igen, at SMV'erne fastholdes i deres afhængighed af bankfinansiering, og at bankerne bevarer deres dominerende rolle i forbindelse med kredittildeling. Denne samfundsmæssige rolle, som finanssektoren spiller, retfærdiggør politiske foranstaltninger, der sikrer, at kreditter tildeles i overensstemmelse med andre EU-politikker såsom den grønne pagt og strategien for bæredygtig finansiering. EØSU mener, at SMV'er bør have adgang til offentlig og privat støtte, så de har nemmere ved at få adgang til finansiering fra individuelle investorer, der har et bedre kendskab til de værktøjer, de har til rådighed.

5.2

EØSU glæder sig over foranstaltningerne i det foreslåede omnibusdirektiv, som skal forbedre oplysningen om bæredygtighedsmål og således supplere forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR), og opfordrer Kommissionen til også at fremskynde projektet om EU-miljømærket for visse finansielle detailprodukter, der blev lanceret i 2018 (8). Udvalget er imidlertid bekymret over, at de nuværende oplysningsforanstaltninger i SFDR, såsom andelen af grønne aktiver, ikke er tilstrækkelige til at give et fuldstændigt billede af en virksomheds eller fonds indvirkning på de eksterne virkninger, der er omfattet af SFDR. EØSU er overbevist om, at detailinvestorer bør have adgang til relevante og, når forbrugerne har brug for dem, detaljerede data, f.eks. som følge af tilgængelige vurderinger af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-vurderinger), for at kunne træffe objektive investeringsvalg baseret på vurderingen af krav og behov, herunder med hensyn til bæredygtighed, og at de ikke bør være genstand for informationsasymmetri, der kan føre til grønvaskning og ulemper for forbrugerne. EØSU er klar over, at sådanne supplerende oplysninger bør være betinget af, at der ydes vejledning til produktproducenterne, så oplysningerne bliver konsistente og sammenlignelige på tværs af de forskellige produkter og samtidig lever op til kravet om, at kundernes bæredygtighedspræferencer skal indhentes i henhold til de delegerede retsakter for MiFID og IDD.

5.3

EØSU anbefaler, at bæredygtige produkter gøres til standardløsningen, også når der er tale om finansielle teknologivirksomheder, forudsat at det sker i tråd med de krav, der knytter sig til testen af krav og behov, hvor det er relevant, og med forbehold for en konsekvensanalyse og under overholdelse af princippet om at tilbyde det produkt, der passer bedst til kundens behov. Da der ikke vil være et fuldstændigt forbud mod tilskyndelser, bør der træffes afbødende foranstaltninger for at hjælpe forbrugerne med på egen hånd at træffe bedre investeringsbeslutninger. I stedet for at forbrugerne skal bede om bæredygtige produkter, bør disse produkter gøres til normen, som vil skulle fravælges, navnlig eftersom to tredjedele af forbrugerne (9) ønsker, at deres penge investeres på en bæredygtig måde. Civilsamfundsinitiativer såsom Fair Finance International og MyFairMoney (10) (11) kan hjælpe forbrugerne med at identificere udbydere med en relativt bæredygtig produktportefølje. EU-finansiering kan bidrage til at udvide (eller udforme nye) civilsamfundsinitiativer, så de ikke blot omfatter betalingskonti og banker, men også forsikringsselskaber og pensionsfonde, sådan som det vellykkede eksempel i Nederlandene viser det (12).

5.4

EØSU opfordrer til, at der tages specifikke initiativer til at gå fra at måle et finansielt produkts teoretiske bæredygtighed til at måle dets faktiske bæredygtighedsvirkning. Udvalget bemærker, at mange detailinvestorer definerer bæredygtighed ud fra produkternes virkning, som pr. definition er begrænset, da de fleste forbrugere anvender sekundære markedsinstrumenter, som ikke fører til yderligere investeringer i den grønne og den digitale omstilling. Af hensyn til en bedre tilpasning til detailinvestorernes præferencer, når det gælder produkternes virkning, anbefaler EØSU, at man tilskynder detailinvestorerne til at deltage mere aktivt på de primære markeder (børsintroduktioner (IPO'er)), bl.a. gennem bedre oplysning om »additionaliteten« af deres investeringer.

6.   Andre betragtninger

6.1

Kommissionens horisontale politik for detailsektoren, hvori den nuværende strategi udgør en vigtig, men ikke den eneste søjle, bør afhjælpe uoverensstemmelser, mangler og overlapninger i finans- og rapporteringslovgivningen, som alt for længe har fungeret som en sidebemærkning i den silobaserede tilgang i EU's lovgivning om finansielle produkter.

