Ordfører:	Andrés BARCELÓ DELGADO
Medordfører:	Angelo PAGLIARA

Anmodning om udtalelse	Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, 23.3.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	3.10.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	25.10.2023
Plenarforsamling nr.	582
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	196/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Forbedring af industriens konkurrenceevne og produktivitet er en vigtig løftestang for EU til at støtte den økonomiske vækst, gennemføre den grønne og digitale omstilling til en nulemissionsøkonomi, fremme kvalitetsjob og bevare den europæiske sociale model.

1.2.

Europas svar på de mange nye udfordringer og megatendenser, der påvirker industriens konkurrenceevne, skal bygge på den sociale dialogs store succes for at sikre alle interessenters engagement i og ejerskab til politikkerne.

1.3.

Medlemsstaternes industripolitikker skal forvaltes på en koordineret og proaktiv måde. Kvaliteten af den offentlige forvaltning og en vækstfremmende lovgivningsmæssig ramme (mindre bureaukrati, forenklede procedurer, bekæmpelse af korruption, fastsættelse af standarder for nye produkter/markeder) er afgørende for industriens konkurrenceevne og for at undgå markedsforvridninger og unfair konkurrence.

1.4.

Det indre marked skal uddybes yderligere. Det skal fortsat være det største aktiv for den europæiske industri. Hermed undgår man også risikoen for opsplitning som følge af forskellige statsstøtteinitiativer. Det er nødvendigt at opretholde en sund regulering af statsstøtten. Den europæiske industripolitik og de dertil knyttede midler bør koordineres på EU-plan.

1.5.

Udfordringerne i forbindelse med dekarboniseringen skal ses som en mulighed for at udvikle og indføre nye bæredygtige produkter og tjenesteydelser på markedet.

1.6.

En åben, regelbaseret handel skal fremmes, og den strategiske afhængighed mindskes. EU skal opretholde principperne om fri, men fair handel, som for tiden udfordres af forskellige aktører. Samtidig skal EU også værne om sin åbne strategiske autonomi.

1.7.

Der skal tages fat på udfordringen med færdigheder og aldring. EU har brug for en kvalificeret arbejdsstyrke til industrien 4.0 (den fjerde industrielle revolution), hvilket betyder, at manglen på arbejdskraft skal håndteres, og at arbejdsstyrken på alle niveauer skal udvikle generelle og digitale færdigheder.

1.8.

FUI skal fremmes, og der skal ydes mere støtte til indførelsen af nye industrielle anvendelser på de europæiske markeder.

1.9.

Der skal sikres adgang til dekarboniseret energi til stabile og konkurrencedygtige priser til støtte for klimasikre energiintensive industrier, som stadig er rygraden i Europas industri.

1.10.

Den digitale revolutions fulde potentiale skal udnyttes, hvilket kan forbedre den europæiske industris komparative fordele og samtidig bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer.

1.11.

Udvikling af moderne, interoperabel og strategisk europæisk infrastruktur er afgørende for at opbygge en intelligent, konkurrencedygtig, grøn og modstandsdygtig industri.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Det spanske rådsformandskab har udpeget fire prioriteter for andet halvår af 2023: — genindustrialisering af EU — fremme af den grønne omstilling — fremme af social og økonomisk retfærdighed — styrkelse af det europæiske sammenhold.

2.2.

Det spanske rådsformandskab har anmodet Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) om at udarbejde en sonderende udtalelse om konkurrenceevne og den europæiske industri.

2.3.

Den Europæiske Union har hidtil bygget sin økonomiske magt på at være verdens største indre marked og en af de mest udadvendte økonomier i verden (1). Med sin grønne pagt har EU også taget føringen med hensyn til at dekarbonisere sin økonomi, hvilket uden passende omstillingspolitikker kan medføre betydelige omkostninger for industrier og arbejdstagere.

2.4.

EØSU vedtog for nylig en udtalelse om »30 år med det indre marked«. Udvalget understreger, at det er bekymret over lempelsen af statsstøttereglerne, der vil kunne skabe yderligere forskelle mellem medlemsstaterne og dermed bringe det indre markeds modstandsdygtighed i fare. Kommissionen har vedtaget midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for yderligere at støtte omstillingen til en klimaneutral økonomi, men støtten er kun orienteret mod to medlemsstater. Indtil videre kommer 77 % af de anmodninger om tilskud, som Kommissionen har godkendt, fra lande, der kun tegner sig for 44 % af Unionens BNP.

