BILAG I

Eksempler på forskeres beskæftigelse på tværs af sektorer i overensstemmelse med R1-R4-profilerne

Under behørig hensyntagen til nationale kompetencer og for at gøre det lettere at henvise til profilerne i alle ledige stillinger, der specifikt henvender sig til forskere, indeholder dette bilag eksempler for hver sektor med det formål at gøre forskernes karriereforløb sammenlignelige og interoperable på tværs af beskæftigelsessektorer og lande.

De berørte enheder bør være opmærksomme på indholdet af definitionen af forsker og profilerne hertil som afspejlet i henstilling 1, 2, 5 og 6.

Tabel 1

Eksempler på beskæftigelser i den europæiske ramme for forskerkarrierer

R1 – Begyndende forsker	R2 – Anerkendt forsker
doctoral candidate junior academic junior research analyst junior research engineer junior researcher/scientist junior scientific officer research apprentice/intern	junior academic junior lecturer junior research analyst junior research engineer junior researcher/scientist junior scientific officer postdoctoral researcher
R3 – Etableret forsker	R4 – Ledende forsker
accredited researcher assistant professor associate professor associate researcher principal investigator principal researcher/scientist reader research fellow research specialist scientific councillor senior academic senior lecturer senior research and development associate senior research engineer senior researcher/scientist senior scientific officer	chief scientific officer distinguished professor full professor principal investigator principal researcher/scientist reader research fellow research professor research specialist scientific councillor senior academic senior lecturer senior research and development associate senior research engineer senior researcher/scientist senior scientific officer

Med hensyn til eksemplerne på forskeres beskæftigelse opdelt efter R1-R4-profilerne i tabel 1 er det vigtigt at bemærke følgende:

—	Eksemplerne er ikke nødvendigvis udtømmende, men tjener som en indikation af de forskellige typer titler, som forskere har inden for R1-R4-profilerne og på tværs af alle sektorer.

—	Eksemplerne består kun af titler på engelsk, selv om titlerne naturligvis vil variere i de forskellige sektorer og lande, og at titlerne ikke vil være ens på de forskellige sprog.

—	Nogle forskeres beskæftigelse kan forekomme flere steder i R1-R4, hvor valget af profil afhænger af graden af uafhængighed, erfaring og anerkendelse.

—	Den endelige beslutning om, hvorvidt en person og en beskæftigelse svarer til R1-R4, tages ud fra det enkelte tilfælde og afhænger af den enkelte person og den enkelte beskæftigelse.

BILAG II

Det europæiske charter for forskere

Det europæiske charter for forskere er en række principper, der ligger til grund for udviklingen af attraktive forskerkarrierer til støtte for topkvalitet inden for forskning og innovation i hele Europa. Det europæiske charter for forskere (»chartret for forskere«) fokuserer på forskeres, arbejdsgiveres, finansieringskilders og politiske beslutningstageres rettigheder og ansvar. Det består af 20 nøgleprincipper. Disse er klassificeret under følgende fire søjler:

a)	etik, integritet, køn og åben videnskab

b)	vurdering af forskere, ansættelse og fremgang

c)	arbejdsvilkår og -praksis

d)	forskerkarrierer og talentudvikling.

Chartret for forskere er rettet mod alle forskere, sektorer, der udfører forskning, og respektive paraplyorganisationer (interessenter). Det omfatter følgende:

a)	forskere i alle sektorer – den akademiske verden, offentlige og private organisationer, der udfører forskning

b)	arbejdsgivere for forskere i den offentlige og private sektor

c)	finansieringskilder for forskning og forskere i den offentlige og private sektor

d)	politiske beslutningstagere, der beskæftiger sig med politikker, der er relevante for chartret.

Chartret er rettet mod forskere på tværs af alle fagområder, herunder naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik (STEM) og samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. Det dækker alle former for forskning fra frontlinjeforskning til målrettet, strategisk og anvendt forskning samt forskning tæt på markedet.

SØJLE 1 – ETIK, INTEGRITET, KØN OG ÅBEN VIDENSKAB

1. ETIK OG FORSKNINGSINTEGRITET 2. VIDENSKABELIG FORSKNINGSFRIHED 3. ÅBEN VIDENSKAB 4. LIGESTILLING MELLEM KØNNENE 5. INDDRAGELSE AF MANGFOLDIGHED 6. FORSKEREN 7. FRI BEVÆGELIGHED FOR FORSKERE 8. FORSKNINGS BÆREDYGTIGHED

Denne søjle består af de grundlæggende principper i chartret for forskere og dets engagement med hensyn til at støtte topkvalitet inden for forskning, hvilket i denne sammenhæng forstås som fremme af de bedst mulige forskerhold og -projekter uden kønsrelaterede eller andre skævheder. Principperne i henhold til denne søjle forventes at bidrage til grundlaget for visionen om et revitaliseret europæisk forskningsrum og inspirere europæiske forskere, forskningsarbejdsgivere, finansieringskilder og politiske beslutningstagere. På grund af alle disse værdiers tværgående karakter forventes de at blive integreret og taget i betragtning ved anvendelsen af de øvrige principper.

1)   Etik og forskningsintegritet (1)

Forskere bør overholde strenge etiske regler og udføre deres arbejde med redelighed, pålidelighed, objektivitet, uvildighed og uafhængighed, åben kommunikation, rettidig omhu, retfærdighed og ansvar for kommende generationer af videnskabsfolk. Disse dyder danner grundlag for ansvarlig og pålidelig forskning uden utilbørlig påvirkning (herunder udenlandsk indblanding og interessekonflikter). De er en forudsætning for at opnå topkvalitet, og de understøtter forskernes ansvar for at beskytte sig mod skævheder og metodologiske mangler.

Forskere bør følge den anerkendte etiske praksis og de grundlæggende etiske principper, der kendetegner deres fagområde(r), samt de etiske standarder, der fremgår af de forskellige nationale, sektorspecifikke eller institutionelle etiske regler.

Det primære ansvar for forskningsintegritet ligger hos forskerne selv. Forskere bør støttes af en institutionel kultur præget af forskningsintegritet for at skabe og overholde regler, procedurer og retningslinjer samt uddannelse og mentorordninger, der er baseret på udveksling af bedste praksis.