6.2

EØSU glæder sig derfor over, at Kommissionen forsøger at harmonisere forbrugeroplysningen og -beskyttelsen ved at sørge for, at forordningen om PRIIP'er, MiFID og IDD kommer til at omfatte så mange detailorienterede investeringsprodukter som muligt. Udvalget havde dog foretrukket en horisontal retsakt om oplysninger, frem for at yderligere finansielle instrumenter falder ind under PRIIP-forordningens oplysningsregler, hvilket skaber et nyt lovgivningsmæssigt kludetæppe. EØSU ser dette som en mulig løsning, der skal forfølges i den næste lovgivningscyklus. EØSU bifalder endvidere indførelsen af en test af »bedste interesse« (artikel 24 i MiFID og artikel 29, litra b), i IDD) og et krav om forudgående omkostningsoplysninger, som kan bidrage til at gøre salgsprocessen mere gennemsigtig, skabe tillid, forbedre sammenligneligheden og dermed øge værdien af den finansielle rådgivning, uanset om rådgivningen ydes online eller offline.

6.3

EØSU roser også Kommissionens beslutning om at konsolidere den hidtidige indsats og harmonisere dokumenterne med central information på tværs af aktivklasser, om end udvalget beklager, at Kommissionen ikke ser nogen mulighed for at integrere forsikringsrelaterede produkter i PRIIP-lovgivningen under behørig hensyntagen til de særlige karakteristika ved forsikringsgarantier, hvilket ville have gjort det lettere at sammenligne de mange forskellige produkter, der tilbydes. Den pragmatiske løsning med at samle nye produktgrupper under PRIIP'er, samtidig med at man bevarer særskilte regler for visse forsikringsbaserede produkter i stedet for at foreslå et nyt horisontalt lovgivningsinstrument om oplysninger om detailfinansiering, betyder, at man holder fast ved den særskilte tilgang, selv om den giver næsten de samme resultater. Dette kan også gøre det sværere at foretage tilføjelser til eller ændringer af rammen for produktoplysninger i fremtiden, da den ikke er fastsat i én enkelt retsakt.

6.4

Navnlig når det gælder digitale oplysninger, støtter EØSU Kommissionens forsinkede tilgang med »digital først«, men minder om, at oplysninger på fysiske medier er blevet testet og indgår i lovgivningen med det formål at sikre, at vigtige oplysninger videregives til forbrugerne. EØSU advarer om, at der er behov for adfærdsbaseret forbrugertest af digitale oplysninger på teknisk plan for at sikre, at vigtige oplysninger ses og forstås af forbrugerne, når de indgår en aftale, og ikke skjules (dybt) i digitale oplysninger.

6.5

EØSU er betænkelig ved virkningerne af strategien for detailinvesteringer, da de afgørende elementer i de foreslåede foranstaltninger skal fastsættes på et underordnet niveau, som ikke direkte er omfattet af EU's lovgivningsproces, og eftersom EØSU ikke har mulighed for formelt at udtrykke det organiserede civilsamfunds synspunkter på dette niveau efter at have undersøgt resultaterne af tilstrækkelige forbrugertest.

6.6

EØSU bemærker endvidere, at konsekvensanalysen ikke indeholder nogen kontrol af konkurrenceevnen, hvor de forskellige politiske alternativer analyseres, selv om Kommissionens formand tidligere har forpligtet sig til systematisk at medtage en sådan kontrol. Kontrollen af konkurrenceevnen bør følge en helhedsorienteret tilgang, der ikke kun tager højde for spørgsmålet om konkurrenceevnen hos aktørerne på EU's finansielle marked, men også konsekvenserne af en øget deltagelse fra detailinvestorernes side i finansieringen af EU's virksomheder i realøkonomien.

III.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER AF DIREKTIVET — COM(2023) 279 final — 2023/0167 (COD) (13)

Anbefalet ændring 1

knyttet til anbefaling 2

Artikel 1, nr. 13), om indsættelse af artikel 24a i direktiv 2014/65/EU (MiFID)

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

[…] 8. Tre år efter datoen for ikrafttrædelse af direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] og efter høring af ESMA og EIOPA vurderer Kommissionen virkningerne af tredjepartsbetalinger for detailinvestorer, navnlig i lyset af potentielle interessekonflikter og for så vidt angår tilgængeligheden af uafhængig rådgivning, og evaluerer virkningen af de relevante bestemmelser i direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] på disse omstændigheder. Hvis det er nødvendigt for at forhindre skader for forbrugerne, foreslår Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet lovgivningsmæssige ændringer.