2.5.

Ud over den fastlåste situation i WTO har der i de seneste tre år været en række ekstremt alvorlige begivenheder, der har rystet det internationale samfund og de nationale politiske dagsordener i verdens største lande. Covid-19-pandemien, den efterfølgende krise i forsyningskæden, USA's kolde økonomiske krig med Kina, Ruslands invasion af Ukraine og dets anvendelse af energi som et krigsinstrument har alle vist, at den nuværende status quo ikke kan tages for givet, og at der er brug for aktive politikker. Den multilaterale og regelbaserede orden, der blev oprettet efter krigen, og som bragte sikkerhed og velstand til Europa, er gradvis i opløsning (med WTO i en dyb krise). Som følge heraf er forsyningskæderne i mindre grad globaliserede, protektionisme og illoyal konkurrence er fremspirende, og den internationale samhandel er aftagende. Dette betyder også, at begreberne frihandel og konkurrenceevne nu ikke alene skal tage hensyn til bæredygtighedsudfordringer (klimaforandringer og menneskerettigheder), men også til spørgsmål vedrørende åben strategisk autonomi og sikkerhed.

2.6.

Der ses et skifte i den globale økonomiske magtfordeling, og globaliseringsprocessen drives i stigende grad af nye aktører (f.eks. BRIKS-landene) med hver deres økonomiske modeller og værdier (og ledsaget af øget politisk og statslig indblanding). Verdens vigtigste økonomiske stormagter har arbejdet for at forbedre forholdene, og EU har konstateret, at der findes voksende ubalancer i Unionens forbindelser med handels- og teknologipartnere som Kina, Indien, USA og Sydkorea. Sådanne ubalancer opstår, uanset om man deler fælles politiske og miljømæssige værdier eller ej.

2.7.

Med hensyn til Kina er der en voksende opfattelse af, at landet bør betragtes som en systemisk konkurrent. Den kinesiske stat har ingen planer om at løsne sit greb om erhvervsmiljøet, men øger tværtimod manglen på gensidighed i spørgsmål vedrørende markedsadgang og de ulige konkurrencevilkår i visse sektorer. Kommissionen har erklæret, at Kina i stadig større udstrækning udstikker sin egen kurs og udøver en stadig hårdere konkurrence (2). På det kinesiske kommunistpartis 20. kongres blev det stort set bekræftet, hvad der allerede stod klart, nemlig at partiet har et stadig stærkere greb om staten og om offentlige virksomheder, at det kinesiske politiske system har en voksende ideologisk karakter, og at det anvender en ekstrem nationalistisk retorik.

2.8.

I USA er den nylige lov om inflationsreduktion (IRA) et stort gennembrud for industripolitikken og statslige indgreb. Den rækker langt ud over inflation og udgør en enorm pakke af stimuli, der har til formål at tiltrække investeringer til landet. Amerikanerne vil anvende næsten 400 mia. USD i løbet af det kommende årti inden for rammerne af en omfattende og stærkt protektionistisk lovgivningspakke, der vil sænke energipriserne betydeligt for de amerikanske energiintensive industrier. Ændringerne i de internationale konkurrencevilkår som følge af IRA giver store udfordringer for EU som industriområde.

2.9.

EØSU opfordrer de europæiske myndigheder til at finde en middelvej mellem den nødvendige bekæmpelse af inflation og stigende rentesatser, som påvirker investeringer og borgere negativt.

2.10.

EU's grønne pagt blev udråbt til den nye langsigtede strategi for vækst, der skal gøre EU's økonomi kulstofneutral senest i 2050 og tackle klimaforandringerne. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan man sikrer industriens konkurrenceevne under disse omstillinger. Hvordan kan de europæiske virksomheder forblive globale markedsaktører, samtidig med at de går over til kulstofneutrale og cirkulære produkter, hvis deres internationale konkurrenter ikke har de samme ambitioner? Konkurrencemæssige ubalancer skal kortlægges og håndteres rettidigt på en sådan måde, at konkurrenceevnen og beskæftigelsen forbedres, og den grønne pagt ikke sættes over styr.

2.11.

Digitaliseringen af såvel produktionsprocesser som slutprodukter har udløst en ny industriel revolution på tværs af sektorer og er ved hjælp af kunstig intelligens ved at ændre den måde, hvorpå vi udvikler, designer og fremstiller vores produkter, og hvordan vi tilrettelægger vores arbejde.

