1)

Artikel 17, stk. 1, i konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, indgået i Montreal den 28. maj 1999, undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 9. december 1999 og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5. april 2001, sammenholdt med denne konventions artikel 1 og artikel 2, stk. 1,

skal fortolkes således, at

den ikke kan danne grundlag for en ret til erstatning for arvingerne til en person, der i forbindelse med sin deltagelse i en specialuddannelse for medlemmer af brand- og redningskorpset, der blev gennemført i det militære område af en kontraherende stats lufthavn, omkom som følge af, at en helikopter, som drives af politiet, styrtede ned, mens vedkommende var ophængt i et løftetov, der var fastgjort til denne helikopter, eftersom en sådan situation ikke kan kvalificeres som »international transport« eller »transport, som udføres af staten« som omhandlet i henholdsvis konventionens artikel 1 og artikel 2, stk. 1.

2)

En samlet læsning af artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører

skal fortolkes således, at

bestemmelserne ikke kan danne grundlag for en ret til erstatning for arvingerne til en person, der i forbindelse med sin deltagelse i en specialuddannelse for medlemmer af brand- og redningskorpset, der blev gennemført i det militære område af en medlemsstats lufthavn, omkom som følge af, at en helikopter, der drives af politiet, styrtede ned, mens vedkommende var ophængt i et løftetov, der var fastgjort til denne helikopter, som er et »statsluftfartøj«.