[…] 8. Tre år efter den faktiske anvendelse af direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] og efter høring af ESMA og EIOPA vurderer Kommissionen virkningerne af tredjepartsbetalinger for detailinvestorer, navnlig i lyset af potentielle interessekonflikter og for så vidt angår tilgængeligheden af uafhængig rådgivning, og evaluerer virkningen af de relevante bestemmelser i direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] herpå. Hvis det er nødvendigt for at forhindre skader for forbrugerne, foreslår Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet lovgivningsmæssige ændringer.

Begrundelse

For at sikre at Kommissionens endelige vurdering bygger på tilstrækkelige markedsdata og markedsudviklingen, foreslås det at forlænge revisionen med gennemførelsesperioden, dvs. til tre år efter den faktiske anvendelse af direktivet i stedet for tre år efter dets ikrafttrædelse.

Anbefalet ændring 2

knyttet til anbefaling 2

Artikel 2, nr. 21) (14) om indsættelse af artikel 29a i direktiv (EU) 2016/97 (IDD)

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

[…] 6. Tre år efter datoen for ikrafttrædelse af direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] og efter høring af ESMA og EIOPA vurderer Kommissionen virkningerne af tredjepartsbetalinger for detailinvestorer, navnlig i lyset af potentielle interessekonflikter og for så vidt angår tilgængeligheden af uafhængig rådgivning, og evaluerer virkningen af de relevante bestemmelser i direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] på disse omstændigheder. Hvis det er nødvendigt for at forhindre skader for forbrugerne, foreslår Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet lovgivningsmæssige ændringer.

[…] 6. Tre år efter den faktiske anvendelse af direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] og efter høring af ESMA og EIOPA vurderer Kommissionen virkningerne af tredjepartsbetalinger for detailinvestorer, navnlig i lyset af potentielle interessekonflikter og for så vidt angår tilgængeligheden af uafhængig rådgivning, og evaluerer virkningen af de relevante bestemmelser i direktiv (EU) [Publikationskontoret: Indsæt nummeret på ændringsdirektivet] på disse omstændigheder. Hvis det er nødvendigt for at forhindre skader for forbrugerne, foreslår Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet lovgivningsmæssige ændringer.

Begrundelse

For at sikre at Kommissionens endelige vurdering bygger på tilstrækkelige markedsdata og markedsudviklingen, foreslås det at forlænge revisionen med gennemførelsesperioden, dvs. til tre år efter den faktiske anvendelse af direktivet i stedet for tre år efter dets ikrafttrædelse.

Anbefalet ændring 3

knyttet til anbefaling 3

Betragtning 36a

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

(36a) (ny) Når ESMA og EIOPA fastsætter, hvordan »særligt risikable produkter« skal identificeres, bør de integrere de indikatorer, der tidligere er blevet anvendt til at vurdere, om advarslen vedrørende forståelighed som defineret i forordning (EU) nr. 1286/2014 bør finde anvendelse, herunder indikatorerne for, i) om produktet omfatter investeringer i underliggende aktiver, som detailinvestorer almindeligvis ikke investerer i, ii) om produktet anvender en række forskellige mekanismer til at beregne det endelige afkast af investeringen, hvilket øger risikoen for misforståelser fra detailinvestorens side, og iii) om investeringens afkast udnytter detailinvestorens adfærdsmæssige tilbøjeligheder, f.eks. en lokkesats efterfulgt af en meget højere variabel betinget sats, eller en iterativ formel.

Begrundelse

Den nuværende »advarsel vedrørende forståelighed« erstattes af en risikoadvarsel, der gælder for »særligt risikable produkter«, som helt og holdent skal defineres ved delegeret lovgivning. Det betyder, at medlovgiverne og EØSU ikke har nogen indflydelse på denne definition. Da betragtning 18 i den nuværende forordning (om PRIIP'er) indeholder væsentlige retningslinjer for, hvornår »advarslen vedrørende forståelighed« finder anvendelse, foreslår udvalget, at ordlyden herfra bevares i den nye forordning.

Anbefalet ændring 4

knyttet til anbefaling 4

Artikel 1, nr. 13), om indsættelse af artikel 24d i direktiv 2014/65/EU (MiFID)

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

2. Med henblik på stk. 1 kræver medlemsstaterne, at investeringsselskaber sikrer og på anmodning godtgør over for de kompetente myndigheder, at fysiske personer, der yder investeringsrådgivning til kunder på investeringsselskabets vegne, som minimum besidder og opretholder den viden og kompetence, der er fastsat i bilag V, og gennemfører mindst 15 timers faglig uddannelse og udvikling om året. Opfyldelsen af kriterierne i bilag V samt gennemførelsen af den årlige løbende faglige uddannelse og udvikling dokumenteres ved hjælp af et certifikat.