2.12.

Den voksende konkurrence om naturressourcer intensiveres som følge af digitaliseringen og det overordnede mål om at bekæmpe klimforandringer. Den eksponentielle vækst i efterspørgslen efter knappe naturlige, ikkevedvarende ressourcer afspejles allerede i forsyningsrisiciene og prisvolatiliteten. At sikre adgang til kritiske råmaterialer/komponenter er blevet et vigtigt spørgsmål for Europas industri og skal forvaltes ordentligt på en pragmatisk og realistisk måde.

2.13.

At bringe afhængigheden af kul og olie, som historisk set har givet vores samfund en velstand uden lige, til ophør, er den største omstilling, som industrien vil opleve siden den industrielle revolution. Omstillingen til en klimaneutral økonomi vil medføre store ændringer i de fleste eksisterende industrisektorer, navnlig de energiintensive industrier, i produktionen og distributionen af energi og i transportøkosystemet. Den vil gennemgribende ændre forbrugsmønstrene og styrke fremkomsten af nye forretningsmodeller såsom deleøkonomien og den cirkulære økonomi.

2.14.

Aldrende samfund fører i øjeblikket til et fald i arbejdsstyrken og mangel på arbejdskraft inden for alle økonomiske sektorer, hvilket underminerer Europas økonomiske vækstpotentiale. Samtidig kan interne migrationsstrømme skabe ubalancer på arbejdsmarkedet. Derudover mangler Europas befolkning STEM-færdigheder, mens næsten halvdelen af EU's befolkning har ringe eller slet ingen digitale færdigheder. Efterspørgslen efter STEM-færdigheder, digitale færdigheder samt en blanding af kognitive, sociale og følelsesmæssige færdigheder (såsom problemløsning, kreativitet, kommunikation, samarbejde og aktiv læring) vil stige i fremtiden. EU er nødt til at øge arbejdsstyrkens digitale kompetencer, lægge planer for livslang læring og vurdere, hvordan man kan inkludere lovlig indvandring af mere kvalificerede arbejdstagere.

2.15.

Alle disse megatendenser vil medføre en systemisk omstilling af vores økonomier/samfund, som ikke kan håndteres ved hjælp af gårsdagens politiske forskrifter, men kræver resolutte politikker fra EU's side med mere proaktive foranstaltninger, der kan skabe de nødvendige forudsætninger for en fremtid for Europas industri på lang sigt.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Den europæiske industri har traditionelt haft en betydelig produktivitetsfordel. Ellers ville vi aldrig have nået det niveau af industrialisering og velstand, som vi har i dag. For at bevare den sociale samhørighed og velstand er vi nødt til at opretholde den industrielle aktivitet, bl.a. ved at forhindre alle former for sociale og skattemæssige forvridninger på EU-plan.

3.2.

I de seneste årtier har flere indikatorer imidlertid peget i retning af en svækkelse af EU's industrigrundlag. Energipriserne er betydeligt højere i EU end i andre dele af verden. EU investerer kun 2,2 % af sit BNP i FoU mod 2,8 % i USA og 3,3 % i Japan. Kun seks europæiske virksomheder er at finde blandt de 25 største globale FoU-ledere, hvoraf fire er inden for bilindustrien. EU er i stigende grad i fare for at sakke bagud i den digitale økonomi: Af de 20 største globale teknologivirksomheder er kun én europæisk (SAP). Markedet for risikovillig kapital, som gør det muligt at opskalere innovative virksomheder, er mange gange større i USA end i EU. Mens kun 5 % af verdens bruttoinvesteringer i 1999 fandt sted i Kina, var dette tal i 2020 steget til 29 % — hvilket er mere end i noget andet land i verden.

3.3.

Denne nedgang skyldes ikke blot én enkelt faktor, men derimod en kombination af omstændigheder, som samlet set har trukket EU's industrielle konkurrenceevne mere i nedadgående retning end i opadgående retning på globalt plan.

3.4.

Overregulering er en hæmsko for de europæiske industrivirksomheders konkurrenceevne. I de seneste fem år er der blevet vedtaget mere end 5 000 sider lovgivning på EU-plan. Denne »inflation« i lovgivningen kombineres ofte med initiativer fra medlemsstaterne, som i mange tilfælde tilføjer yderligere krav, når de gennemfører direktiverne. Kommissionen er klar over de problemer, som regulering skaber for den europæiske industri. Da man i sin tid udarbejdede den ambitiøse forordning om nettonulindustri, bestod den første søjle i planen af »forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer«. I den forbindelse glæder EØSU sig over forslagene i forordningen om nettonulindustri om at afkorte tilladelsesprocedurerne for industrielle aktiviteter og indføre reguleringsmæssige sandkasser samt forslaget om en konkurrenceevnekontrol af alle EU-politikker og al EU-lovgivning.