For at skabe god forskningspraksis og en kultur præget af forskningsintegritet skal alle involverede interessenter tage hensyn til en række dimensioner, såsom forskningsintegritet i forskningsmiljøer; uddannelse og kapacitetsopbygning i forbindelse med forskningsintegritet; forskningsprocesser og -politikker, der integrerer forskningsintegritet; data-, offentliggørelses-, formidlings-, revisions-, evaluerings- og redigeringspolitikker. Tilsvarende bør der indføres mekanismer til at identificere, rapportere og håndtere videnskabelig uredelighed.

Forskere bør undgå enhver form for plagiering. Der bør lægges særlig vægt på principperne for fælles ejendomsret, når forskningen udføres i samarbejde med vejledere og/eller andre forskere – under hensyntagen til faget – samt på reglerne for intellektuel ejendomsret. Dette bør gælde i alle faser af forskningsprocessen, herunder udformning, udarbejdelse af finansieringsansøgninger samt udvikling og levering af resultater. Behovet for at efterprøve iagttagelser ved at påvise, at resultater er reproducerbare, bør ikke fortolkes som plagiering, såfremt der er udtrykkelig henvisning til de data, der skal bekræftes.

Værdierne etik og integritet er også af stor betydning, når forskerne har en vejledende rolle. De skal følges resolut for at skabe et sikkert, inklusivt og kønsmæssigt ligestillet forskningsmiljø for alle involverede, navnlig når der forekommer forskelsbehandling, seksuel chikane eller psykisk chikane, hindringer for indlæring eller forskningsarbejde eller uberettiget personlig tilegnelse af data eller resultater.

2)   Frihed til videnskabelig forskning

Friheden til videnskabelig forskning er en fælles kerneværdi og et fælles princip for forskningssamarbejde inden for det europæiske forskningsrum og med internationale partnere. Forskere bør koncentrere deres forskning om at være til gavn for menneskeheden og om at udvide grænserne for den menneskelige viden, samtidig med at de nyder godt af tanke-, menings- og ytringsfrihed, frihed til at udforme forskningsspørgsmål, frihed til at identificere metoder til løsning af problemer, frihed til at vælge og udvikle teorier, frihed til at sætte spørgsmålstegn ved anerkendt viden og fremlægge nye idéer og frihed til at deltage i faglige eller repræsentative akademiske organer. Forskere bør have ret til at formidle og offentliggøre resultaterne af deres forskning, herunder gennem uddannelse og undervisning. Forskere bør dog anerkende de begrænsninger af denne frihed, der kan opstå på grund af særlige forskningsforhold – herunder vejledning/rådgivning/forvaltning – eller juridiske eller operationelle begrænsninger, f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder eller budgetmæssige eller infrastrukturelle årsager.

3)   Åben videnskab

Forskere bør målrette deres engagement i alle aspekter af åben videnskab (2) og støttes af deres arbejdsgivere og finansieringskilder i denne henseende. De bør dele deres resultater åbent, f.eks. gennem åbne data og FAIR-data (data, der er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige), publikationer med åben adgang samt åben software, modeller og algoritmer. De bør træffe foranstaltninger til at sikre, at forskningsresultaterne er reproducerbare. De bør sigte mod at anvende åbne videnskabsmetoder og deltage i åbne peerevalueringer. Arbejdsgivere og finansieringskilder bør understøtte, levere de nødvendige værktøjer og den nødvendige infrastruktur og belønne en reel, åben videnskabskultur i hele Unionen, herunder mainstreaming af åben adgang til akademiske publikationer, forskningsdata og andre forskningsresultater – dvs. efter princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt« – og udbredelse og anvendelse af principper og praksisser for åben videnskab, samtidig med at der tages hensyn til forskelle mellem fagområder og kulturelle forskelle, herunder flersprogethed, til støtte for udviklingen af færdigheder i forbindelse med åben videnskab og yderligere udvikling og integration af den underliggende digitale infrastruktur og de underliggende digitale tjenester.

Borgervidenskab

Forskere bør i videst muligt omfang, og hvor det er relevant, indarbejde borgervidenskab i deres projekter. Det betyder, at borgerne skal inddrages i udtænkning, udformning og gennemførelse af forskningsprojekter inden for STEM samt samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. Dette er et ideelt middel til at demokratisere videnskab, opbygge tillid til videnskab og udnytte den enorme samfundsmæssige intelligens og evne til at gennemføre forskning og innovation af topkvalitet.

4)   Ligestilling mellem kønnene

Alle interessenter bør fremme ligestilling mellem kønnene og en ligelig kønsfordeling i forskerhold, ledelsesorganer og beslutningstagende organer, ansættelses- og forfremmelsesudvalg og rådgivende grupper. Dette omfatter at fremme integration af kønsaspektet i forbindelse med forsknings-, undervisnings- og innovationsindhold med henblik på at forbedre den videnskabelige kvalitet, ekspertise og samfundsmæssige relevans af den frembragte viden. Ligestilling mellem kønnene har også til formål at bekæmpe kønsbaseret vold og seksuel chikane. Ligestilling mellem kønnene bør forstås ud fra et intersektionelt perspektiv, hvor forskellige magtsystemer mellem køn og andre sociale kategorier og identiteter krydser og styrker hinanden. Bæredygtige institutionelle ændringer, der kanaliseres gennem ligestillingsplaner (3) eller lignende, og som giver mulighed for korrekt indberetning af overtrædelser og omfatter overvågnings- og evalueringssystemer, er tilstrækkelige mekanismer til at fremme ligestilling mellem kønnene.

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er afgørende, når det drejer sig om at ændre en organisations kultur med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er relevant for både kvinder og mænd og omfatter sikring af, at alle medarbejdere får tilstrækkelig støtte til at fremme deres karriere sideløbende med de personlige forpligtelser, som de måtte have uden for arbejdspladsen, herunder omsorgsforpligtelser.