2. Med henblik på stk. 1 kræver medlemsstaterne, at investeringsselskaber sikrer og på anmodning godtgør over for de kompetente myndigheder, at fysiske personer, der yder investeringsrådgivning til kunder på investeringsselskabets vegne, som minimum besidder og opretholder den viden og kompetence, der er fastsat i bilag V, og gennemfører mindst 35 timers faglig uddannelse og udvikling om året. Opfyldelsen af kriterierne i bilag V samt gennemførelsen af den årlige løbende faglige uddannelse og udvikling dokumenteres ved hjælp af et certifikat.

Begrundelse

For at sikre værdi for pengene bør detailinvestorer, der vælger at søge finansiel rådgivning, kunne drage fordel af ekspertise fra veluddannede finansmedarbejdere. Det nuværende uddannelseskrav er meget begrænset sammenlignet med kravene inden for andre erhverv og med arbejdstagernes typiske uddannelsesrettigheder. I lyset af de nye kompetencer, der skal erhverves, såsom dem, der vedrører bæredygtig finansiering, foreslår EØSU også at øge uddannelseskravet.

Anbefalet ændring 5

knyttet til anbefaling 4

Artikel 2, nr. 5) (15), litra b), nr. i), om ændring af artikel 10 i direktiv (EU) 2016/97 (IDD)

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

i) Første, andet og tredje afsnit affattes således: […] For så vidt angår første afsnit indfører og offentliggør hjemlande mekanismer til effektivt at kontrollere og vurdere viden og færdigheder hos forsikrings- og genforsikringsformidlere og ansatte i forsikrings- og genforsikringsselskaber samt ansatte hos forsikrings- og genforsikringsformidlere, som angivet i bilag I, på grundlag af mindst 15 timers faglig uddannelse eller udvikling pr. år under hensyntagen til arten af de solgte produkter, typen af distributør, den rolle, de spiller, og den virksomhed, som forsikrings- eller genforsikringsdistributøren udøver. Hjemlandene kræver, at opfyldelsen af kriterierne i bilag I samt den årlige vellykkede gennemførelse af den løbende faglige uddannelse dokumenteres ved hjælp af et certifikat.

i) Første, andet og tredje afsnit affattes således: […] For så vidt angår første afsnit indfører og offentliggør hjemlande mekanismer til effektivt at kontrollere og vurdere viden og færdigheder hos forsikrings- og genforsikringsformidlere og ansatte i forsikrings- og genforsikringsselskaber samt ansatte hos forsikrings- og genforsikringsformidlere, som angivet i bilag I, på grundlag af mindst 35 timers faglig uddannelse eller udvikling pr. år under hensyntagen til arten af de solgte produkter, typen af distributør, den rolle, de spiller, og den virksomhed, som forsikrings- eller genforsikringsdistributøren udøver. Hjemlandene kræver, at opfyldelsen af kriterierne i bilag I samt den årlige vellykkede gennemførelse af den løbende faglige uddannelse dokumenteres ved hjælp af et certifikat.

Begrundelse

For at sikre værdi for pengene bør detailinvestorer, der vælger at søge finansiel rådgivning, kunne drage fordel af ekspertise fra veluddannede finansmedarbejdere. Det nuværende uddannelseskrav er meget begrænset sammenlignet med kravene inden for andre erhverv og med arbejdstagernes typiske uddannelsesrettigheder. I lyset af de nye kompetencer, der skal erhverves, såsom dem, der vedrører bæredygtig finansiering, foreslår EØSU også at øge uddannelseskravet.

Anbefalet ændring 6

knyttet til anbefaling 5

Artikel 1, nr. 14), om ændring af artikel 25 i direktiv 2014/65/EU (MiFID)

Kommissionens forslag

EØSU's ændringsforslag

3a (nyt). I forbindelse med investeringsrådgivning skal de produkter, som foreslås af investeringsselskabet, omfatte mindst ét produkt, der har bæredygtige investeringer som defineret i artikel 9 i forordning (EU) 2019/2088 som sit mål, medmindre kunden udtrykkeligt har angivet, at vedkommende ikke har nogen bæredygtighedspræferencer som defineret i artikel 2, nr. 7), i delegeret forordning (EU) 2017/565.