3.5.

Energipriserne har ligeledes påvirket den europæiske industris omkostningsgrundlag. Det var ventet, at de energiintensive sektorer ville blive ramt. Men de almindelige industrier, hvor energi ikke er det vigtigste input, har også oplevet højere omkostninger. Dette bekræftes af de europæiske inflationstal, da den underliggende kerneinflation er steget ifølge det samlede forbrugerprisindeks. Økonomerne forventede, at priserne ville ophøre med at udgøre et problem, så snart energiinflationen aftog. Men eftersom energipriserne fortsat er højere end før krisen, er de fleste varer stadig ved at indhente og indarbejde disse ekstraomkostninger.

3.6.

Årsagerne til højere energiomkostninger i Europa er strukturelle. EU er stadig afhængig af fossile brændstoffer, som i vid udstrækning skal importeres, hvilket gør EU sårbar over for restriktioner fra udenlandske aktører. Olieproducenterne kontrollerer deres produktion med henblik på at styre de internationale priser, og Rusland har brugt naturgasforsyningen som våben på en meget aggressiv måde.

3.7.

Andre årsager er ikke strukturelle, men afhænger af beslutninger, der træffes internt såsom fastsættelsen af elpriserne. Elmarkedet er stærkt reguleret og har fungeret godt i ca. 20 år, men har reageret dårligt på den seneste tids pres. Prisen på elektricitet internaliserer prisen på CO2-emissionsrettigheder, uanset om den el, der produceres, medfører udledning af CO2 eller ej. Dette kræver en gennemtænkt revision med henblik på konkurrencedygtige priser, der kan fremme elektrificering og dekarbonisering og samtidig sikre den fremtidige forsyning.

3.8.

Generelt er »dekarboniserede produkter« (batteridrevne elektriske køretøjer, grønt stål, varmepumper, biokemikalier osv.) dyrere end de produkter, de erstatter, navnlig indtil der er opnået en kritisk masse. For at undgå en inflationseffekt i bestræbelserne på at fremme udbredelsen af kulstofneutrale produkter og gøre dem økonomisk overkommelige for alle er det vigtigt, at reguleringsmyndighederne udvikler en understøttende ramme — under behørig hensyntagen til princippet om teknologineutralitet — og i første omgang dækker prisforskellen ved hjælp af tilskud og skatteincitamenter og/eller kompenserer for de ekstra kapital- og driftsomkostninger, der er forbundet med dekarboniserede processer. For at støtte arbejdstagere og industrier bør der gøres fuld brug af de finansielle midler, der er til rådighed under Fonden for Retfærdig Omstilling, Innovationsfonden, Moderniseringsfonden og den nye sociale klimafond (fra og med 2026).

4.   Byggesten til en konkurrencedygtig europæisk industri

4.1.

En dagsorden for konkurrenceevne bør bygge på den europæiske sociale markedsøkonomi. Fremme af den sociale dialog og sikring af kollektive overenskomstforhandlinger er afgørende for at finde en balance mellem økonomiske og sociale ambitioner, håndtere konsekvenserne for beskæftigelsen og tilvejebringe de rette færdigheder med henblik på en gnidningsløs overgang til nye bæredygtige og konkurrencedygtige industriprocesser.

4.2.

Den grønne pagt og det digitale årti giver enestående muligheder for at gennemføre den dobbelte grønne og digitale omstilling, fremme den økonomiske vækst, modernisere Europas industri og opnå konkurrencefordele på de globale markeder. Disse initiativer vil støtte Europas industri i udviklingen af industriel kapacitet i verdensklasse i strategiske værdikæder og placere EU i spidsen på globalt plan i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Disse omstillinger skal gennemføres på en omkostningseffektiv måde, samtidig med at det sikres, at industrien bevarer sin kapacitet til at mobilisere de nødvendige midler til investeringer i omstillingen.

4.3.