5)   Inddragelse af mangfoldighed

Et centralt princip i det europæiske forskningsrum er at tage hensyn til mangfoldighed i bred forstand, herunder bl.a. køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, social mangfoldighed, handicap, alder, seksuel orientering og bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling. Arbejdsgivere og finansieringskilder bør inddrage mangfoldigheden blandt deres forskere, da forskellige livserfaringer tilfører forskningsprojekter værdifulde perspektiver. Mangfoldigheden blandt deltagerne kan også præge forskningsresultater, der gælder for og beriger de mangfoldige samfund, vi lever i. Der er også behov for at anerkende ubevidste skævheder, f.eks. i forbindelse med ansættelse, fremme og revision af opgaver, og om muligt at kompensere for dem, navnlig på det videnskabelige område.

6)   Forskeren

Alle forskere er involveret i at udtænke eller udvikle ny videnskabelig viden baseret på oprindelige koncepter eller hypoteser. Forskere er fagfolk, hvis arbejde bør værdsættes, uanset hvilken sektor de er beskæftiget i. Det bør være tilfældet fra karrierens begyndelse, dvs. efter at have færdiggjort en universitetsuddannelse, og bør omfatte alle niveauer, uanset klassifikation på nationalt plan.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør tilskynde til og støtte ikkelineære karriereforløb og forløb med flere karrierer, der forstås som forløb, som er kendetegnet ved geografisk, disciplinær, tværsektoriel og tværorganisatorisk mobilitet, f.eks. udstationeringer. De bør også tilskynde til hybride forløb, der kombinerer forskellige sektorer på én gang, hvilket bør betragtes som værende på lige fod med lineære karriereforløb.

Faglig holdning

Forskere bør være bekendt med de strategiske målsætninger, som er bestemmende for deres forskningsmiljø og finansieringsordninger, og de bør skaffe alle nødvendige godkendelser, før de påbegynder deres forskning eller benytter de afsatte midler. Forskere bør gøre alt for at sikre, at deres forskning er samfundsrelevant ved at skabe en bedre forståelse af verden, og ikke unødigt dublerer forskning, som tidligere er blevet udført andetsteds. Det indebærer en effektiv udnyttelse af forskningsresultaterne.

Der bør være en klar kommunikation blandt forskere og deres arbejdsgivere, finansieringskilder eller vejledere, når et forskningsprojekt forsinkes, omdefineres eller fuldføres. Hvis et forskningsprojekt skal afsluttes før tid eller suspenderes af en eller anden grund, bør der gives varsel.

Ansvar

At være ansvarlig betyder, at man tager ansvar for sine handlinger i forbindelse med forskning. Forskere skal være klar over, at de er ansvarlige over for deres arbejdsgiver, finansieringskilder eller andre tilknyttede offentlige eller private organer samt, ud fra et mere moralsk synspunkt, over for samfundet. Forskere, som finansieres med offentlige midler, er også ansvarlige for, at skatteydernes penge udnyttes effektivt. De skal derfor følge principperne for sund, gennemsigtig og effektiv økonomisk forvaltning og samarbejde i forbindelse med enhver godkendt revision af deres forskning, hvad enten den foretages af deres arbejdsgivere/finansieringskilder eller af etiske udvalg. I henhold til denne forventning skal de tjene som et eksempel på etisk adfærd for ligestillede og for samfundet som helhed.

Indsamlings- og analysemetoder, resultater og, hvis det er relevant, dataoplysninger bør være frit tilgængelige for interne og eksterne undersøgelser, når det er påkrævet eller forlanges af de kompetente myndigheder. Dette er også vigtigt for at gøre dataene åbne og bidrage til at sikre, at resultaterne er reproducerbare.

7)   Fri bevægelighed for forskere

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør fremme fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi, samtidig med at de tiltrækker talent og undgår et potentielt talentdræn. De bør anerkende værdien af geografisk, interinstitutionel, tværsektoriel og tværfaglig mobilitet som et vigtigt middel til at øge viden og faglig udvikling på et hvilket som helst trin i en forskers karriere og fuldt ud værdsætte og anerkende enhver mobilitetserfaring inden for deres karriereforløb/bedømmelsessystem. Virtuel mobilitet har vist sig at være et gyldigt aktiv og kan også tages i betragtning. Dette kræver desuden, at de nødvendige administrative instrumenter indføres for at sikre overførsel af både tilskud og socialsikringsydelser i overensstemmelse med national lovgivning.

8)   Forsknings bæredygtighed

Forskere, arbejdsgivere og finansieringskilder bør fremme en bæredygtig gennemførelse af forskningsaktiviteter i overensstemmelse med nuværende og fremtidige politiske initiativer, der er vedtaget for at fremme samfundet, såsom den europæiske grønne pagt, FN's 2030-dagsorden og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Forskere bør støttes af en institutionel kultur præget af bæredygtig forskningsforvaltning samt uddannelse og mentorordninger, der er baseret på udveksling af bedste praksis. De bør føre an med hensyn til at reducere deres CO2-emissioner på en måde, der udgør et positivt eksempel for andre i forskersamfundet.

Europa-Kommissionens »MSCA Green Charter«, der er udviklet inden for rammerne af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA), kan anvendes som referencepunkt.

SØJLE 2 – VURDERING AF FORSKERE, ANSÆTTELSE OG FREMGANG

1. VURDERING AF FORSKERE 2. ANSÆTTELSE 3. UDVÆLGELSE 4. KARRIEREFORLØB

Vurdering af forskere bør sikre lige anerkendelse og belønning af forskeres karriereforløb uanset ansættelses- eller aktivitetssektor og følge en upartisk talentbaseret tilgang. Fair ansættelse og udvælgelse af forskeres politikker er afgørende for at opnå et åbent arbejdsmarked for forskere, der bidrager til at fremme det europæiske forskningsrum.