Begrundelse

De ændringer, som Kommissionen har foretaget i det delegerede direktiv MiFID II om bæredygtighed, trådte i kraft den 22. november 2022, men finder kun anvendelse på produktstyringsforpligtelser. For at sikre, at disse ændringer er hensigtsmæssige, skal de ledsages af en mere solid integration af bæredygtighed i den salgsproces, der reguleres af MiFID-direktivet. Ofte har forbrugerne ikke kendskab til det stigende udvalg af bæredygtige produkter, der tilbydes på markedet, og de bør foreslås bæredygtige produkter som en »standardløsning« i stedet for aktivt at skulle efterspørge dem.

Anbefalet ændring 7

knyttet til anbefaling 6

Artikel 2, nr. 15) (16), om ændring af artikel 23 i direktiv (EU) 2016/97 (IDD)

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
4.   […]	4.   […] d) (nyt) de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at digitale oplysninger ikke misbruges til at skjule de vigtigste oplysninger for forbrugerne, som bør forekomme i det første lag

Begrundelse

Med dette ændringsforslag tilpasses garantierne vedrørende digitale oplysninger og lagdeling for produkter, der fortsat er omfattet af direktivet om forsikringsdistribution (IDD), til de nye bestemmelser i den reviderede forordning om PRIIP'er.

IV.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER AF DIREKTIVET — COM(2023) 278 final — 2023/0166 (COD) (17)

Anbefalet ændring 1

knyttet til anbefaling 5

Artikel 1, nr. 5), litra d), litra ga), om ændring af forordning (EU) 1286/2014 (MiFIR)

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
[…]	[…] iii) (nyt) de datakilder, som bæredygtighedsvurderingen er baseret på, samt et link til producentens websted, hvorpå de underliggende data kan tilgås.

Begrundelse

Som det fremgår af nylige beretninger fra undersøgende journalister om »ikkebæredygtige« investeringer i finansielle produkter, der sælges som »mørkegrønne« produkter i henhold til artikel 9 i SFDR, er der en betydelig informationsasymmetri mellem på den ene side producenterne og distributørerne af finansielle produkter, der klassificerer og markedsfører sådanne produkter, og på den anden side forbrugeren, der køber dem, med hensyn til produktets bæredygtighedskarakteristika. For at forhindre uhensigtsmæssigt salg bør forbrugerne kunne kontrollere, hvorfor et produkt klassificeres efter artikel 8 eller 9 i SFDR. Udvalget foreslår derfor at ændre oplysningskravene for sådanne produkter.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(5)  Biometrisk risiko som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1).

(6)  Som anbefalet af ESMA: https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/2023-08/ESMA22-1669215091-5358_Board_of_Supervisors_July_2023_-_Summary_of_Conclusions.pdf, s. 5, punkt 9.

(7)  https://www.verbraucherzentrale.de/beratung, https://www.verbraucherzentrale.de/ueber-uns, Testachats invest — Votre partenaire financier indépendant.

(8)  https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/da/product-groups/432/home.

(9)  2o Investing Initiative (2020), »A Large Majority of Retail Clients Want to Invest Sustainably«, https://2degrees-investing.org/resource/retail-clients-sustainable-investment/.

(10)  https://fairfinanceguide.org/.

(11)  https://www.meinfairmoegen.de/.

(12)  https://eerlijkegeldwijzer.nl/pensioenwijzer/.

(13)  Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2014/65/EU og (EU) 2016/97 for så vidt angår reglerne for beskyttelse af detailinvestorer i Unionen (COM/2023/279 final).

(14)  Den engelske version af Kommissionens forslag indeholder en nummereringsfejl i artikel 2. Efter artikel 1, stk. 25, og artikel 2, stk. 1, er næste punkt nummereret som artikel 2, stk. 26, selvom det burde have været artikel 2, stk. 2. Dette ændringsforslag følger af hensyn til klarheden nummereringen i den danske sprogversion af Kommissionens forslag.

(15)  Den engelske sprogversion af Kommissionens forslag indeholder en nummereringsfejl i artikel 2. Efter artikel 1, stk. 25, og artikel 2, stk. 1, er næste punkt nummereret som artikel 2, stk. 26, selvom det burde have været artikel 2, stk. 2. Dette ændringsforslag følger af hensyn til klarheden nummereringen i den danske sprogversion af Kommissionens forslag.

(16)  Den engelske sprogversion af Kommissionens forslag indeholder en nummereringsfejl i artikel 2. Efter artikel 1, stk. 25, og artikel 2, stk. 1, er næste punkt nummereret som artikel 2, stk. 26, selvom det burde have været artikel 2, stk. 2. Dette ændringsforslag følger af hensyn til klarheden nummereringen i den danske sprogversion af Kommissionens forslag.

(17)  Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1286/2014 for så vidt angår modernisering af dokumentet med central information (COM/2023/278 final).