Øgede offentlige og private investeringer i industriel FUI er afgørende for konkurrenceevnen, da viden er blevet den vigtigste produktionsfaktor, og fremtidens industri vil blive formet af dagens vidensdannelse. EU har en lang tradition for ekspertise inden for videnskabelig forskning, men er mindre god til at anvende resultaterne til markedsføring af produkter. Der er behov for bedre støtte til de sidste faser af innovationsprocessen, navnlig til banebrydende innovationer i strategiske sektorer (demonstrationsprojekter og pilotprojekter), og det skal sikres, at den første industrielle anvendelse af resultaterne af den EU-finansierede forskning og udvikling finder sted i EU.

4.4.

EU skal bevare den regelbaserede handelsorden, der bygger på principperne om fri, men fair handel. Desuden skal EU udvikle økonomisk sikkerhed som en ny dimension i handelsforbindelserne. Dette er ensbetydende med yderligere ratificering af handels- og investeringsaftaler og øget samarbejde med ligesindede nationer om bekæmpelse af illoyal konkurrence og sikring af adgang til kritiske råmaterialer og komponenter.

4.5.

Energiintensive industrier står over for en disruptiv omstilling snarere end en udviklingsorienteret omstilling. En dekarbonisering af energiintensive industrier, samtidig med at deres konkurrenceevne øges, kræver et stærkt økonomisk og politisk engagement og enorme investeringer. Dette indebærer sikker adgang til vedvarende energi til konkurrencedygtige priser, FoU-støtte til at øge de mange lavemissionsteknologiers teknologiske modenhedsniveau, skabelse af markeder for kulstoffattige produkter, herunder offentlige indkøb, undgåelse af kulstoflækage, indførelse af differencekontrakter til håndtering af høje produktionsomkostninger for bæredygtige produkter og sikring af en »retfærdig omstilling« for de arbejdstagere, der berøres af omstruktureringer.

4.6.

Det indre marked giver Europas industrier adgang til et marked med 440 millioner mennesker og til eksterne markeder samt mulighed for at tiltrække investeringer fra lande uden for EU og opskalere. Men det indre marked risikerer at blive fordrejet på grund af visse interne hindringer og den øgede nationale statsstøtte. Der skal opretholdes lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne, da store forskelle i omfanget af statsstøtte skaber et støttekapløb, som i sidste ende fører til en mindre effektiv udnyttelse af knappe ressourcer. Derfor bør europæiske koordinerede/finansierede statsstøtteordninger have forrang.

4.7.

Digitaliseringen har potentiale til i væsentlig grad at forbedre de komparative fordele ved Europas industri og udvikle aktiviteter i nye industrisektorer. I den forbindelse er det vigtigt hurtigt at realisere det digitale indre marked, opgradere den digitale infrastruktur (5G, højhastighedsbredbånd), investere i de nye digitale markeder (kunstig intelligens, tingenes internet, avanceret produktion, cloudcomputing og big data) og etablere dataområder for industrielle økosystemer til fremme af datadeling.

4.8.

Innovative nye virksomheder skal kunne få ressourcer til at trives. SMV'er er hovedsagelig afhængige af banker, som ofte ikke stiller den nødvendige risikokapital til rådighed. I de seneste år er der gjort fremskridt med hensyn til at forbedre adgangen til kapital, men navnlig den manglende vækstkapital hæmmer unge innovative virksomheders opskalering. Der bør tilskyndes til private investeringer gennem videreudvikling af et europæisk marked for risikovillig kapital, risikobegrænsende instrumenter (garantier, skattefradrag og finansielle incitamenter) til strategiske investeringer og udvikling af alternativer til offentlige markeder (herunder business angels, offentlige startmidler, offentlige investeringsfonde og kooperativer).

4.9.

Det er vigtigt at sikre, at Europas infrastruktur (transport, energi og digital infrastruktur) er forbundet og interoperabel, at energiforsyningsinfrastrukturen tager hensyn til udbredelsen af vedvarende energi, brint og CO2-opsamling, -lagring og -udnyttelse, og at der opbygges infrastruktur til energiforvaltning (efterspørgselsreaktion, intelligente net, tovejsforbindelser, energilagring). Det er ligeledes nødvendigt at udvikle infrastruktur til støtte for den cirkulære økonomi (indsamling, sortering, forarbejdning og transport).

---

(1)  https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/actions-topic/trade_da.

(2)  https://www.eeas.europa.eu/eeas/china-speech-high-representativevice-president-josep-borrell-ep-debate-eu-china-relations_en.