1)   Vurdering af forskere

Vurdering af forskere bør gøre det muligt at evaluere forskernes og forskningens resultater for at opnå den højest mulige kvalitet og virkning. Dette kræver anerkendelse af stadig mere forskelligartede aktiviteter, praksisser og forskningsresultater. Vurderingen bør derfor primært baseres på en kvalitativ vurdering, hvor peerevaluering og andre relevante eksperters evaluering er i centrum, understøttet af ansvarlig anvendelse af kvantitative indikatorer. Bidrag til innovation bør også anerkendes, navnlig for ansøgere med en industriel baggrund.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør støtte et system til vurdering og belønning af forskere, der tager hensyn til deres samlede indvirkning på samfundet, videnskab og innovation, de forskellige aktiviteter, der udføres, praksis inden for åben videnskab og værdien af geografisk, tværfaglig og tværsektoriel mobilitet. Et sådant system bør:

a)	være baseret på en kvalitativ upartisk vurdering fra ligestillede og relevante eksperter og understøttes af den ansvarlige brug af kvantitative indikatorer

b)	belønne forskningens kvalitet og forskellige potentielle virkninger på samfundet, videnskab og innovation

c)

anerkende en mangfoldighed af resultater, bl.a. publikationer, datasæt, software, metodik, protokoller, patenter, modeller, teorier, algoritmer, arbejdsstrømme, udstillinger, strategier og politiske bidrag en mangfoldighed af aktiviteter, bl.a. mentorordninger, forskningsvejledning, lederroller, iværksætteri, forvaltning af FAIR-data – i overensstemmelse med principperne om at være søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige – peerevaluering, undervisning, vidensudnyttelse, samarbejde mellem industrien og den akademiske verden, støtte til evidensbaseret politikudformning, interaktion med samfundet, ledelse og lederskab, vejledning, teamwork, tjenester til samfundet, videnskabelig kommunikation og metodologisk stringens og en mangfoldighed af praksisser, bl.a. åben videnskab, tidlig viden- og datadeling og åbent samarbejde, udover alle mobilitetserfaringer, herunder geografiske, tværsektorielle, interinstitutionelle og tværfaglige

d)	sikre, at forskeres aktivitet opfylder høje standarder for etik og integritet, følger praksis for hensigtsmæssig forskning og værdsætter god praksis, herunder åben praksis for udveksling af forskningsresultater og -metoder, når det er muligt

e)	anvende vurderingskriterier og -processer, der tager hensyn til de mange forskellige forskningsdiscipliner og nationale sammenhænge

f)	støtte en mangfoldighed af forskerprofiler og karriereforløb og værdsætte individuelle bidrag, men også den rolle, som team, samarbejde og tværfaglighed spiller

g)	sikre ligelig kønsfordeling, ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og inklusion.

For at skabe sammenhæng i gennemførelsen af disse principper bør arbejdsgivere og finansieringskilder fremme videreuddannelse af de aktører, der indgår i vurderings- og belønningsprocessen.

2)   Ansættelse

I overensstemmelse med principperne om akademisk frihed og institutionel autonomi henstilles det til arbejdsgivere og finansieringskilder at indføre ansættelses- og udvælgelsesprocedurer, som er åbne, gennemsigtige og meritbaserede, og som ikke straffer karriereafbrydelser eller ikkelineære karriereforløb, forløb med flere karrierer og hybride forløb. De bør søge topkvalitet, ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og være skræddersyet til den type stilling, der annonceres. Annoncer bør indeholde en omfattende beskrivelse af den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer, herunder en beskrivelse af arbejdsvilkår og rettigheder, karriereudviklingsmuligheder og en oversigt over tidsplanen. Ansøgerne bør forud for udvælgelsen underrettes om ansættelsesprocessen og udvælgelseskriterierne, antallet af ledige stillinger og karriereudviklingsmuligheder. Udvalgets medlemmer bør også gøres opmærksomme på og uddannes i fair ansættelsesprincipper.

Variationer i CV'ers kronologiske forløb

Karriereafbrydelser eller variationer i CV'ers kronologiske forløb bør ikke straffe ansøgerne, men betragtes som en karriereudvikling og derfor som et potentielt værdifuldt bidrag til forskeres faglige udvikling mod et flerdimensionelt karriereforløb. Ansøgerne bør derfor have lov til at forelægge et evidensbaseret CV, der afspejler en repræsentativ række resultater og kvalifikationer, som er relevante for den stilling, de ansøger om.

Anciennitet

Det krævede kvalifikationsniveau bør svare til stillingens behov og ikke være en adgangshindring. Evaluering af kvalifikationer bør være koncentreret om bedømmelse af den pågældendes præstationer, ikke om forholdene herfor eller omdømmet af den institution, hvor kvalifikationerne blev opnået. Da faglige kvalifikationer kan opnås på et tidligt trin i en lang karriere, bør mønsteret i en livslang faglig udvikling også fremmes og anerkendes.

3)   Udvælgelse

I forbindelse med ansættelsen bør der i udvælgelsesprocessen tages hensyn til ansøgerens samlede erfaring. Selv om der lægges vægt på deres samlede potentiale som forskere, bør deres kreativitet – vurderet på grundlag af deres innovative forskningsmetoder, -tilgange og -resultater – og graden af uafhængighed også tages i betragtning. Udvælgelsesudvalgene bør samle forskellige former for ekspertise, kompetencer og erfaring, der er relevante for vurderingen af ansøgeren. Udvælgelsesudvalgene bør også have en ligelig kønsfordeling og, hvor det er relevant og muligt, inkludere personer fra forskellige sektorer – offentlige og private – og fagområder samt fra andre lande. Hvis det er muligt, bør der benyttes en række forskellige udvælgelsesmetoder, f.eks. ekstern ekspertbedømmelse samt personlige og onlinesamtaler. Medlemmerne af udvælgelsespanelerne bør uddannes på passende vis, navnlig med henblik på at minimere kønsskævhed eller andre mulige ubevidste skævheder. Efter udvælgelsesprocessen bør alle ansøgere oplyses om styrker og svagheder i deres ansøgning.

Ikke-forskelsbehandling

Forskernes arbejdsgivere og finansieringskilder bør ikke på nogen måde forskelsbehandle forskere på grundlag af køn, alder, etnicitet, nationalitet, social oprindelse, religion eller tro, seksuel orientering, sprog, handicap, politisk holdning eller sociale eller økonomiske forhold.

4)   Karriereforløb

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør for alle forskere, også seniorforskere, indføre evaluerings-/bedømmelsessystemer, så deres arbejdspræstation regelmæssigt og på gennemsigtig vis kan vurderes af et uafhængigt udvalg, der i seniorforskeres tilfælde helst skal være internationalt. Ikkelineære karriereforløb og forløb med flere karrierer, der er kendetegnet ved geografisk, sektoriel og tværorganisatorisk mobilitet, eller hybride forløb, der er kendetegnet ved en samtidig kombination af sektorer, fortjener fuld anerkendelse og overvejelse på lige fod med lineære karriereforløb – der skal forstås som karrierer, der følger en lige progressionslinje fra en stilling til en anden, normalt inden for samme område eller fag.

