—

De væsentlige uregelmæssigheder i forbindelse med udvælgelsesproceduren og tilfældene af manglende overholdelse af reglerne resulterede i, at sagsøgerens berettigede forventninger til struktur og omfang af den prøve, der bestod i en mundtlig fremstilling, ikke blev opfyldt. EPSO kunne ikke lovligt ændre på struktur og omfang af den prøve, der bestod i en mundtlig fremstilling, ved at tilføje et tredje, separat element, som udelukkende omhandlede kendskabet til EU-ret.

—

EPSO fremkom med flere relevante udtalelser — offentligt på sit officielle websted og privat i sine meddelelser til sagsøgeren. Disse udtalelser er bindende for EPSO i overensstemmelse med retten til god forvaltning i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og med princippet om patere legem quam ipse fecisti. Sagsøgeren stolede på disse oplysninger i sin tilgang til den prøve, der bestod i en mundtlig fremstilling, og dannede sig forventninger, der var i overensstemmelse hermed. De oplysninger, der blev leveret af EPSO, som ovenfor angivet, viste sig at være ukorrekte, uklare, tvetydige, inkonsekvente og modsigende. Sagsøgerens præstation levede som en direkte konsekvens heraf ikke op til sagsøgerens potentiale.

—

Afgørelsen af 28. februar 2023 er for det første ulovlig, eftersom den til trods for de argumenter, som er blevet fremsat i forbindelse med anmodningen om en fornyet gennemgang, ikke annullerer afgørelsen af 29. november 2022. Udvælgelseskomiteen tilsidesatte for det andet sagsøgerens ret til at blive hørt ved ikke at tage alle argumenterne i hans klage i betragtning og ved at tage argumenter i betragtning, som han ikke var fremkommet med, hvilket udgør en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a). De argumenter, som er blevet taget i betragtning af udvælgelseskomiteen, er for det tredje blevet taget så summarisk i betragtning, at afgørelsen alene fremtræder som en generel erklæring. Udvælgelseskomiteen har derved på enhver måde undladt at begrunde sin afgørelse af 28. februar 2023, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, chartrets artikel 41, stk. 2, litra c), og dens pligt til i henhold til kodekset (1) at begrunde sine afgørelser, eftersom afgørelsen ikke klart angiver de grunde, den er baseret på.

—

I det omfang EPSO’s stiltiende afgørelse af 20. juli 2023 skal forstås således, at den bekræfter afgørelsen af 28. februar 2023, må også førstnævnte afgørelse annulleres af de grunde, der er angivet ovenfor vedrørende afgørelsen af 28. februar 2023.