Ved sådanne evaluerings- og bedømmelsesprocedurer bør der tages behørigt hensyn til forskernes samlede potentiale, deres forskningskreativitet, deres forskningsresultater – f.eks. publikationer, data, software, modeller, algoritmer, metoder, protokoller, patenter, politiske bidrag) – deres aktiviteter – f.eks. ledelse og lederskab, undervisning/forelæsning, peerevaluering, vejledning, mentorordninger, iværksætteri, vidensudnyttelse, nationalt eller internationalt samarbejde, administrative opgaver, tjenester til samfundet, videnskabelig kommunikation og interaktion med samfundet –, deres forskningsadfærd – f.eks. etik og integritetspraksis, metodologisk stringens, tidlig viden- og datadeling, åbent samarbejde – og deres mobilitet i forbindelse med karriereudvikling.

Der er behov for et gennemsigtigt, struktureret, inklusivt og kønsmæssigt ligestillet karrieresystem for at styrke karrierer i den akademiske verden op til topstillingerne. Udviklingen af akademiske karrieresystemer (»tenure-track«) – der skal forstås som definerede rammer, hvor der er mulighed for, at en tidsbegrænset kontrakt kan udvikle sig til en fast stilling, såfremt der gives en positiv evaluering – kan i den forbindelse overvejes i medlemsstaterne og forskningsorganisationerne.

Medforfatterskab

Medforfatterskab bør betragtes positivt af institutionerne, når de ansatte bedømmes, og opfattes som tegn på en konstruktiv indstilling til udførelse af forskningsarbejdet. Arbejdsgivere og finansieringskilder bør derfor udvikle strategier, praksis og procedurer, som giver forskere, heriblandt dem, der står ved starten på deres forskerkarriere, de nødvendige rammebetingelser, så de har fuld ret til at blive anerkendt, anført og/eller citeret i forbindelse med deres faktiske bidrag som medforfattere til artikler, medopfindere af patenter osv. eller til at offentliggøre deres egne forskningsresultater uafhængigt af deres vejledere. De bør også tilbyde uddannelse og workshopper til forskere, navnlig forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere, om etisk forfatterpraksis, herunder forståelse af individuelle bidrag og deres rettigheder og ansvar.

Anerkendelse af mobilitetserfaring

Enhver relevant mobilitetserfaring, dvs. et ophold i et andet land, en anden region eller andre forskningsomgivelser – offentlige eller private – eller et skift fra en disciplin eller sektor til en anden, hvad enten det sker som led i den indledende forskeruddannelse eller på et senere trin i forskerkarrieren eller som virtuel mobilitetserfaring, bør betragtes som et værdifuldt bidrag til forskerens faglige udvikling.

SØJLE 3 – ARBEJDSVILKÅR OG -PRAKSIS

1. ARBEJDSVILKÅR, FINANSIERING OG LØNNINGER 2. BESKÆFTIGELSESSTABILITET 3. KONTRAKTLIGE OG RETLIGE FORPLIGTELSER 4. UDBREDELSE OG UDNYTTELSE AF RESULTATER

Forbedring af forskeres arbejdsvilkår bør være kernen i Unionens politiske ramme for forskerkarrierer. Inden for dette område foreslås der en række foranstaltninger, der skal bidrage til at fremme stabil beskæftigelse og til at fastlægge forskeres arbejdstagerrettigheder og -forpligtelser med forbehold af national lovgivning og nationale forhold. Behovet for, at arbejdsgivere og finansieringskilder udvikler en forskningskultur til styrkelse af topforskning og fremme af et forskersamfund i trivsel, understreges også.

1)   Arbejdsvilkår, finansiering og lønninger

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at forskernes arbejdsforhold, herunder forholdene for handicappede, præges af den fleksibilitet og tilgængelighed, som anses for nødvendig for et vellykket forskningsarbejde i overensstemmelse med den gældende lovgivning og forhold og med de kollektive overenskomster for landet eller sektoren. De bør sigte mod at skabe arbejdsvilkår, der kombinerer privatliv, familie, omsorg, sundhed, sikkerhed og generel trivsel, uden at dette berører forskerkarrierer. Der bør især lægges vægt på bl.a. fleksibel arbejdstid, deltidsarbejde, fjernarbejde og sabbatorlov og på de nødvendige økonomiske og administrative bestemmelser for sådanne ordninger. Arbejdsgivere bør skabe arbejdsvilkår og et arbejdsmiljø, der fremmer forskernes mentale sundhed og fysiske trivsel, herunder passende procedurer til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, herunder seksuel chikane.

Forskningsmiljø

Forskernes arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at der skabes et virkeligt stimulerende forsknings- eller forskeruddannelsesmiljø, som kan tilbyde passende udstyr, faciliteter og muligheder, herunder fjernsamarbejde via forskningsnetværk, samt det højeste niveau af sundhed og sikkerhed i overensstemmelse med EU-reglerne samt nationale og sektorspecifikke regler. Finansieringskilder bør sikre, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for det aftalte arbejdsprogram. Det er navnlig vigtigt at have kvalificeret støttepersonale – f.eks. forskningsledere og administratorer.

Klager/appeller

Forskernes arbejdsgivere og finansieringskilder bør i overensstemmelse med relevant national eller international ret eller EU-ret, nationale eller internationale regler og bestemmelser eller EU-regler og -bestemmelser indføre passende procedurer, eventuelt i form af en uvildig ombudsmand, som kan behandle forskernes klager/appeller, herunder dem, der drejer sig om konflikter blandt begyndende forskere (R1)/anerkendte forskere (R2) og deres vejledere. Sådanne procedurer bør give alt forskningspersonale fortrolig og uformel bistand til løsning af arbejdsbetingede konflikter, uoverensstemmelser og klagepunkter for at fremme en rimelig og retfærdig behandling på institutionen og forbedre arbejdsvilkårenes og -miljøets generelle kvalitet.

Deltagelse i organisationsledelse

Forskernes arbejdsgivere og finansieringskilder bør anse det for fuldstændig legitimt og endda ønskværdigt, at forskerne er repræsenterede i de relevante oplysnings-, hørings- og beslutningsorganer på de institutioner, hvor de arbejder, for at beskytte og fremme deres individuelle og fælles interesser og bidrage aktivt til institutionens aktiviteter.

Finansiering og løn

Forskernes arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at forskerne, uanset deres status, har rimelige og attraktive aflønningsbetingelser – finansiering og løn – med fyldestgørende og rimelige sociale sikringsordninger – herunder syge-, sundheds- og forældreydelser, pensionsrettigheder og arbejdsløshedsunderstøttelse, ydelser ved alderdom og ydelser til efterladte, invaliditetsydelser og ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme – i overensstemmelse med den gældende lovgivning og med de kollektive overenskomster for landet eller sektoren. Det bør omfatte forskere på alle karrieretrin, herunder begyndende forskere (R1) i overensstemmelse med deres retsstilling, arbejde samt kvalifikations- og ansvarsniveau. Forskere bør gøres opmærksomme på deres rettigheder og pligter, når det drejer sig om at forstå, hvordan deres løn beskattes, og de bør have gennemsigtige oplysninger om socialsikringsrettigheder såsom nationale pensionsrettigheder.

2)   Beskæftigelsesstabilitet

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør træffe resolutte foranstaltninger for at imødegå usikre arbejdsvilkår og støtte jobsikkerhed og -stabilitet. Dette kan på frivillig basis omfatte fastsættelse af en maksimumstærskel for antallet af tidsbegrænsede kontrakter pr. organisation i det samlede forskerpersonale. Når der udføres permanente, langsigtede eller meget hyppigt tilbagevendende forskningsopgaver, anbefales permanente eller tidsubegrænsede kontrakter som det rette instrument. Forskere med tidsbegrænsede kontrakter bør nyde godt af særlige karriereudviklings- og rådgivningstjenester for at sikre karrierekontinuitet.

Forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere (R1-R2)

Usikre ansættelsesforhold er et særligt problem i den akademiske verden. For at imødegå denne situation anbefales det at gennemføre – med forbehold af national lovgivning og nationale forhold – særlige foranstaltninger til støtte for forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere, med henblik på at sikre begyndende forskere (R1) social beskyttelse og arbejdsvilkår gældende for forskere i andre karrierefaser og tilstrækkelig indkomst, fremme inddragelse af forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere, i forskerhold og undgå at bede dem om at udføre opgaver, der ikke har noget at gøre med deres videnskabelige uddannelse, og anerkende interinstitutionel, tværsektoriel, tværfaglig og geografisk mobilitet, herunder virtuel mobilitet. Desuden bør udpegende institutioner fastsætte klare regler og præcise retningslinjer for ansættelse og udvælgelse af anerkendte forskere (R2), herunder ansættelsens formål og maksimale varighed. I sådanne retningslinjer bør der tages hensyn til tidligere stillinger på andre institutioner efter ph.d.ens erhvervelse samt tages hensyn til, at ph.d.-statussen bør være en overgangsperiode, hvis vigtigste formål er at skaffe muligheder for yderligere faglig udvikling med henblik på en langsigtet forskerkarriere med tidsbegrænset kontrakt eller fastansættelse.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør gøre deres bedste for at informere forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere, om karrieremuligheder i og uden for den akademiske verden og tilbyde bred faglig udvikling, navnlig i R2-fasen, mere gennemsigtige og forudsigelige karrieremuligheder og arbejdsbaserede læringsmuligheder i forskellige sektorer.

3)   Kontraktlige og retlige forpligtelser

Forskere på alle planer bør være bekendt med de nationale, sektorspecifikke eller institutionelle bestemmelser for uddannelse og arbejdsvilkår. Det omfatter bestemmelser for intellektuel ejendomsret og de krav og betingelser, som stilles af sponsorer eller finansieringskilder, uanset kontraktforholdene. Arbejdsgivere og finansieringskilderne bør fremlægge kopier af disse dokumenter på engelsk. Forskere bør opfylde sådanne bestemmelser ved at levere de ønskede resultater – f.eks. afhandling, publikationer, patenter, rapporter, nye produkter osv. – således som det fremgår af kontraktens eller det dertil svarende dokuments betingelser.

I betragtning af det stigende fokus på vidensikkerhed bør forskere til en hver tid benytte sikre arbejdsmetoder, som er i overensstemmelse med relevant national lovgivning og EU-lovgivning, herunder træffe de nødvendige forholdsregler for at beskytte sundhed og sikkerhed og med henblik på genopretning efter cyberangreb og informationsteknologiske ulykker, f.eks. ved at udarbejde en ordentlig backupstrategi. De bør også være bekendt med gældende lovgivningsmæssige krav vedrørende databeskyttelse og fortrolighed på nationalt plan og EU-plan og tage de nødvendige skridt til at sikre, at de altid er opfyldt.

4)   Formidling og udnyttelse af resultater

Alle forskere bør praktisere åben videnskab for i overensstemmelse med deres kontraktordninger at sikre, at resultatet af deres forskning udbredes, gøres frit tilgængeligt og udnyttes, f.eks. videregives, overføres til andre forskningsmiljøer og, hvis det er relevant, markedsføres. Seniorforskere forventes at gå i spidsen for at sikre, at forskningen er frugtbar, og at resultaterne enten udnyttes kommercielt og/eller offentliggøres, når lejligheden byder sig.

Forskere bør i denne henseende hjælpes på vej af deres arbejdsgivere og finansieringskilder gennem relevant kompetenceuddannelse og adgang til passende finansiering, infrastruktur og støtte. Inddragelsen af forskere i åben videnskabspraksis bør anerkendes, fremmes og belønnes af arbejdsgivere og finansieringskilder i forbindelse med ansættelse, karriereudvikling og evaluering af finansieringsprogrammer.

Intellektuelle aktiver, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at forskere i alle karrierefaser får passende kompensation for de fordele, som en eventuel udnyttelse af resultaterne af deres forsknings- og innovationsaktiviteter giver anledning til, hvor det er relevant ved at garantere medejerskab af intellektuelle ejendomsrettigheder såsom ophavsret. Arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at dette udtrykkeligt indgår i deres strategi for forvaltning af intellektuelle aktiver, og de bør gøre strategien offentligt tilgængelig. Strategien for forvaltning af intellektuelle aktiver bør omfatte skabelse, forvaltning, ejerskab og udnyttelse af alle typer intellektuelle aktiver – herunder peerevaluerede publikationer, data, knowhow, standarder – og støtte åben videnskabspraksis.

Strategien bør udtrykkeligt henvise til bestemmelser om ejerskab og adgangsrettigheder for forskerne, og/eller deres arbejdsgivere eller andre partnere, herunder industrielle partnere, som eventuelt er fastsat i specifikke samarbejdsaftaler eller andre aftaletyper.

Offentligt engagement

Forskere bør sikre, at deres forskningsaktiviteter bliver kendt i samfundet på en sådan måde, at det kan forstås af andre end fagfolk og dermed fremmer offentlighedens forståelse af videnskaben. Direkte samarbejde med civilsamfund og borgere vil hjælpe forskerne med bedre at forstå offentlighedens interesse i forskningsprioriteter og offentlighedens bekymringer og udnytte potentialet forbundet med den fælles udformning og skabelse med samfundet, hvor det er relevant.

SØJLE 4 – FORSKERKARRIERER OG TALENTUDVIKLING

1. VÆRDSÆTTELSE AF FORSKELLIGE FORSKERKARRIERER 2. KARRIEREUDVIKLING OG -RÅDGIVNING 3. LØBENDE FAGLIG UDVIKLING 4. TILSYN OG MENTORORDNINGER

Forskersamfundet er mangfoldigt med hensyn til talenter, færdigheder, kompetencer, evner og roller. Jo mere disse talenter fremmes og udvikles, jo bedre vil forskningskvaliteten og den samfundsmæssige relevans af den producerede viden være. Der er behov for at tilskynde til løbende faglig udvikling og kompetenceuddannelse for at bevare de nødvendige kompetencer og give forskerne en bred vifte af karrieremuligheder i den offentlige og private sektor.

1)   Værdsættelse af forskellige forskerkarrierer

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør anerkende, at forskere kan have meget forskelligartede karrierer både inden for forskning og i andre jobfunktioner. Diversificering omfatter typisk mobilitet af enhver art: inter-/intranational, tværsektoriel, interinstitutionel, tværfaglig og virtuel mobilitet. Dette kræver en mere talentbaseret og diversificeringsfølsom kvalitetsvurdering, fremme af ansvarlig brug af parametre, hensyntagen til forskellige bidrag og deres potentielle virkninger, forskelligartede aktiviteter og praksis såsom undervisning og færdigheder, peerevaluering, ledelse og lederskab, vejledning, mentorordninger, vidensudnyttelse og teknologioverførselsaktiviteter, iværksætteri og samarbejde med industrien, udvikling af evidensbaseret politikudformning, videnskabelig kommunikation og interaktion med samfundet og åben videnskabspraksis, bl.a. teambaseret videnskab samt mobilitet.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør træffe foranstaltninger til at gøre forskere, navnlig dem, der er på et tidligt trin i deres karriere, opmærksomme på de muligheder, der findes i alle relevante sektorer, og fremme en kultur med diversificering af karrierer med henblik på bedre personlig og faglig udvikling. Dette vil kræve karriererådgivning, mentorordninger og støttetjenester for at stimulere tværsektoriel, tværfaglig og geografisk mobilitet samt oprettelse og udvikling af iværksætteraktiviteter.

2)   Karriereudvikling og -rådgivning

Forskernes arbejdsgivere og finansieringskilder bør, helst som led i deres personalepolitik, opstille en specifik karriereudviklingsstrategi for forskere i alle faser af deres karriere, uanset deres kontraktmæssige situation, således også for forskere med tidsbegrænsede kontrakter. I den forbindelse bør forskerne støttes i at udvikle en individuel karriereplan for at identificere den uddannelse og forskning, der er nødvendig for, at de kan nå deres karrieremål. Strategien bør omfatte tilstedeværelsen af mentorer, som giver forskerne hjælp og vejledning i deres personlige og faglige udvikling, og som således motiverer dem og medvirker til at formindske enhver usikkerhed i forbindelse med deres faglige fremtid. Alle forskere bør gøres bekendt med sådanne bestemmelser og ordninger og være proaktive og ansvarlige for deres karriereudvikling.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør, enten i de berørte institutioner eller gennem samarbejde med andre strukturer, sikre tilgængelig og ajourført karrierevejledning og jobformidling, der giver oplysninger, vejledning og støtte til karriereudvikling både i og uden for den pågældende institution. Det bør tilbydes til forskere i alle faser af deres karriere, uanset deres kontraktmæssige situation.

3)   Løbende faglig udvikling

Forskere bør på alle karrieretrin proaktivt tilstræbe og af deres arbejdsgiver/finansieringskilde få mulighed for at dygtiggøre sig løbende ved regelmæssigt at ajourføre og udvide deres færdigheder og kvalifikationer. Det kan ske på forskellige måder, herunder, men ikke begrænset til, via formel uddannelse, workshopper, konferencer og e-læring eller samarbejde inden for et team og de respektive netværk. Der bør lægges særlig vægt på uddannelsen af begyndende forskere (R1), hvoraf de fleste er ph.d.-kandidater og i begyndelsen af deres forskerkarriere.

Adgang til forskningsuddannelse og fortsat udvikling

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at alle forskere på alle karrieretrin uanset deres kontraktmæssige situation får mulighed for faglig udvikling og for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed via adgang til ordninger for fortsat udvikling af færdigheder og kvalifikationer. Arbejdsgivere og finansieringskilder bør tage initiativ til at støtte udviklingen og udbuddet af målrettet uddannelse for at tilskynde til opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for forskere med et livslangt læringsperspektiv og for at fremme tværsektoriel og tværfaglig mobilitet. Sådanne ordninger bør regelmæssigt bedømmes for deres tilgængelighed, udbredthed og evne til at forbedre kompetencer, færdigheder og beskæftigelsesegnethed.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør tillægge behovet for at fremme iværksætterkompetencer hos forskere tilstrækkelig relevans for at gøre dem, der følger et forløb med en iværksætterkarriere, i stand til at sammenkoble deres evne til at producere viden med vidensudnyttelsesfærdigheder, omdanne innovative idéer til forretningsmuligheder og fremme innovation og fremskridt.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør tage skridt til at sikre, at ph.d.-uddannelsen er forenelig med interoperable karrierer i alle relevante sektorer og til udøvelse af åben videnskab, herunder ved at gøre brug af den europæiske kompetenceramme for forskere (ResearchComp), principperne for innovativ ph.d.-uddannelse, den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet og alle andre fremtidige initiativer med henblik på at styrke forskernes tværfaglige færdigheder.

Validering af færdigheder

Som led i udbygningen af forskernes færdigheder bør arbejdsgivere og finansieringskilder sørge for, at der foretages en passende vurdering og evaluering af formel og uformel uddannelse, herunder færdigheder og uddannelse på arbejdspladsen, navnlig i forbindelse med international, tværsektoriel og tværfaglig mobilitet. Vurderingen bør foretages på en retfærdig og gennemsigtig måde inden for et rimeligt tidsrum.

Undervisning

Undervisning er en vigtig måde at strukturere og formidle viden på og en værdifuld ressource i en forskers karriereforløb. Undervisningen bør drage fordel af og gøre brug af videnskabelig viden og fremme de studerendes forskningsinteresse. Forskernes deltagelse i undervisningen bør støttes og anerkendes fuldt ud og kan variere på forskellige tidspunkter i en karriere. Der bør i særlig grad fokuseres på forskere i begyndelsen af deres karriere, så det sikres, at de modtager den rigtige støtte, og at undervisningsansvar – herunder foredrag, tutorordninger, vejledning og mentorordninger – er forenelige med deres forskningsaktiviteter eller forskningsuddannelse.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at undervisningsopgaver aflønnes på passende vis og tages i betragtning i evaluerings-/bedømmelsessystemerne på et tidligt trin i forskernes karriere. Det bør også sikres, at den tid, som ledende medarbejdere bruger på uddannelse og vejledning af forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere – R1, R2 –, medregnes som en del af deres undervisningsindsats. Der bør sørges for passende uddannelse i undervisnings- og vejledningsopgaver som led i forskernes grundlæggende uddannelse og faglige uddannelse.

4)   Vejledning og mentorordninger

Det er afgørende at have det rigtige personale og den rigtige teamledelse i forskningsarbejdsmiljøer, da videnskab pr. definition er et fælles projekt. De nødvendige uddannelser, værktøjer og evalueringsmekanismer bør indføres for at sikre, at højtstående og ledende forskere forvalter deres personale og team på en retfærdig og ikkediskriminerende måde, uden kønsmæssige og andre former for skævheder – såsom skævheder på grundlag af religion, seksuel orientering, race, etnicitet, socialøkonomisk baggrund, osv. –, og etablerer frugtbare og samarbejdsbaserede arbejdsrelationer med deres ligestillede. Dette bør bidrage til sunde, retfærdige og kreative miljøer, hvor hver enkelt respekteres, får passende motivation og anerkendelse, og hvor der gøres en indsats for at forbedre vedkommendes trivsel.

Arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at der udtrykkeligt udpeges én person eller en gruppe af personer, som begyndende forskere (R1) og anerkendte forskere (R2) kan henvende sig til i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, og bør informere forskerne herom.

Sådanne ordninger bør klart fastsætte, at den foreslåede vejleder har et passende ekspertiseniveau for vejledning af forskningsarbejde, og at de har tid og engagement til at kunne give forskerpraktikanten tilstrækkelig støtte. Desuden bør de sørge for de nødvendige fremskridts- og revisionsprocedurer og for de nødvendige feedbackmekanismer.

MSCA-retningslinjerne for vejledning indeholder særlige bestemmelser for forskere om integration, forskningsstøtte og karriereudvikling, deres mentorordninger og trivsel, kommunikation og konfliktløsning samt vejledernes uddannelse og faglige udvikling. MSCA-retningslinjerne for vejledning er en række anbefalinger til enkeltpersoner og institutioner, der modtager MSCA-finansiering. Retningslinjerne fremmer effektiv vejledning, mentorordninger og passende karrierevejledning.

Forhold til vejlederne

Forskere, som er under uddannelse, bør have et struktureret og stabilt forhold til deres vejleder(e) og fakultets-/afdelingsrepræsentant(er) og få fuldt udbytte af forholdet med dem. Vejledere bør også aktivt yde særlig støtte til forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere, ved at afholde feedbackmøder med dem og fremme uddannelsesaktiviteter, der er relevante for deres arbejde.

Det indebærer, at alle arbejdsfremskridt og forskningsresultater registreres, så der kan gives feedback ved hjælp af rapporter og seminarer, at denne feedback udnyttes, og at der arbejdes efter aftalte planer, milepæle, projektleverancer og/eller forskningsresultater.

Seniorforskere

Seniorforskere – R3 og R4 – bør lægge særlig vægt på deres mangesidede rolle som vejledere, mentorer, karriererådgivere, ledere, projektkoordinatorer, administratorer eller videnskabsformidlere. De bør udføre disse opgaver efter de højeste faglige standarder og have adgang til passende uddannelse. Hvad angår deres opgave som mentorer eller vejledere for andre forskere, bør de ledende forskere opbygge et konstruktivt og positivt forhold til begyndende forskere (R1) og anerkendte forskere (R2) for at skabe betingelser for en effektiv overførsel af viden og en effektiv videreudvikling af deres karriere. Det er en rolle, som indebærer et stort ansvar, at støtte karriereudviklingen for R1- og R2-forskere ved at formidle erfaringer og værdier i et tillidsfuldt og fortroligt miljø.

---

(1)  Forskningsintegritet – Rådets konklusioner (vedtaget den 1. december 2015) – Rådets dok. 14853/15.

(2)  Overgangen til et system for åben videnskab – Rådets konklusioner (vedtaget den 27. maj 2016) – Rådets dok. 9526/16.

(3)  Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025, COM(2020) 152 final.